Atuagagdliutit - 05.07.1979, Qupperneq 18

AG
Vi har lært meget
af de gamle sten
Geologen Vie McGregor slutter her artikelserien om
de gamle sten i Godthåbdistriktet. — Af stenene har
man bl. a. fundet ud af, at jordens overflade for 3,77
milliarder år siden var så afkølet, at oceaner og søer
kunne dannes
saviminigssat - åssiliax KutdleK - ujarxatdlo - åssiliax atdlex - Isua eru-
stalit påsisfpåtigut, nunarssOp xåva ukiut 3,77 milliardit matuma sujorna-
tigut ima nigdlorsarnexartigisimassox, ervngup ailarnere silåinarrrritut sia-
lugtut nåkåslnausimavdlutik åmalo (mat tatsitdlo piiersitdlugit. ujarxat
måna misigs'sornexalersut Imaxa påsislslnauvåtigut (mame Qmåssusexar-
toxarsimassox, sordlo åssersQtigalugo bakterlssanik.
Båndet magnetisk jernmalm - øverste billede - og rullesten - nederste bil-
lede - Isua supracrustalerne fortæller os, at jordens overflade var så af-
kølet for 3,77 milliarder år siden, at vanddamp i atmosfæren kunne falde
som regn og danne have og søer. De undersøgelser af stenene, som nu
er igang, kan måske fortælle os, om der var primitive former for liv, f. eks.
bakterier, i vandet.
I tidligere artikler har jeg fortalt
om fundet og datering af sten i
Godthåbdistriktet, som er ældre
end noget andet, man kender på
jorden. Omkring en tredjedel af
området mellem Færingehavn og
Indlandsisen fra bunden af Godt-
håbfjorden nord til Isukasia be-
står af AmitsoK gnejse, som er
mellem 3,7 og 3,8 milliarder år
gamle. Endnu lidt ældre end
AmitsoK gnejserne er Isua supra-
crustalerne, omdannede lavaer og
sedimenter der danner et krog-
formet bælte i området ved Isu-
kasia. I Isua supracrustalerne fin-
des mange forekomster af magne-
tisk jernmalm, den største af dem
ved selve Isukasia.
Også andre steder i Godthåb-
distriktet indeholder AmitsoK
gnejserne forekomster af omdan-
nede lavaer og sedimenter. De går
under navnet Akilia associationen.
De fleste af dem er ret små, men
de er nok lige så gamle som Isua
supracrustalerne. Nogle steder, for
eksempel ved Ugpik, på øerne
syd for Lille Narssax og i fjeldene
nordøst for K’oricut er der mindre
forekomster af magnetisk jern-
malm. Andre steder er der glim-
mergnejs og på et fjeld sydøst
for Itivnera er der en forekomst
af smykkestenen grønlandit.
DE GAMLE STEN FINDES OGSÅ
I LABRADOR
I min første artikel nævnte jeg,
at Grønland var landfast med
Nordamerika for mere end 100
millioner år siden, og at de to
landmasser har flyttet sig fra hin-
anden. Et spaltehav, som senere
blev til Labradorhavet og Baffin-
bugten, åbnede sig imellem dem.
Sydvest-Grønland og Labrador
har altså tidligere ligget meget
nærmere hinanden. Geologien på
vores side af Labradorhavet fort-
sætter på kysten af Labrador. Et
par år efter, at de gamle sten i
Godthåbdistriktet var blevet da-
teret, fandt man lignende sten i
det nordlige Labrador omkring
Sagdlex fjord. De gnejser ved
Sagdlex, som svarer til Amitsox
gnejserne, kaldes for Uivak gnej-
ser. Også sten, der svarer til Ame-
ralik gangene og til Akilia asso-
ciationen, er blevet fundet i La-
brador.
Gamle
sten
INTERESSEN FOR DE GAMLE
STEN ER STOR
Siden geologer i andre dele af
verden læste om de gamle sten i
Godthåbdistriktet, har vi fået
mange henvendelser fra folk, som
gerne vil have prøver til forskel-
lige studier. En del geologer fra
USA, England, Vesttyskland og
andre lande er rejst til Nuuk for
selv at se på stenene og samle
prøver. Der har især været stor
interesse for de gamle sedimenter
ved Isukasia, blandt andet fordi
der her er mulighed for at få no-
get at vide om havet og atmosfæ-
ren tidligt i jordens historie. Man
har også prøvet at finde spor af
liv, f. eks. forsteninger eller rester
af organiske stoffer. Desværre er
Isua supracrustalerne så kraftigt
omdannede, at der ikke er store
chancer for at finde sådanne be-
viser på tidligt liv.
