Atuagagdliutit - 12.02.1981, Blaðsíða 12

AG
Aborterede hjemme efter sjusk på Dr. Ingrids Hospital
Hospitalet udskrev kvinde efter abort uden at hun havde aborteret.
Læge-sjusk på Dr. Ingrids Ho-
spital i Nuuk har ført til, at en
grønlandsk kvinde er blevet
udskrevet efter abort uden at
have aborteret.
Kvinden aborterede først to
døgn efter at være udskrevet fra
hospitalet og måtte hasteindlæg-
ges igen med svære blødninger.
Kun et tilfælde forhindrede, at
kvinden ikke var ude at sejle, da
hun aborterede. Hun var på Dr.
Ingrids Hospital blevet under-
søgt af en læge efter abort-
indgrebet. Han konstaterede at
alt var i orden, og at hun havde
aborteret. Kvinden blev derfor
udskrevet. To dage efter var hun
på vej ud at sejle, men i havnen
fik hun veer. Nogle timer senere
aborterede hun hjemme og fik
kraftige blødninger. Hun tog ned
på hospitalet og blev straks ind-
lagt, man hun fik hverken und-
skyldning eller forklaring.
Kvinden siger til AG, at det er
anden gang, hun har oplevet at
blive udskrevet efter abort uden
at fosteret er blevet fjernet.
Overlæge Niels Klerke, Dr. In-
grids Hospital, siger til AG, at
det er meget beklageligt, at hospi-
talet ikke har opdaget, at kvinden
ikke har aborteret inden hun blev
udskrevet.
— Det må ikke ske, og det sker
heldigvis også meget sjældent, si-
ger han.
Niels Klerke siger, at det sker
Naartuersittoq
kingusiinnakkut
naartuminik
katatsisoq
Sanami naartuersikkaluarluni tuaviuussaavallaamik
pineqarluni aatsaat angerlareerluni naartuminik
katatsivoq.
Nuummi Sanami nakorsat tua-
viupiluppallaamik sulinerisa ki-
nguneraat arnap naartuersit-
tup kalaaliusup naartuerse-
reernermi kingorna angerla-
reerluni aatsaat naartuminik
katatsinera.
Arnaq pineqartoq ullut marluk
angerlarsimareerluni naartumi-
nik aatsaat katatsivoq, aanaa-
qimmallu tuaviinnaq napparsim-
mavimmut oqqunneqartariaqar-
simavoq.
Taamatut arnap naartugisami-
nik katatsinera qujanartumik
angalalluni aallanngikkallartillu-
gu pivoq. Sanami naartuersinner-
mi kingorna nakorsamit misissor-
neqarpoq. Nakorsap misissukka-
ni paasivaa sutigut tamatigut
ajunngitsoq, arnallu naartuni ka-
tassimagaa. Taamaattumik nap-
parsimmavimmit angerlartinne-
qarpoq. Ullut marluk qaangiuttut
arnaq aallartussanngorpoq, umi-
arsualivimmilu ernisulerpoq.
Akunnerit marlussunnguit qaa-
ngiummata imminni ernivoq as-
sorsuarlu aanaalerluni. Sanamu-
karpoq ingerlaannarlu innartitaa-
voq, kisianni utoqqatserfigineqa-
ranilu nassuiaanneqanngilaq.
Arnaq AG-mut oqarpoq tassa
aappassaa taamatut naartuerse-
reernermi kingorna angerlartin-
neqarluni, naartunilu katassima-
nagu angerlartarluni.
Nakorsaaneq Niels Klerke, Sa-
na, AG-mut oqarpoq arnaq suli
naartuminik katatsisimanngitsoq
angerlartinneqarsimammat assut
ajuusaarnartoq.
— Taamaattussaanngilaq, ta-
mannalu qujanartumik akuttu-
Kujassut
60-inik ukionalernivne telefo-
nertunut pivdluamussutinut,
tunissuterpagssuarnut, peKa-
tigigfingnilo ilaussortauvfigi-
ssavnut umåmik pissumik
Kutsavigingårpavse ukiortå-
milo pivdluarKuvdluse.
Kitsia Berthelsen, Nuk.
så sjældent, at han er overrasket
over at høre det aktuelle eksem-
pel.
Forkert
Overlæge Niels Klerke siger vide-
re til AG, at det er meget beklage-
ligt, at kvinden ikke har fået en
undskyldning fra hospitalet.
Ved en abort skal hospitalet,
og det vil sige en af lægerne, kon-
trollere, at fosteret er ude af kvin-
den, og alle kvinder bliver derfor
undersøgt efter at selve det kirur-
giske indgreb er foretaget.
Der er således ingen tvivl om,
at der er sket en fejl på Dr. In-
grids Hospital.
Hvis graviditeten er meget
fremskreden kan der være tale
om, at man ved abort blot sætter
en regulær fødsel igang, således
at kvinden senere »føder« foste-
ret. Men i disse tilfælde bliver
kvinden udtrykkeligt gjort op-
mærksom på det, og det var på in-
gen måde tilfældet i den aktuelle
sag. Her var kvinden to måneder
henne, og hun skulle have aborte-
ret inden hun blev udskrevet.
