Atuagagdliutit - 21.02.1980, Qupperneq 23

AG
Bedre behandling
af psykisk syge
Psykiatrisk afdeling ved Dronning Ingrids Hospital i
Nuuk er blevet i stand til at gennemføre en mere til-
fredsstillende behandlingsform for patienterne ved
en udbygning af afdeling og personale.
tarnimikut nåpautigdlit igdlorssup uma Kulerivisa atdlers3ne påssuneKartalerput.
Psykiatriske patienter har fået deres egen afdeling i denne bygnings stueetage.
Den nye psykiatriske afdeling
ved Dronning Ingrids Hospital i
Nuuk er for nylig blevet taget i
brug. Afdelingen har plads til 26
patienter, og de vil blive behand-
let af et personale på 40 ansatte.
Det er en markant stigning i an-
tallet af ansatte. Hidtil har den
psykiatriske afdeling kørt med to
psykiatriske overlæger, der sam-
tidig skulle rej se rundt på kysten.
Ellers er den psykiatriske be-
handling foregået på medicinsk
afdeling med det personale, der er
tilknyttet der.
AG har talt med psykiatrisk
overlæge Inge Lynge om den nye
afdeling og psykiatrisk behand-
ling i almindelighed. Vi spurgte
Inge Lynge, om den nye afdeling
vil betyde en stor omvæltning for
den psykiatriske behandling ved
dih.
Grønlandsk personale
— At flytte fra de trange forhold i
nedslidte lokaler til lyse, luftige
og venlige rum vil nok føles som
en omvæltning for både patienter
og personale. Men det, der især
betyder noget, er at det nu er
fastslået, at der skal være tilbud
om psykiatrisk behandling i
Grønland. Den beslutning var en
forudsætning for, af man kunne
begynde at opfordre interessere-
de, først og fremmest dobbelt-
sprogede, til at uddanne sig in-
denfor relevante faggrupper, for-
di man nu kan stille beskæftigelse
indenfor specialet i udsigt.
— Hvad gør man i dag for at få
uddannet grønlandsk personale?
— For de længere uddannelser
som læge, psykolog, socialrådgi-
ver, sygeplejeske og ergoterapeut
har vi ikke nogen direkte indfly-
delse. Kun det håb, at selve afde-
lingens oprettelse efterhånden vil
inspirere flere til at uddanne sig
og søge hertil. Det er vigtigt, ef-
terhånden at få grønlandskspro-
get personale på alle niveauer.
For de uddannelser, der foregår
i Grønland, forsøger man at frem-
me psykiatriens behov. Sund-
hedsmedhjælperuddannelsen in-
deholder nogen undervisning i
psykiatri og alle elever skal have
et praktikophold i afdelingen. Vi
har allerede haft stor glæde af
sundhedsmedhjælperne i den
psykiatriske behandling, der ind-
til nu er foregået i et afsnit af
medicinsk afdeling.
tarnip nakorså Inge Lynge.
Psykiatrisk overlæge Inge Lynge.
— Sundhedsmedhjælperne har
mulighed for at øge deres kvalifi-
kationer ved at gennemgå en ple-
jeruddannelse i Danmark, men
også med den træning, som gives
i afdelingen, har de gode forud-
sætninger for arbejdet.
Socialpædagoger
— Vi har fået normeret nogle stil-
linger for socialpædagoger, og
dem håber vi få besat med folk,
der har gennemgået uddannelsen
på Socialpædagogisk Seminarium
i
Nuuk. Der findes en del menne-
sker, som har gode evner for ar-
bejdet med psykisk lidende. De-
res skolekundskaber er ikke til-
strækkelige til en længerevarende
teoretisk uddannelse og derfor
har vi for et par år siden i en lille
arbejsgruppe på hospitalet lavet
et forslag til en afdelingshjælpe-
ruddannelse, som i store træk føl-
ger klubhjælperuddannelsen, men
som har indbygget nogen psyki-
atri, både i teori og praksis. Vi
havde gerne set en sådan linje op-
rettet på Socialpædagogisk Semi-
narium. Om det kan realiseres,
ved jeg ikke, vi venter stadig svar
fra skolen.
