Atuagagdliutit - 28.02.1980, Síða 14

Torskepirater
Anklaget for plyndring af
det grønlandske samfund
Anklagemyndigheden frafaldt sit eget krav om bø-
de på 200.000 kr. og opfordrede retten til at skabe
hårdere kurs
skytte samfundet, ikke de frem-
mede profitinteresser.
— Vi skal vise Grønlands vilje til
ar imødegå plyndring og til at be-
Grønlandske
fiskeredskaber til
Grønlands fiskeri
1. marts 1980 starter vi vodbinderivirksom-
hed, og tilbyder os hermed med alt i fiskeriar-
tikler.
Vor virksomhed vil fremstille og reparere fi-
skeredskaber, samt lagerføre diverse artikler
med tilknytning til det moderne fiskeri i Grøn-
land.
Til at forestå driften af vodbinderiet har vi an-
sat vodbinder LEIF CHRISTENSEN, som har
mangeårig erfaring i fremstilling af fiskered-
skaber i Grønland.
Vi vil bestræbe os på at yde en udstrakt og
vidtgående service overfor vore kunder, og
håber på et godt og positivt samarbejde.
Kalåtdlit-nunånut
aulisarnermut atortut
Kalåtdlit-nunå nit
marts-ip autdlarKautåne 1980 Kaluliorfingmik
autdlartitsisaugut, matumunalo aulisarner-
mut atortut åssigTngitsut neKerorutigalugit.
sutdlivingme tåssane aulisarnermut atortunik
sanaortusaugut, iluarsaissåsaugut åmalo Ka-
låtdlit-nunåne aulisarnermut atortunik uv-
dluvtfnut nalerxutunik tuniniagaKåsavdluta.
Kaluliorfiup ingerdlatsissugssåtut atorfinigtf-
simavarput KaluliortOK LEIF CHRISTENSEN,
tåunalo ukiorpagssuarne Kalåtdlit-nunåne
aulisarnermut atortunik sanaortornerme pe-
Katausimanermigut tamåkunfnga ilisimassa-
KardluartuvoK.
sulfssussavut sapmgisavtmik ajungitsumik
sutdlikumavavut, taimåitumigdlo neriugpu-
gut suleKatiglgdluåsassugut.
•BKANLACOaps
Postbox 118
3900 Godthåb
Sådan sagde anklageren, politi-
fuldmægtig Leif Senholt, da han
afsluttede sin procedure i retssa-
gen mod det vesttyske fabriks-
skib »Geeste« i Grønlands Lands-
ret.
— Det forventer alle — også an-
klagemyndigheden, tilføjede han.
Anklageren lagde i sin procedu-
re vægt på, at der ikke var nogen
formildende omstændigheder i
forbindelse med »Geeste»s ulovli-
ge fiskeri, og han fremlagde doku-
mentation for, at kaptajnen, Carl
Frederic Egner, endda for et år si-
den var blevet indskærpet regler-
ne om bifangst af fiskeriinspekti-
onen.
— Kaptajnen, der har fisket
ved Grønland i en årrække, har al-
ligivel fortsat med ulovligt fiske-
ri, sagde han.
En livsbetingelse
Leif Senholt fastslog, at der her
stod store og kapitalstærke inter-
esser over for et svagt samfund,
hvis hovederhverv er fiskeri.
— Fiskeriet er en livsbetingelse
i Grønland, og en trussel mod det
berører hele samfundets eksi-
stens. Det er hele forudsætningen
for at kunne leve på egne vilkår,
sagde anklageren, hvis procedure
varede en times tid.
— Der er en forpligtigelse til at
beskytte sine egne indbyggere
mod fremmede, fortsatte han og
efterlyste sanktioner, der klart
markerer, at det ikke kan betale
sig at bryde indgåede aftaler. An-
klageren sagde direkte, at der el-
lers var en risiko for, at redere ud
fra »kyniske profitbetragtninger«
simpelt hen kalkulerede med risi-
koen for at blive opbragt som »en
udgiftspost på linie med alle an-
dre«.
