Atuagagdliutit - 17.04.1980, Blaðsíða 6

AG
Byen Røgbugten
er helt uden røg
Reykjavik er den eneste hovedstad i verden uden
skorstene. Hele byen opvarmes af varmt vand fra
jordens indre.
Tekst og foto: Jørgen Fleischer
Reykjavik betyder Røgbugten,
men er paradoksalt nok den ene-
ste by i verden, der er røgfri. Her
har naturen løst opvarmnings-
spørgsmålet. Og det er en god
ting i disse energikrisetider med
galoperende prisstigninger på
olie. Tænk at kunne opvarme sin
bolig og have adgang til alt det
varmt vand, man har brug for til
en yderst rimelig pris. Det må væ-
re lykken.
Islands hovedstad er en mær-
kelig by uden skorstene. Naturen
leverer ikke alene varme men og-
så lys og kraft. Vandkraften sør-
ger for 100 pct. af el-
produktionen. Rejkjavik kunne
have været helt forureningsfri,
hvis de mange biler i byen var el-
drevne.
98,4 pct. er tilsluttet
En dag under mit ophold i Rey-
kjavik fik jeg lyst til at besøge by-
ens fjernvarmecentral. Gennem
Pétur Thorsteinssons sekretær
fik jeg bestilt tid hos den admini-
strerende direktør for byens var-
meanlæg, Johannes Zoéga. I en
taxa kørte jeg ud til opgivne
adresse og blev venligt modtaget.
På vort kontaktsprog dansk
kunne vi snakke helt ubesværet,
og Johannes Zoéga havde mange
interessante ting at fortælle.
For 1100 år siden, da den første
landnamsmand Ingolfr Arnarson
så Islands kyst, kastede han —
som skik og brug var — højsæde-
støtterne (høvdingestolen) over
bord. Støtterne drev i land, hvor
der steg røg tilvejrs op fra jorden.
Man gav stedet navnet Reykja-
vik, Røgbugten.
I mere end 1000 år anvendtes
de varme kilder til tøjvask og
bad. Men så fik mam lyst til at
udnytte det varme vand fra jor-
dens indre, og de første prøvebo-
ringer fandt sted i 1928.
To år efter tog man det første
lille varmeanlæg i brug. Det for-
synede statshospitalet, svømme-
hallen og nogle få huse. Anlægget
blev stærkt udvidet under krigen.
I de følgende 25 år skete der ikke
ret meget. Men der kom skred i
tingene i slutningen af 60-erne.
Man foretog mange boringer helt
ned til 2000 meters dybde. Og 15
km. øst for byen fandt man store
felter med næsten kogende vand.
I dag er Reykjavik vokset til
80.000 indbyggere. Uden om byen
er der skudt satellitbyer op med
ialt 30.000 mennesker. Af
Storreykjaviks befolkning på
113.700 er de 98,4 pct. i dag til-
sluttet varmeanlægget.
Det er rørende billigt
Udnyttelse af varmt vand er rø-
rende billigt for forbrugerne i
sammenligning med andre former
for opvarmning. En varmeudgift
på 12.000 kr. på årsbasis pr. een-
familiehus er ikke ualmindelig i
Grønland. Men i Island er den
gennemsnitlige årlige varmeud-
gift på 1500 danske kroner pr.
husstand.
Tilslutningen til anlægget er
også overkommelig. I gennemsnit
koster det 53.00 kroner. Men af-
giften er større for små huse end
for store.
Om natten pumpes vandet op i
store beholdere og ledes ud til for-
brugerne. Når vandet efter brug
kommer retur til fordelingen er
temperaturen stadig 30-40 gra-
der. Det bruges til opvarmning af
svømmebassiner og gartnerier.
Mange huse har to ledninger,
hvor det ene bruges til returvand.
Man prøver på at udnytte re-
turvandet så meget som muligt.
Mange husejere har således en
vinterhave, som opvarmes af re-
turvandet.
Et skur på en åben mark.
Efter samtalen kaldte Johannes
Zoéga på sin nærmeste medarbej-
der, chefingeniør Gunnar Kri-
stinsson og bad ham om at vise
gæsten fra Grønland varmesyste-
met.
Det første, han viste mig var et
lille skur på en åben mark i et af
de tre varmtvandsområder. I sku-
ret findes en af de mange pumpe-
stationer. Selve borehullet er
1400 meter dyb, og pumpen befin-
der sig 120 meter nede. Det hele
så meget simpelt ud. Hele indma-
den bestod faktisk kun af et bøj-
et, tykt rør. Man skulle ikke tro,
at man herfra hver eneste dag
henter store mængder af spilko-
gende vand (128 grader) til at op-
varme de mange lejligheder, een-
familiehuse og virksomheder.
Ved siden af skuret ligger en af
de 10 fordelingsstationer. Den lig-
ner en kraftstation med tykke
rørledninger og tavler. Stationen
som de øvrige andre drives af el
fra vandkraften. Men den er ikke
så billig, som man måske skulle
forvente. El til husholdningsbrug
koster 40 islandske kroner pr. ki-
lowat. Det svarer til 55 øre i dan-
ske penge.
Der bores stadig.
Vi besøgte også centralen for an-
lægget, hvor kontrolstationen og
værksteder findes. Et dataanlæg
sørger for, at det hele går rigtigt
til. Lysene i kontrolpulten skifter
om til rødt og blinker, når der er
noget galt. Man kan med det sam-
me lokalisere skaden.
Kommunen ejer varmeanlæg-
get, og driften må siges at være
billig. Der er vist ikke mange byer
på over 100.000 indbyggere, hvis
varmforsyning klares af kun 100
ansatte.
I tilfælde af, at produktionen af
varmt vand ikke slår til, tyr man
til en oliefyret kraftstation. Den
er på 45 megawat og bruges ved

