Atuagagdliutit - 09.04.1981, Page 18

inatsissartunit — fra Landstinget
Sisimiune utomait
igdluat 1983-ime
kalåtdlit inatsissartuisa aningaussat
akuerssfssutigissatik mardloriautmgorpait miilioninit
6-init 12-inut — ukiormåna sananexalfsaoK
kalåtdlit inatsissartuisa ingmi-
kut 6 mili. kr-t migssåne akuer-
ssissuteKarnermikut Kulåkérpåt
Sisimiune utomait igdluånik sa-
nanigssap ukiormåna autdlartl-
neKarsinaunera. avKUsiniornig-
ssamitdle igdluliorfigigsainermit-
dlo anginerussumik nåmagsissa-
KartOKåsasimångilaK.
kalåtdlit inatsissartuine Atå-
ssutip erssemigsumik isumaKa-
tauvfigå taimatut ingmikut a-
kuerssissuteKarnigssaK, taimaili-
nermine inersOssutigalugo Sisi-
miune tamatuma Kanon pissaria-
Kartinenartiginera Smålo igdlo-
Karfingne anginerussune avdlane
nangale utornarnut igdlonalerér-
simanera.
aningaussanut akuerssissuti-
nut ilåssutigssanik inatsisip åi-
pagssånérdlugo OKaloKatigissuti-
gineKarnerane Siumup kigsauti-
ginerugaluarpå tamatuma ukiaro
atautsimlnigssame samumiune-
Kamingnigsså, taimailiornikut
akuerssissutigssat pissarnertut
isumaKatigissutigineKarniåsang-
mata 1982-ime aningaussanut a-
tugagssat pivdlugit inatsimut a-
tatitdlugit pilerssårusiornerme a-
tautsimitartune Siumup ilaussor-
tautitai pingasut åipagssånik o-
KaloKatigissutigineKarnerane
taisenatåungitdlat.
pingajugssånérdlugule suliari-
nenarnerane Siumup oKalugtori-
sså Preben Lange nalunaerpon
atautsimltartut tåuko suliagssan
tåuna kingumut isumaliutiger-
Kigsårsimagåt. aningaussatdlo i-
låssutigssat isumanatauvfigiu-
manenartut suliagssan ukiormå-
ne autdlartinenarérmåsangmat
taimalo sananenarnigsså ukiu-
mik atautsimik sivikitdlilerne-
narsinauvdlune, taimalo måna
sulian nåmagsineKarsinaulerdlu-
ne 1981-ime, 1982-ime 1983-imi-
lo. kalåtdlit inatsissartuisa suju-
singnerussukut tåssunga 6 miil.
kr-t migssinge akuerssissutige-
rérsimavait.
åma kalåtdlit inatsissartuisa
ingmikut akuerssissutit isuma-
natigissutigisimavait nunanar-
fingne K’agssimiune, Enalugår-
ssungne Sårdlumilo utomarnut
igdlut sananenarnigssåinut atu-
gagssat.
-h.
Alderdomshjem
i Sisimiut 1983
Landstinget har fordoblet sin bevilling fra 6 til 12
mili. kr. — byggeriet i gang i år.
Landstinget har med en ekstrabe-
villing på ca. 6 mili. kr. sikret, at
byggeriet af alderdomshjemmet i
Sisimiut kan komme igang i år.
Man når dog næppe mere end vej-
anlæg og klargøring af bygge-
grund.
I landstinget gik Atassut klart
ind for den ekstra bevilling med
henvisning til, at behovet er stort
i Sisimiut, og at man i andre stør-
re byer forlængst har alderdoms-
hjem.
Siumut var ved 2. behandlin-
gen af tillægsbevillingslover mere
tilbøjelig til at ønske sagen gen-
fremsat på efterårssamlingen, så
bevillingerne kunne vedtages på
normal vis i forbindelse med fi-
nansloven for 1982. Siumuts tre
medlemmer i økonomisk planlæg-
ningsudvalg undlod at stemme
ved 2. behandlingen.
