Atuagagdliutit - 12.02.1981, Qupperneq 19

atuartartut agdlagait. læserne skriver I
»inatsisinik uniorKutitsissoKångilaK«
agdlagtausitorKap taorserneKarnigsså
inugpagssuarnit ilalerneKarsimavoK taortåle
nåmagigtaitdliutigineKarpoK.
agdlagtoK: Peter Davidsen, K'agssimiut
AG-me årnigssuissut agdlagåt
agdlagtausitorKamut agdlagtau-
sitåmutdlo tungassoK matumuna
angnikitsumik OKauseKarfigilår-
dlara.
agdlagtauserput avdlångortini-
arneKalermat uggornartumik av-
dlångåtigssamik sulenatigit ajo-
raluartumik tornuvigdlutik suli-
put suliait inuiaKatigingnut
landsrådimut sarKumiuneKarti-
natik sarKumiuneKångitdlat. ag-
dlagtautsimik atuissugssanut Ki-
nigagssaKartitsineKångilaK,
nauk AG-ime årnigssuissut ag-
dlagkaluartut 1962-ime OKautsit
agdlagtauserdlo OKatdlisigine-
Kardlualermata agdlagtausitåK i-
nuit oKaluinarneråtut ilusilersu-
gan takuterKårneKarpoK, naitsu-
ngugaluamik åssersusiorfigine-
nardlune. ila taimak soKutåungit-
sigissutut pissusilersorneK tu-
pingnångitsumik uvdlumikumut
agdlåt iluaigineKartoK takuvar-
put. ilame træskut kingmé anér-
tut taimak soKutåungitsigissu-
mik taorserneKarneK ajorput.
agdlagtausitorKap taorserne-
Karnigsså inugpagssuarnit ilaler-
neKarsimavoK, kisiåne taortå tai-
mak toringitsigissoK OKalugtar-
nivtinutdlo taimak tugdluångitsi-
gissoK påsineKarame tuping-
lmigagssaK
nålagarinago
imigagssap puilavfia ilisimåralugo
ajornartorsiutaunera migdlismiartariaKarpoK.
agdlagtoK: Gert Ignatiussen, IsortoK, Angmagssalik.
takornartaujungnaerpoK imigag-
ssaK pivdlugo agdlauseringnig-
tarnerit. Kujanarputdlo imigag-
ssap ajoKutaunera ajornartorsiu-
tauneralo sarKumersitarmåssuk.
ajornartorsiutip puilavfia Ka-
låtdlit-nunavtimtOK issiginiåinar-
nago su’iissutiginiartariaKarpar-
put puilanera migdlisiniardlugo.
nalungikaluarpara subssutigini-
arneKartoK, uvagutaoK kalåtdlit
imigagssap ajornartorsiutaunera-
nut issigissugut suleKataussaria-
Karpugut.
migdlisarniarneranut unigfi-
giuåinarneKartOK tåssauvoK imi-
gagssåungitsut. sordlo tipigig-
sautit avdlatdlo åssigissait aula-
korutigineKarpatdlårtalernigssåt
årdlerKUtigineKardlune. tamåna
inåp intineranut nalerciutisavdlu-
go erKaineKartariaKångilardlu-
nit.
angajomårpagssuit Kitornar-
pagssuitdlo imigagssap sujung-
naersisimassai inunerat emigsi-
nartumut ånåuniartariaKarput.
suleKatauguvta nålagkersui-
ssuvta aulajanginigssåinåt utar-
Kinago tåssane navssårisinauvar-
put ajornartorsiutip puilavfia su-
mltoK Kanordlo migdlisineKarsi-
naussoK.
ingminortorpagssuit, toKutsi-
ssorpagssuit ånersaissorpag-
ssuitdlo tusagagssånguinåsaner-
pat tupåtdlautigineKåsanatik su-
lissutigineKåsanatigdlo, kalåtdlit
Kanga kristumiungungikatdlara-
mik inunerat pulavfigemilerner-
parput?
nalungilarput tamavta kristu-
miussugut ugperissarsiornermut-
dlo akerdliuvdluinartut ingminor-
nerit inuarnerdlo ånersainerdlo
nungutiniartariaKarpavut, imi-
gagssaK pérsitariaKarparput. ka-
låliussugut såtdlunit ajoKutau-
ssut nalungilarput pérsiniartar-
dlugitdlo, imigagssatdlo ajornar-
torsiutip angnerssåta nålagker-
sortuåinarpåtigut, kisiåne uva-
nga ivdlitdlo nangmineK nålag-
kersinauvdluarpugut imigagssaK
nålagarinago.
nångitsumik nåmagigtaitdliutigi-
neKarpoK.
agdlagtausitoKaK kukuneKarå-
luarångame errunaK isumasineK
ajornarneK ajorpoK. agdlagtausi-
tårdle kukuneKarångame ernlnaK
isumasineK ajornavigtarpoK.
