Atuagagdliutit - 04.10.1979, Blaðsíða 11

Landstinget - landstings
AG
inutigssarsiutitigut
aningaussauteKarfik
tamaturmnga inatsisigssamik sujunersut
landstingip inåssutigigå, tåunalo folketingi-
nie akuerineKåsangatmeKartOK oktoberime.
Den grønlandske Kirkesagip atuagårKame 1979-me naidtertitånTpoK ésse sujor-
natigut tamanut takutineKarsimångitsoK, 1910-p erKåne Upernavingme palasip
igdluanérsoK. såmigdlernit takuneKarsinaussut ilagait palase Carl Chemnitz,
Knud Rasmussen Peter Freuchenilo. åsse atugkiunexarpoK nunamut provstiu-
ssumit Jens-Chr. Chemnitzimit. tåuna ilångunenarpoK Knud Rasmussenip inu-
ngorneranit ukiut 100-ngornerat åma Avanerssuarme ajoKersuiartortitsinerup
autdlarnerneKarneranit ukiut 70-ingornerat pivdlugit agdlautigissamut tungatit-
dlugo.
Den Grønlandske Kirkesags publikation for 1979 bringer et ikke tidligere offent-
liggjort billede fra Upernavik præstebolig omkring 1910. PS billedet ses fra ven-
stre bl. a. pastor Carl Chemnitz, Knud Rasmussen og Peter Freuchen. Billedet
er stillet til rådighed af landsprovst Jens-Chr. Chemnitz. Det bringes i forbin-
delse med en artikel om 100 året for Knud Rasmussens fødsel og 70 året for
Thulemissionens begyndelse.
Kalåtdlit-nunåta landstingiata 72
millionit kr-ngajangnik inussutig-
ssarsiornermut aningaussaute-
KarfeKalernigssamik inatslmut
sujunersut tamåkissumik taper-
sersorpå. aningaussat tåuko tå-
ssa uliap-millioninik taineKartar-
tut. tåssåuputdlo uliasiornerup
taimaitineKånginerane misigssui-
uernut uliasioKatigit Kalåtdlit-
nunåta kitåne nåmagsingitsugåi-
nut taorsissutigssaussut. Dan-
fnarkime aningaussanut udvalge
isumaKarpoK tamåna inatsissar-
tune inatslmut sujunersutitut su-
HarineKartariaKartoK. tamånalo
pissutauvoK landstingime uvdlor-
niut OKaluserissagssanut ilångu-
avmerit mérKa-
mingnik
najuinigssånik
inatsit
landstingip inersimassutut pisi-
naussungornermut inatsisip er-
Kartussinermutdlo inatsisip av-
dlånguteKartineKarnigssånik i-
natsit sapåtip akunerane kingug-
dlerme ilalerpå.
inatsime ilåtigut imarineKar-
Pok uverssagkamut atåtaussup
ntémamik ilånérsumik tigumissa-
Karsinautitauneranut periarfig-
ssautineKartoK. apernut tåuna
pivdlugo sujusingnerussukut
inatsiseKarsimavoK, Kanordle o-
KausertaKarnera måna avdlångu-
teKartineKarpoK.
mérKamut uverssagkamut atå-
taussoK ilånérsumik tigumissa-
Karsinautitaunermut piumassa-
Karnigssamut inatsisitigut tu-
ngavigssanångilaK — aitsåtdle
taimailiorsinauneKardlune tamå-
na mérKamut iluaKutåusagpat å-
nialo pissutsit ingmikut itut tai-
niailiornigssamut pisinautitsig-
pata, sordlo atåtaussup mérKa-
mut månamut atåssuteKarsima-
nera. atåtaussoK pingårtumik ti-
gumissaKarsinautitåusaoK anga-
jomåjussut pivfingme sivisune-
fussume — ukiume iluitsume siv-
nerdlugulo — najugaKaKatigigsi-
niagpata, imalunit atåtaussup
niérKavdlo akornåne akugtungit-
sumik igpingnångitsumigdlo atå-
ssuteKarneKarsimagpat.
