Atuagagdliutit - 29.12.1982, Side 12

— Kalaallit Nunaata
anisippatigut aalisar-
nerput seqitassaaq!
Tyskit avataani aalisarnerat millineroqqissinnaanngilaq —
Ilaannaat taama isumaqarput
— Kilisuulivul Kalaallit Nunaata
cqqaani aalisarsinnaajunnaarsi-
taagaluarpata, aalisarnerput ta-
martni seqitassagaluarpoq. Ta-
makku pissutigalugit lyskil Kitaa-
ta avataani aalisarfinnaaqalerniar-
saripput. Aalisarncrinut tunngas-
suteqartut tamarmik (aamatut isu-
— Hvis vore trawlere udelukkes
fra at fiske ved Grønland, bryder
hele vort fiskeri sammen. I denne
påstand ligger nøglen til de hård-
nakkede tyske forsøg på at genska-
be historiske rettigheder for fiskeri
efter torsk ved Vestgronland. Gan-
ske vist er det en påstand, som ikke
deles af alle med indsigt i fiskeri-
forhold, nen det er det argument,
der såvel fra politisk hold som fra
fiskernes og fiskeindustriens sam-
menslutninger føres i marken for
tyske lorskekvoter ved Vestgrøn-
land.
Den oceangående tyske fiskerflåde
har faktisk været ude for en »krym-
peproces« gennem de sidste syv-otte
år, og antallet af skibe er nu nede på
27.
Grunden har været, at fiskeri ved
tredjelandskyster er blevet stadig van-
skeligere, og et efter et har skibene
måttet sælges eller lægges op. Mellem
30 og 40 skibe er det, der gennem det
sidste årti har måttet lide denne
skæbne. De sidste — hidtil — er to
gamle kendinge fra grønlandske far-
vande, nemlig »Heidelberg« og »Tii-
bingen«. De er solgt til en ameri-
kansk reder i Washington D.C., som
imidlertid har problemer med den
sidste del af financieringen.
Resultatet er, at de to skibe nu lig-
ger og ruster ved kajen i Cuxhaven
under navnene »Odin« og »Thor«.
30.000 beskæftigede
Tæller man alle beskæftigede sam-
men, som på en eller anden måde
henter hovedparten af deres ind-
komst fra fisk, kommer man i For-
bundsrepublikken op på et tal om-
kring 30.000. Det er disse arbejds-
pladser, der efter politikernes mening
afhænger af torskekvoter ved Grøn-
land.
— Vi er skrumpet ind til en størrel-
se, der faktisk ikke kan blive mindre,
siger dr. Karl-Heinz Feilhauer, der er
maqanngikkaluarput, isummalli
taamaattut naalakkersuinermik
suliaqartunit piinnaratik aammali
aalisartunit aalisakkanillu nioqqu-
tissiortunit Kitaata avataani saa-
rullinniarnermut tunngatillugit
saqqunimiunncqartarput.
Tyskit aalisariutaat avataasiutit u-
forretningsfører i Forbundet af Høj-
sørederier. Forbundet har til huse i
Bremerhaven, der sammen med Cux-
haven er det største marked for fisk i
Vesttyskland.
— Bliver antallet af trawlere min-
dre, er der ikke mere arbejde nok til
vodbinderierne, skibselektronikfir-
maerne og skibsprovianteringsvirk-
somhederne. — Der kommer i givet
fald heller ikke råvarer nok til fiske-
industrien, og resultatet vil være, at
det hele bryder sammen.
— Det betyder, at også kutterflå-
den, der fisker i de kystnære områder
i Østersøen og Den tyske Bugt, vil
komme til at stå uden de nødvendige
faciliteter.
Koncernernes skyld
Der er stor enighed i tyske kredse om,
at problematikken faktisk er, som det
her er skildret, men der er ikke enig-
hed om, hvorvidt situationen kunne
have været anderledes.
Mange — for det meste erhvervs-
folk, som ønsker at være anonyme
— mener, at det er de store koncer-
ner, der er skyld i det tyske fiskeris
misere.
Koncernen Unilever indtager en
fremtrædende position i det tyske fi-
skeri, når talen er om oceangående
fartøjer. Det samme gælder den ty-
ske koncern Oetker, der oprindeligt
startede som et firma, der handlede
med bagepulver og budding. Endeligt
er et stort kaffefirma med blandt re-
derierne, ligesom læger og tandlæger
har lavet et rent afskrivningsrederi.
— Det er koncernerne, der har
ødelagt forretningen, siger en sådan
anonym kilde til AG. Et mellemstort
foretagende kan overleve, at persona-
let på reduceres fra for eksempel 50
til 25, men en koncern er ikke interes-
seret i at reducere fra 5.000 til 2,500
medarbejdere. Så forsvinder nemlig
profitten, og koncernens interesse
fordufter ligeledes. p.
kiut 7—8-it kingulliit ingerlaneranni
ikiliartuaartariaqarsimapput, umiar-
suillu maanna 27-iinnaapput.
Tamatumunnga pissutaavoq nu-
nani allani aalisarniarnerup ajorna-
kusooraluttuinnarsimanera, umiar-
suillu ataasiakkaarlutik unitsiinnarta-
riaqalersarsimanerat. Ukiut qulit ki-
ngulliit ingerlaneranni umiarsuit 30—
40-it uniinnartariaqarsimapput.