AG-ime nr. 42-me Ulrik Ro-
singip sujunersutåtut agdlagtau-
sitåK atorneKalerneratigut AG-i-
kut sujunersuteKarsimavunga
Ulrik Rosingitut isumaKardlu-
nga. måname tikitdlugo isuma-
Kartuarpunga agdlagtausitåK o-
Kalugtarnivtinut taimak toringit-
sigissoK inuit pinerunagit atorto-
rigsårutitdle pineruvdlugit åmig-
ssuneKarsimassoK. åp, tamåko
pissutåunginerarneKaraluarpata-
lunit isumaKarpunga tamåko Kig-
simigårdlugit agdlagtausiliorne-
KarsimassoK.
taimanikut agdlagtausiliortu-
nut akuerssisimassunutdlo aper-
KuteKarumagaluarpunga akine-
Karumåsaguma.
1. sok agdlagtautsimik suju-
nersutit ikingnerpåmik mardlu-
titdlugit sarKumiuneKångitdlat?
2. sok agdlagtautsimik suju-
nersutit mardlutitdlugit inuiaKa-
tigingnut taisissutigineKångit-
dlat, ardlåt sordleK atugariuma-
neKarnerunersoK? isumaKarama-
me imigagssap taisititsissutigine-
Karneraningånit taisititsissutigi-
savdlugo pingåruteKarnerujug-
ssussok. kisalo taisisitsineKarsi-
magaluarpat Kularnångitsumik
agdlagtausitåmut namagigtait-
dliortut månatut pinaviångikalu-
artut.
3. agdlagtausitåK agdlagkasu-
artautit åma pissutigalugit su-
liauva?
4. taimanikut landsrådip aula-
janginialerame aulajangerneK
tuaviussauvatdlårsimava? uva-
ngame taimak isumaKartuarama.
matumunalo navsuerutigissa-
riaKarpara agdlagtausitåmit na-
Kitat sutdlumt kajumigingivig-
kavkit, nauk ilait atuarniaussåra-
luardlugit ima pinago ajoriner-
mit, kisiåne OKalugtarnivtinut
taimak tugdluångitsigissoK ato-
rusungivigkavko. kalåtdlit uva-
gut ingmikordluinaK inuiaussu-
gut inuiait avdlat agdlagtausinit
avdlaunerussumik uvagutdlo
nangmineK pigissavtinik agdlag-
tauseKartariaKardluta. kalåtdli-
sut naKinerit uvagut nangmineK
pigissavtitut issigissavut k ama
dl agdlagtausitårnivtigut pigau-
nere uvavtinut kalåtdlinik ingmi-
nik taiumassunut angnertumik
aulagsagtitsissut piginarumava-
vut.
Kavdlunåt OKalugtarnertik er-
Kordlugo agdlagtauseKarput sor-
dlo eller åma allesammen il. il., u-
vagut OKarneK ajorpugut illo ima-
titdle OKartardluta igdlo il. il., a-
joraluartumik månamut agdlag-
tausitåp avdlångortineKarnigsså-
nik suliniaraluartut landstingimi-
lunit inuk atauseK nunavtine i-
nugpagssuit iluaigissåta iluarsi-
neKarnigssånut sapisertoKångi-
laK ajoraluartumik.
månåkut agdlagtauseriligka-
mit torernerussumik agdlagtau-
seKalertinata KinutigissariaKar-
parput atuagagssianut kisalo na-
Kiterisitsissarfingnut agdlagtau-
sitorKamit naKisimassunik atua-
gags saK ar titaunigs sarput.
naggatågut AG-ip åmigssui-
ssuinut Kujavunga måna påsi-
tingmanga agdlagtausitorKamik
agdlagtartugut inatsisinik unior-
Kutitsingitsugut. agdlagtausitå-
mime iluarinarnerussumik ag-
dlagtauseKalersinata agdlagtau-
sitoKaK Kimalerssånginavko.
kommunefogedit
akigssautikissusiat
ilumorpoK kommunefogedit akigssautikinerat,
kisiåne tamåna avdlångortfniarneKarsmåungila?
agdlagtoK: Malakias Jakobsen, Atangmingme
kommunefogede.
