Atuagagdliutit - 17.04.1980, Page 8

AG
Arbejder i Marmorilik, Jakob Broberg:
Absurd at vi har
fraskrevet os
strejkeretten
— Bondefangeri, siger Broberg om denne konse-
kvens af seneste overenskomstforhandling i rund-
bordssamtale med tre andre arbejdere i Marmorilik.
sulissartut nutåt »Kngile K'ernertume« kilometerinik ardlaKartunik ilorpasi'ssuseKartume sulinigssamut sungiusisavdlutik pivfigssa-
me aulajangersimassume sungiussiniarKårtariaKarput. åjuna ajornartorsiulernerme anivfigssat ilåt, agssagarssua« åm&rdlui'nartoK
50-60 meterinik itissusilik. tåssane atorneKarsinåuput majuartarfit Kulerit tatdlimat-arfinigdlit imalunit agdlunaussax åssip talerpiatu-
ngåne atdlerpåtut takuneKarsinaussoK.
Der skal en tilvænningsperiode til, før nye folk er fortrolige med at arbejde flere kilometer inde i »Den sorte Engel«. Her er en af nød;
udgangene, en skakt på 50-60 meter lodret ned. Enten kan man bruge de fem-seks trappeetager, eller også rebet, der ses nederst til
højre i billedet.
— Det er forkasteligt, at grønlæn-
derne i Marmorilik har fraskrevet
sig strejkeretten. Det er simpel-
then bondefangeri fra ledelsens si-
de. Selvom der ikke i øjeblikket er
tegn på, at strejke igen skulle
bliver aktuel, så er det givet, at
der kan opstå situationer, hvor en
strejke er eneste mulighed for de
grønlandske arbejdere. Mig fore-
kommer det helt absurd, at vi ik-
ke må strejke!
Siger Jakob Broberg, Sisimiut,
der siden 11. januar i år har haft
job i Marmorilik. AG har snakket
med ham og Otto Henriksen, også
fra Sisimiut. Begge er fornylig gå-
et igang med jobbet som minear-
bejdere. Desuden deltager i rund-
bordsamtalen Hans Løvstrøm fra
Ukkusissat og Isak Jakobsen fra
Ikerasak. De har begge arbejdet i
Marmorilik i adskillige år.
Godt kammeratskab
Bortset fra det med strejkeretten
er Jakob Broberg ellers blevet po-
sitivt overrasket:
— Jeg synes, kammeratskabet
her er virkelig godt. Bedre end
hvad jeg tidligere har oplevet i
virksomheder langs kysten, siger
Jakob Broberg. Han var haft flere
forskellige jobs, tømrer, rørlæg-
ger, maler, taxachauffør. Mulig-
vis vil han bruge nogle af penge-
ne, han kan opspare i Mamorilik,
til at købe egen taxa. — Men jeg
Forskallingstømrere
2 erfarne forskallingstømrere
søges
til arbejde i Julianehåb
Sanassoq Grønland
Postbox 140
3920 Julianehåb
Tlf. 3 81 94
er også taget hertil for at se og op-
leve noget nyt, siger han.
Trange boligforhold
Otto Hendriksen, 44 år, også for-
holdsvis ny i minebyen: — Jeg
blev ansat i januar, og det er for
tidligt at udtale sig endeligt om
forholdene her. Jeg synes, at bo-
ligvilkårene er lidt for trange, fri-
tidsmulighederne udnytter jeg ik-
ke. Efter ti timers arbejde har
man ikke så megen energi tilbage.
Alligevel befinder jeg mig godt på
stedet, bedre end jeg måske hav-
de regnet med. Jeg synes faktisk,
der er en stor mulighed for mange
grønlændere i Marmorilik — både
for at få en oplevelse og for at tje-
ne godt med penge. Bestræbelser-
ne på at få ansat flere grønlænde-
re her bør fortsætte.
