Atuagagdliutit - 05.07.1979, Qupperneq 26
AG
Sulissartut
Højskoliat
vil fordoble
elevtallet
Højskolens forstander, Suso Heinrich, håber, at en
nærliggende GTO-bygning kan overgå til højskolen
i løbet af 1980
Efter kun to års virke er elevtil-
gangen og antallet af kursus så
stor, at Sulissartut Højskoliat i
K’aKortOK (Julianehåb) til efter-
året håber at kunne begynde om-
bygningen af en nærliggende
GTO-bygning, som vil skaffe høj-
skolen lokaler til omkring 40 ele-
ver ad gangen. De vil betyde, at
man sideløbende med vintersko-
lens elevhold på ca. 20 deltagere
kan køre skiftende kursus med
ligeså mange deltagere.
Arbejderhøjskolens forstander,
sujuligtaissoK — forstander Suso
Heinrich.
Forstander Suso Heinrich, Suli-
ssartut Højskoliat.
Suso Heinrich, fortæller, at for-
handlingerne med GTO om over-
tagelse af bygningen nærmer sig
afslutningen. - Vi har udarbejdet
tegninger for en gennemgribende
modernisering, der vil koste ca.
800,000 kr., oplyser hun.
VINTERSKOLEN FORTSAT DET
VIGTIGSTE
Planerne går ud på at indrette
syv nye elevværelser, bolig for en
lærer og en kursusleder, under-
visningslokale, opholdsrum, kan-
tine, tekøkken og andre mindre
lokaler i den tidligere GTO-byg-
ning. De endelige aftaler om over-
tagelsen og finansieringsformen
håber Suso Heinrich er afsluttet
i november-december. Og så
skulle håndværkerne kunne klare
resten, så bygningen er klar i
april-maj 1980.
Suso Heinrich siger, at grund-
laget for arbejderhøjskolen fort-
sat er vinterhøjskolen, der place-
rer skolen som tilskudsberettiget.
Undervisningsministeriet yder på
dette grundlag ca. 1 miil. kr. i
årligt driftstilskud.
LO YDER IKKE DRIFTSTILSKUD
- Vi er en arbejderhøjskole med
særlig pligt til uddannelse af til-
lidsrepræsentanter fra den grøn-
landske fagbevægelse, tilføjer
Suso Heinrich, og denne opgave
udfylder en stor del af vores ka-
pacitet. Men vi er også en høj-
skole på linie med andre højsko-
ler. Mange tror, at vi lever af
stadige tilskud fra dansk LO. Men
det er ikke rigtigt. LO har ydet
Ledige stillinger
ved Tasiilap Kommunia
Socialforvaltningen
Assistent til ekspedition af klienter, bilagsudskrivning, almin-
deligt forefaldende arbejde på et socialkontor.
Boligkontoret:
Assistent til boligkontoret. Arbejdsområdet omfatter bolig-
og erhvervsstøttesager, daglige ekspeditioner, sagsbehandling
og regnskab for begge områder. Samtidig skal pågældende
varetage drift og vedligeholdelse for statens tjenesteboliger
og udlejningsejendomme herunder budgetlægning for disse
samt udarbejdelse af varmeregnskab.
Det gælder for begge stillinger, at ansættelse og aflønning
sker i henhold til gældende overenskomst.
For udenbys ansøgere vil bolig efter familiestørrelse kunne
anvises, for hvilken der betales husleje efter gældende reg-
ler.
Ansøgning med oplysning om tidligere beskæftigelse bilagt
kopier af eksamenspapirer og anbefalinger bedes inden 24.
juli 1979 fremsendt til:
Tasiilap kommunia
Kommunalbestyrelsen . 3913 Angmayssalik
K’aKortume Sulissartut Højskoliat. højskolep suliniutainut amerdliartuinartunut igdlorssuaK nåmagkungnaerpoK.
Facaden af Sulissartut Højskoliat i Qaqortoq (Julianehåb). Bygningen er ikke længere i stand til at rumme høj-
skolens voksende aktivitet.
1,6 miil. kr. som startkapital, da
skolen blev bygget. Den daglige
drift må vi selv klare, og derfor
er vi stærkt interesseret i, at sko-
lens lokaler og lærerkræfter an-
vendes fuldt ud til kursus og ar-
rangementer, hvis indhold vi ikke
blander os i. På dette punkt må
vi arbejde rent forretningsmæs-
sigt, fordi disse kursus styrker
hele skolens økonomi.
