Atuagagdliutit - 17.04.1980, Page 26

AG
35 rædselstimer
i påskestormen
Beretning om de fem, der sejlede ind i påskeorka-
nen på vej fra K'oitiok til Nuuk.
»Julius«-ip nalunaeKutap akunerine 35-ne ingerdlavigisimasså uvane titartarsimavoK-
Ruten, som »Julius« gennemsejlede på 35 timer er her rekonstrueret.
Jeg sejler aldrig mere uden bådra-
dio. Jeg mener, det hurtigst mu-
ligt skal gøres til et lovkrav, at
der skal være bådradio i alle far-
tøjer, der bruges i grønlandske
fjorde. Det vil redde menneskeliv,
og det vil spare mange for frygte-
lige oplevelser af den slags, som
vi har været ude for, siger kontor-
leder John Hansen, Nuuk.
Det var John Hansen, der sam-
men med sin kone, 9-årige søn, og
to bekendte umiddelbart efter på-
ske forsvandt i Godthåbfj ordsy-
stemet og blev eftersøgt ca. hal-
vandet døgn af 5-6 motorbåde,
politikutteren Nakuaq og en heli-
kopter fra Grønlandsfly. I den 27
fods store og 10 tons tunge mo-
torbåd »Julius« var de fem sejlet
fra Qornoq om eftermiddagen an-
den påskedag. De blev kort tid ef-
ter overrasket af storm og snefyg-
ning. De vendte tilbage til Qornoq
35 timer senere efter at have sej-
let i oprørt sø fra nødhavn til nød-
havn efter flere gange fuldstæn-
dig at have mistet orienteringen i
fjordsystemet.
AG skildrer episoden, fordi
den, efter hvad politiet oplyser, er
karakteristisk for mange af de ef-
tersøgninger og farlige situatio-
ner, som lystsejlere i Grønland
kan løbe ind i, og fordi andre kan
lære af episoden og forhåbentlig
FOTO
og
SMALFILM
Fotoudstyr køber man med stor
fordel hos os! Du sparer let 20-
40 % på splinternyt udstyr. For-
lang fotokatalog med prisliste
— eller lad os give et tilbud på
netop det du søger. VI FIAR
ALT! Fotoarbejde: KUN 1. klas-
ses arbejde i farve eller
sort/hvid fra bedste laboratori-
er, stor prisreduktion og gratis
forsendelsesmateriale!
Chr. Richardt A/s
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
. . eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
undgå selv at komme i samme si-
tuation.
Kunne være endt som
katastrofe
John Hansen fortæller:
— Jeg vil først understrege, at
jeg havde en stedkendt grønlæn-
der med som en af passagererne.
Og jeg kan sige det med stor sik-
kerhed: Hvis vi ikke havde haft
ham ombord, ville det være endt
med en katastrofe. Jeg er overbe-
vist om, at vi ikke alene kunne ha-
ve klaret stormen. Vi kunne ikke
have fundet de nødhavne, som
blev redningen.
— Vi sejlede fra Qornoq anden
påskedag kl. 11 om formiddagen.
Vejret var fint. Men himlen var
mørk i retningen mod Nuuk. Vi
havde forinden forhørt os om
vejrforholdene i Nuuk. Vi fik at
vide, at det blæste, men at der
kunne sejles.
Brat vejrskifte
Men efter en times forløb skiftede
vejrforholdene brat. Vindstyrken
var på få minutter måske oppe på
10, søen i voldsomt oprør, og sigt-
barheden meget dårlig på grund
af snetykning. På det tidspunkt
var vi nået frem mellem Bjørne-
øen og SermitsiaK. Det var oprin-
delig min plan at sejle syd om Ser-
mitsiaK, men på grund af vejrsi-
tuationen valgte vi passagen nord
om SermitsiaK. Desværre havde
jeg forinden fortalt i Qornoq, at
jeg ville sejle sydruten, og det
blev bestemmende for en del af
den senere eftersøgning.
Vi styrede efter nødhavnen ved
Qårusuk syd for Bjørneøen. Her
ville vi vente på de øvrige 5-6 bå-
de, der var sejlet fra Qornoq en
halv times tid senere end os. Vejr-
forholdene blev imidlertid så
umulige, at vi ikke kunne fortsæt-
te kursen mod Qårusuk, men
ændrede kurs og sejlede mod
nordsiden af SermitsiaK for at
søge nødhavn i nærheden af Mer-
quitsunguaq. Det lykkedes, vi gik
ind mod et lavt strandområde
med sandbund og kastede anker.
