Atuagagdliutit - 12.02.1981, Page 11

AG
Kalaallit 80 tonsinik kapisilinnerusinnaapput
Canadap kalaallit pisassaat amerlisinnianngippagit tamanna aaqqiigallarnertut atortilerneqarsinnaavoq.
Canadap kalaallit kapisilittas-
saasa amerlassusiat nikisin
ngikkaluarpaguluunniit kalaal-
lit aalisartut saniatigut kapisi-
linnik 80 tonsinik pisaqarluar-
sinnaapput.
Pissutaasoq tassaavoq kapisil-
lip Irlandip, Skotlandip Canadal-
luunniit sineriaaneersup nunatta
sineriaani allerujussuartarnera.
Nunarput tassaavoq naalakker-
suisunut ilaasortap Lars Emil Jo-
hansenip oqarneratut kapisillip
neriniartarfia.
AG-p paasisai naapertorlugit
Canadap EF-kommissionillu
naatsorsorsimavaat kapisilik
ataaseq nunatta sineriaaniilluni
ullormut 15 gramip missaani alli-
allattarpoq, oqimaalleriaallu
taanna nunatta aalisartuinit ilua-
qutigineqarsinnaavoq.
Kisitsisit naatsorsoqqissaa-
raanni nunatsinni 10. august ti-
killugu pisarineqarsinnaasut
1191 tonsit oqimaassutsimikkut
1270 tonsiussapput.
Canadap kalaallit pisassaasa
qaffakkumannginneranut pissu-
taasoq tassaavoq kapisillit iller-
sorneqarnissaat. Kapisillit qassu-
sersorneqarnissaasa aallartinne-
rat illikartikkaanni pisassat
amerlassutsimikkut taakkorluin-
naat pisarineqarsinnaapput. Ka-
pisililli pisat nunatta sineriaani
tappiorannartunik ima nerisima-
tigipput allaat katillugu 80 tons-
inik oqimaallisimallutik.
Kapisillit qassusersugaanerisa
aallartinnissaannik illuartitsineq
nunatta sineriaani kapisilittat
amerlassusiannik allanngortitsis-
sanngilluinnarpoq, taamalu Cana-
dap kapisilinnik illersuiniarnera
ataasinnguamilluunniit attorne-
qassanngilaq.
Kalaallit 80 tonsinik oqimaan-
nerusunik kapisilinnik pisaqarne-
rata nalinga tassaassagaluarpoq
aningaasat millionit tallimat mis-
saanni.
Akuerinanngitsoq
Kapisilinniarnerup aallartinnis-
saata nuunneqarnissaa tassaasin-
naavoq kalaallit aaqqiigallarne-
rat, kisianni manna tikillugu naa-
lakkersuisutta pisassat amerlas-
susiisa nikisinneqannginnerat
akueriinnarsimanngilaa.
Ulloq manna tikillugu pisassat
1191 tonsiunerat 1972-imi isuma-
qatigiissutaavoq 1977-imi isuma-
qatigiinniutigeqqitassaq. Pisas-
sat uumassusersiuut naliliinerat
naapertorlugu aalajangigaanngi-
laq, aalajangerneqarlunili naalak-
kersuinikkut isummernerit najoq-
qutaralugit.
Naalakkersuisunut ilaasortaq
Moses Olsen qanittukkut Otta-
wami isumaqatiginninniarmat ca-
nadamiut naalakkersuisui kalaal-
lit pisassaasa amerlisinneqarnis-
saannut isumalluarsaarisumik pe-
riaaseqarput.
AG-lli paasisai naapertorlugit
Canadami naalakkersuisut qaf-
faanissamut qunupput. Qununer-
minnut pissutigaat Canadami
namminermi pissutsit. Nunami
tassani nuannariinnarlugu aali-
sartartut peqatigiiffissui sunniu-
teqartorujussuupput.
Nunatsinni naalakkersuisut
isumaat malillugu Canada nam-
miniiginnarluni kapisilik pillugu
aalaj angiisinnaassuseqanngitsoq
allaat sunnerneq sapigaannik,
pissutigiinnarlugu kapisillit nu-
natta eqqaani pisarineqartartut
45 procentii Canadami suffiaasar-
mata.
