Atuagagdliutit - 12.02.1981, Qupperneq 10

AG
Taamaattumik rejet EF-imi
ajornartorsiortitsipput
Aaiajangersagaq nunarsuarmut tamarmut atuuttoq malillugu
nunat sineriallit tassaapput sinerissaminni aalisariutaateqarnertik
naapertorlugu siulliuilutik aalisartussat
EF-imi aalisarneq pillugu isu-
maqatigiinniarnermi nunatsin-
ni rejertassat (peqquttat) kiggi-
gunneqartutut pipput. Kiggi-
gunneqarnerannut pissutaa-
nerpaavoq Tyskit killiit
tungaannit kimigiisiutigineqar-
mat kalaallit imartaat tassaa-
soq EF-ip imaa.
EF-ip inatsisaa taamaappoq,
tamatumalu kinguneraa aalisar-
neq pillugu isumaqatigiinniarner-
ni siullerni Norgep nunatta kitaa-
ni rejenik 1000 tonsinik pisassin-
neqarnera.
Nunatsinni naalakkersuisut ta-
manna akueraat, akuersinerata
kinguneranik qallunaat aalisartui
Norgep sineriaani aalisarsinnaa-
lerput. Kisianni nunatsinni naa-
lakkersuisut akuerinngilluinnar-
paat tunniussap angeqqataanik
kalaallit rejertassaat ikilissasut.
Akerlianik naalakkersuisutta
kalaajlit 27.000 tonsinik rejertas-
salerpaat, ilisimaneqartutullu a-
kuersissutit taakku tunngaviga-
lugit tunniussuunneqareerput.
Apeqqullu pingaaruteqartoq
tassaasimavoq nunatta sineriaani
rejertassat katillugit amerlassu-
sissaannut qanoq isumaqatigiit-
toqartigisinnaanersoq.
Ullumikkut nunatta kitaani re-
jertassat 29.500 tonsiupput.
Uumassusersiuut
Kisitsit 29.500 tons aalaj angerne-
qarpoq uumassusersiuut pisassat
rejet ikiliartunnginnissaannik i-
sumannartuutitsinngitsut 27.000
tonsit 32.000 tonsillu missaanni
annertussuseqartussatut aalaja-
ngermatigit. Kisitsisit taakku
qeqqanniippoq 29.500, tassalu
nunatsinni aalisartunut 27.000
tonsit naatsorsuunneqaraluarput
sinnerilu 2500 tonsit aalisartunut
Canadamiunut.
Nunatsinni naalakkersuisut re-
jertassanik 27.000 tonsinik anni-
laanngateqarani akuersissutinik
tunniussuisinnaasimavoq, kisit-
simmi taanna EF-kommissionip
juullip siorna isumaqatigiinniar-
nermi killigitippaa. EF-imi ileqqo-
reqqusat malittaralugit taamatut
aalajangerneq aatsaat atorun-
naarsinnaavoq nutaamik aalaj a-
ngerneruissumik aalaj angersaa-
soqarneratigut.
— EF-illu suniarnerminik paa-
siniaarusaarnera utaqqiinnarsin-
naanngilarput, naalakkersuisu-
nut ilaasortaq Lars Emil Johan-
sen AG-imut oqarpoq.
Norgemut 1000 tonsinik pisas-
saqalersitsinikkut kisitsisit aal-
larniutaasut equngassuteqaler-
put, kalaallillu tungaannit maan-
na kimigiisiutigineqalerpoq rejer-
tassat amerlanerulersinnissaat.
— Ukioq manna 27.000 tonsi-
nik rejertussaavugut, tamannalu
isumaqatigiinniutigineqartus-
saanngilaq, Lars Emil Johansen
EFip aalisarneq pillugu isumaqa-
tigiinniarnissaanut aallalivinner-
mini AG-imut oqarpoq.
Nunarsuarmiunut nalunaarut
Nunatsinni naalakkersuisut ilaa-
tigut nunarsuarmiut akornanni
aalaj angersakkamik tunngave-
qarsinnaapput. Aaiajangersagaq
taaneqartarpoq Haagimik nalu-
naarut (Haag-deklaration) 1973-i-
mi nalunaarutigineqartoq. Taan-
na malillugu nunat sineriallit si-
nerissami aalisarnissaq siulliuffi-
gisussaavaat.
Haagimit nalunaarut atorlugu
nunarsuarmi tamarmi nunat suul-
luunniit sinerissaminni aalisarnis-
samut aalisartoqarnertik najoq-
qutaralugu siulliunissamut pisin-
naatitaapput.
