Atuagagdliutit - 10.03.1982, Side 24

nénugtOK piniartoK Morten Nuko, Tasilan, ivsan Tasilap etha-
ne angisumik nånugpoh. nånup amerssua igdlup Kaliata håne
panersiatårpon, pissaKartualo åjuna tugdlusimårpoK.
(åssiUssoK: Roland Thomsen).
Isbjørnefangst Fangeren Morten Nuko, Tasiilaq, nedlagde en
stor isbjorn ud for Tasiilaq forleden. Skindet er her hængt ud
på husets tag. Den stolte jæger er her foreviget af Roland
Thomsen.
Rift om Finn Lynges
plads i parlamentet
Grønlands udtræden kan skabe ny diskussion om
besættelsen af den plads i parlamentet Finn Lynge
forlader
Allerede nu, næsten to år før
Grønland formentlig tidligst kan
forlade de europæiske fællesska-
ber, er der opstået gisninger om,
at der vil blive slagsmål om den
plads det grønlandske EF-
parlamentsmedlem forlader.
Såvel i Bruxelles som i Køben-
havn gisnede man i sidste uge om,
hvad der vil ske til den tid. Rit-
zaus korrespondent i Bruxelles
kunne således berette, at der vil
blive slagsmål om pladsen, og han
henviste bl.a. til, at »det bebudes i
belgiske kredse, hvor man minder
om, at det i virkeligheden var et
belgisk, som generøst blev foræ-
ret til Danmark, så Grønland og-
så kunne blive repræsenteret«.
Dette bestrides imidlertid i
Danmark, hvor regeringen mener,
at Danmark ved den endelige
mandatfordeling blev tildelt 16
mandater, og at Folketinget de-
refter bestemte, at det ene af dis-
se skulle vælges særskilt i Grøn-
land.
Sagen kompliceres imidlertid
ved, at der med den nuværende
valglov ikke er nogen suppleant,
som kan træde ind, når Finn Lyn-
ge forlader EF-Parlamentet efter
en grønlandsk udmeldelse. Dette
bekræftes af indenrigsministeri-
ets valgekspert, konsulent Vilh.
Brochmeyer, som til Berlingske
Tidende siger, »at suppleantlisten
for Danmark ikke kan bruges til
at besætte Finn Lynges mandat«.
Det vil derfor kræve en ændring i
valgloven, hvis Finn Lynges man-
dat skal kunne besættes med et
dansk medlem.
Europæiske problemer
Også i Belgien vil der opstå prob-
lemer, hvis dette land skal have
mandatet tilbage. Problemerne
vil opstå på grund af den evindeli-
ge sprogstrid, der er mellem de
fransk- og flamsktalende parla-
mentarikere. Denne strid siges at
være baggrunden for, at det i sin
tid lykkedes at overføre et belgisk
mandat til det grønlandske med-
lem.
Det var oprindelig meningen at
Danmark og Irland hver skulle
have 15 mandater og Belgien og
Holland hver 25. Der var imidler-
tid misfornøjelse både i holland-
ske og danske kredse over, at de
skulle have samme antal manda-
ter som henholdsvis Belgien og
Irland, som begge havde færre
indbyggere end helholdsvis Hol-
land og Danmark.
Ved at Danmark fik et af de be-
lgiske mandater løste man altså
dette problem ligesom det også
løste et internt belgisk problem,
nemlig om hvem af de to striden-
de parter, der skulle have et man-
dat mere end den anden part.
Grønlands udtræden af EF kan
derfor på flere måder genoplive
konflikterne fra tidligere, og det
iøvrigt konfliktfyldte EF vil kom-
me til at stå overfor spørgsmålet:
Skal Belgien og Holland igen ha-
ve lige mange pladser i Parlamen-
tet? Skal Danmark og Irland ha-
ve det? Hvem skal have flest
pladser, de fransk- eller de flamsk-
talende i det belgiske parlament?
osv. . . na.
Vil med
ud af EF
Den grønlandske beslutning om
at forlade de europæiske fælles-
skaber har fået de socialdemokra-
tiske medlemmer af Folkebevæ-
gelsen mod EF til at opfordre de
partifæller i Folketinget, der er
EF-modstandere, til at fremføre
krav om udmeldelse af fællesska-
bet med fuld styrke.
I en udtalelse fra Landsudval-
get for Folkebevægelsens social-
demokrater og Socialdemokratis
Debats Landsstyre siges “e
bl.a.:
»Tallene fra den grønlandsk
folkeafstemning adskiller sig ikk
meget fra resultaterne af de sene
ste opinionsundersøgelser i DaI\
mark. Også hos os er der flert
for national selvstyre.« ,
»Vor medvirken i EF er blev®
præcis så ubehageligt, som St>cl
aldemokrater mod EEC, med bl-a^
Karl Hjortnæs, Svend Auken oS
Ritt Bjerregaard i spidsen, forU .
sagde før den 2. oktober 1972«. sl
ges det videre i udtalelsen.
Kalaallit EF-imut naaggaarsimanerat Danmarkimi kalaaleqatit-
sinnit tusarneqarmat Kalaallit Illuutaanni Kobenhavnimiittumi
nuannannersuaqarpoq. Preben Lange kivinneqarluni angallanne-
qarpoq Rasmus Lyberthilu aliikkusersuivoq.
Da gronlændernes nej blev kendt hos stammefrænderne i syd,
blev det til en jubelfest i Gronlændernes Hus i Kobenhavn. Pre-
ben Lange blev båret og Rasmus Lyberth underholdt. (Foto/Ass
Alfa Foto).
24
Atumagdliutit