Atuagagdliutit - 03.01.1980, Blaðsíða 1

1J y Ilulissat avisiat VI
y Jakobshavns Avis
inoKarfigtut Ilulissat onalugtua-
rissaunerat Kangarssuarmut åu-
hgaumavoK »itsaroK sermeKå-
ngitsorssussugatdlarmat kanger-
dluk Tunumut atavdlune«. utor-
Kait taima OKalugtuartarput mé-
raunivtine onalugpalårdlo tåu-
narpiaK Poul Egedep utomarnit
tusarsimavå ukiut 243 matuma
sujornagut. agdlagporme: »OKa-
Jugtuarput Ilulissat kangerdluat
'kerasausimagaluartoK nuna na-
Pivdlugo Tunumut atassoK, må-
nale sermimik miligsimassoK. sar-
farssuardle aniajuarpoK isånanilo
ardlaleriardlunilo navssårineKar-
tarsimåput Kilalugkat amiåkue
sårnutitdlo sermip atågut sarfa-
uut anitdlagtut«.
OKalualåtoKaK tåuna asulérne-
rinåungilaK. sorssungnerssup ki-
ugunlngua fransken ilisimaton
Poul Emile Victor sermerssuan
sajugpitdlagtitardlugo misigssui-
game påsissanarpon ilumut Iluli-
ssat kangerdluånit ikerasanarton
Ounarput napivdlugo Tunumut.
jnoKarfit pisoKaunerit
ilåt
taimanitonarssuarme inonarsi-
•nåsångikaluarpatdlunit itsarni-
sarsiut ugpernarsisimavåt Iluli-
ssat eraåt nunavtine inonarfit su-
Jugdlerpåt ilagigåt. nunavta inor-
Kåve sarnarmiunik taigugait ta-
rnsne najuganarsimåput ukiut
4000 matuma sujornagut. iliver-
Pagssuit takutitsiput nangar-
ssuan inoKarsimaneranik. Jens
Rosing isumanarpoK Ilulissat er-
Kåine ilivitomat måna nunavta i-
nue amerdlanatigigait.
måne Ilulissat kangerdluata
Påvane isimavoK Sermermiut, nu-
navtine nunanarfit angnerpårtåt.
Poul Egede 1737-ime ukiugå tå-
ssunga pigame inungnik taima
amerdlatigissunik aitsåt nunavti-
ne sujumuinerarpoK igdlorujug-
itsaroK
sermeKångikatdlarmat
taimanerssuardle autdlartipox Ilulissat oxa-
lugtuagssartåt pfsanganartOK.
KulånlsaoK issigalugo Ilulissat igdloKarfiat alianaitsuvoK. sårdlo takuneKarsinaussoK agdlivfigssaKardluarpoK nunavtine igdloKarfit
angnerit pingajuat tupingnartumik issikivilik.
Også fra luften er Jakobshavn en køn by. Som man ser, er der gode udvidelsesmuligheder i Grønlands trediestørste by med den
storslåede udsigt, (åss., foto: Jørgen Svensson).
ssuingOK 20 sivnenartut sordlu-
gOK naussorigsaissut igdlonar-
fiat. inugpagssuit igdlut silatåi-
nut katerssutdlutik aperssorsi-
mavåt sujornatigut inungnik tai-
ma amerdlatigissunik navdlunåt
nunåne takusimanerson.
taimane åma Hans Egedep er-
nera agsut tupigutsagsimavoK
kalåtdit piniutait pivdlugit. ka-
ngerdlungme nåpisimavai angu-
terpåluit sikume aulisartut. auli-
sautait sornait uigunerssugkat
ågtorsimavai. atauseroK 728 me-
terisut takitigaoK.1
Sermermiut Kangarssuardle
nunanarfiusimåput. ardlaleriar-
dlunga tupigusåtigissarsimavåka
agtakorssuit 4 méterit anguvdlu-
git ivssutigissut. taimaitdlunga
OKalonatigåra arnaK Sermer-
miune navssåminik åssilialersor-
simassoK. ilalo pit amerdlåssusé!
