Atuagagdliutit - 12.02.1981, Page 2

AG
JOTMAG.D OTTO
GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi aallartittoq
Akisussaalluni aaqqissuisoq:
Jørgen Fleischer
Aaqqissorneqarfia:
Sdr. Herrnhutvej, postbox 39, 3900 Nuuk
Oqarasuartaat: 21083
Allakkasuartaat: 90631 agagag gd
Ammasarfia: Ataas. — tallimanngorneq 9-12, 13-
17.
Nunatsinni ilanngutassiortut: Josef Motzfeldt
(Uumannaq), Kaja Mørup (llulissat), Per Steen
Hansen (Sisimiut), Pia Rosing Sørensen (Paami-
ut), John Rasmussen (Narsaq), Ivars Silis (Qa-
qortoq), Roland Thomsen (Tasiilaq).
Qallunaat nunaanni:
Jørgen Holst Jørgensen,
Dr. Tværgade 30, 2. sal, 1302-København K.
Oqarasuartaat: 01-15 95 91.
Allakkasuartaat: 15805 agpres dk
Pisartagarinera:
Nuummi ukiumut: 320 kr.
Kalaallit Nunaata sinnerani ukiumut: 390 kr.
Danmarkimi ukiumut: 490 kr.
Pisartagallit pisartagaat tamarmik timmisartukkut
nassiunneqartarput, Nuup kommuneani kisimik
pinnatik.
Pisartagartaarniartut Nuummi aaqqissuisoqarfim-
mut saaffiginnissinnaapput, Danmarkimi najugal-
lit Danmarkimi allaffik aqqutigalugu.
Piseqqusaarutit nunatsinneersut:
Nassiunneqartassapput. Sdr. Herrnhutvej, post-
box 39, 3900 Nuuk.
Oqasasuartaatikkut: 21083
Allakkasuartaatikkut: 90631 agagag gd
Kingusinnerpaamik: tullianik saqqummernis-
saanit sapaatip akunneranik sioqqutsilluni,
pingasunngornikkut nalunaaqutaq 12.
Akia: spaltemilimeterimut 2,75 kr.
Qallunaat nunaanni:
Harlang & Toksvig Bladforlag A/S,
Dr. Tværgade 30, 2. sal.
1302-København K.
Oqarasuartaat: 01-13 86 66
Allakkasuartaat: 15805 agpres dk.
Nalunaarasuarnermi nassiussiffik: HARFENCO
Naqiterneqarfia: Kujataata Naqiterivia, Nuuk.
Amerlassusii: 6500 — 7000.
Saqqummersitsisuupput suliffeqarfik imminut pi-
gisoq Atuagagdliutit/Grønlandsposten. Siulersu-
isut: Naalakkersuisunut ilaasortaq Lars Emil Jo-
hansen, siulittaasoq. Vicebiskop Jens Christian
Chemnitz (siul. tullia), Atuarfimmi pisortaq Dani-
el Skifte, llinniartitsinermi qullersaq John Jen-
sen, Tusagassiortoq Svend Møller.
Atuagagdliutit/Grønlandsposten sapaatit akun-
neri tamaasa saqqummertarpoq nunatsinnilu illo-
qarfinnut nunaqarfinnullu tamanut nassiussorne-
qartarluni. Tusagassiut naalakkersuinikkut isum-
manut aaliangersunut pituttugaananilu aningaa-
satigut immikkut soqutigisaqarfiunngilaq.
Aaqqissuisut allakkanik assinilluunniit imissutiga-
lugit piniagaanngitsunut akisussaassuseqanngil-
lat.
ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Ansvarshavende chefredaktør:
Jørgen Fleischer
Redaktion:
Sdr. Herrnhutvej, postbox 39, 3900 Nuuk
Telefon: 21083
Telex: 90631 agagag gd
Åbent: Mandag —fredag 9-12, og 13-17.
Korrespondenter i Grønland: Josef Motzfeldt
(Uumannaq), Kaja Mørup (llulissat), Per Ste-
en Hansen (Sisimiut), Pia Rosing Sørensen
(Paamiut), John Rasmussen (Narsaq), Ivars
Silis (Qaqortoq), Roland Thomsen (Tasiilaq).
Korrespondent i Danmark:
Jørgen Holst Jørgensen,
Dr. Tværgade 30, 2. sal,
1302-København K.
Telefon: 01-15 95 91.
Telex: 15805 agpres dk
Abonnement:
I Nuuk: Kr. 320 pr. år.
Øvrige Grønland: Kr. 390,00 pr. år.