— Lovovertrædelser må ikke
kunne betale sig, understregede
politifulmægtigen, der også fast-
slog, at der var tale om en hen-
synsløs og respektløs udnyttelse
af grønlandske farvande.
Anklagemyndigheden pegede
specielt på fire forhold, der alle
gjorde sagen mod »Geeste« sær-
lig alvorlig.
For det første mente Leif Sen-
holt ikke, at man blot kunne tale
om en for stor bifangst.
— Misforholdet mellem de lov-
lige 42 ton rødfiskefilet og de 186
ton ulovlige torskefilet er simpelt
hen for stort. Man må derfor
krakterisere det som et direkte
ulovligt fiskeri, hvor der er hjem-
mel til konfiskation af grej.
Leif Senholt pegede på, at de
186 ton torskefilet svarer til en
fangst på omkring 550 ton torsk.
For det andet nævnte anklage-
ren forfalskningen af skibets log-
bog og de falske kodemærker på
filetkasserne i skibets last.
— Der har ikke kun været tale
om, at man tog chancen for ikke
at blive undersøgt af fiskeriin-
spektionen, sagde han. — Kon-
trollen skulle også snydes. Der er
tale om en bevidst handlemåde.
Myndighederne skulle snydes og
bedrages.
Nægtede at adlyde
Som en tredie skærpende om-
stændighed nævnte anklageren,
at kaptajnen havde forsøgt at
unddrage sig dansk-grønlandsk
jurisdiktion.
— Det kan under ingen om-
stændigheder toleres, at man
nægter at rette sig efter myndig-
hederne, og det er med til at gøre
kaptajnens rolle yderligere urime-
lig, sagde han.
Endelig nævnte han for det
fjerde, at kaptajnen tidligere var
blevet advaret af fiskeriinspektio-
nen.
— En meget kraftig reaktion
fra rettens side er derfor påkræv-
et, sagde han sammenfattende.
Tyvekoster
Anklagemyndighedens ene krav
var, at hele den ulovlige last skul-
le konfiskeres, og rederiet kunne
så købe den til en værdi af ialt
små 2,4 mill.kr..
Anklagemyndigheden kom
frem til denne værdi for lasten
ved at gå ud fra en pris pr.kg. tor-
skefilet på 11 kr., og en pris på kr.
2 pr. kg fiskemel.
— Vi går ud fra værdien af den
forarbejdede fisk, fordi det er an-
klagemyndighedens opfattelse, at
en tyv kan ikke få en eventuel
merværdi af sine tyvekoster, selv-
om han forarbejder dem.
Leif Senholt nævnte i denne
forbindelse, at fiskeinspektøren i
Nuuk havde vurderet lasten til af
være at ualmindelig høj kvalitet.
— Det er vores opfattelse, at
der ikke må kunne ojinås nogen
som helst fordel ved ulovlig fiske-
ri, og forarbejdningen ombord
skal derfor også være helt nytte-
løs.
Rettens skøn
Anklagemyndigheden havde ved
det første retsmøde i sagen kræ-
vet en bøde på 200.000 kr., men
denne beløsstørelse frafaldt man.
Leif Senholt forklarede, at tal-
let var opstået på baggrund af en
hidtidig praksis, men han opford-
rede direkte retten til selv at ska-
oe retsgrundlag for en ny og hår-
dere praksis.
— Det har ikke været let for po-
litiet selv at skulle fastlægge en
praksis, sagde han, — og det har
måske ligget i vores opdragelse
mere at være tilbageholdende i
vores bødefastsættelser end det
modsatte.
Anklageren mente, retten frit
skulle fastsætte en bøde, og han
understregede behovet for »en
kraftig reaktion«.
