Atuagagdliutit - 12.02.1981, Side 9

AG
Norgeme ministeriunertåK Gro Harlem Bundtland Oslome såminik ingmingnut perdligsfarissunik såmitdlo arnartåinik ingmi-
nik nåpingniaissunik ilagsingnigtoK. Såmit arnat Oslomukarput Skandinaviame ministeriunerit arnaussut siugdlersåt ilagsiar-
tordlugo, såmitdlo ingmingnut perdligsiarissut Oslome sivisungåtsiartumik unlngarérput.
. perdligserneK Alta-Kautokeinome Inåtdlagissiorfik pivdlugo åipågssånérutauvoK. 1979-ime såmit ingmingnut perdligser-
tut Norgeme nålagkersuissut akingmislpait suliariniagkamingnik isumaliutigingnigterKilersitdlugit, kfsalo såmit pisinautitauv-
finik misigssuititanik atautsimititalianik pilersitsivdlutik.
månåkut nutåmik perdligsiarilerneK sule kinguneKångilaK, sapåtivdlo akunerata siugdliup, tåssa februarip sisamåne nalu-
naerKutaK pingasut KerKa ingmingnut perdligslarissut pinerdlugtailisitsissunit tigussarineKarput. tusagagsiut Aftenposten ti-
gussaussut pinerdlugtailisitsissoKarfingmut Grønlandimut ingerdlåneKarput tåssanilo aperssorneKarérnermlkut iperarnøKar-
put. tigussarineKarnerat akerdliussutsimik takutitsinermik ilisimatitser Kåratik autdlarnisimanerånik pissuteKartfneKarpoK, å-
malo ingmingnut perdligsfaralutik agdlagartaliorsimangmata. iperagaorérnermik kingorna perdligsfarinertik nangerKigpåt.
-lip.
Norges nye statsminister, Gro Harlem Brundtland, hilser på suitestrejkende samer og en delegation samiske kvinder i Oslo.
De samiske kvinder var kommet til Oslo for at hilse på Skandinaviens første kvindelige statsminister, mens de suitestrejken-
de samer allerede havde opholdt sig i Oslo i længere tid.
Det er den anden samiske sultestrejke på grund af Alta-Kautokeino-projektet i Nordnorge. I 1979 lykkedes det en sulte-
strejke at tvinge den norske regering til at genoverveje projektet og nedsætte nogle udvalg, der skal undersøge det samiske
folks rettigheder.
Den nye sultestrejke har endnu ikke givet resultater, og for en uge siden — onsdag den 4. februar — kl. 14,30 blev de sui-
testrejkende anholdt af politiet. Ifølge avisen Aftenposten blev de ført til en politistation ved navn Grønland, hvor de blev af-
hørt og derefter sat på fri fod igen. De blev anholdt fordi de skiltede med sultestrejken uden at have anmeldt en demonstrati-
on. Efter løsladelsen genoptog samerne sultestrejken. -lip
Saamit sorsuuteqarnerat
inatsisartuni apeqqutaasoq
Qallunaat inatsisartuini ilaasor-
tap Preben Langep Siumu-
meersup Alta-Kautokeinomi
innaallagissiorfissaq qallunaat
inatsisartuini Folketingimi
apeqquteqaatigeqqammer-
paa.
Innaallagissiorfissaq Norgep
avannaaniippoq. Preben Langep
nunanut allanut tunngasutigut
ministeri Kjeld Olesen aperaa
»nunat avannaamiut nunanut al-
lanut tunngasutigut suleqatigiif-
fiat« ataatsimiigiaqquniarneraa
Norgemi naalakkersuisut innaal-
lagissiorfimmik sanatitsilernerat
tunuliaqutaralugu, tassami sana-
neq Saamit nunap inoqqaavisut
pisussaaffiinut tunngasut qular-
naarneqartinnagit aallartimmat.
Preben Langep eqqaasitsissuti-
gaa nunat avannarliit isumasio-
qatigiiffiata inatsisitigut ataatsi-
miititaliaata Saamit pisussaaffii-
nik misissuinissaq pisariaqartim-
magu. »Nunat avannaamiut nu-
nanut allanut tunngasutigut sule-
qatigiiffiat« nunat avannarliit
isumasioqatigiiffiannut atanngi-
laq, suleqatigiinnerlu akuttun-
ngitsunik ataatsimeeqatigiittar-
nikkut pisarpoq.
