Atuagagdliutit - 25.10.1979, Síða 17

atuartartut agdlagait. læserne skriver
AG
Tasiilamut agdlagkat
ingerdlassamerat
^KumlginarpoK Tasilamut (Ang-
^agssalik) agdlagkat ingerdlåne-
Kartarnerat Grønlandsflyp tai-
aiaisinardlune angnikitdlisisi-
aiangmago sapåtip akunera av-
dlortalerdlugo nauk ukiorpag-
ssuarne sapåtip akunere tamaisa
agdlagarsissarsimagaluartugut.
avdlåussutituaussartut tåssausi-
aiåput silap aj ornera pisimassut-
dlo avdlat sujumut nautsorssuti-
gerJngisat.
sujulivta ugperissaisa ilåt imåi-
Pok: kina ernertåminik Kujagissa-
Kardluinarune tauva angåkumut
Kanon iliuseKarfigititarpå toKU-
mut akiQsinåussutsimik pigissa-
Kalersemuvdlugo, angåkuvdlo
nangmineK isumane atordlugo
ugperalugulo taimailiorfigissar-
På, agdlåt Kajåusagaluarpat »a-
agerdlartugssiarissardlugo«.
angåkuvdluartut Kavsérssuit
isumatik atordlugit Kanon iliuse-
Kartarsimanermikut navssårisi-
rnassait, nauk uvavtinut måna
påsinen ajornaraluartut, ila tu-
pingnartortaKartarsimaKaut.
»angerdlartugssiaugamigåK a-
ngerdlarpoK«, navsitigut sujuliv-
ta OKalugtuarinenarneråne taima
tusaganartarpugut.
AG normo 30-me Klip. 21-me
Eli Olsenip atuartartut agdlagai-
sigut KuleKutsiupå: »tonussunit
makitdle!« atuaravko erninan på-
sivara suna pigå taimatut Kule-
Kutsinermine.
taperserusonigavkume imatut
OKåinåsaunga: nularisångilat, ag-
dlausitonarput iniminut uteru-
rnårpoK, iniminut angerdlarumår-
POk, anginiaugame taima piumår-
Pok. sanassuata ilisimat&rssu-
game ila »angerdlartugssiarisi-
masinauvdluarpå«.
igdlumåsiortumik
akississumut
A.G-me nr. 40-me John Egede ag-
dlagpoK »suna inuiåussutsivtine
erinarssåtigisavarput?« sujug-
dlermigdle ersseraigsåsavara U-
jhp igdluinåsiorneragånut pena-
tausimanangalfinlt OKalonati-
gingnigsimångitsunga. Ujåp på-
singnigtausianik avdlaunerussu-
mik sulissartut isumaliuterssd-
tait påsisimavara, igdluinåsiortu-
tut pinago, isumanigdle ersser-
Kigsunik tungavilersordluagka-
nik saraumiussinerussoK.
John Egedep agdlagå uvanga
Påsingnigtausera nåpertordlugo
•gdluinåsiortutut taiumavara, tå-
ssame åssersusiamine »nunarput
utomarssuångoravit« angneru-
ssumik sangmisimavå, »nuna asi-
las&K« Kigsimigdlatsiåinardlugo.
ilumdrputit imatut agdlagka-
vit »nuna asilasån« avdlauneru-
ssok, uvanga åma taimak isuma-
Karpunga. taimåitumik piukuti-
agilara inuiåussutsivtine erinar-
sshtiginenåsassoK.
Smålo agdlagkavne såsupa-
gingnigpasigdlutit taisimavat
»nunarput utornarssuångoravit«
Pivdlugo, asulo svenskit erinau-
tåinik erinanartoK. ilisimatisa-
vavkitdle »nuna asilasån« samu-
fnernårame erinalersimangmat
Kavdlunåt inuiåussutsimik eri-
narssfitånik, tåssa »Det er et yn-
digt land«.
Jacob Rosing, Nåk.
pivfigssat ilåine Kulusungmit
umiarssuarmik Kimugsimigdlunit
agssartuinigssan ajornångikå-
ngat arfinlngornerit tamaisa Is-
landimiut kornumut agdlagkanik
nåkartitsissarsimåput. åma heli-
kopterenarpugut nangatsissar-
fingme uningåinartumik.
