Atuagagdliutit - 29.12.1982, Qupperneq 16

GRØN LANDSPOSTEN
Qanorikkaluarpal- Et godt år -
luunniit - ukioq trods alt
pitsaasoq!
P.M.P. Ukioq 1982 aallartikkatsigu allaaserisat pingaarnersaanni aaq-
qissuisorput ilaatigut allappoq, 1982 ukiuujumaartoq pissanganartoq.
Tamannalu siulittuinerusimavoq, annilaarnaannangajattumilluunniit
eqquuttoq. Pissanganermi ilaatigut ima sakkortutigisarsimavoq, allaat
amiilaarnangajattarsimalluni.
1982-ili — suut tamaasa eqqarsaatigalugit — ukiuunerartariaqarat-
sigu pissutaavoq. Namminersornerulernerup ukiuni siullerni oqartus-
saaqatigiiffiusumik ingerlatsineq erseqqissumik ineriartortinneqarsi-
mammat. Naalakkersuinermik suliaqartuvut naalakkersuinikkut su-
ngiussineruliinnarsimanngillat. Ajornartorsiutilli annertuut, ilaatigut
EF pillugu aalajangiiniarnikkut saqqummerartut, periarfississimavaa-
tigut naalakkersuisunik illuatungiliuttunillu paasiniaaqqissaarnissatsin-
nut. Qularutissaanngilluinnarpoq, EF pillugu oqallinneq inerisaataasi-
masoq pingaaruteqartoq, qinersisartunik periarfissiisoq inatsisartuni il-
luatungeriinnik nalilersueqqissaarnissamut.
Aammali ajornartorsiuterpassuaqarpoq, iluarsineqanngitsunik. Ta-
makkualu malunnarnersarigunarpaat imigassamik ajornartorsiut,
minneruleriarsimanngitsoq, pointilersuilluni killilersuinerup 1982-imi
atorunnaarsitaanerata kingorna.
Ajornartorsiut tamanna atuinerup pissusissamisuuleriartornerati-
gut, imaluunniit naalakkersuinikkut akuliuteqqittoqarneratigut aaq-
qinneqassanersoq, apeqqutit 1983-imi pissanganarumaartut ilagaat.
Nassuerutigisariaqarparpummi imigassaq ullumikkut tassaasoq nu-
nap matumap pingortitami isumalluutaasa pingaarnersaannik — tas-
salu inunnik namminernik — navianartorsiortitsisut annersaat.
Imigassaq, EFi dronningillu tikeraarnera taareeriarutsigik 1982-imi
pisimasut pingaarnersaat taasimassavavut, dronningi 1983-imi tike-
raartigeqqeriissagunanngilarput, imigassarli EFilu ullormut oqaluuse-
risassarpassuarni ilaasarumaarput. Taakkununngalu marlunnut ilan-
nguteriarutsigu inatsisartunut qinersinissaq, taava kukkuvallaassagu-
nanngilagut oqarutta, 1983-imi piumaartut pingaarnerit ilusilikanne-
reerivut.
AG saqqummeqqippat, 1983-inngoreersimassaaq, taamaattumik
piffissaq manna atorlugu atuartartuvut pisisartullu ukiortaarsiorluar-
nissaannik kissaakkumavavut.
Ukiummi nikinnerat tassaasarpoq, siunissamut qinerfiuinnarani
aammattaaq pereersimasunik naliliiniarfiusoq.
Atuartartutsinnut ukiortaami tunissutiginiagarput quppernemi tul-
liuttuniippoq, tassani nunami maani pisimasut malunnaateqarnersaasa
ilaat assilianngorlugit saqqummersinniarsimagatsigik.
Nuannissarluarisi — Ukiortaarsiorluarisi!
P.M.P. Da vi på AG tog hul på året 1982, skete det blandt andet med
en leder, hvor vores redaktør forudsagde, at 1982 ville blive et spæn-
dende år. Det viste sig at være en spådom, som blev indfriet i næsten
uhyggelig grad. For af og til har spændingen faktisk været så intens, at
den har bevæget sig i uhyggens grænseland.
Når 1982 — alt i alt — alligevel må siges at have været et godt år,
hænger dette sammen med de tydelige demokratiske modningsproces-
ser, der har kunnet iagttages i Hjemmestyrets barndomsår. Vore politi-
kere er ikke blot blevet scenevante på Landstingsarenaen. De alvorlige
problemer, der tårnede sig op i forbindelse med blandt andet afgørel-
sen om EF, har givet os lejlighed til at føle såvel Landsstyre som oppo-
sition på tænderne. Ingen tvivl om, at netop EF-debatten var en vigtig
modningsproces, som giver vælgerne grund til at fordele adskillige
plusser i de politiske karakterbøger på begge sider af Landstingets
bord.
Men der er også mange problemer, som ikke er blevet løst. Det mest
fremtrædende er jo nok spiritusproblemet, som i hvert fald ikke blev
mindre, efter at vi i 1982 oplevede at komme af med pointrationerin-
gen.
Om denne svøbe afskaffer sig selv ved at forbruget finder et natur-
ligt leje, eller om der atter skal politiske indgreb til, er sikkert et af de
spørgsmål, som også kommer til at gøre 1983 spændende.
For vi må erkende, at spiritussen i øjeblikket er en trussel mod den
allervigtigste af landets naturgivne ressourcer — nemlig mod selve
mennesket.
Når spiritus, EF og dronningebesøg er nævnt, har vi vel nok taget
toppen af 1982. Dronningen får vi næppe fornøjelsen af at hilse på
igen allerede i 1983, men spiritus og EF vil fortsat stå på en mængde
dagsordener. Føjer man til disse to ting et landstingsvalg, er det nok ik-
ke helt forkert at gå ud fra, at vi har en grovskitse over de store begi-
venheder i 1983.
Næste gang AG kommer på gaden, skriver vi allerede 1983, og der-
for vil vi også benytte denne lejlighed til at ønske vore læsere og kun-
der et godt nytår.
Årsskiftet er jo det tidspunkt, hvor man, ud over at vove et kig ind i
fremtiden, også dvæler ved det forgangne.
Vores nytårsgave til læserne i denne forbindelse er de kommende si-
der, hvor vi har søgt at stykke billedreportager sammen om nogle af de
mere markante begivenheder her i landet.
God fornøjelse — Godt Nytår!
AG-ip normuani uani ukioq
qaangiuttoq eqqaaniarparput
nuannaarutigaarpu/lu atuar-
tartuvut aasalertarneranut eq-
qaasutissaqartissinnaagatsi-
gik, tassami 1982-imissaaq
taamaattoqarsimammat, na-
ak tamanna maannakkorpiaq
ungasissorsuarmiittutut misin-
naraluartoq. Lillian Petersen,
Nuummeersoq, saqqaata assi-
liartaanik, ukiup issileruttor-
nerani qamuuna anniallanna-
laanngitsuunngitsumik, assilii-
suuvoq. Asseq Nuup eqqaani
Kanassuni assilisaavoq.
I denne udgave af AG min-
des vi det år, der gik, og vi
er glade for også at kunne
give vore læsere lejlighed til
at mindes noget af den for-
årsstemning, der vitterligt var
i 1982, men som i øjeblikket
nok kan synes ret så fjern.
Det er Lillian Petersen,
Nuuk, der har stået for forsi-
debilledet, som nok kan få
det til at gibbe i en vinter-
forfrossen sjæl. Motivet
fandt hun i Kanassut ved
Nuuk.
16
ATUAGAGDLIUT1T