GGU ARBEJDER MED DE GAMLE
STEN
Grølands Geologiske Undersøgel-
se har været opmærksom på de
muligheder, de gamle sten giver
for at forstå mere af jordens tid-
lige historie. Flere geologer har
arbejdet med kortlægning af geo-
logien i Godthåbdistriktet. Der er
lavet detaljeret kortlægning af
Isua supracrustalerne. Desuden
har vi samlet mange flere prøver,
som er blevet undersøgt især ved
kemisk analyse både hos GGU og
i andre laboratorier især i Eng-
land, USA, Canada og Australien.
Gennem vort studium af disse
gamle sten mener jeg, at vi har
kunnet bidrage til forståelse af
jordens tidlige udvikling. De gam-
le sten i Godthåbdistriktet er ble-
vet kendt af geologer over hele
jorden. De er blandt de mange
ting, som er helt specielt for Grøn-
land, og som alle heroppe kan
være stolte over.
Vi kan lære mange spændende
ting om jordens tidlige historie
fra studier af de gamle sten. For
mig er noget af det vigtigste, ste-
nene allerede har fortalt os:
1. At der blev dannet både ocean-
bundsskorpe og kontinentskor-
pe på jordens overflade så tid-
ligt som for 3,7-3,8 milliarder
år siden.
2. At oceanbundsskorpen blev
dannet først, og at kotinent-
skorpen kom senere, sandsyn-
ligvis de steder, hvor ocean-
bundsskorpen blev trukket ned
i jordens indre. Det ser ud til,
at kontinentskorpen - i tilfælde
med AmitsoK og Nuk gnejsene
- blev dannet ved delvis op-
smeltning af oceanbundsskor-
pen, som var på vej ned i jor-
den igen.
3. At jordens overflade var så
meget afkølet for 3,77 milliar-
der år siden, at der kunne dan-
nes have og søer.
sulivfigssae-
rusimassut
amerdlisimassut
Kalåtdlit-nunåne sulivfigssaeru-
simassut ukiup atautsip ingerdla-
nerane angnertdmik amerdleriar-
simåput. sulivfigssaerusimassut
tåssauneruput suliamik iliniaga-
Karsimångitsut inusugtutdlo 14-
it 24-tdlo akornåne ukiugdlit. Ka-
låtdlit-nunåne sulivfigssaerusi-
massut tamarmiussut 1. marts
1979 nautsorssorneKarsimåput
842-nut ukiume sujuliane 589-iu-
simavdlutik — tåssa 43 procenti-
mik amerdleriarsimavdlutik.
Inungnik Isumagingningnerme
K’utdlersanarfiup årdlemutiga-
lugo OKautigå, 14-24-nik ukiug-
dlit sulivfigssaerusimassut pi-
ngårtumik amerdliartumarnig-
ssåt. taimatut ukiugdlit sulivfig-
ssaerusimassut 44 procentiuput
imalflnit katitdlugit inuit 365.
arnat suliamik iliniagaKarsimå-
ngitsut sulivfigssarsiniarner-
mingne ajornartorsiuteKarner-
påuput. 1. marts 1978 arnat suliv-
figssaerusimassut suliamik ilinia-
gaxarsimångitsut 230 nalunaer-
ssorneKarsimåput, ukiox månalo
pivfigssame tåssane 379-inut a-
merdlisimåput.
-h.
Tre nye læger
til Grønland
Lægeforeningen har afblæst sin
konflikt i Grønland, efter at grøn-
landsministeriet har akeepteret
at opslå tre nye lægestillinger i
Nuuk (Godthåb), Qaqortoq (Julia-
nehåb) og Ilulissat (Jakobshavn).
Baggrunden for konflikten er læ-
gernes krav om overholdelse af
den såkaldte 11-timers regel,
d.v.s. at lægerne sikres mindst 11
timers hvile mellem to arbejdspe-
rioder. Problemerne var størst i
de nævnte tre byer, hvor situatio-
nen nu skulle forbedres meget,
når nyansættelserne har fundet
sted.
Assistenter til
skattekontoret
Til Nuuk kommunes skattekontor søges 2 assistenter for til-
rædelse snarest eller efter nærmere aftale.
Den ene assisent vil blive tilknyttet arbejdsgiverregistret.
Arbejdet vil omfatte behandling af arbejdsgiverredegørelser,
forskudsregistrering og ligning samt forefaldende i øvrigt på
skattekontoret.
Den anden assistent vil blive placeret i ekspeditionen, hvor
arbejdet vil omfatte forskudsregistrering og ligning af løn-
modtagere samt daglige ekspeditioner.
Forudgående kendskab til arbejdet på et skattekontor samt
dobbeltsprogethed vil være en fordel, men ingen betingelse.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overens-
komst mellem Ministeriet for Grønland og SIK henholdsvis
HK.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til fuldmæg-
tig Hans Eriksen, tlf. 2 12 77, lokal 20.
Ansøgning med nærmere oplysninger om uddannelse og tid-
ligere beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og even-
tuelle anbefalinger sendes senest 15. juli 1979 til:
NUUK KOMMUNE
Box 605 . 3900 Godthåb.
18