Klokken var da omkring 13.30.
På vej til Nuuk
Ved 19-tiden samme dag løjede
vinden kendeligt af og ændrede
retning. Vi skønnede, at der nu
kunne sejles, og det var vores
plan at runde pynten ved Merqu-
itsunguaq og fortsætte sydpå
langs SermitsiaK.
Men efter kun et par sømiles
sejlads langs SermitsiaK s næsten
lodrette fjeldsider vendte vinden
endnu engang og rejste sig med
enorm styrke og fra en retning,
der tvang os til at fravige kursen
sydpå og i stedet søge ind mod de
to små øer Qeqertat. Dem nåede
vi ved 20.30-tiden. Stadigvæk an-
den påskedag om aftenen. Vi ka-
stede anker. Forholdene var no-
genlunde, ankeret holdt godt. Der
var flad strand, som vi i snetyk-
ningen kunne skimte 15-20 meter
borte.
Larmen
På dette sted overnattede vi,
uden at få søvn i øjnene. Stormen
var uformindsket stærk. Jeg hø-
rer endnu i søvne eller halvvågen
tilstand den forfærdelige larm af
stormen og bølgerne, der hamrede
mod båden. Vi var i uafbrudt og
meget voldsom søgang. Vi kunne
kun skimte få meter ud i mørket,
hvor bølgernes hvide skumtoppe
ustandseligt piskede mod bådens
vinduer sammen med flyvende
sneklumper. Det var bidende
koldt. Jeg havde på fornemmel-
sen, at det var den visse død at
vove sig uden for kahytten, hvor
varmeapparatet kunne holde en
temperatur på omkring fryse-
punktet. Det satte ind med isslag.
Da det endelig lysnede, var båden
udvendigt dækket med en 2-3 cen-
timeter tyk iskappe.
Ville sejle båden på land
Hele natten var vi plaget af den
tanke, at ankerkæden af jern ville
briste for det enorme pres. Vi skif-
tedes til at holde vagt, men ingen
kunne alligevel sove, selvom vi
krøb i termoposerne. Hver gang
stormen syntes at vokse i styrke,
startede vi motoren. Hvis anker-
kæden brast, ville vi sætte fuld
kraft på båden og sejle den ind
over den flade sandstrand. Vi var
klar over, at det nærmest var den
visse død, hvis båden rev sig løs
og gik til søs uden anker. Men kæ-
den holdt, og det blev tirsdag
morgen.
Vejret var ikke stort bedre om
formiddagen end om natten. Men
ved 11-tiden klarede det lidt op.
Vi havde brændstof nok, men
manglede ferskvand og proviant.
Det var en håbløs tanke at ro jol-
len til land for at skaffe vand.
Kurs mod Qornoq
Vi besluttede da at forlade Qeqer-
tat, selvom der var betydelig sø-
gang, og sigtbarheden var meget
dårlig. Himlen mod Nuuk og over
Nordlandet begyndte igen at
mørkne. For at undgå at sejle ind
i mere uvejr, besluttede vi at ven-
de næsen mod Qornoq igen. Vi
satte kursen nordpå langs Bjør-
neøens vestside. Men da vi skulle
runde pynten ved Niaqornarssu-
aq, mistede vi helt orienteringen.
Da vi efter nogen tids sejlads fik
landkending, befandt vi os i nær-
heden af Kikiagdlit på Nordlan-
det. Klokken var da henved 16 om
tirsdagen. Søen nogenlunde rolig,
sigtbarheden kun 50-60 meter.
Bestik af solen
Vi satte kursen mod Bjørneøen,
idet vi prøvede at tage bestik af
solens position. Men beregninger-
ne slog igen fejl. Efter endnu nog-
le timers sejlads endte vi i bunden
af Qugssuk-fjorden ved Amitsu-
atsiaq. Nu var klokken godt 18.
Det var næsten havblik. Vi vidste
nu præcis, hvor vi befandt os. Vi
var hundesultne og tørstige, og vi
besluttede derfor — efter at have
kastet anker i meget kort tid — at
styre sydpå omkring Nugarssuq
mod Bjørneøen og Qårnoq. Trods
elendig sigtbarhed forløb denne
sidste strækning nogenlunde
planmæssigt. Ved 21-tiden nåede
vi frem til Qornoq. Sneen væltede
ned. Fjorden var stille. Efter 35
timers sejlads, hvor vi adskillige
gange havde set døden i øjnene,
satte vi fødderne på land. Det var
helt ubeskriveligt befriende.