Danmark: Kr. 490,00 pr. år.
Abonnement sendes alle steder undtagen i
Nuuk Kommune pr. luftpost.
Abonnement kan tegnes ved henvendelse til
redaktionen i Nuuk eller kontoret
i Danmark.
Annoncer i Grønland:
Sdr. Herrnhutvej, postbox 39, 3900 Nuuk.
Telefon: 21083
Telex: 90631 agagag gd
Indleveringsfrist: Onsdag kl. 12 ugen før ud-
givelse.
Pris: Kr. 2,75 pr. spaltemillimeter
Annoncer i Danmark:
Harlang & Toksvig Bladforlag A/S,
Dr. Tværgade 30, 2. sal.
1302-København K.
Telefon: 01-13 86 66
Telex: 15805 agpres dk.
Telegramadr.: HARFENCO
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Ugentlig oplag:
6500 — 7000 eksemplarer.
Udgives af den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Bestyrelse: Landsstyremedlem Lars Emil Jo-
hansen (formand), vicebiskop Jens Christian
Chemnitz (nærtformand), skoleinspektør Dani-
el Skifte, undervisningsdirektør John Jensen
og journalist Svend Møller.
Atuagagdliutit/Grønlandsposten udkommer
hver uge og distribueres til samtlige byer og
bygder i Grønland. Bladet er uafhængig af po-
litiske og økonomiske særinteresser.
Redaktionen påtager sig ikke ansvaret for ma-
nuskripter eller foto, der er indsendt uopford-
ret.
nunavtfne
angatdlasiat
AG: Påmiune angatdlatit nutåmik sånagdlit mardluk nutåt GTO-p umiatsiali-
orfiane inårsarneKarput.
angatdlatit 38 fodinik angissuseKarput, iluagtineKåsagpatalo GTO-p inger-
dlåinartumik sanaortugaulernigssåt pilerssårutigå.
sujornatigut nunavtfne angatdlasiorne« misilingneKartarérpoK, kisiåne nu-
tåjuvdlufnartugssauvoK nunavtfne aulisariutinik ingerdlåinartumik sanaortor-
toKarsfnåusagpat.
ukiut tamardlufnaisa nunavtfnut angatdlaterpagssuit tikisfneKartarput, nu-
navtfnilo aulisariutit amerdliartupilorput. kilisautit aulisariutitdlo »kutterit«
Kavdlunåt umiarssualiorfTne sanaussarput — atornikutut pisiåungfkångamik.
angatdlatérKat tungaisigut Norge pisivfigineKarnerussarpoK. taimailiornfkut
inuiaKatigit kalåtdlit ukiut tamardlufnaisa aningaussat nunavtmit anissftar-
pait, taorsiutdlugulo aulisariutit åssiglngeK issut pigissaulerput.
angatdlatit Norgeme Danmarkimilunit sanaussaraluarpatalunit nunavtfne
umiatsialiornerme sutdlivigssaK pine« ajorparput. nunavtfnilo sutdlivigssa-
mik amigauteKarpugut. tamånarpiåinardlo tungavigigaluaråinilunit Påmiune
sanåt pingåruteKangåKaut.
kalåtdlit inuiaKatigft erxarsautigigåine måne nuname niorKutigssiornigssa«
sapfngisamik angnerpå« pissariaKartfneKarpoK, Smålo tamåkunane angat-
dlasiorne« nalingfnaunerpaussutut issigineKartariaKarpoK. nunavtfne umiat-
sialiorfeKarpoK, umiatsialiortutdlo ikfngitdlat. inuit pfkorigsut nunap aulisar-
nermik inutigssarsiuteKartup nunagissavta inusugtainik umiatsialiornermik
ilfniartitsisfnaussut.
kTsalo åma nuname nangminerme taima ftunik sanaortomex pingåruteKar-
poK. taimailiornfkume aulisariutit pissataitdlo åssigiårnerussungortfneKarsf-
nåuput. angatdlatit åssigmgitsorpagssuit — ardlagdlit nunavtfnut nalerKUtf-
ngitsut — motorit aserortortut årKigssorniarnerine kigailaKuterpagssuit, ka-
låtdlitdlo aulisartut ardlagdlit misigissarpåt aulisarugtulernerup nalåne unf-
ngassariaKalernex, tåssa kingorårtigssaK Kavdlunåt nunånit Norgemitdlumt
utarKerKårtariaKarmat.