AG nr. 2 januarip 8-ane samu-
mersume Lars Jeremiassenip ag-
dlagå taperserusugpara. uvanga
isumaKarpunga kommunefogedi-
tut atorfik pilerigineKarsinåu-
ngitsoK taima akigssautikitsigi-
titdlugo.
Lårse ilumorpoK. avdlatutdie
peKatigigdluta anguniartariaKa-
lerparput nåmaginartumik akig-
ssauteKalernigssarput.
Kuianåinartututdlunlme taine-
Karsinåuput akigssautit taima
angnikitdluinartigissut atorfi-
lingnut nalemiutdluta avdlanut,
Kåumåmume 10 krunit 20-t angu-
sinåungilagutdlunit saniatigut
nunaKarfingmut politit tikikå-
ngata timililårneKartarnerput er-
Kåisångikåine. tamåkule Kåuma-
tit ardlagdlit ilåne Kångiukånga-
ta aitsåt tuniuneKartartut.
kommunefogedit tåssåuput nu-
naKarfingme politit suliagssåinik
sulissussissut, åmalo inatsisinik
emutitsiniaissuvdlutik åssigi-
ngitsunik sorungunalume suliag-
ssait åssigingitsussarput, politit
suliagssait åssigingitsussaKing-
mata.
ilåne igdloKarfingme aperine-
Karsimavunga kommunefogediu-
nera aningaussarsiutigivdluar-
nerdlugo.
taimane Kanordlunit akisav-
dlugo nalornivunga taima angni-
kitsigingmata.
atorfinigtineKartarpugut so-
nguname Politimesterimit naKit-
sisilerneKarsimassumik åmalo
uvdloK suna ikutitaunerdluta, po-
litinitdlo navsuiåuneKartardluta
akissugssauvfivut sumut iserner-
put navsuiarneKartardlune, sor-
nguname påsissarparput sumut i-
serdluta.
kisiånile akigssausersugauner-
put uvdluvtine akigssarsianut
KagfangneKaKåtårtunut maling-
nåungitdluinartutut OKautigissa-
riaKarpoK, taimaiginåsagpatdlo
tamåna atorfik kajumigsårutigi-
ssariaKarane.
Lårse taperserKilåsavara, uva-
ngåtaoK tusarumånginavko kom-
munefogedit sulinerånut takussu-
tigssaKångingmat akigssautait
KagfangneKarsinåungitdlat. tåu-
ssuma oKautsip ersserserérpå pi-
ngitsorane kommunefogeditut su-
linerput årKigssutdluagkamik ilu-
arsartariaKalersimassoK. pitsau-
nerusånginerpoK kommunefoge-
dit atautsimitineKarunik. Kulari-
ngilara taimatut atorfilingnik tai-
matut isumaKartOKåsassoK kisiå-
nile sarKumiussineK ajuinartu-
nik.
uvangåtaoK kajumigsåriuma-
vunga taimatut atorfigput inger-
dlåinåsagpat iluarsaivigineKar-
nigssarput anguniåsaguvtigo ta-
persersorKUvdluta.
barn er en så stor menneskelig be-
lastning for et forældrepar og for
hele familien, at de i deres bestræ-
belser for år efter år at klare den-
ne opgave slides voldsomt, men
også ofte bliver menneskeligt
stærkere af det, lad os ikke glem-
me det, — at samfundet må leve
op til på enhver måde at bakke
forældrenes situation op, så en-
hver antydning af skam over, at
et eller flere af deres børn falder
anderledes ud end andre familiers
mere eller mindre vellykkede
børn, bliver fjernet. Lige så lidt
som barnet har mulighed for at
vælge sine forældre og dermed si-
ne opvækstforhold, lige så lidt
har forældrene indlflydelse på, f.
eks. om deres børn bliver født
med et livsvarigt handicap.