Nødsenderen
Vi vidste, der var en nødsender i
Qornoq. Og da vi var klar over, at
der formentlig blev søgt efter os,
prøvede vi at komme til den. Men
skolen var aflåset, og vi vidste ik-
ke, hvordan vi kunne få nøglen. Vi
gik i seng efter at have forsynet
os med mad og drikke.
Dagen efter, onsdag formid-
dag, fandt vi frem til nøglen til
nødsenderen, og vi meddelte til
Nuuk, at vi var i sikkerhed i Qor-
noq. Om formiddagen observere-
de vi en helikopter kun 100 meter
over bygden, men den forsvandt
igen, før vi fik kontakt til den. Vi
satte den heller ikke på det tids-
punkt i forbindelse med en mulig
eftersøgning, bl. a. fordi vi ikke
havde regnet med en så hurtig re-
aktion. Men vi er meget taknem-
melige over den eftersøgning,
som blev iværksat.
Mand på sygehuset
Over middag anløb politikutteren
Nakuaq havnen i Qornoq. Det
havde været vores plan at sejle til
Nuuk om eftermiddagen. I stedet
blev vi taget på slæb af Nakuaq,
og dette var vi glade for. Hen på
eftermiddagen var vi alle tilbage i
Nuuk. En af os måtte indlægges
på hospitalet til observation efter
strabadserne.
For mig står det hele endnu
som en rystende oplevelse. Vi er
dybt taknemmelige over for de
venner og bekendte, der deltog i
eftersøgningen, slutter John Han-
sen.
Alvorlig situation
Politiassistent Karl Møller Jen-
sen, Nuuk, fortæller, at politiet
fik underretning om den for-
svundne båd tirsdag morgen. —
Vi har straks fra starten betrag-
tet situationen som yderst alvor-
lig for de fem i båden. Vi havde få-
et underretning om, at de var sej-
let ind i uvejrsområdet på vej
mod Nuuk. Derfor satte vi straks
Nukuaq ind i eftersøgningen, og
vi søgte at få en helikopter i luf-
ten samme morgen, men sigtbar-
heden forhindrede det. Det var
først muligt onsdag morgen, slut-
ter politiassistenten.
Der var ikke bådradio i »Juli-
us«. En radio ville totalt have
ændret situationen. De eftersøgte
ville f. eks. fra nødhavnen ved Q<f
qertat kunne have bedt om assi-
stance fra Nukuaq og derved spa-
ret rædselsnatten.
Loven kræver ikke radio
Fungerende politimester Søren
Staun: — Det ville afgjort være
en fordel, hvis alle både var ud-
styret med radio, men loven
kræver det ikke for både af den
type. Derimod er det lovens krav,
at både på over 22 fod skal være
udstyret med drivanker, slæbejol-
le (hvis der er passagerer ud over
skibets fører), to årer, en oppuste-
lig redningsflåde, 2 røgsignalra-
ketter og seks »faldskærmslys"
eller 3 »faldskærmslys« og 3 ka-
nonslag.
— »Julius« havde jolle, men in-
gen redningsflåde.
— Nej, men vi må nok erkende,
at der ikke er ret mange, som ken-
der disse bestemmelser. Teoretisk
kan politiet efter skibstilsynslov-
ens paragraf 42 rejse en bødesag,
men mig bekendt har vi ikke gjort
det. Vi har i enkelte tilfælde til-
delt skibets ejer en advarsel. Men
det ville nok være uretfærdigt at
komme med bødeforlæg til men-
nesker, der har været i livsfare,
mens andre, der heller ikke lever
op til lovens krav om redningsud-
styr, slipper fri, siger Søren
Staun. -h■
DIVERSE
■ Olieudslip i Nuuk. Omkring
18.000 liter turbofuel er sivet ud
af et tankanlæg ved den nye luft-
havn i Nuuk. Lufthavnens brand-
korps og Nuuk brandvæsen op"
samlede det meste af den udsive-
de olie, der menes at kunne anven-
des som brændseolie.
■ Hanbjørn nedlagt ved Ausiait-
Bådfører Ole Joelsen, lægebåden
Bjarnov, Ausiait, har nedlagt en
isbjørn på en isflage ca. 20 sømn
fra kysten. Bjørnen — en hank'
jørn — var over 2 meter. Politiet
har oplyst, at den er lovligt skudt.
26