Sapaatip akunnerata naanera-
ni februarip 7-8-ani Oslomi Saa-
mit arnat 13-it statsministeria ti-
guaraluarpaat Norgemi statsmi-
nisterertaaq Gro Harlem Brundt-
land suliamik aallartereersumik
isumaliutiginneqqeqqugaluarlu-
gu. Misiliineq iluatsinngilaq. Ar-
nat 13-it ullut marlussuit qaangi-
ummata akiarlugit annissorne-
qarput. Statsministeriap silataa-
ni akerliussutsimik takutitsisut
pinerluttaalisitsisullu sakkortuu-
mik aporaapput. -h.
Norske samers kamp
mod Alta-projektet
rejst i Folketinget
Folketingsmedlem Preben Lange,
Siumut, har i Folketinget rejst
spørgsmålet om vandkraftværks-
projektet i Alta-Kautekeino i
Nordnorge. Preben Lange har
®Purgt udenrigsminister Kjeld
Olesen, om han agter at indkalde
det »nordiske udenrigspolitiske
samarbejde« for at drøfte den
norske regerings igangsættelse af
Projektet på et tidspunkt, hvor
samernes retstilling som urfolk
!kke er afklaret.
Preben Lange gør opmærksom
På, at Nordisk Råds juridiske ud-
Valg har anbefalet en undersøgel-
Se af samernes retsstilling. Det
»nordiske udenrigspolitiske sam-
arbejde« foregår uden for Nordisk
Råds regi, og det består af jævnli-
ge møder mellem de nordiske ude-
nrigsministre.
I weekenden den 7.-8. februar
besatte 13 samiske kvinder stats-
ministeriet i Oslo for at få den ny-
udnævnte, kvindelige statsmini-
ster Gro Harlem Brundtland til
påny at overveje projektet. For-
søget mislykkedes. De 13 kvinder
blev båret væk efter et par døgns
forløb. Uden for statsministeriet
kom det til voldsomme sammen-
stød mellem demonstranter og
politi. -h.
Tre ministersvar
på spørgsmål om
Risø's uranforsøg
Tvivl om det lovmæssige grundlag for forsøget med
grønlandsk uranmalm på Risø.
Organisationen til Oplysning om
Atomkraft har rejst tvivl om det
lovmæssige grundlag for ze for-
søg, som Risø foretager med den
grønlandske uranmalm fra Kva-
nefjeldet. Og i Folketinget har fol-
ketingsmedlemmerne Margrethe
Auken og Ebba Strange, begge
fra Socialistisk Folkeparti, for-
langt en redegørelse for sagen fra
henholdsvis miljøministeren og
j ustitsministeren.
Miljøminister Erik Holst siger
i sit svar, at malmens indhold af
de radioaktive stoffer uran og
thorium er ringe. I juridisk for-
stand kan kun restproduktet fra
udvindingsforsøget betragtes
som et »nukleart anlæg«, og det
omfattes af lov af 16. maj 1962.
Justitsminister Henning Ras-
mussen tilføjer, at den senere ved-
tagne lov om sikkerhedsmæssige
og miljømæsssige forhold ved
atomanlæg af 12. maj 1976 endnu
ikke er sat i kraft. Derfor gælder
stadigvæk loven af 1962, og den-
ne lov giver et juridisk korrekt
grundlag for den godkendelse,
som myndighederne har givet
Risø til uranudvindingsforsøget.
Folketingsmedlem Steen Folke
(VS) har spurgt grønlandsmini-
ster Jørgen Peder Hansen, om
han vil sørge for, at rapporterne
om en eventuel uranudvinding
ved Narssaq, som et canadisk fir-
ma har lavet for MfG og Risø,
bliver offentliggjort? Rapporter-
ne er udarbejdet af firmaet Davis
S. Robertson & Ass i 1977 og
1979.
Grønlandsministeren har sva-
ret, at rapporten fra 1977 er for-
ældet, fordi den bygger på en
uranudvindingsmetode, der ikke
anvendes i Risø-forsøget.