Kångornerssuartut
itdlune
navdlunåt nunasianalernerat Kå-
ngornerssuartut itdlune autdlar-
tipoK. tamånalo ima pivoK:
sermermiormiut aussivigissar-
påt KangerdluatsiaK, måna u-
miarssualiviussoK, taimane jjol-
landimiut arfangniarpagssuit or-
nigartagåt kalåtdlit niuverfigiar-
tordlugit. umiarssualivik tåuna
hollandimiut ateaartipåt Makly-
kout, isumaKartoroK emastiteKa-
rane utomalivfik. aterdlo tauna
danskit nunasissut atorpåt ukior-
pålungne.
upernåkut ukiut 240 matuma
sujornagut hollandimiut umiar-
ssuait sisamat Kangerdluatså-
mut pulåmagput ilerKorissartag-
kamigsut kalåtdlit niuveKatigiar-
tordlugit. uvdlut Kavsikagtå-
nguit Kångiutut pakasarneKar-
put Kavdlunåt umiarssuåinit Ka-
(Kup. 2-me 3-milo nangisaon)
Pulissats historie som beboet
sted fortaber sig i den dunkle tid,
’’da der i fordum ingen is var og
jorden strakte sig helt over til
østkysten«. Det fortalte de gamle
1 vor barndom, og den samme hi-
st°rie hørte Poul Egede af de
Samle for 243 år siden. Han
skrev; »De fortalte, at Jisfjorden
tidligere havde været et Sund
igennem Landet til den Østre Si-
de, men nu af Jis tilstoppet. Men
Pen stærke Strøm løber altid ud
°S ikke ind igen, og der er flere
gange fundet Støkker af Hvalfi-
ske, samt Lentzer, som er kom-
aen ud med Strømmen, der gaaer
Onder Jisen«.
Dette mærkelige sagn var ikke
grebet ud af luften. Den franske
videnskabsmand Poul Emile Vic-
tor påviste på sin ekspedition lige
®fter anden verdenskrig, at der
taktisk strækker sig et sund fra
Isfjorden tværs over landet til
østkysten.
En af de ældste be-
boelser
M,
en hvorom alting er, så har ar-
kæologien påvist, at distriktet er
*- af de ældste beboede steder i
rønland. Her levede SamaK fol-
I fordum,
da der ingen is var
Så langt tilbage startede Jakobshavns
spændende historie.
ket for 4000 år siden. De mange
grave vidner også om lang bosæt-
telse. Jens Rosing mener, at der i
distriktet findes lige så mange
grave som den nuværende befolk-
ning i hele Grønland.
Her ved mundingen af Isfjor-
den fandtes ved kolonisationens
begyndelse Sermermiut, den stør-
ste boplads i landet. Da Poul Ege-
de kom til stedet i vinteren 1737
fandt han den største samling af
folk, han nogensinde havde set i
Grønland, »over 20 store Huuse,
som en Bondebye«. Befolkningen
stod uden for husene og modtog
ham med spørgsmål om, han no-
gensinde havde set så mange
mennesker på et sted.
Ved samme lejlighed imponere-
des Hans Egedes søn af grønlæn-
dernes fangstteknik. Ude i Isfjor-
den traf han nogle mænd, som fi-
skede. Deres snører af hvalbarder
målte han. De viste sig at være
»ikke mindre end 728 meter
lang«.
Som boplads er Sermermiut af
meget gammel dato. Jeg har man-
ge gange beundret de indtil 4 me-
ter dybe, rige kulturlag. Engang
talte jeg med en dame, som har
tapetseret sin væg med fund fra
Sermermiut. Og det var ikke små
ting.
Det begyndte med et
brag
Den danske kolonisation begynd-
te bogstaveligt talt med et brag.
Det foregik på den måde:
Folk fra Sermermiut plejede at
tilbringe sommeren i Kangerdlu-
atsiaK, den nuværende havn,
hvortil hollandske hvalfangerski-
be søgte i stort antal for at handle
med grønlænderne. Hollænderne
kaldte havnen for Maklykout,
som skulle betyde magelig alder-
dom. Og det navn brugte de dan-
ske kolonisatorer i flere år.
En forårsdag for 240 år siden
ankom fire hollandske skibe til de-
res Maklykout og begyndte tradi-
tionen tro at handle med grønlæn-
derne. Nogle dage efter overra-
skedes de at tre armerede danske
skibe. Danskerne sendte en assi-
stent over til hollænderne med be-
sked om at forlade havnen, som lå
langt inden for sømilegrænsen.
Men det nægtede hollænderne og
sagde, at deres overordnede hav-
de givet dem tilladelse til at hand-
le overalt i Grønland.
(fortsættes side 4)
Teksterne i denne specialavis er skrevet af Jørgen Fleischer
Fotografierne er taget af Jørgen Bovin
ingrmkut avisiliax una Jørgen Fleischerip agdlagarå
åssilissuvoK Jørgen Bovin