agdlagtarfissamit uvånga imermik avguåussissarfit tamarmik nåkutigineKarput.
Fra denne kontrolpult holder man øje med samtlige fordelingsstationer.
uko uliasiortungitdlat. tåssauko imermik kissartumik ujardlerdlutik Kivdlerissut Rey-
kjavikime.
Det er ikke olieeftersøgning, men boring efter varmt vand i Reykjavik.
spidsbelastninger og enkelte gan-
ge i meget kolde vinterdage.
Men byen vokser støt, og der-
for bores der stadig efter mere
varmt vand.
Et boretårn tæt ved et bebyg-
get område fik mange tanker
frem. For nogle år siden var jeg
på et boreskib og en boreplatform
ud for Grønlands kyst. Dengang
var modstanden mod olieefter-
søgning ved Grønland stor. Men
her bores efter en forureningsfri
energikilde.
Men det varme vand bruges og-
så i sundhedens og adspredelsens
tjeneste. En dag gik jeg en lang
tur ud til et offentligt bad. Det
må være skønt at kunne kappe
nul i et dejligt varmt svømmebas-
sin, der lå ved en snebunke. Her
boltrede gamle og unge sig, og der
var stor søgning. Prisen var også
rimelig: Kun 500 kr. for gardero-
be, svømning og brusebad. Det er
slet ikke nogen spøg, men ramme
alvor, for de 500 kr. er islandske
og svarer til 7 danske.

una igdluaraK nalinginåungilaK. tåssånganit imeK 128 gradinik kfssåssusilik pumper-
neKarpoK Reykjavikip ilangåtsiarssuanut kiagsautigssaK.
Dette er ikke noget almindeligt skur. Herfra pumpes 128 grader varmt vand til op-
varmning af store dele af Reykjavik.
angingikaluanik ikisimaortarfeKarpoK ervnge kissavigsortunik.
Der findes små bassiner med ekstra varmt vand.
6