Kvinden har tidligere oplevet
helt det samme efter et abortind-
greb på Dr. Ingrids Hospital, og
hun siger til AG, at hun idag føler
sig alt andet end tryg ved hospi-
talets behandling af kvinder, der
skal have abort. Hun siger videre,
at hun fra andre kvinder har hørt,
at de har oplevet lignende sjuske-
ri.
Overlæge Niels Klerke siger,
han meget gerne vil i kontakt med
kvinder, der føler sig dårligt be-
handlet.
Kvinden, som AG har talt med,
vil gerne være anonym, og det re-
spekterer vi. Det vil vi også gøre
med andre, der henvender sig til
AG. -lip
soorujussuarmik pisarpoq, oqar-
poq.
Niels Klerke oqarpoq taama pi-
soqartarnera akuttungaarmat as-
sersuutigineqartoq assut tupaal-
laatigalugu.
Eqqunngilaq
Nakorsaaneq Niels Klerke inger-
laqqilluni AG-mut oqarpoq arnap
utoqqatserfigineqaranilu nassui-
aanneqanngitsoornera aamma as-
sorsuaq ajuusaarnartoq.
Naartumik peersitsinermi nap-
parsimmaviup, tassa nakorsat
ilaata, naartoq arnamit anillassi-
manersoq misissortussaavaa,
taamaattumik arnat pilattaanik-
kut naartuigaasut tamarmik
naartuigaanermik kingorna mi-
sissorneqartarput.
Taamaalilluni qularnanngilaq
Sanamit kukkuluttorneqarsima-
soq.
Naartuneq sivitsoreersimappat
naartuiinermi ernineq aallartisin-
neqartarpoq, taamaalilluni arnaq
naartuminik »ernisussanngorlu-
gu«. Taamaattoqartillugulu ar-
naq ersarissumik nalunaarfigine-
qartarpoq, kisianni maanna pine-
qartumi arnaq nalunaarfigineqar-
simanngilaq. Arnaq pineqartoq
qaammatit marluk naartoreer-
poq, naartunilu katareeruniuk
aatsaat angerlartinneqassagalu-
arluni.
Arnap siornatigut Sanap tu-
ngaanit taamaattoq misigereersi-
mavaa, AG-mullu oqarpoq ullu-
mikkut misigisani najoqqutaralu-
git arnat naartuersittussat pine-
qarnissaat assut toqqissinarina-
gu. Aamma oqarpoq arnat allat
taama misigisimasaminnik oqa-
luttuartartut.
Nakorsaaneq Niels Klerke
oqarpoq arnat taamatut misigisa-
qarsimasut assut atassuteqarfigi-
umagaluarlugit.
Arnaq AG-mik oqaloqatigin-
nittoq kinaanerminik nassueruti-
ginnikkusunngilaq, tamannalu
ataqqivarput. Aammalu allat taa-
matut uatsinnik saaffiginnittut
ataqqisarniarpavut.
-lip.
Susatyuitsoq
Cooperip atuakkiaa najorqutaralugu, titartaasoq Kaare Bratung. (©PIB)
73. Wah-ta-Wah aamaraamit arnamit utoqqarmit paarineqarpoq, Sjingaguulli iluaallaatigeqalugu paasivaa ajortumik pine-
qanngitsoq. Sunali tamarmi piareersimaffigisariaqarpoq sukkasuumik ikiorsiinissaq ajutuussagaluarpat.
74. Susaajuitsup Sjingaguullu oqaloqatigiinneranni Hetty tammapallappoq. Imarpallappoq, tarrajussineranilu takusinnaa-
vaattatsimi sumik aalasoqartoq umiatsiarsuup ungasialaartuani.
75. — Unigit, Susaajuitsoq suaarpoq. — Kinaana? Akigit — akinngikkuit issutissavakkit!
— Aap, issuteriannguannga, Hetty tasiinnarmi akerpallappoq. — Ikiuussinnaatinnanga ataataga toqussavaat. Susaasuitsup
aallaanni nakkartippaa, kinguninngualu Hetty umiarissamiilluni peeruppoq.
— Sianiilliornersuaq, Susaajuitsoq aliasulluni anersaamerluppoq. — Qaammartinnaguli qanoq iliorsinnaanngilavut.
76. Umiatsiarsuaq »Kiggissat illorsuannut« ingerlatillugu Hettyp tatsip sissaanut annguppoq. Nunamut pissippoq umiariarlu-
gu, allammi taamaaliortut arlaleriarluni takusaannarpai.
77. Hetty orpippassuarnut iserpoq anguniakkani sumut sammiveqarnersoq nalullugu, maannalu taarsilluinnarpoq.
78. Qasuleqigamilu nunamut nallarpoq, ingerlaannarlu sinilerpoq orpippassuit ulorianartui ataatsimilluunniit eqqaanagit.
79. T^ssanngaannaq massippoq ersiorlunilu qinilertorluni. Siornaniippoq nanuararsuaq uissuummisimarpaloqaluni nakkullu-
gu.
12