mérKap uverssagaussup atåtå-
nut angajorKåtut OKartugssåu-
ssuseKarnermik tunineKarnig-
ssan ajornarnerugaluartoK ilå-
nérsumik tigumissaKarsinauti-
taunermut nalerKiutdlugo, tai-
måitordle emartussissutigut ta-
niatumlnga suliaringningnen tai-
ma tunga j ak ingerdlassugssau-
vok. tåssane åma sordlo angajor-
Kåve sivisunerussumik najugana-
Katigigsimanersut imalunit atå-
taussup mémavdlo akornåne
akugtungitsumik igpingnauteKå-
ngitsumigdlo atåssuteKanati-
gingneKarsimanersoK pingårtine-
Kåsåput.
maleruarKussame agtorneKå-
ngilan månamut periarfigssau-
ssok una, isumaKatigingnikut i-
natsisitigut nutdlersaussut a-
kuerssineratigut angajorKåjussu-
tut onartugssaunerup atåtaussu-
ntut tuniuneKarnigsså.
landstingip isumanatigigdlune
dalerumavå inatsisip Kalåtdlit-
nunånut atortulernigsså.
-den.
neKarnerinut. Kalåtdlit-nunånut
ministere AG-mut OKarsimavoK
nautsorssutigigine inatsisip okto-
berip ingerdlanerane inerdlugo o-
KaluserineKarnigsså.
inussutigssarsiutinut tunga-
ssut pivdlugit landstingime pi-
ssortaussoK Lars Emil Johansen
aningaussauteKarfiup maligtari-
ssagssartai uniorKutineKarsinåu-
ngitsut pivdlugit navsuiaivoK:
aningaussauteKar-
fiup sujunertå
aningaussauteKarfiup sujunerta-
rå pilerssårutinut Kalåtdlit-nunå-
ne inussutigssarsiornerup ineriar-
tortineKarnigssånik imaKartunut
ikiuteKartarnigssaK. aningau-
ssauteKarfiup aningaussautigai
71.750.000 kr-t, erKarsautigine-
Karpordlo aningaussat erniait ki-
sisa inussutigssarsiornerme suju-
nertanut atorneKåsassut.
aningaussauteKarfik ikiorsisi-
suleKatigigsitanik Kinersissarner-
mut inatsimik pitsaussuvingor-
titsiniardlune misigssuissugssa-
nik måna pilersitsineKartugsså-
ngorpoK. sujunersumik tamatu-
minga Lars Chemnitz (A), Nuuk,
landstingime Kanigtukut sarKU-
miussivoK.
Lars Chemnitz ilåtigut OKar-
poK OKimåinginerussumik Kiner-
seriauseKalernigssamik pigssarsi-
nigssaK pissariaKartOK, Kinigau-
ssut taisissut katitdlugit amer-
dlåssusiånut nalendutdlugit nå-
pertuivdluarnerussumik avgua-
tårneKarnigssånik ilaKartumik.
— tamatumungale penataussu-
mik inonarfit inugtunginerussut
sivnissutitaKardluarnigssåt pigT-
narneKåsaoK. Lars Chemnitz isu-
maKarpoK sulenatigigsitat nang-
minerssorneruvdlutik OKartug-
ssaussut atorfiligtåinit, kommu-
nit kåtuvfiånit nålagauvfingmilo
atorfilingnit inugtaKåsassoK.