Atuagagdliutit avisitdlo avdlat
sapåtip akunere tamaisa sarKii-
mersartut maunga apunigssartik
sujugdlermik 1928-29 anger-
dlamårsimavOK, taimane kalåt-
dlit OKausinungån ihsimatup pro-
fessor W. Thalbitzerip akuerssor-
nenarsimagaluarune najåussuti-
gisinaussaraluanik najartupil&r-
titdlugo tikingitsftrteriaraluar-
mago. angåkut mardluvdlutik a-
ngerdlartugssian angerdlartipåt.
tåssaussut Jonathan Petersen,
Hendrik Lund.
ukiut ingerdlåput tauvale
1941-me anorerssuan najåussuti-
gissagssan landsrådip pitorarti-
på, sulile åtatlnaratdlarpå. 1973-i-
mile naernerujugssup atuarfenar-
fingmérsup kisame najautipå.
uvdlumile ukiut arfiniligssåt
sule angerdlartitausimångilan, a-
ngåkortaerusimavugume.
uvanga angåkugsagagssauv-
dlunga imingorsimassugaluardlu-
nga uvdlume angåkungilanga, su-
julivta ugperissait uvdlume ato-
rungnaersimagavtigik. ugpersi-
nåussusenartitaunerputdle ånai-
simånginavtigo sule neriugissa-
KarsinåussuseK pigårput.
pigårput uvdlume ugperissar-
siornivtinut tungatitavtinut eria-
nartutivtinut, ugperårput lands-
tingip politikigssamine Kinerau-
sårutigisimasså pingårtumik Siu-
mukormiunérsoK: »kalålerpalug-
tungorsainigssaK«. neriugårput
emutiniagåusassOK. ugpersinåu-
ssusen ånaisimaguvtigo amåtaon
neriugsinaunen neriugissanarsi-
nåussuserdlo ånaisimåsavavut.
neriuinarta agdlauserput »uter-
tugssiatut« iniminut uterumår-
tOK.
atuartugssat tamaisa agdlåt a-
kerdlilersuissuka asangnigtumik
inuvdluarKUvåka.
Andreas Poulsen,
agdlausitOKaleritåK.
Landstingip tugtuniarsinaorKi-
lernermik akuerssivdlune isumer-
nera »isumernertut akikitsutut«
issigåra.
Landsrådiusimassup, månalo
landstingime ilaussortaussut a-
merdlanerussuteKartut ilaussor-
tauvfigisimassåne, ukiukut tug-
tuniarsinaussarneK taimaititug-
ssatut aulajangivfigisimavå.
Sisimiutdle kommunalbestyrel-
seata ukiukut tugtuniarsinau-
jungnaerneK pissutigalugo inung-
nik ikiuinikut aningaussartOte-
KarnerulertariaKarnerminik erua-
såteKalersimanera pissutigalugo,
landstingip aulajangivfigemigpå
ukiukut tugtuniarsinauneK ator-
tulerserKigdlugo.
tugtut — inuit sulivfigssaKar-
titsiniarsinaunermik aningau-
ssarsiorfiusinaussunigdlo piler-
sitsiniarsinaussarnerat — soKuti-
sujorKutdlugo ajåupiartungorér-
simassarput.
pohtikerit, sujunersortit påsisi-
massaKardluartutdlo avdlat pi-
ssariaKartut imalunit sujulerssui-
nermik ingerdlatsissut Tasilamu-
kartiniarnerat ajornakusdrérpoK,
månale Kulariungnaerparput tå-
kutoKartarungnåisassoK. tåssa-
me sapåtip akunere mardluk siv-
nerdlugit Tunume uningarusug-
tOKarnaviångilaK.
Grønlandsfly såruname akisa-
gunarpoK inuit tamåko aussaune-
rane angalasinaussut sapåtip
akuneranut atausiardlune tingmi-
ssartumik atåssuteKartalerå-
ngat. tamånale åma atorsinåungi-
laK, tåssame måne februari-
me/martsimile ukiup Kemanut u-
tarKissut agdlagsimavfiånilerér-
tarpugut — åmalo autdlarfigssa-
tut pilerssårutigineKartup ki-
ngorna uvdlune 8-ne utarKissar-
dluta Nungme Danmarkimilo ag-
dlagfingnut billetisissarfingnut
Der er noget galt
Landstingets beslutning om gen-
indførelse af rensdyrvinterjagt
finder jeg, er en »billig« beslut-
ning.
Landsrådet, som nu flertallet i
Landstinget var medlem af, hav-
de i sin tid besluttet at afskaffe
denne ordning.
Men på grund af Holsteinsborg
kommunalbestyrelses klage over
beslutningen, fordi kommunen
får merudgifter i sociale ydelser,
behandlede tinget sagen om igen,
og vedtog, at vinterj agten allige-
vel kunne genindføres.
Rendyrene er — med 100% —
ligeglade med eventuelle menne-
skers etablering af
beskæftigelses- og indtjenings-
muligheder.
Rensdyr lever deres eksistens i
storslået natur helt uafhængig af
beboede steders befolknings even-
tuelle økonomiske problemer.
Hvis landstinget bliver ved
med at behandle sager på den må-
de, bliver tingets bestutningsreg-
ie »meget vandet«.