Kvalifikationer
Hvad angår de nødvendige kvali-
fikationer for at kunne bestride et
arbejde som familiekonsulent, så
skal jeg tillade mig at opstille føl-
gende nødvendige forudsætnin-
ger:
1. — grønlandsk på modersmåls-
niveau
2. — uddannelse som socialrådgi-
ver/lærer med speciale C/sund-
hedsplej erske/socialpædagog/el-
ler tilsvarende uddannelsesniveau
3. — suppleret med fortløbende,
intensive videreuddannelseskur-
ser.
Antal
Der vil være behov for tre familie-
konsulenter, en i nord, en i midt
og en i syd + øst.
Endelig skal jeg ikke undlade
at gøre opmærksom på, at hvis
der bliver etableret en bæredyg-
tig familiekonsulentordning, så er
det min overbevisning, at en stor
del af de børn, der i dag fra en tid-
lig alder tilbringer år efter år på
børnehjem vil kunne anbringes i
familiepleje.
Forslag II:
Vedrørende behovet for etable-
ring af lokale kontaktgrupper i
Grønland.
I 1977/78 blev samarbejdet
mellem skole- og sundhedsvæsen
og socialforvaltning i Nuuk
intensiveret og stabiliseret gen-
nem et månedligt møde, hvor re-
præsentanter fra de tre arbejd-
sområder mødtes, udvekslede er-
faringer, spurgte hinanden til
råds, uddeligerede arbejdsopga-
ver og planlagde behandlingsfor-
løb i arbejdet med børn og unge,
som på den ene eller anden måde
var i vanskeligheder, eller så ud
til at ville komme det, hvis der ik-
ke blev grebet ind.
Den lokale kontaktgruppe hol-
der et 2 timers møde den første
mandag i hver måned. Deltagere:
Rådgivningslærerne for special-
undervisning, tale/hørepædago-
gerne, skolelægen, sundhedsple-
jerskerne samt sundhedsmed-
hjælperne, repræsentanter fra so-
cialforvaltningen samt fra pæda-
gogisk-psykologisk rådgivning.
Denne ordning har vist sig at
være levedygtig og meget given-
de, bl. a. fordi den samlede infor-
mationsmængde vedrørende et
enkelt problem giver mulighed for
et mere kvalificeret grundlag for
problemløsning. Det viser sig ik-
ke sjældent, at et enkelt symptom
som f. eks. skoleforsømmelser
hænger sammen med hele famili-
ens situation. Informationer fra
social + lægevæsen kan her med-
virke til fremme af en helhedsløs-
ning på en situation, som for bar-
nets vedkommende giver sig ud-
slag i symptomet: skoleforsøm-
melser.
En sådan arbejdsform opleves i
første omgang som stærkt res-
sourcekrævende, bl. a. fordi der
som nævnt ofte kan ligge et år-
sagsforhold af kompleks karakter
til grund for de vanskeligheder,
der dukker op i det ene eller andet
eller tredje regi. På længere sigt
er der dog ingen tvivl om, at den
fælles indsats ikke alene »kan be-
tale sig«, men også sparer res-
sourcer, og som det vigtigste: Der
kan opnås kvalificeret problem-
løsning for det enkelte barn eller
for den samlede familie i stedet
for symptombehandling.
Flere andre forhold kunne
fremdrages til at belyse fordelene
ved et sådant samarbejde. Jeg
skal her nøjes med endnu eet: De
problemer, man som enkeltperson
bliver præsenteret for i dag, —
det være sig læreren, socialhjæl-
peren, lægen, skolesundhedsple-
jersken, socialrådgiveren, skole-
psykologen m.v., — de kan være
så bastante og komplekse, at ale-
ne den psykologiske virkning af
oplevelsen af ikke at stå alene i ar-
bejdet er af stor betydning.
Vel vidende, at der på alle om-
råder er meget langt fra forholde-
ne i Nuuk til forholdene i f. eks.
Niaqornaarsuk og Irginniarfik i
Kangatsiaq distrikt, hvor jeg for
ny hg har været, så vil jeg mene,
at der er behov for alle steder at
få koordineret de på stedet væ-
rende ressourcer i et formaliseret,
konstruktivt samarbejde.
. Annelise Egede,
Ledende skolepsykolog.
19