Påmiune misiltneK avKUtigssamik uparussisfnauvoK. kisiåne angatdlatit
akimfkut unangmigdlersfnaunigssåt pingåruteKarportaoK, tamånalo GTO-p
ardlaligtigut ajornakusortftarpå. Påmiune angatdlasiat akisoKaut, angatdla-
titdlo tungåne akinik unangmigdleKatigTårnerit imåinåungitdlat, tåssa Norge-
me angatdlasiat ingerdlåinartumik ardlaligssuångordlugit sananeKartaramik.
kalåtdlimut aulisartumut akigssånguit aulisariutisiniarnerme mumeKåtårtari-
aKartarput. kalåtdlit akornavtfne angatdlatinik niorKutigssiorneK ingerdlav-
dluåinarane åma erKarsautigivdluagaussariaKarpoK unigtusångfkune.
nunat avdlamiunut unangmigdlerneK ajornardlufnåsagpat pissortat taper-
sersuinfkut periartariaKarput. ukioK atauseK Kångiugpat nangminerssorne-
ruvdlutik OKartugssat inutigssarsiornermut tapissarneK tigusavåt, taimalo
inuiaKatigft åssersutigalugo aulajangersfnaulfsåput inutigssarsiutitårnermut
tapiutigssaK sagdlunavérKutigssardlo nunavtfne sanånut sujugdliutdlugo pi-
ngårnerutitdlugulo tuniuneKåsanersoK. tamatumane ineriartorneK sutigut
tamatigut nunanit avdlanit erKussuTnarnermit KimagutitfniartariaKarpoK, ka-
låtdlit ingmingnut pilersordlutigdlo sulissugssaKartitsinigssSnut igdluariartor-
titauvdlune.
Grønlandske
skibe
AG. To nye grønlandske skibe er ved at blive færdigbyggede på GTOs værft
i Paamiut.
Der er tale om både på 38 fod, og hvis de bliver en succes, så vil GTO star-
te en serieproduktion.
Der er tidligere blevet bygget skibe i Grønland, men det vil være noget
nyt, hvis Grønland får sin egen serieproduktion af fiskefartøjer.
Hvert år importeres der et meget stort antal skibe til Grønland, hvor fiske-
flåden vokser og vokser i disse år. Trawlere og fiskekuttere kommer fra dan-
ske værfter, hvis ikke de købes brugt. I de mindre størrelser af fiskebåde er
det specielt Norge, der er leverandør. Her sender det grønlandske samfund
hvert år millioner af kroner i valuta ud af både Grønland og rigsfællesskabet,
og i stedet får man en meget broget fiskerflåde.
Hvad enten skibene bygges i Norge eller Danmark, så betyder det, at
Grønland ikke får del i den beskæftigelse, som skibsbygningen giver. Men
der er mangel på arbejdspladser i Grønland. Så alene af den grund er projek-
tet i Paamiut meget vigtigt.
Af hensyn til det grønlandske samfund gælder det om, at få lagt så megen
produktion her i landet som muligt, og skibsbygning er noget af det aller-
mest naturlige. Grønland har værfterne, og der er efterhånden mange grøn-
landske skibsbyggere. Dygtige folk, der kan være med til at uddanne nye ge-
nerationer i den unge fiskernation Grønland.
Endelig er det vigtigt med en hjemmeproduktion, at der sker en standardi-
sering af fiskerflåden og dens udstyr. De mange forskellige skibe — hvor fle-
re slet ikke er velegnede — og forskellige motorer giverlafte reparationspro-
blemer, og mange grønlandske fiskere har måttet ligge stille, fordi reserve-
dele skal hentes op fra Danmark eller Norge.
Forsøget i Paamiut kan vise vejen. Men det er vigtigt, at skibene bliver
konkurrencedygtige rent prismæssigt, og det er ikke altid GTOs stærke side.
De nye skibe i Paamiut koster mange penge, og konkurrencen på bådmarke-
det er stor, fordi de norske skibe laves i meget store serier. For den enkelte
grønlandske fisker er det kroner og ører, der tæller, når han skal købe nyt
skib. En grønlandsk produktion skal være meget effektiv og gennemtænkt
for at kunne gøre sig gældende.
Viser det sig umuligt at konkurrere prismæssigt mod de store udenlandske
produktioner, så må det grønlandske samfund gå ind med støtte. Om et år
overtager hjemmestyret Erhvervsstøtten, og så kan samfundet f.eks. be-
stemme, at man først og fremmest yder erhvervsstøttelån og -garantier til
skibe fremstillet i Grønland. Udviklingen må her som på mange andre områ-
der tvinges væk fra import og hen mod større og større grønlandsk selvforsy-
ning og beskæftigelse.