— Aaiajangersagaq taanna isu-
marput malillugu EF-p saneqqu-
taaginnarsinnaanngilaa, Lars
Emil Johansen oqarpoq. — Ullu-
mikkullu nunatsinni aalisariutit
pigineqartut rejenik 27.000 tonsi-
nik pisaqarnissamut ajukkun-
nanngillat. Taamaattumik isuma-
qangilagut nunatsinni nammineq
rejerniarneq qulaatiinnarluta
oqaloqatigiissutigineqarsinnaa-
soq.
AG: — Kisianni EF-imi inatsi-
sit malillugit nunatta imartaa
tassaavoq EF-ip imartaa?
— Aap, EF taama isumaqar-
poq. Tamannalu nunatta sukka-
nerpaamik EF-imit aninissaanut
pissutaasunut annernut ilaavoq,
Lars Emil Johansen naggasiivoq.
-Up.
Derfor problemer med
Grønlands rejer i EF
Naalakkersuisutta siulittaasuat Jonathan Motzfeldt qallunaanilu aalisarnermut tunnga-
sutigut ministerertaaq Karl Hjortnæs aapparalugu. Kingulliup kalaallit qallunaallu aaq-
qiissutissatut isumaqatigiissutaat saneqqutiinnarlugit isumaqatigiinniameq inerniler-
paa.
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og den nybagte danske fiskeriminister Karl
Hjortnæs, der i sidste øjeblik droppede den dansk-grønlandske pakkeløsning.
Bornholmimiut
akuerineKå-
sångitdlat
nunavta sineriåne perxugtanik (rejer)
piniarsmaunermut akuerineKarnigssartik
ilimagismåungilåt nunavtmit Kavdlunåtdlumt nunånit
perxugtarniat (rejer) bornholm-
imiussut nunavtine iluagtitseri-
arniardlutik perxugtarniariar-
tut nålagkersuissuvtinit Kav-
dlunåtdlumt nålagkersuissui-
nit akuerineKarniångitdlat.
— bornholmimiut pemugtarni-
arniarput, kisiåne tåukununga tu-
niussagssaKångilagut, nålagker-
suissuvtinut ilaussortaK Lars
Emil Johansen AG-mut OKarpox.
nunavtine nålagkersuissut jtit-
dlip ernåne kalåtdlinut 20-nut
perkugtarniarusugkaluartunut
itigartitsissariaKarsimåput, Kav-
dlunåtdlo nålagkersuissue ag-
dlagkasuartautikut nalunaerfigi-
nexarput bornholmimiut percug-
tarniarsinaunermut akuerssissu-
tinik pigssanångitsut.
AG-p påsissai nåpertordlugit
Kavdlunåt nålagkersuissue nalu-
naerput nangminerssorneruvdlu-
tik onartugssat isumaKatigalu-
git.
Lars Emil Johansenip AG-mut
ugpernarsarpå bornholmimiut
akuerissaunatik pemugtarniale-
raluarpata aulisarnermut nåku-
tigdlissut KinuvigineKagssamår-
tut aulisartut tåuko kalåtdlit
imartåinit pérserKUvdlugit.
-Up.
International deklaration siger, at kyststater skal
kunne fiske, hvad den har fiskeflåde til.
Bornholmske
rejetrawlere får
ingen rejelicenser
Når de grønlandske rejer kom
i klemme under EFs fiskerifor-
handlinger, så skyldes det ude-
lukkende, at Vesttyskland har
insisteret på, at de grønland-
ske have ikke er Grønlands
men EFs.
Sådan er EFs jura, og det førte
til, at man under den forrige run-
de i fiskeriforhandlingerne gen-
nemførte en norsk rejekvote på
1000 ton ved Vestgrønland.
Grønlands landsstyre accepte-
rede dette krav af hensyn til
dansk fiskeri, som derigennem fik
lov til at fiske ved Norge. Men
Grønland accepterede på ingen
måde, at det grønlandske rejefi-
skeri skulle formindskes tilsva-
rende.
Tværtimod har landsstyret
stået fast på en grønlandsk reje-
kvote på 27.000 ton, og den er der
som bekendt allerede givet licen-
ser til.
Det afgørende spørgsmål har
derfor været, hvorvidt man kun-
ne nå til enighed om at hæve den
samlede rejekvote ved Grønland.
I dag er den på 29.500 ton rejer
ved Vestgrønland.
Biologerne
Kvoten på ialt 29.500 ton rejer er
fremkommet ved, at biologerne
har fastsat den biologisk forsvar-
lige fangst til at skulle ligge mel-
lem 27.000 ton og 32.000 ton. De
29.500 er lige midt i mellem, og
Grønland har skullet have de
27.000 ton, mens Canada har
skullet have de resterende 2500
ton.