— Vi har flere mandlige med-
hjælpere ansat i afdelingen. Heraf
har to gennemgået en sædvanlig
klubhjælperuddannelse og des-
uden fået undervisning i psykiatri
i afdelingen. Det er vort mål at al-
le ansatte skal kunne få en faglig
uddannelse.
Indlæggelser i Danmark
— I dag sendes en del patienter til
behandling i Danmark, vil det for-
tsætte?
— Ja, der vil stadig være behov
for at indlægge patienter på psy-
kiatrisk hospital i Danmark. Vi
har kun 26 sengepladser, men be-
handlingsmulighederne vil blive
forbedret ved de bedre ydre ram-
mer og en mere aktiv miljøbe-
handling og ergoterapi. Afdelin-
gen får jo en selvstændig stab
med tværfaglige behandlings-
team af læger, socialrådgivere, en
psykolog og en hjemmesygeple-
jerske. Denne stab kan forhåbent-
lig opbygges i løbet af et års tid,
da en mindre del af bevillingen
først udløses i 1981.
— En stor del af behandlingen
bør foregå ambulant eller som
dagpatient og for patienter i gode
sociale forhold med pårørende,
der kan støtte dem, giver det ikke
større problemer. Men mange
psykisk lidende har ikke nære på-
rørende, der kan støtte dem, og de
er ikke i stand til at bo helt alene.
— Efter langvarige indlæggel-
ser vil der ofte være brug for en
gradvis udskrivning hvor omsor-
gen trappes ned i takt med patien-
tens tilstand. Den bedst mulige
udnyttelse af afdelingens behand-
lingsmuligheder forudsætter, at
der skabes bestyttede boligmulig-
heder og vi håber på et godt sam-
arbejde med de sociale myndighe-
der om disse problemer.
Udslusningsboliger
— Vi har ansøgt Nuuk kommune
om en bolig, hvor 3-4 patienter
kan bo sammen i en periode efter
udskrivningen under tilsyn fra af-
delingen. Vi kalder det en udslus-
ningsbolig. Socialudvalget har
udtalt principiel velvilje overfor
forslaget, men det er endnu ikke
lykkedes os at få anvist en bolig.
De pågældende skal jo have et
sted at bo, så det betyder ikke en
udvidelse af boligbehovet og jeg
håber, at sagen snarest får en løs-
ning.
— Hvilke patienter må sendes
til Danmark?
— Det er især patienter med be-
hov for langvarig behandling og
med så svært forstyrret adfærd
til fare sig selv eller andre, at de
ikke på betryggende måde kan be-
handles i åben afdeling. Ved tidlig
behandling vil man ofte kunne af-
korte og afdæmpe sygdomsforlø-
bet og dermed forhåbentlig undgå
en del af disse indlæggelser i Dan-
mark.
— En særlig gruppe er de per-
soner, der på grund af mistanke
om psykisk abormitet i forbindel-
se med alvorlig kriminalitet skal
mentalobserveres. Cirka halvde-
len af mentalobservationerne
foregår i Danmark på retspsykia-
trisk afdeling i Nykøbing Sjæl-
land, mens resten foregår i Nuuk,
ambulant eller under indlæggelse.
Det er først og fremmest hensy-
net til retssikkerheden, der afgør,
om undersøgelsen skal foregår på
et lukket hospital i Danmark,
men også særlige behov for un-
dersøgelse kan være afgørende.
Lille institution
— Mener du, at de 26 senge på af-
delinge er nok?
— Det er ikke nok til at behand-
le alle psykiatriske patienter, men
jeg tror, det er en bedre løsning at
begynde med en lille afdeling med
et intensivt behandlingsarbejde,
hvor der vil være gode mulighe-
der for uddannelse af personale,
således at arbejdet kan vokse
gradvist, fremfor at begynde med
en stor institution, hvis indhold
først efterhånden kan dannes.
