Atuagagdliutit - 29.12.1982, Qupperneq 20

Gennem tåge og storis, med fly,
helikopter og kongeskib gik det,
og selv om vejr- og andre guder ik-
ke altid kronede det blå blods be-
stræbelser med lige stort held. er
der ingen tvivl om, at 1000-års
festlighederne for Erik den Kodes
landnam i Sydgronland førte ople-
velser med sig, som de fleste af os
aldrig vil glemme.
Danmarks dronning, Norges kon-
ge, Islands præsident, Canadas gene-
ralguvernør og Grønlands landsstyre-
formand som vært var — suppleret
af prins Henrik og prinserne Joachim
og Frederik samt Norges kronprin-
sesse, Sonja, det alenlange opbud af
kronede hoveder og statschefer ved
festlighederne.
Godt nok så vidt, men de store op-
levelser for vort lands befolkning
startede allerede inden festlighederne,
og de fortsatte, længe efter at Qaqor-
toqs borgmester, Henrik Lund, hav-
de sat punktum for vikinge-celebre-
ringerne.
Forinden havde kongefamilien
nemlig været i Tasiilaq, og efter
Sydgrønland fortsatte de nordover,
helt til Thule, og faktisk var det kun
Paamiut, der blev snydt for det roya-
le besøg. Synd, men retfærdigheden
syntes at udlignes i den anden ende.
Her fik Upernavik sit kongelige be-
søg, som byen var blevet snydt for,
da kongefamilien sidst var i landet.
Morder eller hædersmand, ligegyl-
digt hvordan man vælger at anskue
Erik Rauda, så var han den, der
knyttede båndet mellem Europa og
Grønland. Det var denne uforfærde-
de sømand, der blev mindet, da dron-
ning Margrethe i Qaqortoq-Hallen,
iført grønlandsk nationaldragt, holdt
følgende tale. Og lad så forøvrigl de
mange dejlige billeder tale deres eget
sprog om besøget, som trods Erik
Sisimiormiut kunngikkormiunik utaqqisut.
Der ventes på de kongelige i Sisimiut.
Uforglemmelige dage
ved 1000-års festen
Danmarks dronning, Norge konge, Islands præsident, Canadas
generalguvenør og Grønlands landsstyreformand sikrede
grønlandsrekord i statsoverhoveder og kronede hoveder i 1982
den Røde i de Heste af vore erindrin-
ger står som den gang, da hele konge-
familien for første gang var i Grøn-
land.
Dronningen sagde:
»For de fleste er Grønland en ople-
velse. For min mand og mig er et be-
søg i Grønland en særlig oplevelse det
pågældende år. Det var derfor med
stor glæde, vi har modtaget indbydel-
se i år. Vi har glædet os til at opleve
et tusindår med Grønlands befolk-
ning, kong Olav af Norge, kronprin-
sesse Sonja, Islands præsident Vigdis
Finnbogadottir og generalguvernør
Ed Schreyer.
Den vigtigste begivenhed i Grøn-
land er indførelsen af Hjemmestyret.
Det er en milepæl i Grønlands histo-
rie, som udtrykker den samhørighed,
der er forankret i gensidig tillid.
Grønlands historie er historien om
et folk, som gennem en besværlig rej-
se i arktiske egne slog sig ned i dette
smukke land, Menneskenes Land.
Dette land og Norden har nu haft
kulturel forbindelse gennem 1000 år.
Netop for 1000 år siden stævnede
den eventyrlystne Erik mod vest og
fandt lune fjorde. Han kaldte landet
Grønland, et propagandatrick, plejer
man at sige, men den barske viking
vidste, hvad han gjorde.
Nu græsser fåret igen på tunet, og
det er inuit, der benytter de gamle
marker.
Grønlænderen er i dag identitets-
bevidst. Grønland værdsætter de kul-
turelle bånd til det øvrige Norden.
Henrik og jeg glæder os over at
være tilbage i Grønland. For os er det
en særlig glæde, at det er vore søn-
ners første møde med Grønland.
Grønlandsk gæstfrihed udfolder sig
atter, og det er vi taknemmelige
over!«
Og vi slutter os til i håbet om et
snarligt gensyn.
■
A usiangne tikitsluarKussinerme erinarssoKatigit atoråt: atarKivåtit kungiå.
Et sangkor synger kongesangen ved velkomsten til Aasiaat.
20
ATUAGAG.DLIUT1T