Atuagagdliutit - 22.09.1982, Blaðsíða 25

i
I
Nuna takusaqarfiginerujumavara. — Immaqa uteqqikkumaarpu-
nga, taava nuna takusaqarfigiumanerussavara Nuuginnaanngitsoq!
Taama oqarpoq Baha’i-isiortut ataqqinartortaasa i laat arnaq, Mada-
me Ruhiyyih Rabbani, sapaatip akunnerani kingullermi Nuummut ti-
keraarlunbi tikikkami. Madame Rabbanip nunat 137-it angallavige-
reersimavai, Kalaallit Nunaanniillu lslandimt ingerlaqqissalluni nam-
mineq timmisartuminik. Nuummi suliaasa ilagaat Baha’i-isiortut
Naalakkap qaqqaani illuutitaavat atoqqaartikkamiuk. Assilisimavar-
Put Madame Rabbanip Nuummut tikinnerani timmisartut mittarfian-
ni tikilluaqqusineq.
Jeg vil gerne se mere af landet. — Måske kommer jeg tilbage, og
så vil jeg gerne se mere af landet end blot Nuuk! Således sagde en af
de store kvinder inden for Baha’i-bevægelsen, Madame Ruhiyyih
Rabbani, da hun i sidste uge besøgte Nuuk. Madame Rabbani har
rejst gennem nu 137 lande, og fra Grønland fortsatte hun turen med
privatfly tit Island. I Nuuk var hun blandt andet med til indvielsen
af Baha’is nye hus på Inspektørbakken. Vort billede viser modtagel-
sen af Madame Rabbani, da hun ankom til lufthavnen i Nuuk.
(Foto: LIL)
tyskit kitdlit
kålagkersuissortåvinit
sima ilimagisavarput?
^kit kitdlit pisussutit pivdlugit ingerdlatsinerånut
l>lngåruteKalisangat{neKarpoK pingortitamik
‘kdlersuiniaKatigit partiat »Die Griinen«
5skit kitdlit Bonn-ime nålagker-
1^'ssoKatigive avigsarput, nalag-
°rsuinikutdlo aiaitsinåutut ta-
I armik isumat nåpertordlugo ku-
^'•'gissariaKåsångilaK EF-ime
alagauvflt aningaussarsiornikut
akigtunerssåt nålagkersuinikut
l“rpingmut itdlikarumårtOK.
tamåna Kalåtdlit-nunåmt issigalu-
.. ei'KarsarnartoKarsinauvoK måna
v!vdlugo: nålagkersuissut konservati-
s Ussut nunat sulivfigssuaKarnikut
jJ^rsimassorssungitsut pisussutåi-
g| Uniaitsunik umassuseicartunigdlo
^ 0rr>erdlueriatårnigssåt årdlerinarto-
g®rnerungmat avdlanut nalerieiutdlu-
sulilo encarsarnartOKarnerulisaoK

•gssame kingugdlerme pissutsit
W'simangmåssuk pisussutivta
g ^ssuseKartit iluaKutiginiarnerat
k UrnåssuteKardluinartoK Europa-
me sulivfigssuit niornutigssiagssa-
mingnik pissariaKartitsinerånut.
tamatumunga tungatitdlugo malu-
giniartariaKartuvoK tyskit socialde-
mokratit partiat ardlaleriarujugssuar-
dlune akerdliliniartarsimangmat nu-
nat ineriartorfiussut pisussutaisa ti-
goncarneKarnerånut, taimåitordle
nangåriarsimanane Kalåtdlit-nunåta
kitåta avatåne aulisarfeKarnigssamik
piumassaxamigssaminut.
mikit pingajuat
partit sorssungnerssup kingugdliup
kingorna Tysklandime kitdlerme ma-
lungnauteKardluarsimassut pingasu-
put. liberålit partiata mikissup FDP-
ip partérssuit mardluk angericati-
giginangajagtut pårdlakautdlugit nå-
lagkersuissoKatigissarsimavai, tåssa
CDU (konservativit ingmingnut tai-
gortut demokråtinik kristumiussu-
nik) kisalo SPD (socialdemokråtit,
Danmarkime Anker Jørgensenikunut
xanigtut). taimåitumigdlo OKartaria-
KarpoK ukiut kingugdlit 40-t inger-
dlaneråne partit mardluvit pårdla-
kautdlutik ingerdlatsissussarsima-
ssut.
ukiunile kingugdlerne Tyskland
kitdlerme atomip nukingata pimoru-
ssamik atorneKalersimanerata malig-
tigissånik parté avdla suniuteKartaler-
simavoK, tåssa »Die Griinen« (»Kor-
suit«), pingortitap igdlersorneKarnig-
ssånik ingmikut pingårtitsissut.
