Atuagagdliutit - 11.08.1982, Page 24

Helikopteri nutaaq
pitsaanerusunik
periarfissiivoq
Umiarsuami alapemaarsuutini helikopterertaaq Lynx siuliminiit
A louette-miit ajunngequteqamerujussuuvoq
Helikopterip Lyrvc-ip siulia Alouettegaluarpoq uumatut ittoq, sakkutuuM1
imarsiortunit ukiuni 20-ngajanni atugaasimasoq. Uani»Beskytteren«-ip aQua'
niitillugu assilineqarsimavoq.
Forgængeren til Lynx helikopteren var denne Alouette, der har tjent i søv&r'
net i omkring 20 år. Ger er den fotograferet på agterdækket af »Beskytteren«-
Fiskeriinspektionen ved Grønland
Ny helikopter giver
bedre muligheder
Kalaallit Nunaanni Sakkutooqar-
fiup umiarsuaani alapernaarsuuti-
ni helikopterit ingerlatsisuinut pe-
riarfissat immaqa oqinnerulin-
ngikkaluarlutik siornatigorniit
naammagisimaarnarnerulerput.
Tamatumunnga pissutaaginnar-
poq helikopteri nutaaq Lynx
Alouettetoqqamiit, aalisarnermik
alapernaarsuutinit tamanit ator-
neeruttumiit, sulissutigiuminarne-
ru jussuummat.
A/G’p Aalisartunut atugassiaata
premierløjtnant Ole Bækgaard Peter-
sen, helikopterinik »Hvidbjør-
nen«imi ingerlatsisartuusut pisortari-
saat, aammalu ulluinnarni sulinermi
helikopterimik nutaamik Lynx-imik
timmisartortartuusoq oqaloqatigisi-
mavaa.
Isuaniit aallartilluni helikopterip
nutaap taassuma pitsaaqutai assigiin-
ngitsut taagorneqarsinnaapput. Ta-
manut tunngatillugu pisoqqamut na-
leqqiutissagaanni atortulersuutai pit-
saanerusut paasinarpoq.
Isorartunerusoq
timmiffigisinnaavaa
Alouettetoqaq nal. akunnerini mar-
lunni 90 knob-ingajannik sukkassuse-
qarluni timmisinnaatillugu, nutaaq
annerpaamik 120 knob-inik sukkas-
suseqarluni (nal. ak. kilometerit 200
miss.) ingerlasinnaavoq. Orsussaasi-
vik nalinginnaasoq atorlugu nal.
akunnerini pingasuni timmisinnaa-
voq, immikkullu orsussaasiveqarluni
suli nal. akunnera ataasingajak ilan-
gullugu timmisinnaassuseqarluni.
Tamanna isumaqarpoq Lynx-ip
ujaasilluni timmiffigisinnaasaa iso-
rartunerujussuusoq Alouettemit tim-
miffiusinnaasumiit.
Radareqarpoq
Aalisarnermik alapernaarsuutit heli-
kopteriini radari nutaajuvoq, taa-
maapporlu aamma atortulersuutit al-
lat silarluttumi unnuakkullu timmi-
sinnaaneranut atortorissaarutaasunut
tunngatillugu.
— Radari alapemaarsuinitsinni
iluaqutigeqaarput, tassami kilisaat
helikopterip avataani tamani 25 milit
missiliorlugit ungasissusilimmiittoq
takusinnaagatsigu, Ole Bækgaard
Petersen oqarpoq.
Timmisinnaassutsit pitsanngoriaa-
taasa saniatigut aamma silarluttumi
minniarnissat pitsaanerupput. Umi-
arsuit alapernaarsuutit aquini heli-
kopterinut mittarfiit eqqaanni isu-
mannaallisaatit tamarmik pitsaane-
rujussuanngorsimapput, pitsaaqutit
annikikkaluartut ilagaat Lynx me-
reerluni »igeriussaa«sinnaanngim-
mat.
Tassami kaavittui palusinnaapput
taamalu helikopteri mittarfimmut
naqiguttarlugu sakkortungaatsiaqisu-
mik. Naak umiarsuaq helikopterip
mereerneratigut qanorluunniit aalati-
gissagaluarpat helikopteri aalariarsin-
naanngivittarpoq.
Sumiissutsimut naleqqersuut
pitsaalluinnartoq
Helikopterip suliassaasa pingaarner-
saat soorunami tassaavoq annaassini-
arneq, inuullu inuuneranik ulorianar-
torsiorneqartillugu, Ole Bækgaard
Petersenip oqaasii malillugit Lynx tu-
pinnarluinnartuuvoq.
Tassa radioqamerup tungaatigut
radionut atassuteqaatinut suugaluar-
tunulluunniit attaveqartussanngorlu-
gu atortulersugaavoq. Politiit oqalo-
qatigineqarsinnaapput aammalu
umiartortut VHF-kkoortumik radioi
nalinginnaasut aqqutigalugit oqalo-
qatiginnittoqarsinnaalluni.
Pitsaaqutit allat ilagaattaaq heli-
kopterip sumiissutsimut naleqqersui-
sinnaanera aallakaatitsissut suugalu-
artorluunniit malittaralugu. Soorlu
assersuutigalugu VHF-ikkut aalla-
kaatitsissutip kanal 16-iatigut aju-
toortumik oqaloqatiginninneqarpat,
tamatuma peqatigisaanik ajutoortup
tungaa naleqqersuut atorlugu nassaa-
rineqarsinnaavoq.