Men ved 3. behandling erklære-
de Siumuts ordfører, Preben Lan-
ge, at gruppen nu havde overvej-
et sagen påny. Og at man ville gå
ind for tillægsbevillingen, så ar-
bejdet kan sættes igang i år og
byggetiden kan nedkortes med
eet år, så arbejdet nu klares i
1981, 1982 og 1983. Landstinget
har i forvejen bevilget ca. 6 mili.
kr. til formålet.
Landstinget har også vedtaget
ekstrabevillinger til opførelse af
ældreboliger i bygderne K’agssi-
miut, Enalugarssuit og SardloK.
■h.
Nye retningslinier
for rensdyrjagten
Landstinget har vedtaget, at ef-
terårsj agten på rensdyr må finde
sted fra 10. august til 25. sep-
tember. Vinterjagt er forbudt.
I visse områder er der total-
forbud mod rensdyr jagt, men
her gav landstinget dispensation
for mindre antal dyr:
På Diskoøen må nedlægges 35
rensdyr, på NugssuaK 50 og i
Angmagssalik 10 dyr. Et forslag
om at oprette et nyt reservat
ved Påmiut og ophæve det nu-
værende skal til høring i kom-
munalbestyrelsen i Påmiut.
Landstinget vedtog, at der
kun må indsamles rensdyrgevir i
jagtperioden.
Landstinget vedtog, at
1. Personer, som har fangst
og fiskeri som hovederhverv, må
nedlægge ubegrænset antal rens-
dyr
2. Personer med fangst og fi-
skeri som bierhverv må nedlæg-
ge 8 dyr pr. husstand
3. Alle andre må kun nedlæg-
ge 3 dyr pr. husstand.
Landstinget vedtog at forhøje
afgifterne for turister, der dyr-
ker rensdyr jagt. Afgiften fast-
lægges efter dyrets størrelse.
For de største dyr stiger afgif-
ten fra 1000 kr. til 3000 kr. A-
tassut slog til lyd for, at turister
ikke skulle have mulighed for
jagt, når der pålægges landets
egen befolkning begrænsninger i
j agtmulighederne.
Endelig fastslog landstinget,
at det fortsat skal være ulovligt
at anvende snescootere til jagt.
-h.
nunaKarfit EF-imit
pigssaicarput
— sule nunaKarfigpagssuanarpoK
EF-imit taplssutaussunik iluanu-
tigingnigsimångitsunik, nauk ta-
plssutit tamåko nunavta ineriar-
tornerane ukiut 8 ingerdlanerine
agsut pingår u ten ar simagaluar-
tut. taplssutit tamåko sujunerta-
nut sunut atorneKarnigssaisa au-
lajangivfigineKarnigssfinut kalåt-
dlit nålagkersuissue saperpat?
apemut kalåtdlit inatsissartui-
ne sarKumiuneKarpoK Jakob Si-
vertsenimit, Atåssut.
kalåtdlit nålagkersuissuisa su-
juligtaissuata Jonathan Motz-
feldtip taplssutit EF-imit Kalåt-
dlit-nunånut tuniuneKartartut pi-
ngårnerussut pingasut OKautigai:
inungnik isumagingningnermut
aningaussautenarfingmit, nunap
ingmikortuinut aningaussaute-
Karfingmit åmalo FEOG A-mit.
— tapissuteKarnigssamut periar-
figssanut tåukununga pingasu-
nut tamanut atorpoK pilerssåruti-
nut ingmikut itunuinaK taptssu-
tigssanik KinuteKarfigineKarsi-
nauvdlutik. pilerssårutaussoK i-
nerdlugo iluseKarnermine Kinute-
Kåume agdlauserineKarsimåsaoK.
— kalåtdlit nålagkersuissue k1-
nuteKautinik tugdlerigsiteriner-
mingne ilåtigut suniuteKarslnåu-
put pilerssårutit såt maleruagag-
ssat atortut iluåne sagdliutine-
Karnigssånut. KinuteKautdle nag-
siuneKarérsimatitdlugo kalåtdlit
nålagkersuissuisa tunganit avdlå-
ngdteKartitsinigssamut periarfig-
ssaKarneK ajorpoK, kalåtdlit nå-
lagkersuissuisa sujuligtaissuat
nalunaerpoK. -h.