»K’orsuit« måna tikitdlugo tåkor-
dliutarsimåput tyskit kitdlit partivine
angnerpåmik akerdlilersuisimassutut
pingortitap pisussutai erKarsautigalu-
git nunasiaKarniartutut pissusilersor-
tarnermut.
taimåitumigdlo Kalåtdlit-nunåne
najugaKartugut neriuteKåsaguvta ty-
skit inatsissartuine isumaKatitårtusa-
ssugut, tauva neriutigissariaKåsavar-
put konservativit liberålitdlo nålag-
kersuissungungitsusassut. kisiånile
inatsissartunut tcinersinikut tamåna
aulajangerniarneKalerpat uvagut piv-
dluta neriutigissariaicåsavarput
»K’orsuit« sapingisamik amerdlasut
ilaussortångusassut.
pissutigssaKardluardlune OKautigi-
neKartarpoK »K’orsuit« tåssaussut
tyskit nålagkersuinikut ingerdlatsine-
råne »nukit pingajuat«.
»K’orsuit« nålagkersuissungornig-
ssamingnut periarfigssaKångitdlat,
kisiånile parté mikissoK tåuna periar-
figssaKarpoK nålagkersuissungortitsi-
nialernerme ardlånut aulajangi-
ssungornigssaminut.
pisutsit uvdlumikutut ltitdlugit å-
ma Kalåtdlit-nunånut pingåruteKar-
poK partimit tåssånga ikingutigssar-
siornigssaK, nunane ineriartortune pi-
sussutit pivdlugit tyskit ingerdlatsine-
rat ilorråp tungånut sunerniarneKar-
niåsangmat.
Hvad kan vi vente
af en ny regering
i Vesttyskland
Miljøpartiet »De Grønne« kan forventes at få betydning på
den vesttyske ressourcepolitik
Den vesttyske regeringskoalition i
Bonn er gået i opløsning, og efter
alle politiske observatørers mening
er der næppe tvivl om, at EFs do-
minerende nation på det økonomi-
ske plan vil opleve et skred til høj-
re.
For et land som Grønland kan det-
te nok give anledning til betænkelig-
hed ud fra en betragtning om, at en
konservativ regering vil være endnu
mere tilbøjelig til at drive rovdrift på
udviklingsområders levende og ikke-
levende ressourcer.
Betænkeligheden bliver så meget
desto større, som den sidste udvikling
jo har vist, at vore levende ressour-
cers udnyttelse i kraft af EF-med-
lemsskabet er blevet knyttet uløseligt
sammen med råstofbehovet i den eu-
ropæiske industri.
Det er i denne forbindelse værd at
bemærke, at det tyske socialdemo-
krati gang på gang har vendt sig mod
industrilandenes udnyttelse af udvik-
lingslandenes råstofreserver, men at
man altså ikke så sig for god til at
gennemtrumfe kravet om fiskeret ved
Vestgrønland.
Den tredje kraft
Det er tre partier, der stort set har
gjort sig gældende i tysk politik siden
anden verdenskrig. Koalitioner, hvor
det lille liberale parti har svinget mel-
lem de to næsten lige store »storparti-
er«, CDU, der er de kristelige demo-
krater, og SPD, der er socialdemo-
kraterne, har imidlertid medført, at
man næsten kan tale om et to-parti-
system.
En ny og tredje kraft i tysk politik,
miljøpartiet »De Grønne«, har imid-
lertid gjort sig gældende, siden tys-
kerne for alvor tog fat på at udbygge
atomkraften i landet.
»De Grønne« har hidtil været det
vesttyske parti, der på mest overbevi-
sende måde har forsøgt at imødegå
kolonialistiske og imperialistiske ten-
denser på for eksempel råstofområ-
det.
Hvis vi i Grønland altså skal gøre
os håb om at få forbundsfæller i det
tyske parlament, må vort håb gå ud
på, at det ikke lykkes konservative og
liberale at danne regering uden valg.
Og kommer det til et valg, må vi
for vores egen skyld håbe på, at der
kommer så mange »grønne« ind i det
nye parlament som muligt.
Det er ikke uden grund, at »De
Grønne« er blevet kaldt »Den tredje
kraft« i tysk politik.
Der er ingen chance for, at »De
Grønne« kommer i regering, men del
er muligt, at det endnu forholdsvist
lille parti kan komme til at være en
slags tungen på vægtskålen.
1 den situation må del være vigtigt
— også for Grønland — at sikre sig
venner i delte parti og dermed en for
vort land gunstig påvirkning af den
vesttyske politik over for naturres-
sourcerne i udviklingsområder, p.
GRØN LANDSPOSTEN
ATUAGAGDUUT1T
25