EF-ip siunertamik nalunaaru-
teqarnermini neriorsuutigaa ka-
laallit kapisilinnik amerlanerusu-
nik pisaqartalernissamut piuma-
saat taperserniarlugu, kisianni
tamanna EF-ip qanoq ilumoorut-
sigineraa apeqqutaavoq akiumi-
naatsoq.
— Isumaqarpugut kapisilinnik
amerlanerusunik pisaqarsinnaa-
linngitsoornissarput akuersaar-
neqarsinnaanngitsoq, naalakker-
suisunut ilaasortaq Lars Emil Jo-
hansen oqarpoq.
AG: — Taava naalakkersuisut
kapisilinniarnissap aallartinnis-
saa allanngortissavaat?
— EF-ip uagutsinnut nerior-
suunni eqqortinngippagu taman-
na periarfissaavoq, Lars Emil Jo-
hansen oqarpoq.
-lip.
Danmark brød
fiskeriaftale
med Grønland
rigspolitiske årsager i Canada,
hvor de forskellige lystfiskerorga-
nisationer har stor indflydelse.
Landsstyrets holdning er, at
Canada ikke har ret til suverænt
at bestemme over laksen blot for-
di 45 pct. af de grønlandske laks
fødes i Canada.
EF har i en hensigtserklæring
lovet at støtte et grønlandsk krav
om en øget laksekvote, men det er
et åbent spørgsmål, hvor meget
vægt EF vil lægge på det.
— Vi mener, at det er uaccepta-
belt, hvis vi ikke får en højere
kvote på laks, siger landsstyre-
medlem Lars Emil Johansen.
AG: — Vil landsstyret i givet
fald rykke sæsonstarten?
— Det er en mulighed, hvis EF
ikke får opfyldt sit løfte til os, si-
ger Lars Emil Johansen. j.
Den nye danske fiskeriminister brød enig dansk-
grønlandsk front.
Nødløsning, hvis Canada forhindrer en stigning af den grønlandske laksekvote.
Ministerskiftet i den danske
regering har ikke været uden
betydning for, at Norge fik
1000 ton rejer og vesttyskerne
3000 ton torsk i forrige runde
af fiskeriforhandlingerne i EF.
Det var på trods af en helt klar
aftale mellem landsstyret og den
danske regering, at den nye fiske-
riminister, Karl Hjortnæs, gik
med til disse to fiskeritilladelser
ved Grønland.
Landsstyremedlem Lars Emil
Johansen havde, som tidligere
omtalt i AG, en klar aftale med
daværende fiskeriminister Poul
Dalsager om, at Danmark havde
fire krav, som skulle opfyldes før
man kunne acceptere udvidelser
af fiskeriet ved Grønland.
Denne aftale blev senere be-
kræftet overfor landsstyret af
udenrigsminister Keld Olesen,
men Karl Hjortnæs droppede den
i sidste øjeblik.
Årsagen har sandsynligvis væ-
rpt, at Hjortnæs dels var helt ny
fiskeriminister, dels at han tidli-
gere har været udsat for kraftig
kritik og derfor var interesseret i
at komme tilbage med resultater.
Selvom det lykkes Canada at
forhindre en stigning af den
grønlandske laksekvote, så
kan Grønland umiddelbart fi-
ske ekstra ca. 80 ton laks.
Årsagen er, at det er ved Grøn-
land, at den irske, skotske eller
canadiske laks vokser sig stor.
Grønland er, som landsstyremed-
lem Lars Emil Johansen har ud-
trykt det, laksens restaurant.
Såvidt AG erfarer har både Ca-
nada og EF-kommissionen regnet
sig frem til, at laksen vokser med
omkring 15 gram pr. dag ved
Grønland, og denne vækst kan
udnyttes af Grønland.
Regner man på tallene, så bety-
der det, at det antal laks, som den
10. august udgør Grønlands hidti-
dige kvote på 1191 ton laks, den
25. august vejer omkring 1270
ton.