Danmarkip
aalisarnikkut
isumaqatigiissutit
saneqqusaarpai
Qallunaat nunaanni aalisarnermut tunngatillugu
ministerertaap kalaallit qallunaallu aalisarnerup
tungaatigut isumaqatigiissutaat saneqqutiinnarlugit
iliorpoq
Qallunaat naalakkersuisuini
ministerit nikinnerat EF-imi aa-
lisarnerup tungaatigut isuma-
qatigiinniarnernut sunniute-
qanngitsoorsimanngilaq. Nor-
ge taamani 1.000 tonsinik reje-
nik pisassinneqartoq tyskit kil-
liit saarullinnik 3.000 tonsinik
pisassinneqarput.
Taamatut pisassanik tunnius-
sineq nunatsinni naalakkersuisut
Qallunaat Nunaannilu naalakker-
suisut isumaqatigiissutaat ersa-
rilluinnartoq uniortillugu pivoq.
Qallunaat aalisarnermut tunnga-
tillugu ministerertaavat Karl
Hjortnæs nunatta sineriaani aali-
sarnissanut taakkununnga mar-
lunnut tunniussivoq.
Naalakkersuisutsinnut ilaasor-
taq Lars Emil Johansen AG-ik-
kut siornatigut allaaserisaareer-
sukkut oqarpoq nammineq qallu-
naat taamanikkut aalisarnermut
tunngatillugu ministeriat Poul
Dalsager isumaqatigiissuteqarfi-
gisimallugu nunatta sineriaani
aalisarnikkut akuersissutit ilas-
suteqartinnagit Qallunaat Nu-
naat sisamanik akuereqqaagassa-
nik piumasaqaateqassasoq.
Isumaqatigiissut taanna ki-
ngorna naalakkersuisutsinnut nu-
nanut allanut tunngasutigut mi-
nisterimit Kjeld Olesenimit up-
pernarsarneqarpoq, kisianni tas-
sa Karl Hjortnæs kingullermik
isumaqatigiinniarnermi piffissaq
kingulhnngortorlu saneqqutiin-
narlugu iliorpoq.
Taama iliorneranut pissutaasu-
tut eqqoriarneqarsinnaavoq Karl
Hjortnæsip aalisarnermut tun-
ngasunik ministeriorngaarnera,
immaqalu aamma tamatuma sior-
natigut sakkortuumik isornartor-
siorneqarsimanera, taamalu isu-
maqatigiinniarnernik angusaqar-
fiusunik nassaarluni utemissami-
nik pisariaqartitsinera.
Kiisalu qallunaani inatsisartut
niuernermut tunngatillugu ataat-
simiititaliaata naalakkersuisutta
qallunaallu naalakkersuisuisa
akornanni isumaqatigiissutaa-
reersut akimorlugit iliuuseqarsin-
naaneranut piginnaanilerpaat.
Nutaamik periaasissaqalerneq
Qallunaani naalakkersuisut isu-
maqatigiissummik uniuinerata
piffissami kingullermi EF-imi aa-
lisarnikkut isumaqatigiinniarneq
sunnersimaarpaa. Naallu iliuutsit
tamakku takutikkaluaraat tyskit
killiit Danmarkip nunattalu akor-
nanni pissutsinik akerleriilersitsi-
niarnerat iluatsittoq taamaattoq
Lars Emil Johansenip misilippaa
isumaqatigiissutaaqqaartut isu-
maqatigiinniarnerni tunngavigi-
nissaat.
Naalakkersuisutsinnit pisin-
naatitaaffii tassaapput kalaallit
kapisilittassaasa 1.400 tonsinut
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
qaffannissaat isumagissallugu,
suluppaagarniarfigeqqusaanngit-
sut atulersinneqarnissaat angu-
saqarfigissallugu aammalu nunat
allamiut aalisartuisa kalaallit
oqartussaannut pisaminnik nalu-
naaruteqartarnissaannut aalisar-
nermut nakkutilliisut misissui-
nerminni malittarisassaasa EF-
imit akuerineqarnissaat isuma-
gissallugu.
AG: — Kalaallit Nunaata Nor-
gemik isumaqatiginninneq tyskil-
lu saarullinniarnerat tamaasa
naaggaarpai?
— Naamik, Norgemik isumaqa-
tigiissut akuerivarput qallunaat
aalisartuisa Norgep sineriaani aa-
lisarnissamut periarfissariligaat
pissutigalugit, Lars Emil Johan-
sen oqarpoq. -lip.
2