Atuagagdliutit - 29.12.1982, Blaðsíða 30
1. aprilimiit imigassaq
killeeruppoq
Innuttaasunut naalakkersuinermillu suliaqartunut
qaangemiagassaq, suli piginnaanngorfigisimannginnguatsiagarput
Killeqanngitsumik erngunnissar.su-
armut aaliarteqqusissut 1982-imi
aprilip aallaqqaataani tutsiuppoq.
Pointilersuineq atorunnaarpoq, a-
merlasuullu iluaallatsitsillutik a-
nersaajallapput, allalli aamma po-
intinik tuniniaasarnermikkut su-
linnguaratik isertittakkatik inuul-
luaqqusariaqarlugit. Isertittakkat,
peqquserluutaagaluarlulik, quja-
navissut.
Immikkut ittumik pisoqarnissaa
naalakkersuinermik suliaqartut ili-
magereersimavaat, naalakkersuisu-
nullu ilaasortaq Moses Olsen, isuma-
ginninnikkut ingerlatanut akisussaa-
suusoq, oqaaseqarsimavoq kissaati-
galugu, aqagutaarneq sakkortuval-
laaranilu ingasappallaassanngitsoq.
Killormut tupanneq pivoq, atuine-
rulli ingasappallaanngitsumut appar-
nissa, naalakkersuinermik suliaqartut
neriuutigisimasaraluat, pinngitsoor-
poq. Kalaallit Nunaanni ullulluunniit
ilaanni immiaararsiassaarutivittar-
poq. Killilersuineq pissutiginagu, pisi-
niuttulli amerlangaarmata KGH-ip
pilersuivia angummannerluunniit sa-
pilersarmat.
Tamarmiullutattaaq ilungersomit-
sigut qallunaat immiorfiini sulisut ul-
lormut paarlaattaartut pingasuusar-
tariaqalersippavut, tassalu immik-
koortortani immiaqqanik nassiussi-
nermik suliaqartuni — Imaappoq
uatsinnut.
Pissutsit tamakku avaanngunar-
tuupput, ajoraluartumilli silatuneru-
lersimagunanngilagut. Kalaallit Nu-
naannu aatsaalli taama atsigisumik
erngunneqarpoq.
Innuttaasut peqqissusiat nalorngi-
nartorsiortinneqalersimagunarpoq,
uagullu — innuttaasut — immitsin-
nut killilersinnaanngikkutta, naalak-
kersuinermik suliaqartut akuleruteq-
qittariaqassagunarput imerumassu-
serpullu killilerlugu.
Tamanna pisimasuuvoq 1982-imi
avaanngunarluinnartoq. Annersaa-
sarneq aatsaalli taama ingasatsigiler-
poq, pinerlunniartarnerillu allat ta-
marmik aamma taamaalillutittaaq.
Politiit unnuisitsisarfii nalunaarute-
qartarput meeqqanik kaattitaallutik
angalaaginnartunik, angajoqqaatik
aalakoornermit imminnulluunniit iki-
orpiarsinnaatinnagit.
Imigassaq ikemik itisuunik amer-
laqisunillu pilersitsisimavoq, tamak-
kulu kigaatsuinnarmik aaqqikkiarto-
rumaarput. Qularnanngilluinnarpoq
aqagutaarneq suli sivisugallarumaar-
toq. Ajoraluartumik!
Spritten flød i stride
strømme efter 1. april
En udfordring til folket og politikerne, som vi endnu ikke har
vist os voksne nok til at klare
Uen 1. april 1982 var den dag, da
startskuddet lød til ct ganske hæm-
ningsløst drikkeri. Pointene for-
svandt, og mange åndede lettet op,
medens atter andre måtte vinke
farvel til en nem indtægtskilde
gennem pointsalg. En indtægtskil-
de, der ganske vist ikke var legal,
men af den grund ikke mindre vel-
kommen.
Politikerne havde ventet choket,
og landsstyremedlem Moses Olsen,
der er ansvarlig for socialpolitikken,
havde udtrykt ønsket om, at tømmer-
mændene ikke ville blive alt for vold-
somme og hårde.
Choket kom, men den stabilisering
på lavt blus, som politikerne havde
håbet på, udeblev. Grønland kom til
at opleve dage, hvor der i de større
byer ikke kunne opdrives en bajer.
Ikke på grund af restriktioner, men
fordi KGHs forsyningstjeneste sim-
pelt hen ikke kunne klare efterspørgs-
len.
Vi sørgede ligeledes i fællesskab
for, at de danske bryggerier måtte
indføre treholdsskift på tappehallerne
i de afdelinger, der producerer øl til
eksport — altså også til os.
Triste kendsgerninger, og vi er nok
desværre ikke blevet stort klogere.
Der drikkes som aldrig før i Grøn-
land.
Selve folkesundheden ser ud til at
være i fare, og hvis vi — befolknin-
gen — ikke selv kan finde bremsen,
må politikerne sandsynligvis træde til
igen og begrænse vores tørst.
Dette er virkeligt et trist kapitel i
1982. Volden blomstrede op som al-
drig før, og det gjorde i øvrigt al an-
den form for kriminalitet også. Poli-
tiet meldte om overfyldte detentioner,
og børnehjemmene kom med panik-
rapporter om børn, der fik lov at gå
for lud og koldt vand, medens far og
mor ravede rundt med en ordentlig
kæp i øret.
Spiritussen har sat dybe spor og ef-
terladt mange sår, som kun vanske-
ligt heles. Ingen tvivl om, at tømmer-
mændene vil vare ved et godt stykke
ud i fremtiden. Desværre!
Ulloq akissarsiffik
taamaassamaarnanngi!
Akissarsiat nungullugit atorneqarsimapput — imigassanut.
Lønnen er brugt — til spiritus.
»Puukorpassuarnik« suna tamarmi ulikkaangajappoq.
Landet er ved at svømme over i »tom emballage«.
Baajatuuttuatsianngorpugut, immiorfiillu sulisui amerlineqarput. Taamaak-
kaluartorlu niuertarfiit ilaanni nunguutsisoortarput.
Bajerne vælter ind i landet, og der arbejdes i tre hold på bryggerierne. Trods
alt oplever vi flere dage, hvor butikkerne må melde udsolgt i våde varer.
30
ATUAGAGDLIUTIT