Grønlands landsstyre har med
god samvittighed kunnet uddele
licenser til de 27.000 ton, fordi
denne kvote er blevet fastlagt i et
forslag fra EF-kommissionen før
Jul. Ifølge EFs regler er sådan et
forslag gældende indtil en endelig
beslutning er truffet.
— Og vi kan ikke vente på, at
EF finder ud af, hvad det vil, si-
ger landsstyremedlem Lars Emil
Johansen til AG.
Efter Norges-aftalen om 1000
ton ekstra rejer passer de oprin-
delige tal ikke mere, og fra grøn-
landsk side har man insisteret på,
at så må den samlede rejekvote
hæves.
— Vi fisker 27.000 ton rejer i
år, og det er ikke til forhandling,
sagde Lars Emil Johansen til AG
umiddelbart før han rejste til hid-
til sidste runde i EFs fiskerifor-
handlinger.
International deklaration
Grønland kan bl.a. henholde sig
til, at der eksisterer en internatio-
nal bestemmelse, den såkaldte
Haag-deklaration fra 1973, hvor-
efter kyststater har første ret til
sit eget fiskeri.
Ifølge Haag-deklarationen skal
kyststaterne overalt have første-
ret til at fiske den mængde fisk
ved deres kyster, som de pågæl-
dende lande har fiskeflåde til.
— Denne deklaration mener vi
ikke, at EF bare kan omgå, siger
Lars Emil Johansen. — Og Grøn-
land har idag en rejeflåde, der
sagtens kan fiske 27.000 ton. Der-
for mener vi ikke, at der har kun-
net diskuteres om Grønlands eget
rejefiskeri.
AG: — Men ifølge EFs love, så
er de grønlandske farvande EF-
hav?
— Ja, såden mener EF. Men
det er også en af hovedårsagerne
til, at Grønland hurtigst muligt
må ud af EF, slutter Lars Emil
Johansen. -Up
Hæderspris
Landsstyret har vedtaget at til-
dele følgende personer fra Augo
Lynges Mindelegat: Fisker Niels
Lorentzen, Paamiut, 5.000 kr., fan-
ger Pakana Ignathiussen, Umiiv-
ik, Ammassalik kommune, 2.500
kr. og fanger Jokum Bidstrup, Ta-
siusaq, Upemavik kommune,
2.500 kr.
Tildelingen er sket som påskøn-
nelse og opmuntring for deres ind-
sats i deres erhverv.
De bornholmske trawlere, der
er kommet til Grønland for at
fiske i rørt vande, får ingen til-
ladelser af hverken hjemme-
styret eller regeringen.
— Bornholmerne vil gerne fiske
rejer, men vi har ingen rejer at
give dem, siger landsstyremed-
lem Lars Emil Johansen til AG.
Landsstyret måtte ved Jul af-
vise 20 grønlandske ansøgninger
om licens til rejefiskeri, og i en te-
Nersornaatisisut
Augo Lyngep eqqaaneqaatissaa-
nik aningaasaateqarfimmit naa-
lakkersuisutta aalaj angiinerat
malillugu tunineqartussatut toq-
qarneqarput: Aalisartoq Niels Lo-
rentzen, Paamiut, 5.000 kr., pini-
artoq Pakana Ignathiussen,
Umiivik, Ammassallup kommu-
nea, 2.500 kr., kiisalu piniartoq
Jokum Bidstrup, Tasiusaq, Uper-
naviup kommunea, 2.500 kr.
Aningaasaateqarfimmit tas-
lex til den danske regering har
man meddelt, at man ikke kan
give bornholmerne rejelicenser.
Såvidt AG erfarer har den dan-
ske regering erklæret sig enig
med Grønlands hjemmestyre.
Lars Emil Johansen bekræfter
over for AG, at hvis bornholmer-
ne illegalt begynder at fiske, så vil
fiskeriinspektionen blive anmodet
om at fjerne dem fra de grønland-
ske farvande.
-lip
sannga tunineqartut tunineqar-
put inuutissarsiutiminnik inger-
latsinermikkut malunnaateqar-
nertik pillugu aammalu taamatut .
ingerlaannarnissamut kajumis-
saatitut aningaasat tunniunne-
qarput.
■ Puisit amii — Hollandimiut
puisit amiinik eqqusseqqusiun-
naarnerat EF-kommisionip misis-
sorpaa, nunanut allanut minister
Kjeld Olesen Preben Langemut
akissummini oqarpoq.
10