Atuagagdliutit - 09.04.1981, Side 15

Erhvervsbetænkningens
2. del er sikret med en
bevilling på 250.000 kr.
Atåssut gik hårdt imod. — Det er et marxistisk
system, man vil indføre, erklærede Konrad
Steenholdt, der krævede arbejdsgruppen opløst
°9 nej til bevillingen
Inuutissarsiutitigut isumaliutissiissutip immikkoortuata siulliup suliffiit inuiaqatigiinnit
pigineqartut isumaliutigineqaqquai. — Kisiannimi namminersortut, kalaallit aalisar-
tortaat tamatumunnga qanoq isumaqarpat? Konrad Steenholdt Atassut aperivoq.
1. del af erhvervsbetænkningen lægger op til virksomheder, der ejes af befolknin-
gen. — Men hvad vil frierhververnee, de grønlandske fiskere, mene om dette?
Spørger Konrad Steenholdt, Atassut.
Den omstridte 1. del af »Betænk-
ning om den erhvervspolitiske ud-
vikling i Grønland« følges op som
planlagt med en 2. del, der skal
danne grundlag for et politisk
handlingsprogram på erhvervs-
området. Landstinget har uden
afstemning bevilget 250.000 kr.
fil formålet. Bevillingen skal bl.a.
bruges til udvidelse af arbejds-
gruppen med folk, der har er-
hvervsmæssig og økonomisk eks-
pertise. Atåssut i landstinget gik
kraftigt imod bevillingen og fort-
sættelsen af arbejdsgruppens vir-
ke.
I sin forelæggelse oplyste
landsstyremedlem for erhvervs-
ar*hggender, Lars Emil Johansen,
at der er lagt et program for ar-
bejdsgruppens videre opgaver.
Handlingsprogrammer
Programmets hovedsigte er:
1. Perspektiver og indhold i en
fiskeribiologisk landsplanlæg-
ning.
2. Den lokale og den centrale
akkumulationspolitik, støtteord-
ninger, selskabsformer, afgiftspo-
litik.
3. Sikring af lokale produk-
tionsanlæg, lokale erhvervskonfe-
rencer, perspektiver for den cen-
Kommune-
f ogedernes
situation
undersøges
Politimesterembedet har flere
gange forsøgt at lave en under-
søgelse af kommunefogedernes
°Pgaver og arbejdsbyrde. Men
kun meget få har returneret de
spørgeskemaer, som politimeste-
ren har udsendt. Og endnu færre
har udfyldt dem med detaljerede
°plysninger, der er nødvendige
for at kunne få et overblik over
arbejdets omfang og karakter.
Den seneste undersøgelse ved-
rører perioden fra 1. januar til
30. juni sidste år, og den har
givet væsentligt flere oplysnig-
ner end tidligere. Materialet skal
bl.a. anvendes af politimesteren
ved forhandlinger, der skal føres
roed justitsministeriet og finans-
ministeriet om kommunefogeder-
rres løn.
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt gav oplysningerne i et
svar til landstingsmedlem Frede-
rik Rosbach, Siumut, der ønske-
de klarhed over, om kommunefo-
gedernes vilkår kan forbedres.
Stigende kriminalitet
— Vi ved, at stigende kriminali-
tet gør kommunefogedernes ar-
bejde i bygden endnu vanskelige-
re- Og hans løn er lav og ikke
tidssvarende. Hvis man sam-
menligner udbygningen af politi-
et med udbygningen af kommu-
nefoged-ordningen, så er forskel-
ien meget stor.
— Vil man undersøge disse
skæve forhold, så der kan ske en
forbedring af lønnen? Kan der
rkke ansættes to kommunefoge-
trale erhvervsuddannelses- og ar-
bej dsmarkedspolitik.
Siumuts ordfører, Hendrik Ni-
elsen, gik i princippet ind for op-
lægget, men ønskede ikke at gå i
detaljer, før arbejdsgruppen hav-
de afsluttet sit arbejde med 2. del.
Han støttede tanken om ny eks-
pertise til udvalget og bevillings-
ansøgningen på 250.000 kr.
Atåssuts ordfører, Konrad Steen-
holdt, lagde hårdt ud:
— Man læser i den meget fine
lærebog så mange fine ord, at
man bliver ør i hovedet. Og når
man har læst hele betænknigen,
spørger man: Hvad var det, jeg
læste? Man skal vist være akade-
misk uddannet for at pløje sig
igennem betænkningen.