VINTERSKOLEN
M.h.t. vinterskolen, der varer fem
måneder, siger Suso Heinrich: -
Vinterskolen har elever fra næ-
sten alle byer langs kysten. De
fleste er ganske unge, gennem-
snitsalderen på sidste vinterhold
var 22 år. Mange af dem er gået
ud af folkeskolens 8. eller 9. klas-
se. Vinterskolens undervisnings-
sprog er grønlandsk, der undervi-
ses i en vis udstrækning i dansk.
Men jeg har ofte været forbavset
over, hvor svagt mange af vore
unge elever står m.h.t. det danske
sprog. En stor del af folkeskolens
undervisning, som vel hovedsage-
lig er foregået på dansk, må sim-
pelthen være gået hen over hove-
det på dem. Vi prøver derfor også
på vinterskolen at give helt ele-
mentær undervisning i de vigtig-
ste fag.
PERSONLIG UDVIKLING
- Men ellers mener jeg, at vinter-
skolens vigtigste opgave er at ud-
vikle og styrke elevernes person-
lige udvikling og deres evne til
at leve sammen med andre. Vi
lægger meget stor vægt på at
orientere dem om det grønlandske
samfund og prøver at gøre dem
interesseret i samfundsopgaverne.
Vi har gode undervisningshjælpe-
midler, f. eks. internt TV. Vi læ-
rer eleverne at forme deres egne
meninger og at stå frem og give
udtryk for dem over for kamme-
raterne. Det er dejligt at se den
udvikling, der sker med mange i
løbet af en sådan vinter. De, der
kom helt forsagte og bange for at
sige noget, forlader sommetider
skolen som helt andre mennesker,
der føler sig frigjorte og tør sige
deres mening meget højt og tyde-
ligt! -h.
akitsuinigssat
kingunerissait
folketingime amerdlanerussute-
Kalårtut akuerssissutigait akitsu-
tigssat nutåt Danmarkime inoKU-
tigit akigssarsiåinik 2-3000 kruni-
nik ukiumut ikilisitsissugssat.
akitsuserneKartut tåssåuput ci-
garetit, benzin, olie, elektricitet,
åtartordlune angalatitsissarnerit,
gas fima dieselolie, inatsisine su-
Otto Steenholdt, Atåssut.
junertarineKarpoK benzinamik u-
liamigdlo atuinerup migdlisitau-
nigsså åmalo Danmarkip nuna-
nut avdlanut akitsuisa amerdliar-
torpatdlårungnaersiniarneKarne-
rat.
Otto Steenholdt, Atåssut, inat-
sisinut isumaKatauvdlune taissi-
vok. Lars Emil Johansen, Siu-
mut, taissinerup nalåne Kalåtdlit-
nunånut ingerdlaorpoK. taissinig-
ssan sujorKutdlugo ilimanartoru-
jugssuvoK Otto Steenholdtip tai-
ssinera aulajangissujumårtOK,
taimalo nålagkersuissunik VS-
inik ånagtitsissugssauvdlune.
taissinigssaK sujomutdlugo
Otto Steenholdt ilåtigut ministe-
riunermik Anker Jørgensenimik
atautsiméKateKarsimavoK. —
imåingilardle taissinera »pisiariti-
sagiga«, Otto Steenholdt Kalåt-
dlit-nunåta rådiuanut taima onar-
poK. aningaussanik ajornartor-
siorneK pivdlugo inatsisigssanut
isumaKatauvdlunga taissivunga
isumanarama danskit aningau-
ssarsiornerånut månåkut tamåna
pissarianartussoK. åmalo mini-
steriunermut taimågdlåt OKauti-
gisimavara neriutigalugo, Kalåt-
dlit-nunåta ikilisitsinernit erKor-
neKarnigsså nålagkersuissut pi-
ngitsårtiniarssarisagåt. kisiåne
taissinikut »niuversimångila-
nga«, Otto Steenholdt OKarpon.
ikumatigssat
akitsoru-
jugssuartut
gasoliep, petroleup benzinavdlo
aké Kåumatine 16-ine Kalåtdlit-
nunåne avdlångorsimångitdlat.
uliamik ajornartorsiuteKarneK
måna malungniusimavoK. Han-
delsinspektør Aage Chemnitz
AG-imut onarpoK, 1. juli autdlar-
nerfigalugo akit imatut Kagfarti-
neKartut:
gasolie akitsorpoK literimut
1,00 krunimit 1,35 krunimut.
petroleo akitsorpoK literimut
1,20 krhnimit 1,60 krånimut.
benzin akitsorpoK 2,20 kruni-
mit 2,75 krbnimut.
— taima sivisutigissumik akit-
suisimånginivtinut pissutauvoK
angnertårujugssuarmik perau-
mauteKarsimanerput, Aage
Chemnitzip onautsine ilavai.
-h.
26