Canadas officielle argument for
ikke at ville forhøje den grønland-
ske laksekvote er, at man vil be-
skytte bestanden. Ved at rykke
sæsonstarten for laksefiskeriet
ved Grønland fanges der præcis
det samme antal laks. De laks,
man fanger, har blot nået at spise
sig ca. 80 ton større i grønlandsk
plankton.
En flytning af sæsonstarten vil
således overhovedet ikke ændre
antallet af fiskede laks ved Grøn-
land, og Canadas påståede ønske
om at bevare bestanden bliver
derfor slet ikke berørt.
Et ekstra grønlandsk laksefi-
sken på omkring 80 ton repræ-
senterer en værdi på omkring fem
mili. kr.
Uacceptabelt
En flytning af sæsonstarten kan
blive den grønlandske nødløs-
ning, men landsstyret har hidtil
nægtet at acceptere, at selve kvo-
ten ikke forhøjes.
Den nuværende kvote på 1191
ton blev fastsat i 1972 og skulle
genforhandles i 1977. Kvoten er
ikke fastsat på baggrund af en bi-
ologisk vurdering af laksebestan-
den men udelukkende af politiske
årsager.
Da landsstyremedlem Moses
Olsen for nogle uger siden var i
Ottawa for at forhandle med den
canadiske regering, var denne til-
syneladende positiv over for en
forøgesle af den grønlandske lak-
sekvote.
Men såvidt AG erfarer tør den
canadiske regering næppe tillade
en stigning. Baggrunden er inden-
Endelig gav Folketingets mar-
kedsudvalg ham et mandat, der
gik ud over aftalen mellem rege-
ringen og landsstyret.
Ny situation
Regeringens løftebrud har været
med til at præge den seneste run-
de af fiskeriforhandlingerne i EF.
Men selvom det således delvis
lykkedes Vesttyskland at spille
Danmark ud mod Grønland, så
har Lars Emil Johansen forsøgt
at fastholde den oprindelige afta-
le under forhandlingerne.
Hans mandat fra landsstyret
har således været, at den grøn-
landske laksekvote skal op på
1400 ton, at rødfiskekasserne
skal konfirmeres, og at EF skal
godkende fiskeriinspektionens
kontrolregler om indberetnings-
vilkår for fremmede fiskere til de
grønlandske myndigheder.
AG: — Sagde Grønland nej til
både Norges-aftalen og det vest-
tyske torskefiskeri?
— Nej, vi accepterede Norges-
aftalen af hensyn til de mulighe-
der, den kunne give danske fiske-
re for at få lov til at fiske ved Nor-
ge, siger Lars Emil Johansen.
-lip
Naalakkersuisutsinnut ilaasortaq Lars Emil Johansen naalakkersuisuttalu siulittaasuat Jonathan Motzfeldt EF-ip ministeriisa isuma-
sioqatigiiffianni aalisarnermut tunngasunik isumaqatigiinniartoqarnerani assilisat. Kalaallit naalakkersuinermik sulialittaat taakku
marluk qallunaanik issiaqateqarput.
Landsstyremedlem Lars Emil Johansen og landsstyreformand Jonathan Motzfeldt under fiskeriforhandlingerne i EFs ministerråd.
De to grønlandske politikere sad med ved bordet i den danske delegation.
■ EF interesseret i Arctic Pilot
Project. — I august 1980 etable-
redes kontakt mellem EF-Kom-
missionen og de canadiske myn-
digheder om Arctic Pilot Pro-
ject, oplyser parlamentsmedlem
Finn Lynge. Under seneste møde
i det fælle samarbejdsudvalg
lagde næstformanden i EF-kom-
missionen, Wilhelm Haferkamp,
vægt på energiområdet som sa-
mar bejdspunkt mellem Canada
og EF. Han understregede EFs
interesse i udviklingen af arktisk
gas. Canada kunne give EF en
ny forsyningskilde. EF kunne til-
byde teknisk viden m.h.t. tran-
sport m.v.
Annoncér
GRØNLANDSPOSTEN
Grønland kan fiske 80 ton mere laks
11