Atuagagdliutit - 07.04.1982, Blaðsíða 6
Der skal tales
åbent og direkte
om alkoholen
Hjemmestyret starter alkoholkampagne i
forbindelse med rationeringens ophævelse
Den gamle bydel i Nanortalik. Det midterste hus på billedet er det kom-
mende egnsmuseum. Bygningerne og stenhusene bagved skal indrettes
til frilandsmuseum.
Nanortalingme igdlouarfiup pisoKartå. åssiUssame igdlo uiterdleK tå-
ssa katerssugausivigssaK. igdlut uko avdlatdlo ujarKanik uarmagdlit
tarrisimassut iluarsåuneKåsåput katerssugausivigtut.
Nanortalik museum
åbner 7. august
Det markeres med en udstilling af kopier af verdens
eneste bevarede middelalderdragter, fundet i
Nanortalik distrikt
Nanortaliks gamle bydel er en af
de bedst bevarede minder om det
gamle Grønland. Her ligger gamle
huse fra kolonitiden næsten urør-
te i meget idylliske omgivelser.
Dette stykke gamle Grønland
skal bevares for eftertiden. Huse-
ne vil blive indrettet til frilands-
museum. Man er nu i gang med at
restaurere det første hus til engs-
museum. Det blev i 1836 flyttet
fra Sissarissoq, det oprindelige
Nanortalik, og det har gennem
årene været anvendt til mange
formål.
Hele ombygningen vil koste
460.000 kr. Kommunalbestyrel-
sen har ydet 220.000 kr. til om-
bygningen af huset, som foruden
egnsmuseum skal fungere som tu-
ristkontor.
Kirken ved havet
Museet åbner den 7. august, når
dronning Margrethe og prins
Henrik kommer på besøg. Åbnin-
gen markeres med en udstilling,
som arrangeres i samarbejde med
Nationalmuseet og museet i Juli-
anehåb. Den får titlen: Kirken
ved havet, og det er en hentyd-
ning til kirken i nordbobygden
Herjolfsnæs, som i sin tid lå lige
ved havet.
Arkæologen Poul Nørlund,
som var rigsantikvar i årene
1937-51, gjorde her i 1920’erne
opsigtsvækkende fund i den per-
manent frosne jord. Det var ver-
dens eneste bevarede dragter fra
middelalderen. Kopier af disse
dragter vil danne rammen om ud-
stillingen i anledning af et tusind
året for Erik den Rødes ankomst
til Grønland.
Den ældste konebåd
Museet får også en anden attrak-
tion. Det er en konebåd, som by-
ens ældre borgere byggede til Vi-
kingemuseet i Roskilde. Skelettet
er skåret til efter principperne i
Peary-Land-båden, som Eigil
Knuth fandt i 1949. Den menes at
være den ældste konebåd i Grøn-
land.
Desværre bliver der ikke plads
til konebåden i selve museet. Men
den vil blive anbragt i et af de
gamle huse, som kommunen har
fået gratis fra KGH.
Borgmester Tage Frederiksen
siger til AG, at kommunalbesty-
relsen vil søge Kultur- og under-
visningsdirektoratet om godken-
delse af museet som tilskudsbe-
rettiget egnsmuseum. Kommu-
nen har fastsat de årlige driftsud-
gifter til 100.000 kr. Der skal an-
sættes en mand på halvdagsbasis
til at passe museet.
Julut
I forbindelse med rationerings-
systemets afskaffelse har Hjem-
mestyret iværksat en storstilet
alkoholkampagne. — Ratione-
ringssystemets ophævelse er ud-
tryk for, at vi mener, at den enkel-
te borger skal have friheden til
selv at administrere sit alkohol-
forbrug, siger landsstyremedlem
for sociale anliggender, Moses Ol-
sen i en pressemeddelelse.
— Men det er en frihed under
ansvar, og det er derfor nødven-
digt at vi taler åbent og direkte,
måske ligefrem provokerende, om
alkoholens skadelige virkninger.
— I forbindelse med rationerings-
systemets ophævelse har vi ofte
' sagt, at vi skal lære at leve fornuf-
tigt med alkohol, fortsætter Mo-
ses Olsen. — At lære at leve for-
nuftigt med alkohol betyder, at vi
skal lære at sætte grænserne selv.
Vi kan ikke opbygge et Grønland
på grønlandske betingelser, så-
dan som vi alle gerne vil, hvis vi
ikke er i stand til at møde på ar-
bejde, passe på vores helbred og
passe på vore familier.
Hjemmestyrets nye alkohol-
kampagne er udarbejdet af Hjem-
mestyrets informationstjeneste i
samarbejde med socialdirektora-
tet.
— Det er lidt af et eksperiment,
for vi forsøger noget nyt i Grøn-
land. Vi har formuleret kampag-
nen meget kontant og nogen vil
måske føle kampagnen provoke-
rende, siger Moses Olsen. — Men
vi må samtidig med rationerin-
gens ophævelse se den kendsger-
ning i øjnene, at alkoholmisbrug
kan føre til tragisk kriminalitet
og helt uanstændige livsforhold
for familier og børn.
Tusarliiviks kampagne falder i
to etaper. Først en øjeblikkelig
indsats med indslag i radioen, an-
noncer i bladene, plakater og de
populære »knapper« (buttons) til
gratis uddeling.
Første etape starter allerede
nu, og Tusarhivik er i fuld gang
med at færdiggøre materialet.
Anden etape satser mere på
langsigtet folkeoplysning. Her vil
skolerne, en række foreninger, or-
ganisationer og enkeltpersoner
blive kontaktet, herunder af-
holdsforeningerne, med forslag
om at komme med idéer. Tusarlii-
vik vil i et vist omfang producere
materiale for f.eks. afholdsfore-
ningerne, ligesom man vil tage
kontakt med et reklamebureau i
Danmark for at få assistance med
udformningen af materialet.
— Det er et stort arbejde, og vi
må understrege, at hvis befolk-
ningen ikke selv går ind i debat-
ten, så fører det næppe til noget,
siger Moses Olsen.
En af måderne at gå ind i de-
batten er, enten at skrive om sine
synspunkter på alkohol til blade-
ne eller til Tusarhivik, nævner
Moses Olsen.
En anden og lige så vigtig må-
de er at diskutere det i familien og
på arbejdspladsen.
— Alkoholmisbrug er vores al-
les ansvar, slutter Moses Olsen.
Dronning Ingrids Hospital
Lægesekretær
En stilling som lægesekretær ved Dronning Ingrids Hospi-
tal, lægeklinikken, ønskes besat pr. 01.05.1982 eller snarest
derefter.
For ikke-hjemmehørende sker aflønning i henhold til
overenskomst mellem Det offentlige Aftalenævn og HK og
for udsendte kontorfunktionærer. For hjemmehørende sker
aflønning i henhold til S.I.K. overenskomsten.
Yderligere oplysninger kan indhentes på telefon 2 11 01, lo-
kal 175.
Ansøgning mærket 18/82 indeholdende oplysninger om tidli-
gere beskæftigelse vedlagt kopi af eksamensbeviser, refe-
rencer m.v., indsendes snarest til:
Hospitalsinspektøren
Dronning Ingrids Hospital . Box 1001 . 3900 Godthåb
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersfnauvoK
6
Atuagagdliutit