Jonathan Motzfeldtip (S) suju-
nersutigineKartutut misigssui-
nigssap pissariaKartinarnerane
Lars Chemnitz isumaKatigå. —
KanoK-ikaluarpatdlunit Kinersi-
ssarnermut inatsimik nutåmik
nanississarianarpugut, Jonathan
Motzfeldt OKarpoK. — ilåtigut Ki-
nersinernik sujulerssuivdlune i-
ngerdlatsineK nålagauvfingmit
nangminerssorneruvdlutik OKar-
tugssaussunut nuneKåsaoK, ta-
matumungalo penatigititdlugo
kukunerit amigautitdlo Kinersi-
ssarnermut inatsime kingugdler-
misassut åmigtariaKarput.
aperKiime tåssane Siumup OKa-
lugtorisså Pavia Nielsen udvalgi-
mik pilersitsinigssamut åma isu-
maKataunerarpoK. tåssungalo pe-
Katigititdlugo ujartorpå suliag-
ssap Lars Chemnitzip samumiu-
nauvoK tapissuteKarnlkut, atug-
kiussinlkut åma pilersitsiniardlu-
ne ingerdlatsiniardlunilo sujuner-
tanut KularnavårKusinlkut tai-
matutdlo nunanarfingne sordlo
aulisarnermut, piniarnermut, sa-
vauteKarnermut, inussutigssar-
siutinik ineriartortitsinermut tu-
ngassunut aktietigut ikiutdlune,
tåssane ilautitdlugit niorKutig-
ssiordlune pigingneKatigingnut i-
kiorsinerit pilerssårutinutdlo
ikiorsinerit sordlo suliagssaKar-
titsiniarnermut tungatitdlugo
ikiorserneKartariaKarsorissanut,
aningaussatdle ingerdlatsiner-
mut atugagssat nautsorssutiga-
lugit inuiaKatigingne aningaussa-
nik atorfigssaussunit avdlanit ta-
persersorneKarslnausorinångit-
sut.
atortugssiagssanik
pigssarsiniarnermut
åma tapersmigssaK
— ministereKarfiup åma kigsauti-
gisimavå maleruagagssat tåuko
periarfigssaKartitslsassut ani-
ngaussauteKarfiup aningaussau-
taisa atortugssiagssanik pigssar-
ssineraningarnit ersserningneru-
ssumik oKausertaKarnigsså. —
sordlo sunauna nåmagineKångit-
sok, aperivoK. — åmigssussinig-
ssame suna isumagineKarpa? —
sunauna inatsime pisomame tå-
ssane taima OKimaitsigissoK?
— Siumup påsingningnera nå-
pertordlugo inatsit OKimåingilaK
Kinersissartunutdlo påsiuminai-
gane. nåmaginarpoK påsiuminar-
tuvdlunilo, Pavia Nielsen ilåtigut
OKarpoK.
aperKutip pineKarnerane ilå-
ngutdlugo agssortussutigineKa-
lerpoK Kinersissarnermut inatsi-
sip misigssorneKardlune iluarsi-
lerneKarneratigut inuit kommu-
nit avgornerisa avatåinitut Kiner-
sisinaulerdlutigdlo Kinigagsså-
ngorsinaulisanersut — nunamut
tamarmut måna akilerårtartug-
ssångornialerunarmata.
Sofus Joelsen (S) ThulemérsoK
såkortumik mianerssorKUssivoK
sordlo såkutoKarfit Kinersisinau-
lernigssånut Kinigagssångortisi-
naulernigssånutdlo, tåukunane
najugaKartut kommunime nålag-
kersuinikut sulineK ajornångit-
dluinartumik Kagdliuvfigilersi-
naungmåssuk.
Sofus Joelsenip nalunaerutigå
såkutoKarfit Kinersisinaussu-
ngortineKåsagpata tauva avaner-
ssuarme Kavdlunåt Kinersissar-
tut kalåtdlisut amerdlatigiliså-
ssut. Kinutigå sujunersumik tåu-
ssuminga sarKumiussinginerme
ajornartorsiut tåuna emarsauti-
gineKardluåsassoK.
landstingime agssortuneK tai-
nenarérsutut inerneKarpoK suju-
nersutigineKartutut sulenatigig-
sitanik pilersitsineKåsassoK.
