Atuagagdliutit - 02.02.1983, Side 21

Hisimatusarfik
atuh'saoK åipågo
mandkutdle tikerårpoK ihhiarfiup sujulerssortigsså, kalåleK
professore sujugdleK Robert Petersen
■gdlugssaileKineK pi'ssutauvoK nu-
navline angnerussumik iliniarfik
sujugdleK, Hisimatusarfik, ilima-
gincKartutut ukiamut auldlartisi-
nåungingmal. iliniarfik sanane-
KarsimassoK nunavta atuagausi-
vianut nipilitdlugo, alorneKali-
saoK junip autdlarKaulåne, naut-
sorssutigineKarpordle atuartitsi-
neK autdlarnersinaussoK ukion Kå-
"g'ugpal ailsål, låssa åipågo fe-
bruårime. ili niarlitsissugssat ig-
dlugssai ukiamut inertugssåuput.
sujulerssuissup sanialigut iliniar-
•ilsissul sisamåusåput, sulile tåuko
•orKarneKångildlat.
Ilisimatusarfiuvdle sujulerssortig-
sså professore 54-inik ukiulik Robert
Petersen uvdlume Nungmut tikisaoK.
iliniartitsissorKåraluarpoK, universi-
tetimile ilisimatusarsinardlune magis-
teringorpoK kalåtdlinit sujugdler-
sauvdlune atorfinigdlunilo Køben-
havnime eskimut pivdlugit ilisimatu-
sarfingmut. 1973-ime lektoringorpoK
ukiutdlo mardluk Kångiungmata
professoringordlune. 1979-imit 81-
iniut NungmTpoK kalåtdlisut ordbog-
■gsssarssup suliarineKarnera autdlar-
nerdlugo sujulerssordlugulo.
kulit autdlarKautåusåput
llisimatusarfip igdlutå ardlalingnik
agdlagfigtaKarpoK. tåuko ilait ator-
tiCKåsåput OKausilerissunit ordbog-
iliortunitdlo. iliniartunut bibliotekip
initdlo ilisimatusartarfit saniatigut i-
neKarpoK atuartitsivingmik 36-nut
nautsorssussamik.
atuartitsineK autdlartisaoK Kulinik
iliniartOKardlune. Ilisimatusarfing-
mut pisagåine piumassarinetearpoK
Mangel på boliger er årsag (il, at
Grønlands første højere lærean-
stalt, Hisimatusarfik eller Inuit In-
stitut ikke starter som ventet til ef-
teråret. Læreanstalten, der er byg-
get sammen med Landsbiblioteket,
bliver taget i brug den I. juni, men
man regner med, at undervisnin-
gen starter først om et år. Koliger
(il lærere bliver færdige til efterå-
ret. Foruden lederen skal der være
4 lærere. Men de er endnu ikke ud-
peget.
Men instituttets leder den 54 årige
professor Robert Petersen kommer i
dag til Nuuk. Han var oprindelig læ-
rer, men efter universitets-studium
blev han den første grønlandske ma-
gister og fik tilknytning til Eskimolo-
soraerumérsimanigssaK iliniartitsissu-
tut imalunlt HF-imik angussisimanig-
ssaK. atuartitauneK ukiut mardluk si-
visutigisaoK, inertutdlo atorfinigsi-
naulisåput nunavtine kulturimut tu-
ngassutigut sulivfeKarfingne.
åmale periarfigssaicarpoK ilisima-
tusancingnigssamut. universitetit
Københavnime, Odensime åma År-
husime akuerssisimåput Ilisimatusar-
fik issigineKåsassoK universitetime a-
tuarnerup ingmikortuatut sujugdler-
tut. nautsorssutigineKarpordlo åma
Skandinaviame taimatutdlo Canada-
me USA-milo universitetit Ilisimatu-
sarfik akueriumåråt. JiVut
gisk Institut i København. I 1973 blev
han lektor og to år senere professor.
Fra 1979 til 81 var han i Nuuk, hvor
han startede og ledede arbejdet på
den store grønlandske ordbog.
Starter med 10 studerende
Inuit Instituttet består af en række
kontorlokaler. Nogle af disse vil blive
brugt af sprognævnet og ordbogre-
daktionen. Foruden håndbibliotek og
rum til studiebrug er der et undervis-
ninglokale, beregnet til 36 studenter.
Undervisningen starter med 10 stu-
denter. Adgangsbetingelsen er lærer-
eksamen eller HF-eksamen. Under-
visningen er 2-årig og giver adgang til
ansættelse i kulturelle institutioner i
Grønland.
Om et år starter
Inuit Institut
Men allerede nu kommer læreanstaltens leder, den første
grønlandskfødte professor Robert Petersen
Nunavta atuagauteKarfia, såmigdliuvdlune ildssutå, Hisimatusarfik.
Landsbiblioteket med den nye føj, der skal danne rammen om Inuit Institut.
Professor Robert Petersen
Men herefter har man mulighed
for at studere videre. Universiteterne i
København, Odense og Århus har
godkendt Hisimatusarfik som første
del af et universitetsstudium. Efter de
to år i Nuuk er der således mulighe-
der for at læse videre til magister i
Danmark. Og man regner også med,
at universiteter i Skandinavien, Cana-
da og USA vil godkende Grønlands
første højere læreranstalt. JiVut
Forhandlinger om
fly-ruten til
Danmark
I forbindelse med landsstyrets ophold
i Danmark, har der på forskelligt
plan været lejlighed til at drøfte be-
flyvningen af Grønland.
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt oplyser, at der har været
møde med SAS, at der er planlagt
møde med trafikministeriet i forlæn-
gelse af landsstyrets henvendelse om
SAS’ vinterplan, og at der har været
bestyrelsesmøde i Grønlandsfly.
— Det mest centrale for os er jo
service, der skal til for kunderne, si-
ger landsstyreformanden. — Derud-
over er der Grønlandsflys muligheder
for at overtage eller indgå i ruten mel-
lem Grønland og Danmark. 1 1985
vil der jo være mulighed for, at dette
vil kunne lade sig gøre. •
— Har der i forbindelse med
Grønlundsfy's bestyrelsesmode væ-
ret drøftelser om materielanskaffelser
med henblik på dette?
— Der er i Grønlandsfly’s regi
nedsat en arbejdsgruppe, der arbej-
der med disse ting, så der er forskelli-
ge overvejelser igang.
Derudover vil SAS gerne udskifte
sine DC-8-fly, som er meget brænd-
stofkrævende. SAS vil gerne kunne
benytte det noget større DC-10 på hel
årsbasis. Dette fly kan i øjeblikket ik-
ke lande på banen i Sdr. Strømfjord i
sommertiden.
1 forbindelse med mødet i trafik-
ministeriet skal vi også drøfte en hen-
vendelse, som vi har rettet til de ame-
rikanske myndigheder, om at man
får landingsbanen udbygget i Sdr.
Strømfjord, så denne flytype kan an-
vendes hele året, oplyser Jonathan
Motzfeldt. lod-
ATUAGAGDLIUTIT
21