Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 05.07.1979, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 05.07.1979, Blaðsíða 8
AG Stålskibsværftet i Nuuk uden ordrer - En meget uheldig situation for værftet, siger værfts- lederne Henrik Siegstad og Erik Lindelof. - Desuden mangler værftet 30-40 medarbejdere bl. a. på grund af bolignøden i Nuuk Værftsleder Henrik Siegstad: - Boligmangel og lønkonkurrence hoved' årsager til, at vi mangler både ufaglærte og faglærte på værftet. GTOs stålskibsværft i Nuuk (Godthåb), opført for ca. 50 mill. kr. og taget i brug for et år siden, står i dag uden ordrer på trawler- reparation resten af dette år. Når KGH-trawlwewn »Erik Egede« om få dage søsættes efter en over- haling, så skulle KGH-trawleren »Nuuk« have været på beddingen. Men KGH har måttet meddele, at man er nødt til at sende »Nuuk« på et dansk værft. Stålskibsværftet i Nuuk er el- lers specielt bygget til reparation og eftersyn af store trawlere, der anvendes i det grønlandske fiske- ri. “Véd siden af har man en afde- ling for reparation og eftersyn af mindre skibe og træskibe. Her er der jævnt godt med ordrer, men det kan man slet ikke basere værftets økonomi på. INGEN FASTE ORDNINGER SIKRER PRODUKTIONEN — Vi skal ikke lægge skjul på, at det er en meget uheldig situation for stålskibsværftet, hvis vi ikke kan være nogenlunde sikre på at have en af de store trawlere til ef- tersyn nogenlunde konstant året igennem, siger værftslederne Henrik Siegstad og Erik Lindelof. — Men ved værftets start fore- lå ingen faste ordninger eller afta- ler om, at vores produktion skulle sikres, f. eks. ved at alle statsin- stitutioner skulle sende deres far- tøjer på værftet. Et af argumenterne for at byg- ge stålskibsværftet i Nuuk var muligheden for her at skabe 110- 120 faste arbejdspladser, hoved- sagelig for grønlandsk arbejds- kraft. - VI MANGLER CA. 40 MEDARBEJDERE — Men i dag mangler vi endnu ca. 40 medarbejdere for at kunne kø- re værftet på maksimal produk- tion, og netop mangelen på ar- bejdskraft betyder, at vi måske er lidt langsommere om en opgave, end hvis staben var fuldtallig, si- ger direktørerne. I dag er der ansat 84 på selve værftet plus 11 inden for admini- strationen og arbejdsledelsen. Medarbejderne på værftet forde- les på ufaglærte, skibsbyggere, svejsere, maskinarbejdere og skibstømrere. Det er især ufag- lærte og skibsbyggere, man mangler. BOLIGNØDEN — Der er to hovedårsager til mandskabsmangelen, siger de to direktører: — Den første er bolignøden i Nuuk. Når vi søger arbejdskraft, får vi hver gang et rigeligt antal kvalificerede ansøgere. Men når vi meddeler dem, at de kan få job- bet, men selv skal skaffe en bolig via kommunen, så hører vi ikke mere fra dem. Boligmangelen er også årsag til, at vi har seks grøn- landske skibsbyggere på dispen- sation som udsendt arbejdskraft. På den måde kan de bo i GTOs indkvartering. Ellers ville vi ikke kunne have skaffet dem bopæl. LØNPROBLEMER — Den anden hovedårsag til, at vi mangler arbejdskraft, er de løn- mæssige forhold. Værftet er na- turligvis bundet til at betale de lønninger, som aftales mellem grønlandsministeriet og SIK. Men private entreprenører og ar- bejdsgivere byder ofte mere. Der er mangel på arbejdskraft, og så flytter en del af vore faglærte over til bedre betalte arbejdsplad- ser. FEJLINVESTERING? — Er stålskibsværftet en fejlinve- stering? — Nej, det mener vi bestemt ik- ke. Men vi må regne med, at vi som andre store virksomheder skal have en indkøringsperiode, før det kommer til at klappe. Og vi har haft ret store startproble- mer, som ikke er overvundet end- nu. Vi har hidtil haft to trawlere til eftersyn, »Elias Kleist«, der var en meget stor opgave, og »Erik Egede«, som vi klarede hur- tigere end beregnet. Efterhånden som mandskabet opnår større ru- tine og sikkerhed, vil vi uden tvivl kunne øge arbejdstempoet, selv- om vi næppe som danske værfter kan lave skifteholds-arbejde på trawlerne. — I det hele taget er en af værf- tets vigtigste målsætninger at kunne udføre hurtigt arbejde — men naturligvis af bedste kvalitet — for det er kostbart for trawler- ejerne at have en trawler på land. Til gengæld mener vi, at når traw- lerne sparer turen over Atlanten til et værft i Danmark, så udlig- nes den ekstra tid, som vi bruger på reparationen fuldt ud. Vi me- ner derfor, at GTO-værftet er fuldt konkurrencedygtigt, slutter Henrik Siegstad og Erik Lindelof. -h. amutsivingme sujulerssuissoK Henrik Siegstad: - igdlugssailatsnieK akig- ssarsianigdlo unangmigdlerneK amutsivingme sulissugssanik illniarsi-må- ngitsunik illniarsimassunigdlo amigauteKarnivtlnut plssutaunerpåuput. merCrui/er. DE SORTE MOTORER 120 140 165 170 198 228 260 330 l SUKKERTOPPEN MARINE POSTBOKS 70 3912 SUKKERTOPPEN TLF. 1 32 12 KOMPLET PROGRAM FRA: 4 HK HELT OP TIL 330 HK. 115 140 150 175 200 SHETLAND SHELTIE Længde 4.98 m, standardudstyr: Kaleche, hynder og gardiner. Kr. 26.800,00 incl. fragt. SHETLAND 570 Længde 5.70 m, Standardudstyr omfatter bl.a. virkelig velpolstret kabine og kaleche. Kr. 37.732,00 incl. fragt. Med 120 hk. in-board motor Kr. 62.650,00 excl. fragt. Længde 5.40 m, Standardudstyr: Meget vel- udstyret med lækker polstring i kabinen samt kaleche. Kr. 32.794,00 incl. fragt. SHETLAND 498 DE SORTE MOTORER 7,5 9,8 20 40 50 Længde 5.40 m, standardudstyr omfatter bl.a. kaleche, teleflex styring og førersæde. Kr. 21.500,00 incl. fragt. SHETLAND FAMILY FOUR HAVENES KONGE l i i MARINE 3 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.