-den.
siniarnermut ervnguvdlo nuki-
ngata atorneKarnigssånut ator-
neKarnigssåinut. landsstyrep mi-
nistereKarfik ilisimatisimavå a-
tortugssiagssanik pigssarsiniar-
neK aningaussauteKarfiup ani-
ngaussainut nalerKiutdlugo su-
liagssaussoK angisorujugssuaK.
inatsisitdle oKausertaligaunerisa
maleruagagssatdlo akornåne ag-
ssortuneKångingmat tauva lands-
styre sujunersuivoK aningaussau-
teKarfiup aningaussautaisa åma
atortugssiagssanik pigssarsiniar-
nermut atorneKarsinaunerinik,
Lars Emil Johansen nalunaerpoK.
landstingimut ilaussortap Pa-
via Nielsenip, Siumut, inatsisig-
ssamut sujunersutip landstingi-
mit tamåkissumik taperserneKar-
dlune folketingimit ingerdlater-
KingneKarnigsså ilalerpå, landsti-
ngimutdlo ilaussortap Lars
Chemnitzip, Atåssut, åma 100
procentimik tamåna tapersersor-
sinauvå.
— emarsautigssarsinarpoK, a-
tortugssiagssanik sulivfiup su-
nguamigdlunit autdlartingitsup
Kalåtdlit nunåt aningaussatigut
pigssarsianik tunisinaungmago
måne augtitagssarsiorfituaussup
ukiune amerdlanerussune sulerér-
simassup pigssarsiaritisimassai-
nit amerdlanerussunik, Lars Emil
Johansen naggasinermine OKar-
poK...
-h.
Social-Pædagogisk Seminarium i Grønland
søger seminarielærer
En stilling som seminarielærer ved Social-Pædagogisk Semi-
narium i Godthåb er ledig til besættelse den 1. november
1979. Seminarielæreren skal fortrinsvis undervise i sociale
fag, men ansøgere bedes tillige redegøre for, inden for hvilke
andre fagkombinationer, de kan påtage sig undervisning i.
Der vil blive lagt vægt på ansøgere med erfaring indenfor pro-
blemorienteret og fagintegrativ undervisning ligesom dob-
beltsprogede ansøgere og personer med kendskab til det grøn-
landske socialvæsen vil blive foretrukket.
Social-Pædagogisk Seminarium er et 3-sporet seminarium,
som efter et blokopbygget uddannelsessystem uddanner so-
cialpædagogisk personale til de grønlandske dag- og døgnin-
stitutioner samt socialkontorer.
Stillingen aflønnes tjenestemandslignende i henhold til den
grønlandske tjenestemandslov lønramme 18/26. Stillingen er
tillagt et særligt tillæg med kr. 3.350,00 i årlig grundbeløb li-
gesom der optjenes en grønlandsbonus for ikke-hjemmehø-
rende efter de for tjenestemænd i Grønland gældende regler.
Det normerede pligtige timetal er for tiden 880 timer årligt el-
ler 22 timer ugentligt i 40 uger. Der vil endvidere være mulig-
hed for pensionsordning.
For ikke-hjemmehørende stilles familiebolig til rådighed, for
hvilken der betales boligbidrag efter de for tjenestemænd i
Grønland til enhver tid gældende regler.
Endvidere ydes der ikke-hjemmehørende fri rejse til — og ef-
ter 2 års tjeneste — fra Grønland. Desuden ydes der årligt fe-
rief rirejser efter de for tjenestemænd i Grønland gældende
regler.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Rektor
Gunnar Frederiksen, Social-Pædagogisk Seminarium, Box
209, 3900 Godthåb, telefon 2 20 99.
Skriftlig ansøgning med oplysning om uddannelse og tidli-
gere beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser, udtalelser
m.v. stiles til Ministeriet for Grønland, men fremsendes til
Uddannelsesinspektøren, Box 1022, 3900 Godthåb, senest
den 8. oktober 1979.
Kinersinermik
inatsit avdlångor-
tmeicåsaoK
såkutOKarfingmiut KinersismautitaussariaKå-
ngitdlat, taima isumaKarpoK Sofus Joelsen,
landstingime Thulip sivmsså.
11