Forskelsbehandling —
blandt grønlændere
Otto Hendriksen mener, at nyord-
ningen for grønlændere fra Uum-
mannaq og Diskobugt-området
med tre måneders kontrakter
istedet for fire måneders kontrak-
ter faktisk virker som en uretfær-
dighed mod grønlændere fra an-
dre dele af kysten. — Det er vel
egentlig de grønlændere, som
kommer længst væk fra, der har
det største behov for korttid-
skontrakter og hyppigere besøg
hos familien, siger han. De to for-
skellige former for kontrakter,
der blev opnået efter overen-
skomstforhandlingerne i 1979,
har medført forskelsbehandling
af de grønlandske arbejdere. Det
er beklageligt, især fordi der blev
gennemført en hård strejke for at
skabe ligestilling mellem de dan-
ske og de grønlandske arbejdere.
Og nu står vi tilbage med for-
skelsbehandling af grønlænderne,
tilføjer Otto Hendriksen.
Gradvise forbedringer
Ag: — Greenex ledelse erklærer,
at man særligt i de seneste måne-
der har gjort meget for at fasthol-
de og forøge antallet af grønlan-
ske arbejdere. Er det korrekt?
Isak Jakobsen fra Ikerasat, der
har arbejdet næsten uafbrudt i
Marmorilik siden 1974, siger:
— Det er sket gradvise forbed-
ringer i årenes løb. Også for de
grønlandske arbejdere. Jeg vil
især fremhæve modtagelse af nye
grønlændere. Tidligere blev nye
nok budt velkommen, men ikke
stort mere. I dag får alle nye en
meget grundig instruktion og for-
skellige kursus før de går igang
med deres job. Det er en væsent-
lig forbedring.
Et fremskridt
Isak Jakobsen tilføjer:
— Det er også et fremskridt, at
vi har fået det grønlandske nævn
til at behandle personalesager.
Hvis der i dag opstår alvorlige
problemer for en en de ansatte
grønlændere, kan sagen drøftes i
nævnet. Det forhindrer, at der
sker direkte misforståelser eller
uretfærdigheder.
Uretfærdigt
— Er der tidligere begået uretfær-
digheder?
— Jeg kender et enkelt tilfælde,
hvor en grønlandsk arbejder blev
fyret på grund af sladder og ryg-
ter. De blev ikke dokummenteret,
men han blev han alligevel fyret
på gråt papir. Sagen blev simpelt-
hen ikke undersøgt, men manden
smidt ud, uden at han havde mu-
lighed for at forklare sig.
— Hvorfor er du blevet så læn-
ge i Marmorilik?
— Jeg er faldet godt nok til, og
det er rart at have en god løn. Jeg
har f.eks. anskaffet mig en 30
fods kutter, der ligger i Ikerasak.
Familien bruger den, og når jeg er
på ferie, er det dejligt med en båd,
siger Isak Jakobsen.
Med fra starten . . .
Hans Løvstrøm, tidligere fælles-
tillidsmand for de grønlandske ar-
bejdere, er en af de allerførste
grønlændere, der kom til Marmo-
rilik ved bjergværkets start i
1972. Han var uden større afbry-
delser ansat frem til 1978. Efter
strejken søgte han selv væk. Men
firmaet henvendte sig til ham og
tilbød ham job igen. Og Hans
Løvstrøm startede så på en frisk i
september 1979.
— Min opfattelse efter 7-8 års
arbejde i Marmorilik er, at der er
sket en klar forbedring af vilkåre-
ne for grønlandsk arbejdskraft,
først og fremmest er lønnen væ-
sentlig bedre, mens også arbejds-
forholdene iøvrigt er mere til-
fredsstillende. Samarbejdet mel-
lem ledelsen og de ansatte er også
bedre end tidligere. Jeg synes og-
så, at samarbejdet mellem de for-
skellige grupper, f.eks. de grøn-
landske og dansk arbejdere, er
forbedret. Men sprogproblemerne
forhindrer stadigvæk større sam-
kvem. Vi er dog af og til sammen
om fælles arrangementer.
Advarslerne
AG: — Ved overenskomstfor-
handlingerne blev også opnået, at
grønlandske arbejdere ikke kan
afskediges efter tre advarsler,
men der skal mindst fem til.