— Lars Emil Johansen lover i
sin forelæggelse at komme med
resultater fra erhvervskonferen-
cen i Qaqortoq. Men allerede i ind-
ledningen af betænkningen læser
man formuleringer fra Lars Emil
Johansens eget oplæg på konfe-
rencen. Det er Lars Emil Johan-
sens politik, der er nedfældet i be-
tænkningen. Herved bekræftes
anelsen om, at landsstyremedlem-
met blot ville bruge konferencen i
Qaqortoq til at få bekræftet sin
egen politik.
der eller en medhjælper for kom-
munefogederne i større bygder?
M.h.t. lønforhøjelser henviste
Jonathan Motzfeldt til de kom-
mende forhandlinger. Han oply-
ste, at der allerede i de større
bygder er ansat medhjælpere for
kommunefogederne.
— Landsstyret vil på efterårs-
samlingen sætte arbejdsforholde-
ne for politiet på dagsordenen,
og herunder skal specielt drøftes
kommunefogedernes arbejdsvil-
kår, oplyste Jonathan Motzfeldt.
Laksefiskernes
erstatningssag ikke
afklaret
Otto Steenholdt, Atassut, har i
landstinget forlangt en redegø-
relse for erstatningen til de lak-
sefiskere, som i 1979 blev beord-
ret til at stoppe fiskeriet før lak-
sesæsonen sluttede. Baggrunden
var, at kvoten var opfisket.
Landsstyret stillede sig positivt
til eventuel erstatning til de på-
gældende.
— Mange fiskere spørger,
hvordan det forholder sig med
erstatningen. De må have be-
sked, sagde Otto Steenholdt.
Jonathan Motzfeldt svarede,
at landsstyret ikke har modtaget
erstatningsansøgninger, men at
sagen behandles i samarbejde
med KNAPP.
Niels Carlo Heilmann, Atas-
sut:
— Vi har endnu ikke fremsat
erstatningskrav, men sagen vur-
deres i øjeblikket af et advokat-
firma, der bl.a. skal finde ud af,
om der er lovhjemmel for erstat-
ningskrav. Hvis det er tilfældet,
vil KNAPP gå videre til lands-
styret med sagen. -h.
Vi savner et indlæg
— Hvis det skulle være resultater
fra erhvervskonferencen, som
skulle være nedfældet her, så sav-
ner vi bl.a. en hensyntagen til et
indlæg fra en ejer af et privat pro-
duktionsanlæg, der fremhævede,
at også enkeltmandsvirksomhe-
der er gode, og at samfundet har
brug for dem.
Arbejdsgruppens medlemmer
— Vi kender ikke de eksperter,
der har udarbejdet betænknin-
gen. Derfor har man mistanke
om, at de er plukket ud af Lars
Emil Johansens meningsfæller.
Vi konstaterer, at der ikke er een
eneste grønlænder blandt dem. Er
det fordi, man nu vil indføre noget
for grønlændere helt fremmed i
samfundsstrukturen?
Opløs arbejdsgruppen
Konrad Steenholdt fortsatte:
— Atåssut foreslår, at den nu-
værende arbejdsgruppe opløses,
og at det videre arbejde foretages
af en bredere sammensat gruppe,
som afspejler de forskellige inter-
esser i vort land.
— Man konstaterer, at det er et
marxistisk samfunds erhvervsliv,
man vil indføre. Der er intet alter-
nativ beskrevet i betænkningen,
d.v.s. at man vil indføre et een-
strenget erhvervsliv i Grønland.
Vil fiskerne finde sig i det?
— Atåssut mener, vi har brug for
alle former for erhvervsliv. Man
har set for mange ikke-indfriede
5-års-planer i de kommunistiske
lande til at satse eensidigt på det-
te grundlag.
— Skal man have et centralt
styret erhvervsliv, så er man også
nødt til at styre fiskeriet. Atåssut
tvivler stærkt på, at fiskerne,
som vi med rette kalder frie er-
hververe, vil finde sig i det, erklæ-
rede Otto Steenholdt.
Et klart nej fra Atåssut
— Lars Emil Johansen vil have
vores tilslutning til at lade ar-
bejdsgruppen gå videre med prob-
lemerne ud fra de perspektiver,
der angives i den 1. del af betænk-
ningen. Det hverken kan eller vil
Atåssut gå med til, fastslog Kon-
rad Steenholdt. Hvis vi gør det,
vil det betyde, at vi dermed stilti-
ende godkender indholdet af den
foreliggende delbetænkning og si-
ger ja til, at den fremtidige er-
hvervsudvikling i Grønland skal
foregå på Lars Emil Johansens og
hans meningsfællers præmisser.