Manna tikillugu kingulliugallartut
tassaapput Kalaallit Nunaatta imar-
taani naluneqanngilluartut »Heidel-
berg« aamma »Tibingen«. Taakku
Washington D.C.-mi umiarsuaati-
limmut tunineqarsimapput, taassu-
malli akiligassat sinnerinik akiliiniar-
nini ajornartorsiutigisimavaa.
Tamatuma kinguneraa umiarsuit
marluk taakku Cuxhavenip umiar-
sualiviani manngertornersiinnalersi-
mammata »Odin«-imik »Thor«-imil-
lu ateqarlutik.
30.000-it sulisorineqarput
Forbundreplublikkimi inuit aalisar-
neq tunngavigalugu inuutissarsiute-
qartut tamarmik katillutik 30.000 kr-
it missaanniipput. Suliffeqarfinnut
tamakkununnga naalakkersuisut Ka-
laallit Nunaata eqqaani saarullittassa-
nik pissarsisinnaanerat apeqqutaaso-
rujussuuvoq.
— Millileringaaratta akilersinnaas-
suseq eqqarsaatigissagutsigu millile-
reqqeriarfeerutingajassimavugut dr.
Karl Heinz Feilhauer, Forbundip a-
vataasiutinik aalisariutileqatigiiffiani
aningaaserisuusoq oqarpoq. For-
bundi Bremerhavenimi illutaqarpoq,
taannalu Vuxhaven aapparalugu
Tysklandimi Killermi aalisakkanik
nioqqutissiorfiunerpaavoq.
— Kilisaatit ikilissappata, qalor-
sualiortut, umiarsuit elektronikkiinik
sulisut umiarsuarnillu nerisassatigut
pilersuisartut naammattunik sulias-
saarutissapput. — Taamaassappallu-
mi aalisakkanik suliffissuit naam-
mattunik suliassaarutissapput, tama-
tumalu kingunerissavaa suut tamar-
mik seqitattoornerat.
— Tamatumattaaq kingunerissa-
vaa kutterit, sinerissap qanittuani
Østersømi Den tyske Bugtimilu aali-
sartut naammattumik sulissunnissaa-
runnerat.
Suliffissuaatilissuit pisuupput
Tyskit akornanni isumaqatigiissutigi-
neqarluinnarpoq, pissutsit siuliini o-
qaatigineqartutut ittut, isumaqati-
giinngissutaavorli pissutsit allaaneru-
sinnaasimagaluannginnersut.
Amerlasuut — pingaartumik tas-
saasut inuutissarsiortut, ilisaritikku-
sunngitsut — isumaqarput, tyskit aa-
lisarnerata ajornartorsiorneranut su-
liffissuaatilissuit pisuusut.
Tyskit avataani aalisarnerat eqqaa-
neqaraangat eqqaaneqaqqaartartoq
tassa ingerlatseqatigiiffissuaq Unile-
ver. Taamaapportaaq tyskit suliffis-
suaataat Oeker, pullassaatissaliorfiul-
luni issortitsassaliorfiullunilu, aallar-
tissimasoq. Taamaattuuvortaaq kaf-
feerniarfissuaq, ammalu nakorsat ki-
gutillu nakorsaat umiarsuarnik ava-
taani aalisariutinik piginnittunut i-
laapput.
— Suliffissuaatilissuit aalisarnerup
imminut akilersinnaajunnaarneranut
pisuupput, aterminik taaseqqusin-
ngitsoq taama AGmut oqarpoq. Su-
liffeqarfik aakajaaq ingerlaqqissin-
naassaaq sulisuni soorlu assersuutiga-
lugu 50-iniit 25-inut ikiligunigit, sulif-
feqarfisuilli sulisutik 5.000-iniit
2.500-inut ikiliumasanngilaat, taa-
maalippammi ingerlataat anginermit
imminnut akilersinnaajunnaassap-
put, taavalu suliffisuaatilissuit soquti-
ginnigunnaassapput.
Ruger M-14, halvaut. 223 R.
95 cm lang, 3 kg,
5-skuds mag.sort.................kr. 3.450,-
Rustfri stål.....................kr. 3.750,-
Garand M1, halvaut. 30-06,
fin stand........................kr. 1.850,-
Svensk Mauser,
6,5 x 55, som ny................kr. 640,-
.3006 overskudsammunition, 1080 stk. i
trækss. kr. 1,80 stk. + fragt, å conto kr. 500
for hurtig levering.
Aimpoint elektronisk sigtemiddel ideelt til
bevægelige mål.
Standart montage............kr. 1.280,-
Jagtbuer og tilbehør i stort udvalg.
Jagtknive, stort udvalg i Puma, Buck, Ger-
ber, Smith & Wesson, Browning, Kershaw,
Western og Schrade.
ARMS GALLERY,
Nybrogade 26, 1203Kbh.K.
Åbent: 10-17.30.
Tlf. 01-11 83 38/ 15 83 38.
FOTO
og
SMALFILM
Fotoudstyr køber man med stor
fordel hos os! Du sparer let 20-
40 % på splinternyt udstyr. For-
lang fotokatalog med prisliste
— eller lad os give et tilbud på
netop det du søger. VI HAR
ALT! Fotoarbejde: KUN 1. klas-
ses arbejde i farve eller
sort/hvid fra bedste laboratori-
er, stor prisreduktion og gratis
forsendelsesmateriale!
Chr. Richardt Vs
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
.. eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
— Svigter Grønland,
bryder hele vort
fiskeri sammen!
Det tyske oceangående fiskeri kan ikke »krympes« mere — En
mening, som ikke alle deler
12
ATUAGAGDLIUTIT