Hans Løvstrøm: — Ja, nogle
mener, at det er en forskelsbe-
handling mellem dansk og grøn-
landske arbejdere, fordi dansker-
ne fortsat kan afskediges efter tre
advarsler. Men for det første er
det mit indtryk, at ordningen ad-
ministreres lempeligt af firmaet.
Derefter vil jeg fremhæve, at vi
fra grønlandsk side jo selv har
fremsat og fået virkeliggjort for-
slaget om fem advarsler.
Jakob Broberg: — Andre grup-
per kan jo rejse samme krav i
kommende overenskomstfor-
handlinger.
Vore råstoffer skal udnyttes
AG: — Hvilken målsætning bør
opstilles med hensyn til grøn-
landsk arbejdskraft i Marmorilik
i de kommende år:
— Vore politikere snakker hele
tiden om samfundsøkonomi og
hjemmestyrets udfordring, sva-
rer Otto Hendriksen. — Efter min
opfattelse er Marmorilik og til-
svarende virksomheder en stor
chance for Grønland. Det står
klart, at der virkelig er værdier i
den grønlandske undergrund, der
kan give store penge til vort sam-
fund, hvis det gribes an på den
rigtige måde. Jeg synes, at vi skal
interessere os alvorligt for råstof-
ferne i vort land og vænne os af-
med, at pengene kan plukkes ud
af en blå himmel, eller at vi skal
tigge os til dem. Vi skal igang
med at udnytte vore naturrig'
domme. Og hvad angår Marmori-
lik, så er det en stor chance for
grønlændere rent økonomisk.
Marmorilik skal
»grønlandiseres«
Jakob Broberg: — Jeg er ikke
bange for at opfordre unge grøn-
lændere til at søge job i Marmori-
lik. Vi skal virkeliggøre »grønlan-
diseringen« også her. Grønlæn-
derne skal være i overtal i bjerg-
værket, selvom vi næppe kan
komme til at beklæde alle stillin-
ger. Man skal ikke være bange for
denne arbejdsplads. Når jeg skal
sige min mening, så er den bedre
end nogen af dem, jeg har person-
lige erfaringer fra eller har hørt
om langs kysten, slutter Jakob
Broberg. -h-
flip i 4
Hans Løvstrøm, Uvkusigssat, kalåtdlit
Kårusungme sulissut, Marmoriliup aut-
dlartineranitdle sulissussut »sungiussine-
rit« ilagåt. kalåtdlit sulissartut suliuma-
jungnaermata tatigissauvdlune sågfig1'
ssartagauvoK OKauseKartitagaK, suliu-
majungnaerneruvdlo kingornatigut nang-
minérdlune sulivfine Kimavdlugo. sulisit"
sissutdle tigorKigpåt.
Hans Løvstrøm fra Ukkusissat er en af de
»garvede« grønlandske minearbejdere,
der var med fra starten i Marmorilik. Han
var fællestillidsmand, da de grønlandske
arbejdere strejkede, og kvittede derefter
selv arbejdspladsen. Men ledelsen hente-
de ham tilbage.
Rigsombudet
Kontorfunktionær
En stilling som kontorfunktionær ved Rigsombudet er ledig
til besættelse den 1. maj 1980.
Pågældende vil indtil videre blive placeret ved erhvervskon-
toret under Rigsombudet. Arbejdsopgaverne er primært
maskinskrivning, dels efter diktafon, dels efter koncept.
Endvidere skal kontorfunktionæren fungere som sekretær
for kontorchefen med hensyn til mødearrangementer, tele-
fonpasning m.v., ligesom den pågældende skal være villig
til at hjælpe til i kontorets journal under sygdom, ferier
m.v.
Stillingen ønskes besat 1. maj 1980 eller efter nærmere af-
tale med en ansøger, der er i virkelig dygtig og rutineret i
maskinskrivning.
Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for
henholdsvis hjemmehørende/ikke-hjemmehørende.
Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse og tidlige-
re beskæftigelse bedes indsendt til Rigsombudet Box 1030,
Godthåb.
Atorfik qulaani pineqartoq pillugu erserqinnerusumik paasi-
niaasoqarsinnaavoq kommunekontorimut saaffiginninnik-
kut.
Rigsombudet i Grønland
8