Atuagagdliutit - 29.12.1982, Side 13

upernåro aprilip 12-iåne inatsissar-
tunut KinersinigssaK erKarsautiga-
lugo mamardlineK auldlartipoK.
agdlagaa KavdlunåtoK kikunit ag-
dlagauncranik nalunartoK inger-
dlaterKeKåtårneKalersimavoK, i-
marissaisigutdlc nalunångilaK nå-
lagkersuinikut akerdlerissanut mi-
tagdliutit KinerKusårnigssame atu-
savdlugit tunuarsimaortoKarna-
viångilaK.
agdlagkamik agdlagtOK (imalunTt
agdlagtut?) erssendgsumik partimut
Atåssumut igdlersuissussoK mitag-
dlerpalugtumik nalunaeruteKarpoK
nåpåussuaK nutåK Kalåtdlit-nunåne
pingorsimanerardlugo. agdlagtup ta-
måna åssersupå »tuberkulosemut a-
milårnartumut«, KangatsiaK nunavti-
ne atugaoicissumut. kisiånile tåssau-
nerarpå »tarnikut nåpaut nutåK Siu-
mut-syndrom-imik taineKartartOK«.
taimagoK taineKartarpoK nåpaut iv-
na Kalåtdlit-nunåne ingassangnerpå-
mik malungniusimangmat.
-nåpautip« malungniutigissartagai
Kavdlunåtut agdlagdluagaoKissumik
erKartorneKarput, asululunlme ag-
dlagtOK nakorsat taigueriausiånik ili-
simassaKåkuIoKalune. nåpautip ma-
lungniutigissartagai ilåtigut måkune-
rarpai: kukussumik isumaKarneK, ta-
korruissarnerdlunit, ingminut angisu-
tinerssuaK kisalo piviussorsiortumik
erKarsarsinaujungnaerneK!
piniartut aulisartutdlo
tunitdlagåuput
agdlagkame OKautigineKarpoK Siu-
mut-syndrome »Kalåtdlit-nunånut
erKuneKarsimasorinartOK kalåtdlinut
inusugtunit sisamanit. tåuko 1960-
ikune Danmarkime iliniarfigssuarne
såmigdliuniarfiussune atuarsimåput.
iliniarfigssuarne tåukunane kalåtdlit
inusugtut nåpitaKarput iliniartunik
Kavdlunånik. sunauvfalo tåuko nå-
pautip tunitdlangnartup najorai, tå-
ssame nåpautip malungniutigissarta-
gaisa sujugdliat atulerérsimangmå-
ssuk: kalåtdlinik naKisimaneKartunik
takorruineK«.
»inusugtut sisamat Kalåtdlit-nunå-
nut angerdlarmata malungnarsivoK
kalåtdlit, pingårtumik inusugtut, nå-
påumut tamatumunga akiussutigssa-
Kångingajavigsut, nåpautdlo erninaK
En smædekampagne forud for
landstingsvalget 12. april 1983 er
nu i gang. Et anonymt, danskspro-
get kædebrev er sat i cirkulation.
Og efter brevets indhold at døm-
me, vil der i den forestående valg-
kamp ikke blive sparet på midler
til at rakke ned på politiske mod-
standere.
Kædebrev-skribenten (-skribenter-
ne?), der har en klart sympati for
Atåssut-partiet, meddeler sarkastisk,
at en ny folkesygdom er opstået i
Grønland. Skribenten sammenligner
den med »den frygtelige tuberkulose«
i sin tid, men oplyser, at det drejer sig
om »et nyt psykiatrisk sygdoms-
kompleks, kaldet Siumut-syndromet,
idet sygdommens alvorligste udbrud
er lokaliseret i Grønland«.
Den velformulerende skribent be-
skriver »sygdommens« symptomer
med en terminologi, der anvendes af
personer, der har kendskab til lægevi-
denskab. Symptomerne beskrives
Issittut imartaasa
illersomeqamissaat
Qallunaat Nordisk Rådimi ilaasor-
taatitaasa ilaat sisamat, folketingimi
ilaasortat Margrethe Auken (SF), Ot-
to Steenholdt (Atassut) aamma Bern-
hard Tastesen (S) Savalimmiullu lag-
tingianni siulittaasoq Jogvan Sund-
stein (Fkfl) siunnersuuteqarsimapput,
Nordisk Råd aalajangiussaqassasoq
nunani avannarlerni naalakkersuisu-
nut inassuteqaatissamik issittut imar-
taasa illersorneqarnissaannut sulinia-
qataaneroqqullugit.
Taamatut suliniuteqarnermut tun-
ngaviuvoq naluneqanngitsutut Ka-
laallit Nunaanni eqqissiunnaarutigi-
neqarsimammat, Canadamiut Arctic
Pilot Projektimik (APP) taaneqartu-
mik pilersaarusiorsimanerat. Siun-
nersuuteqartut neriuutigaat siunner-
suutertik oqaluuserineqareerumaar-
toq februarimi Nordisk Rådip 31-is-
saanik Oslo mi katersuunnissaani.
kigssaviarssuk
inugpalårtoK
sulissartut KeKertarssuatsiårmiut Ka-
ngerdluarssugssup erKåne pissarisi-
mavåt kigssaviarssuk erKumikajåK.
siaruarpoK åma piniartunut aulisar-
tunutdlo«.