Preben Langes
forslag var tre uger
undervejs
Folketings- og landstingsmedlem
Preben Lange, Siumut, afsendte
den 22. februar en række forslag,
der skulle have været behandlet
i landstingets forårssamling.
Forslagene ankom til Nuuk den
19. marts, altså mere end tre
uger forsinket. Landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt måtte
meddele, at forslagene først kan
behandles på efterårssamlingen.
tugtuniarnermut
KanoK-iliusigssat
nutåt
kalåtdlit inatsissartuisa isumaKa-
tigissutigisimavåt ukiåkut tugtu-
niarneK pissåsassoK augustusip
10-anit septemberip 25-anut, u-
kiåkut piniarnigssaK inerternu-
tauvoK.
nunap ilaine aulaj angersima-
ssune tugtuniarneK tamarme
inertemutauvdluinarpoK, tåssa-
nile kalåtdlit inatsissartuisa i-
kingnerussunik pissaKartarnig-
ssaK akuerssissutigåt:
KeKertame K’eKertarssuarme
tugtut 35 pissarinenarsinåuput,
Nugssuarme 50-t Angmagssa-
lingmilo 10. sujimersut Påmiune
nutånik emigsisimatitsivfeKaler-
nigssamik månalo atortdssup a-
torungnaernigssånik imaKartoK
Påmiune kommunalbestyrelsime
OKatdlisigineKåsaoK.
kalåtdlit inatsissartuisa isuma-
Katigissutigåt autdlainiarfiup na-
låinåne tugtut nagssuinik kater-
ssuineKartåsassoK.
kalåtdlit inatsissartuisa isuma-
Katigissutigåt.
1. inuit piniarnermik auhsar-
nermigdlo inussutigssarsiuteKa-
vigsut kigdleKångitsumik tugtu-
nik pissanarsinausassut
2. inuit saniatigoralugo pi*U"
niarnermik aulisarnermigdl°
sangmissanartut igdlumut ataut-
simut 8-nik pissaKartåsassut
3. avdlatdle tamarmik igdlu-
mut atautsimut 3-inarnik pissa-
Kartåsassut.
kalåtdlit inatsissartuisa isuma-
Katigissutigåt takornariat tugtu-
niartartut akilerårutaisa Kagfar-
neKarnigssåt. KanoK angitigissu-
mik akileråruteKarnigssamut ner-
ssutip angitigissusia aulaj angi'
ssusaoK. tugtunut anginerpånut
akilerårutigssaK 1000 kr-nit 3000
kr-nut KagfarneKarpoK. Atåssu-
tip pingårtikaluarpå takornariat
autdlainiarnigssamut periarfig"
ssaKartitåunginigssåt, nunap
nangmineK inue autdlainiarnig-
ssamut kigdlilersuivfigineKartit-
dlugit.
kisalo kalåtdlit inatsissartuisa
isumaKatigissutigit snescooterit
autdlaifliarnermut atorneKarnig"
ssåt inertemutaujuåsassoK.
-h.
takornariat tugtusInautlnøKåsagpat nunap nangmineK inue kigdlilersuivfigineKartitdlu-
git? Atåssut kalåtdlit inatsissartuine aperivoK. Atåssutip OKalugtuata Lars ChemnitziP
takornariat autdlainiartånglnigssåt sujunersutigå, kalåtdlitdle inatsissartuisa tugtumut
atautsimut pissarineKartumut akilerårutigssaK Kagfåpåt.
Skal turister have lov til at nedlægge rensdyr, når landets egne indbyggere pålæg9®s
restriktioner? spørger Atåssut i landstinget. Atåssuts ordfører, Lars Chemnitz, var ind-
stillet på at udelukke turister fra jagt, men istedet forhøjede landstinget afgifterne Pr-
nedlagt dyr.
18