Forsvaret
Den tiltaltes forsvarer, Ole Berg-
Olsen, Nuuk, pegede på, at det ik-
ke var rederiet men kaptajnen,
der var tiltalt i retten.
— Og han er ikke de store kapi-
talstærke interesser.
Ole Berg-Olsen henviste til, at
kaptajnen har en løn efter skat på
omkring 45-50.000 D-mark, sva-
rende til små 150.000 d.kr.
Han pegede også på, at lastens
værdi var for høj og henviste til,
at forarbejdningen skulle trækkes
fra. Han mente at værdien af la-
sten lå på under 1,5 mili. kr.
Endelig nævnte han også, at
kaptajnen villigt havde svaret på
alle spørgsmål i retten. Han men-
te det var en formildende om-
stændighed sammen med den
fuldstændige tilståelse. -lip
Reaktionen i Bruxelles:
— Det er ikke noget vi
synes er sjovt
Vesttyskland kan havne for den europæiske dom-
stol for at have overtrådt fiskeribestemmelserne
ved Grønland
Hvordan har EF-myndighederne i
Bruxelles modtaget efterretnin-
gerne om, at de vesttyske trawler-
kaptajner lader hånt om EF-
kvoter og fiskeribestemmelser og
henter millioner af D-mark på
ulovligt fiskeri ved Grønland?
AG har endnu ikke kunnet få en
kommentar fra EF’s kommissær
for fiskeri og landbrug, Finn Gun-
delach, der i øjeblikket er på rund-
rejse i Europa.
Men Gundelachs vicekabinets-
chef, Peter Baumann, siger:
— Den politiske bedømmelse af
sagen skal gives af Finn Gunde-
lach, men en sag som den aktuelle
er ikke noget, vi synes er sjovt.
Når vi i EF laver regler, så er det
fordi, de har et formål. Og vi kan
ganske specielt ikke betragte
overtrædelse af foranstaltninger-
GRØNLANDSPOSTEN
ne til bevarelse af den grønland-
ske torskebestand som nogen pe-
titesse.
EF-domstolen
— Hvilke muligheder har man i
EF for at straffe Vesttyskland?
Kan man fratage tyskerne kvoten
eller nedskære den?
— Jeg vil da gerne slå fast, at
de regler, som EF vedtager, skal
overholdes af landene. Og et med-
lemsland, der overtræder regler-
ne, kan bringes for den europæi-
ske domstol. Domstolen skal så
fastslå, om der foreligger en trak-
tatovertrædelse.
— Men hvilke sanktionsmulig-
heder er der?
— Domstolen har udelukkende
kompetance til at afgøre, om trak-
taten er overtrådt. Men situatio-
nen i EF er rent faktisk, at med-
lemslandene retter sig efter dom-
stolen. Eneste undtagelse synes
at være den verserende engelsk-
franske strid om fårekød. Det lig-
ger i fællesskabets filosofi og sy-
stem, at alle medlemslande er in-
teresseret i at overholde gælden-
de aftaler. Ellers falder det hele jo
sammen.
Vesttyskland for domstolen?
— Er der sandsynlighed for, at
den grønlandske sag ender ved
EF-domstolen?
— Man kan selvfølgelig fore-
stille sig, at et eller flere medlems-
lande vil indbringe Vesttyskland
for domstolen for overtrædelse af
EF-bestemelserne vedr. fiskeriet
ved Grønland. Men jeg kan ikke
se, at der er optræk til det lige i
øjeblikket, svarer Peter Bau-
mann. — Alt tyder jo på, at de
vesttyske myndigheder er indstil-
let på selv at gøre op med ulovlig-
hederne.
— Man kan altså ikke via EF-
domstolen gennemtvinge et stop
for fiskekvoter til Vesttyskland i
grønlandske farvande?
— Nej, det kan i givet fald kun
gøres ad politisk vej i forbindelse
med fremtidige kvoteforhandlin-
ger.
-h.
14A
J