Konrad Steenholdt sluttede:
— Atåssut kan ikke godkende,
at arbejdsgruppen fortsætter, og
vi kan ikke uden videre give til-
slutning til den ansøgte bevilling.
Ingen stillingtagen
Lars Emil Johansen efterlyste en
stillingtagen til betænkningen fra
Atåsut. — Istedet fremkommer
Konrad Steenholdt med en række
generelle betragtninger.
Lars Emil Johansen afviste
Konrad Steenholdts bemærknin-
ger om, at det skulle være hans
private synspunkter, der er ned-
fældet: — Jeg sidder ikke her som
privatmand, og det er ikke mine
personlige meninger, der er tale
om, men hele regeringspartiets
synspunkter. Personerne i ar-
bejdsgruppen er hovedsagelig
hjemmestyrets egne medarbejde-
re. Det lyder mærkværdigt, at de
er ukendt for en af hjemmestyrets
politikere.
Lars Emil Johansen konklude-
rede: — Der foreligger ingen
konkret stillingtagen til betænk-
ningen fra Atåssuts side.
Alternativet
Konrad Steenholdt replicerede, at
betænkningen lægger op til et
eensidigt, eenstrenget erhvervs-
liv — uden alternativer. Vi mener,
at det kun er Lars Emil Johansen
og hans stab, der er kommet til
orde. Det kunne også tyde herpå,
at oplægget kommer fra Lars
Emil Johansens eget landsstyre-
område, og at det samlede lands-
styre og Siumut ikke ønsker at ta-
ge endelig stilling til betænknin-
gen nu...
Siumuts ordfører, Hendrik
Nielsen:
— Det er heller ikke meningen
ved en 1. gangs forelæggelse. Men
vi mener, at betænkningen er et
grundlag for det videre arbejde.
Vi lægger stor vægt på betænk-
ningens oplæg til, at fordelingen
af profitmassen bliver til gavn for
hele det grønlandske samfund, og
ikke kun til glæde for enkelte
mennesker.
De private næringsdrivende
Lars Chemnitz, Atåssut, stillede
sig tvivlende over for Lars Emil
Johansens erklæring om, at man
ikke vil de private næringsdriven-
de til livs. Lars Chemnitz citerede
fra betænkningen bl.a.
»Det generelle erhvervspoliti-
ske princip om at bygge på lan-
dets levende ressourcer kræver,
at det samfundsmæssige over-
skud på kort sigt fordeles anderle-
des, eksempelvis gennem ekspro-
priation og investeringspligt, og
umiddelbart, men mere med hen-
blik på en langsigtet virkning, at
fordeling overhovedet ikke sker
på basis af kapital og privat ejen-
domsret, men på basis af behov
og mulighed for produktion i de
enkelte regioner og produktions-
områder.«
Lars Chemnitz bemærkede
med glæde, at Siumuts ordfører
gik ind for at styrke arbejdsud-
valget med erhvervsmæssig og
økonomisk ekspertise, men hans
konklusion blev alligevel:
— Vi går ikke med til, at ar-
bejdsgruppen fortsætter eller at
der skal ydes en bevilling på
250.000 kr. Hvis arbejdsgruppen
omdannes og bliver mere dækken-
de for erhvervslivet, og hvis man
retter sig mere efter erhvervskon-
ferencens vedtagelser, så kan vi
overveje det.
Hvad er Atåssuts forslag?
Lars Emil Johansen: — Konrad
Steenholdt efterlyser alternativer
i betænkningen. Det er jo normalt
ikke forslagsstilleren, der selv
skal komme med alternativer.
Hvad er Atåssuts alternativ? Det
har vi ikke hørt.
M.h.t. Lars Chemnitz citat fra
betænkningen sagde Lars Emil
Johansen, at han allerede i fore-
læggelsen redegjorde for betyd-
ningen af ekspropriation. Det
dækker alene skatte- og afgiftspo-
litiske foranstaltninger. — Jeg
skal beklage, at udtrykket er an-
vendt, når jeg nu erfarer, at man
lægger en helt anden betydning i
det, sagde Lars Emil Johansen.
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt sluttede debatten med
at bemærke, at man nu vil se nær-
mere på arbejdsgruppens sam-
mensætning med henblik på at
supplere den med forskellig eks-
pertise. Derefter skal nærmere
overvejes, hvordan arbejdet skal
fortsættes. -h.
(AGs læsere gøres opmærksom-
me på, at vi i nr. 11 bragte et ind-
læg med udførlig gennemgang af
den erhvervspolitiske betænk-
ning. Red.)
15