»avatånit angnertumik ikiorserne-
KarnigssaK pissariaKavigpoK, sordlu-
me taimane ’50-ikune ’60-ikunilo tu-
berkulose armlårnartOK Kalåtdlit-nu-
nåne akiorneKarsimassoK. isumaliu-
tigineKarpoK angatdlat pitsaussoK
»Atåssut« angalaortineKåsassoK nå-
pautip akiorniarneKarnerane«, ag-
dlagkame mitagdliunre ilåtigut taima
agdlagsimassoKarpoK. s.
blandt andet som vrangforestillinger,
hallucinationer og storhedsvanvid
samt svigtende realitetssans!
Fangere og fiskere smittet
I kædebrevet anføres, at Siumut-syn-
dromet »menes oprindelig indført til
Grønland af 4 unge grønlændere,
som i 1960erne frekventerede ven-
stredrejede højere læreanstalter i
Danmark. På disse læreanstalter
mødte de unge grønlændere danske
studerende, der viste sig at være syg-
dommens første fase med imperiali-
stiske hallucinationer om undertrykte
grønlændere«.
»Man må absolut have hjælp ude-
fra til iværksættelse af en storstilet
indsats, som da man i halvtresserne
og tresserne bekæmpede den frygllige
tuberkulose i Grønland. Man påtæn-
ker at indsætte det gode rejsefartøj
»Atåssut« i sygdomsbekæmpelsen«,
hedder det blandt andet i det sarkasti-
ske kædebrev. 5.
kigssaviarssuk utoiKatdlak Kerner-
tunik milalik angatdlatip nåparutåta
nuanut misimavoK. angatdlatip inui-
sa imunga issigingnårpåt tupigalugo,
tåssame nujuipasigdluinarmat inuv-
dlo OKalungneratut nipilingmik nipi-
liordlune. singernerata igdluanut ner-
nguneKarsimavoK uligssuamineK
augpalugtOK, tåussumalo Kåvatigut
aKuteralåp slangiata tavsia, agdlu-
naussaminermik nylonimik tungujor-
tumik méterip agfå migssiliordlugo
takitigissumik pitugsivfigineKarsima-
SSOK.
kigssaviarssuk ivna imaKa uvfa tå-
maissaK. tåssame inuit akornånTsi-
manera KularnartoKångivigpoK, åma
kina inungitsoK aKuteralåp slangiata
tavsianik ikussisinaungmat! angat-
dlatip inugtaisa kigssaviarssuk aut-
dlaisimavåt, taimailioramigdle per-
Kigsimiput, imaKame uvfa soKutigi-
nartunik påsissutigssartalitsiarssu-
aK. . . s
»Fischereinschutzschiff« nutaaq. Tyskil umiarssuaat aalisarlunut
napparsimmaviit Kalaallit Nunaata eqqaaniittartut, maanna nutaamik
ineqqammersumik ilapput, taanalu suleqalitta qanittukkut Cuxhaveni-
miinnermi assilisimavaa. Umiarsuaq nutaaq, »Seefalke«-mik atserne-
qarsimasoq, »Meerkatze« »Fridtjoff«-i/u, nunatta eqqaani naluneqan-
ngereersut, ilagalugit angalallissaaq. Nutaartaavorli »Seefalke« qaami-
gut helikopierinut mittarfeqarmat. Taainaalilluni umiarsuaq napparsi-
masunik angallassinissamut suli piukkunnarnerulerpoq, aammalu siku-
nik alapemaarsuinennul atorneqarsinnaalluni. Umiarsuaq naalagaaf-
fiup aningaasaliineratigut sananeqarsimavoq, sanaarlu nammineq ty-
skit umiarsuaiiornerarmut ajornartorsioqisumut ikiorsiiniutaalluni.
Nyt »Fishereischutzschiff«. De tyske hospitalsskibe, som opererer
blandt andet ved Grønland, bliver nu suppleret med en nybygning,
der netop er blevet færdig, og som vor medarbejder havde lejlighed
til at fotografere under et ophold i Cuxhaven. Det nye skib, der er
døbt »Seefalke«, skal indsættes sammen med »Meerkatze« og
»Fridtjoff«, som er gamle kendinge fra grønlandske farvande. Som
noget nyt vil man imidlertid se, at »Seefalke« har landingsdæk for
helikoptere. Det betyder, at der bliver bedre muligheder for syge-
transport, ligesom skibet vil kunne gennemføre egen isrekogniscering.
Skibet er bygget for statslige midler, og selve byggeriet skal ses i lyset
af et støtteprogram for den hårdt ramte tyske værtsindustri.
mamarcUiydlune
KinerKusårutit
tåkussufinaKaut
agdlagkame Kavdlunåtume IngerdlaterKeKåtågagssiame Siumut
naligitmeKartoK »tuberkulosemut amtlårnartumut«
Valgkampen indledt
med smædekampagne
Et dansksproget kædebrev sidestiller Siumut-partiet med »den
frygtelige tuberkulose«
AXUAGAGDLIUTIX 13