Atuagagdliutit - 10.03.1982, Side 31

Oqallinneq / Debat
frignersissorpagssuit
ebruarjp 23-ata 24-atalo akor-
8åne Kularnångivigsumik Kalåt-
ut-nunåta oKalugtuarissaunera-
•Ugerdlavtut akimanerssait ta-
våka. asulume issikiviga pit-
?a°Kalune, tåssa Narssarssuarme
n’gssiarssuit kujatdlersåta ka-
■ Slrr>ut isuanit init Kulerit pinga-
inusugtorpagssuit iliniar-
:fSsup tungånit aggerfeKardlu-
tik
•lut
radiop igdlorssuartåta tungå-
ingerdlavnere ilumut issigi-
Satkussanartut!
•Uusugtorpagssuit tamåkua
^•Une nutarterivfiussune nålag-
ersuinikut ingerdlauseK Dan-
arkimik issuainerinauvatdlår-
K någgårpåt, siunigssamilo
atlgminerssorneruvdlutik nuna-
lrigne suniuteKarnigssartik kig-
aUtigalUg0. tamåna inusugtor-
™gdlangnerinåungilaK piviu-
Suvdlunile. kiavdlunit påsisinau-
^.a,'iaKarpå inusugtut taimatut
•gsauteKarmata. inusugtume
i. ukorpiait ilait nunavtirutut su-
iv%ssaKångitdlat.
Uvfa nunavtine iluanårniat ani-
Ssussanik nalortut.
•nusugtut tåukua ilait imigag-
amit ikiarornartunitdlo ajor-
artorsiortitåuput. ilanarput
. *lristianiame tarfilersimassunik
alunit sule ajornerussumik pi-
■ rdlungniartungorsimassunik.
^Usugtut tåukorpiait siuaissait
j,ltria itunik ilerKordluteKångit-
at- anguniarumassamingne ta-
måkunane tamane EF avdlatdlo
åssigalugit ajornartorsiutit ani-
gorniarnigssåinut aningaussanik
akigssamingnik neriorssutigssa-
Kångitdlat. taimågdlåt neriorssu-
tigisinauvdlugo time tarnilo nu-
kigtorugtorneK eKaitdlerugtor-
nerdlo. kiavdlunitdle inusugtusi-
massup navsuerutigissarianarpå
inusungnivtine ardlåtigut sångiv-
feKartarsimassugut, uvdlume
inusugtut åma taimåiput.
taimåitumik inusugtunut aju-
gausimårtunut pivdluamussuti-
galugo taigdlånguaK una ukiut
ardlagdlit matuma siornagut ag-
dlagsimassara inuvdluarKiissuti-
gåra. Kamångavigdlo kigsautiga-
lugo uvdlumikutut inuiagtut
eKérsagauneK itoK nukitik tamå-
kerdlugit siuaissamik nunåt piv-
dlugo sulinertik ingerdlatinar-
Kuvdlugo.
1. uteritdlunga inutitdlunga
sorssugagssanartuarpunga
tungavigssatut Kinersimassat
aulaj aivfigiuardlugit
Kamane nukingit asiutinagit
anguniagkanutdlo sangmisitdlu-
git
2. nanga kukunerissartagkavut
iluarsiniaruvtigik
siulivta auat pumpertigo
sule tarKane ingerdlasson
Karatsat sulilik siutit angmalik,
issitdlo ukerutdlit siunigssamut
3. uvdloK Kåumanermik sunissa-
raoK
unuardlo tårsissardlune
sarKagåne Kaumassup sulisa
umatikut ilumordluta
sapångarigsunut aligkorigsunut
Kamane pemumausiveKalerdlata
4. tårnerup ilane nigdlerdlune
tarningerpago inugtara
sorssungårsimanera nåvdlugo
Kasuersilerumårpunga
suliara tiguk nangitdlugo pigit
pingårtitåkalo ingerdlatitdlugit.
ingerdlariarKingnigssavtine ani-
ngaussautigdlit såkortusasa-
Kaut: ersigissagssatuarårputdle
ersineK!
Samuel Hard
Bygdefølelse
Enhver grønlænder ved hvad G-
60 er.
Den onde ånd lever stadig ib-
landt folk i en bygd.
Bygderne bliver stadig sat til
side, når det gælder: tilbygninger,
forarbejdning af en eller anden
art, indhandlingssted, arbejds-
plads, boligpladser og en hel mas-
se andre forhold, som byerne får
foræret.
Når man ser på disse forhold,
kan man ikke lade være med at
spørge sig selv, hvorfor vi folk i
bygderne altid skal forbigås! Når
man kommer til en hvilken som
helst by, lever folk meget nemme-
re i deres hverdag, og ovenikøbet
vil folk i byerne se ned på bygde-
folkene — de griner af os, fordi vi
kommer fra en bygd. De fleste
folk i byerne vil ikke flytte til byg-
der; for hvis de flytter til bygden,
ved de, hvor meget modgang de
vil få. Hvorfor vil man opdrage os
på så forskellige måder?
Godt nok er vi i mindretal, men
hvorfor skal vi her i livet udnyt-
tes på så forskellige måder afhæn-
gig af, om vi kommer fra en bygd
eller en by.
Det er ikke spor sjovt at rende
rundt med en bygdefølelse. Hvor-
når vil man (ved at dele gaverne)
hjælpe hinanden — arbejde sig
frem til et resultat, så at bygdefø-
lelsen ikke længere eksisterer?
Kathrine Petrussen
Nuuk 22. feb. 1982
Naggaarnermi
pilluaqqussut
Kalaallit Nunaat naaggaarnerani
qamannga pisumik pilluaqquara.
EFimmi aalisarneq kisiat persa-
rinngilaa Kalaallit Nunaannili
pinngortitap pisuussutai suul-
luunniit soqutigai aammalu nam-
mineq tunngavissarititani kisiisa
tunngavigalugit.
Kalaallit Nunaat ajunngitsus-
samik tamanik kisaappara.
Ebba Heyman
samumerpoK
atuagångordlune
Atuagagdliutit »AlTkutagssiåt« sujornatigut avTsi-
tut naKineKartaraluardlune månarrwt atuagkatut
naKi'neKartalfsaoK — atuagardlo sujugdleK måna
sarKumerpoK sule avdlanik pingasunik maligtekå-
savdlune 1982-ip ingerdlanerane.
atuagaK sujugdleK 88-inik KuperneKarpoK OKalugtualianik, erKaimassalerssårutinik taigdlianigdlo
imaKardlune. taimåitumik sujorna normunik sisamanik mimingnérérsimassut atuagagssiavdle mau-
nåinaK sarKumertarungnaeratdlarneratigut mardluinarnik nagsinegarsimassut sule normunik mar-
dlungnik pigssaKartipavut.
»alTkutagssiaK« nutå« akexarpoK 30 kruninik.
atuardluarise!
ATUAGAGDLIUTIT
Atoagagdliutit
31