Og med hensyn til rapporten
fra 1979, så indgår den i uranud-
vindingsprojektet, hvis resultater
vil blive offentliggjort, eftersom
forsøget skrider frem. -h.
Nunatsinni
pinerluttaalisitsisut
ikiorserne-
qalersaartut
Inatsisinik atortitsinermut ministerertaap
Otto Steenholdtimut akissutaata imaa.
Inatsisinik atortitsinermut minis-
terertaap ilisimatuup Ole Esper-
senip nunatsinni pinerluttaalisit-
sisoqarnerup pitsanngorsarnis-
saa suleqataaffiginiarpaa. Qallu-
naani inatsisartuni ilaasortap Ot-
to Steenholdip Atassut, inatsisar-
tuni inatsisinik atortitsinermi mi-
nisterimut apeqquteqarnermini
paasiniaaqqammerpoq ministerip
nunatsinni pinerluttaalisitsiso-
qarnikkut pitsanngorsaatissatut
suut pilersaarutiginerai paasini-
arlugit — ilaatigullu pingaartillu-
gu taavaa inuiaqatigiit pisaria-
qartilluinnalersimagaat pinerlut-
taalisitsisoqarnikkut naammagi-
nartumik sullinneqarnissaq.
Ole Espersenip nalunaarutigaa
nunatsinni ukiuni kingullerni pi-
nerluttaalisitsisut amerleriaate-
qarsimasut. 1974-imi katillutik
74-usimapput 1980-ip naanerani
89-inngorsimapput. — Taakkua
saniatigut allaffinni sulisut arlal-
lit suleqataasullu allat pisariaqar-
titsineq naapertorlugu pinerlut-
taalisitsisutut pisinnaatitaasar-
tut.
Ole Espersenip pitsanngoriaa-
tissat pilersaarusiorluakkat taku-
tinngilai. Kisianni eqqaamaqquaa
Qallunaat nunaanni pinerluttaali-
sitsisut qullersaata nunatsinnilu
pinerluttaalisitsisut^ qullersaata
aaqqissuussamik imminnut atas-
■ Canadami olie— Maanna Ca-
nada tamarmi oliemik ujarlerfigi-
neqaleraluttuinnarpoq. Siuller-
meersumik ukiuni tallamani qaa-
ngiuttuni oliasiortut Hudsonip
kangerliumanersua misissornia-
lerpaat, canadami finanstidende
allappoq.
suteqaqatigiittarnerat. Taamatu-
kanneq ittunik inatsisinik atortit-
sinermi ministeriaqarfimmi sule-
qatigiinneqartarpoq, ataatsimiin-
nernilu kingullerni nunatsinni pi-
nerluttaalisitsisut peqatigiiffian-
nit aallartitat peqataapput. -h.
Ny minister vil styrke
politiet i Grønland
Den nyudnævnte justitsmini-
ster, professor Ole Espersen, vil
medvirke til at forbedre den poli-
timæssige betjening af Grønland
i de kommende år. Folketings-
medlem Otto Steenholdt, Atå-
ssut, har i et spørgsmål til ju-
stitsministeren i Folketinget øn-
sket at høre ministerens planer
for at løse vanskelighederne hos
politiet i Grønland — bl. a.
mandskabsmangelen — så politi-
et bedre kan tilfredsstille et
stort samfundsbehov.
Ole Espersen oplyser, at poli-
tistyrken i Grønland i de seneste
år er udvidet en del. I 1974 var
den samlede styrke på 74 mand.
Ved udgangen af 1980 var der
89 mand. — Hertil kommer et
stort antal kontorfunktionærer
samt andet personale, der i et
vist omfang har fået tillagt poli-
timæssige beføjelser.
Ole Espersen stiller ikke kon-
krete forbedringer i udsigt. Men
han henviser til de regelmæssige
kontakter, der er mellem rigspo-
litichefen og politimesteren i
Grønland. Der er et lignende sa-
marbejde med justitsministeriet,
og i de seneste møder i ministeri-
et har deltaget repræsentanter
fra Grønlands Politiforening. h
9