— Vi havde i øvrigt intet valg.
Der var ikke penge til mere i den-
ne omgang. Der er også en ten-
dens i psykiatrien til at nedlægge
de store institutioner og arbejde
mere ude i samfundet i små afde-
linger og behandlingshjem. Det
at være på en institution kan i sig
selv virke passificerende og
umyndiggørende og for at undgå
det, må man passe på, at om-
sorgsniveauet ikke bliver højere
end nødvendigt.
— Synes du, der er nok interes-
se for de psykisk handicappede i
Grønland?
— Der mangler nok en del op-
lysning om, hvad det vil sige at
være psykisk Udende eUer psy-
kisk handicappet. Patienten selv
vil sjældent være i stand til at ta-
le sin egen sag. Tværtimod vil
han ofte have svært ved at give
udtryk for sine problemer og sine
behov, og hans væremåde vil ofte
blive misforstået. På den måde
bhver forholdet til omgivelserne
forværret, og det skaber en ond
cirkel, hvor den handicappede fø-
ler sig afvist. Det forværrer hans
tilstand og en udstødelsesproces
er sat i gang.
— Den nye landstingsforord-
ning for fysisk og psykisk handi-
cappede fastslår, at ansvaret for
omsorgen for de handicappede nu
Ugger i Grønland. Det er et godt
udgangspunkt for løsningen af
disse problemer.
Årsager
— Hvad er det, der giver psykiske
Udelser?
— Der er mange årsager og
meget er endnu ikke opklaret.
Psykiske lidelser kan ses i forbin-
delse med mange former for le-
gemhg sygdom, først og frem-
mest i hjernen, men også stofskif-
tesygdommen, mangelsygdomme
og visse infektioner kan medføre
sindslidelser, som gerne er af for-
bigående karakter.
— Så er der skizofreni og stem-
ningssygdommen. Det man ved i
dag tyder på, at begge sygdomme
kan være arveUge, men også at
der er udløsende årsager, som
man søger at forske i. For skizo-
freniens vedkommende ser der ud
til, at hos de særligt disponerede
vil små skader i fosterUvet eller
ved fødslen medføre en særUg sår-
barhed, som kan udløse sygdom-
men på et senere tidspunkt. For
stemningssygdommen kan be-
lastninger som svære infektioner
være udløsende, men oftest kom-
mer det enkelt sygdomsanfald
uden at man ved hvorfor.
Det er vigtigt at erkende disse
sygdomme. Specielt for stem-
ningssygdommen er der i dag så
gode behandlingsmuUgheder, at
det totalt kan ændre patientens
tilværelse. En relativ enkelt be-
handhng kan forebygge nye syg-
domsanfald.
— Den tredje gruppe af sindsh-
delser er de reaktive. AUe menne-
sker kan ved meget svær belast-
ning udvikle en reaktiv sindsUdel-
se, men der er stor forskel på hvor
stor en belastning, man kan bære.
Det vil blandt andet afhænge at,
hvilke forhold man er vokset op
under. En tryg barndom, hvor
man ikke blot får sine behov op-
fyldt, men også efterhånden får
stillet krav, så man lærer at tåle
skuffelser og lærer at leve sig ind i
og tage hensyn til andre menne-
skers behov er det bedste grund-
lag for en sund psykisk udvikhng,
slutter paykiatrisk overlæge Inge
Lynge. ms.
Meeqqat tamarmik utaqqisimasaat båndi
erinarsuutinik nuannersunik imalik kiisami
saqqummerpoq. Meeqqat ukiuanni im-
miussaq.
C^eeQQPrr
EOAmAasourpiFn-
vcactTe
Aggap Kattiellu erinarsuutit 30-t Meerartat-
sinnoornerni atortakkatik nuannarineqar-
nerpaat immiussimavaat Kr. 48.-
GRØNLANDS
RADIO
CENTER
TELE .2 1347

23