Misilinncqarnini iluatsilluarpaa
Naak Lynx helikopteri umiarsuami
aalisarnermik alapemaarsuutini nu-
taajugaluarluni misilinneqarnini ilu-
atsilluarpaa, taamaapporlu alaper-
naarsuinermut napparsimasunillu
angallassinernut tunngatillugu.
Napparsimasunik Kalaallit Nu-
naannissaaq angallassineqartarsima-
voq, tamakkulerinerilli amerlaner-
saat Savalimmiuni naammassineqar-
tarsimapput, helikopterip taamaat-
tup atugaaqqaarfigisaani.
— Tamatigungajak aalisarnermik
alapernaarsuutit ajunaarneqartillugu
imaluunniit qeqertani alimasissuniit-
tuni napparsimaruluttoqartillugu pe-
riarfissatuaasarpoq.
— Suliassat taamaattut amerlaqi-
sut naammassisareersimavagut, ta-
marmillu naammaginartumik pisarsi-
mapput, Ole Bækgaard Petersen
oqarpoq.
Soorunami inuup inuunera an-
naassaq aningaasanik nalilerneqar-
sinnaanngilaq, taamaakkaluartorli
helikopterit nutaat qanoq akeqarne-
rannut atavoq: Tupinnartuliap taas-
suma akia 14 millioner kruunit mis-
saanniippoq.
Tjansen som helikopterpilot på
Grenlands Kommandos inspektions-
skibe er måske ikke blevet lettere,
men den er nok noget mere tilfreds-
stillende nu end tidligere. Grunden er
den såre enkle, at de nye Lynx heli-
koptere er i stand til at udføre et bety-
deligt bedre stykke arbejde, end man
kunne klare med de gamle Alouetter,
der nu alle er udrangeret af fiskeriin-
spektionen.
AGs Fiskeriavis har talt med pre-
mierløjtnant Ole Bækgaard Petersen,
der er helikoptergruppeleder på in-
spektionsskibet »Hvidbjørnen«, og
som i den daglige tjeneste flyver den
nye Lynx helikopter.
Faktisk kan man begynde fra en
ende og remse den nye helikopters
forskellige fortrin op. I alle tilfælde
vil det vise sig, at udrustningen er be-
dre, end tilfældet var med de gamle.
Hvor den gamle Alouette kunne flyve
i to timer med en hastighed på godt
90 knob, har den nye en maksimal
hastighed på 120 knob (ca. 200 kilo-
meter i timen). Med standardtanke
kan den flyve i tre timer, og en ekstra
tank giver yderligere godt en times
flyvetid.
Det betyder, at området, som
Lynx’en kan beflyve inden for en ef-
tersøgning er betydeligt større, end
tilfældet var med Alouetten.
En radar er et nyt instrument i fiske-
riinspektionens helikoptere, og det
samme gælder de instrumenter, der
gør den egnet til flyvning i dårligt vejr
og om natten.
»Radaren har vi megen fornøjelse
af ved inspektionsopgaver, idet vi
kan se en trawler på en afstand af
omkring 25 mil på begge sider af heli-
kopteren«, siger Ole Bækgaard Pe-
tersen.
De bedrede flyveegenskaber er og-
så fulgt op af bedre landemuligheder
under hårdt vejr. Hele sikringssyste-
met omkring helikopterplatformen
på inspektionsskibenes agterdæk er
blevet væsentligt forbedret, og en lille
finesse ved Lynx’en gør, at den ikke
kan blive »kastet ud«, når den er la11'
det.
Den kan nemlig stille rotorbladene
omvendt, så de presser helikoptere0
ned mod platformen med en gansk
anselig vægt. Selv om skibet skulle
tage en voldsom overhaling umiddel'
bart efter helikopterlandingen, star
helikopteren altså urokkelig sikket
fast.
Avanceret pejlegrej
Helikopterens vigtigste opgave er na-
turligvis redningstjenesten, og når det
står menneskeliv på spil, er Lynx’en
efter Ole Bækgaard Petersens ord
helt fænomenal.
Den er således udstyret med radtf"
materiel til alle typer kommunikaU-
onsradioer. Der kan føres samtaler
med politiet og via den almindelig6
maritime VHF-radio.
Som en yderligere finesse kan hel1'
kopterens udstyr også gennemfor6
pejlinger efter en hvilken som hels
sender. Fører man således en samta16
med en havarist på for eksemp61
VHFens kanal 16, kan man samtid1®
finde den eksakte retning til havari"
sten med pejleapparatet.
Selv om Lynx helikopteren er ny P°
fiskeriinspektionens skibe, har den af
lerede bestået sin prøve, og det
der såvel inspektionsopgaver som Sj'
getransporter.
Der har været gennemført syg6-
transporter også i Grønland, me°
langt de fleste af denne type opga'j’1
er blevet løst på Færøerne, hvor heli-
kopteren først blev indsat.
»Tit og ofte er fiskeriinspektioner1
eneste mulighed, når der sker ulykker
eller kommer pludselig alvorlig syg'
dom på en af de afsides liggende øen
Vi har allerede klaret mange af dis-
se opgaver, og de er alle forløbet til-
fredsstillende« , siger Ole Bækgaam
Petersen.
Naturligvis kan man ikke må<e
reddede menneskeliv med penge’
men alligevel hører det med, hvad d'-
nye helikoptere koster: Omkring *
millioner kroner er prisen for vidun-
deret. P-
24 AULISARNERMIT/FISKERIAVIS