Jeg har flere gange konstate-
ret, at tingets sagsbehandlings-
måde ikke har et fast rodfæste,
måske på grund af usikkerhed
over tingenes tilstand.
Landstinget må sørge for, at
respekten til tinget ikke kommer
til at dale. Josef Møller
gissarinagulo pissQssutigingit-
dluinarpåt.
tugtut pingortitarssuarme å-
massuput kivfåungissusilerujug-
ssuit, inuitdlo aningaussarsiorne-
rup tungåtigut ajornartorsiute-
Karsinaussarnerat sugssaringi-
vigdlugo.
Landstinge suliagssaminik tai-
matut suleriauseKartåsagune isu-
mertarnera »imersungnitsungu-
saoK«.
ardlaleriardlunga påsissarsi-
mavara landstingip suliagssami-
nik suleriausia isumertarneralo
aulåikavingmik tungaveKarneK
ajortoK, imaKa OKatdlisigissame
KanorpiaK suliarissariaKarnera-
nik itigkakumik påsingnigsima-
nine pissutigalugo.
Landstingip isumagissariaKar-
på isumersinaunerme atamine-
Karnerata åpariartunginigsså.
Josef Møller.
utertugssiaK
mardlugtoKarsimåsaoK
autdlarnigssap tungånut uvdlut
tamardluinaisa telefonerussångi-
kångavta.
sulussalik nutåK STOL Kular-
nångitsumik N ungmut tingmi-
ssartuvoK ajungitdluinartOK, ki-
siåne igdloKarfit pingårnerssåta
ajungeKutit angussarissai pisi-
måput tingmissartutigut atåssu-
teKautivut erKorneKartitdlugit.
ukiorpat agdlagkatdlo Kanger-
dlugssuarme uneråinalerpata, å-
malo Nuuk uvdlut tamaisa ting-
missartorfigineKartalerpat tauva
sivnera måne Tasilame erKoriåi-
narsinauvarput.
påsisinåungilara s6k Grøn-
landsfly Kangarssuardle nomaisi-
månginersoK tingmissartunik u-
ngasigsuliartautinik DC-6 ting-
missartut mardluk ungasigsumut
åtartortagkat aningaussarsissu-
taussut taortigssåinik. tamåna o-
KautigineKardle.
Kylle TasilaK.
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Posten til Tasiilaq
Det virker noget mærkeligt, at
Grønlandsfly uden videre ind-
skrænker postbefordringen til Ta-
siilaq (Angmagssalik) til hver-
anden uge, når vi i mangfoldige år
har haft post hver uge. De seneste
undtagelser har været på grund
af dårligt vejr og andre uforud-
seelige begivenheder.
I en periode, hvor videre trans-
port fra Kulusuk foregik med skib
eller slæde, droppede islændinge-
ne post i Elvdalen hver lørdag.
Nu har vi en helikopter, som der
gror mos på i hangaren.
Grønlandsposten og andre uge-
aviser går på krykker inden de
når herover.
I forvejen har det været van-
skeligt at få politikere, konsulen-
ter og andre nødvendige eksper-
ter eller administratorer til Tasii-
laq, men nu er vi da helt sikre på,
at de ikke vil komme. For mere
end to uger på Østkysten er der
bestemt ingen, der vil blive.
Grønlandsfly vil muligvis sva-
re, at disse mennesker kan rejse i
sommerperioden, når der er fly-
forbindelse en gang om ugen.
Men det dur jo heller ikke, for
herovre starter man allerede i
feb./marts med at stå på vente-
liste i et halvt år — og 8 dage efter
planlagt afgang, hvis man ikke
hænger i telefonen til billetkonto-
rer i Nuuk og Danmark hver ene-
ste dag i tiden op til afrejsen.
Det nye STOL fly er sikkert et
udmærket fly for Nuuk, men de
fordele, hovedstaden der opnår,
sker på bekostning af vore flyfor-
bindelser. Når vinteren kommer,
og posten hober sig op i Sdr.
Strømfjord, og Nuuk skal befly-
ves hver dag, så kan vi godt gæt-
te os til resten her i Tasiilaq.
Jeg forstår ikke, hvorfor Grøn-
landsfly ikke for længe siden har
været på tæerne efter langdistan-
cefly til afløsning for de to DC 6-
maskiner, som blev chartret ud til
langture, der gav penge. Så er det
sagt.
Kylle, Tasiilaq
DAN SERVO SIKRING
DAN SERVO
STEERING:
Rormaskine -
magnetventil -
pumpe -
el-manøvre-
håndtag - styre-
søjle samlet i en
monteringsklar
helhed.
DAN SERVO
STEERING er frem-
stillet under de stren-
geste krav til soliditet og
driftssikkerhed.
Hør mere om DAN
SERVO STEERING
- kontakt

6700 ESBJERG
Tlf. (05) 14 15 22 -Telex 54 160
17