Atuagagdliutit - 02.02.1983, Side 27

Grønland får
toldfrihed for
fiskeeksport til EF
Mm vesttyske fiskere skal fortsat have lov til at fiske i
grønlandske farvande, siger en højstående kilde i Kommissionen
til AG
(•rønland vil kunne opnå toldfri-
■>ed for sin fiskeeksport til EF, selv
°m landet ikke længere er medlem
a* fællesskabet, men til gengæld
skal Grønland garantere fiskere
•ra EF — det vil i praksis sige de
'esttyske trawlere — adgang til at
•|ske i grønlandske farvande. Det
sjgi‘r en højtstående kilde i EF-
Kommissionen til AG.
~~ Det ømtålelige problem er jo de
gensidige rettigheder. 1 hvilken ud-
strækning vi kan få adgang til de
grønlandske farvande og Grønland
kan få adgang til vores marked, i EF-
k-ommissionen er der en udbredt for-
ståelse for, at Grønland er et land,
som er meget afhængigt af et enkelt
Produkt, nemlig fisk. Derfor mener
V|> at skal Grønland have ubegrænset
adgang til EF-markedet, så skal skibe
ra EF også have deres chance for at
t'ske i Jeres farvande, siger kilden.
Men det skal naturligvis først ske,
j’ar de grønlandske fiskere i enhver
lenseende og i enhver given Fiskeperi-
ode selv har taget de fisk, som fisker-
Ile og landet har behov for, under-
streger kilden.
— Grønland har valgt at forlade
(tF — og det respekterer vi. Men
samtidig har Grønland også valgt
fortsat at have handelsmæssige for-
bindelser med os. Og derfor er det
meget vigtigt at finde de rette rammer
for et fremtidigt samarbejde. Grøn-
land vil jo være der i de næste mange
tusinde år, og vi anser landet som et
udsnit af europæisk territorium.
Samarbejdet skal være til gensidig in-
teresse. Og det er et problem af enor-
me strategiske og politiske dimensio-
ner. Det er derfor det har taget så
lang tid at udarbejde retningslinierne
for dette samarbejde i Burke-
rapporten, siger kilden til AG.
Særordning
Når Kommissionen har afleveret rap-
porten til Rådet, skal ministrene
drøfte den, og enten modificere,
ændre eller godkende den.
Det er den overvejende indstilling i
Kommissionen, at Grønland ikke
kan få en »ren« OLT-ordning, sådan
som Landsstyret og den danske rege-
ring ønsker. Men samtidig er det
klart, at Grønland vil få en ordning
med EF, som indeholder de vigtigste
fordele, der ligger i OLT-ordningen,
nemlig toldfri adgang til det store EF-
rnarked. Muligvis bliver det en helt
speciel Grønlands-ordning, som ikke
kaldes OLT, men i praksis er en blan-
ding af OLT-aftalen og f.eks. den af-
tale, som Færøerne har med EF.
— Har vesttyskerne forsøgt at
presse Kommissionen, mens den har
arbejdet med Burke-rapporten?
— Jeg vil sige det på den måde, at
det har været en forhindringsfaktor i
vores arbejde, at det er faldet sam-
men med dramatiske højdepunkter i
bestræbelserne på at finde en fælles
fiskeripolitik. Der er visse mennesker,
som har anset det for vigtigere at nå
frem til en fælles fiskeriaftale end, at
Grønland hurtigst muligt fik en ord-
ning med EF. Det er ikke Kommissi-
onens synspunkt. Vi har altid ment,
at det er overordentligt vigtigt at fin-
de frem til et civiliseret og gensidigt
konstruktivt forhold med et område,
der — selv om det forlader EF — er
endog meget vigtigt for Europa. Og
det er der ingen tvivl om, at Grøn-
land er.
— Hvorfor er Grønland så vigtigt?
— Jeg vil sige, at en af de vigtigste
årsager er fisk. EF ønsker en eller an-
den form for regelmæssig adgang til
de grønlandske farvande. Det er selv-
følgelig til enhver tid afhængig at fi-
skeriets tilstand — og Grønland skal
naturligvis til enhver tid have de fisk,
som Jeres økonomi kræver.
Håber Atassut vinder
EF-Kommissionen lægger ikke skjul
på, at de i deres stille sind håber på,
at Atassut vinder det kommende
valg.
— Det er helt oplagt, at EF-Kom-
missionen bliver meget glad, hvis op-
positionspartiet Atassut vinder val-
get. Og vi bliver dobbelt så glad, hvis
Atassut begynder at genoptaget
spørgsmålet om udmeldelse af EF, si-
ger kilden til AG. Vores rapport
kommer jo ud lige før valget, og det
ville være en kedelig bieffekt af vores
arbejde, hvis folk i Grønland bliver
så skuffede over, at man ikke kan få
en ren OLT-ordning, så de går hen
og stemmer på et EF-modstanderpar-
ti.
Det er i øjeblikket tyskerne, som
har formandskabet i EF, og det kan
muligvis være medvirkende til at for-
hale Grønlands udmeldelse af EF.
Men sandsynligvis starter de egentlige
forhandlinger mellem EF, Landssty-
ret og den danske regering først til
sommer. Herefter skal Rådets endeli-
ge beslutning om en Grønlands-
ordning godkendes af de ti landes
regeringer. Og den procedure plejer
normalt at tage et år. jø-tor
Arbejdsgiveren: Gå
politikerne på klingen
Grønlands Arbejdsgiverforenings
blad »Sulisitsisut« opfordrer i det se-
neste nummer læserne til at gå kandi-
daterne til Landstinget på klingen un-
der valgkampen.
»Tving såvel lands- som lokalkan-
didaterne til at komme med konkrete
forslag til, hvordan landet og de lo-
kale samfund kan sikres en ordentlig
erhvervsudvikling,« hedder det i lede-
ren.
Skribenten mener, kommunalbe-
styrelserne og Landsstyret har behov
for at høre en røst, der taler erhvervs-
livets sag.
Til belysning af problemer nævnes
Landstingslov nr. 1 om ansættelse af
arbejdskraft i Grønland: »Var
Landstinget blot lidt mere velinfor-
meret om realiteterne i et erhvervsliv
under udvikling, var en sådan lov
aldrig blevet vedtaget.«
Officielt
Under 10. december 1982 er der i
Aktieselskabs-registeret afdeling for An-
partsselskaber optaget følgende nye selskab:
»FISKERIANPARTSSELSKABET PA-
VIA ROSING, MANITSOK« hvis hjem-
sted er Sukkertoppen kommune, postadresse
Niels Lyngesvej B 500 - 2/16, Sukkertoppen,
Grønland. Selskabets vedtægter er af 16.
november, 11. december 1981 samt 1. marts
og 21. september 1982. Formålet er at drive
handel, fangst- og fiskerivirksomhed samt
anden dermed i forbindelse stående virksom-
hed. Indskudskapitalen er 400.000 kr. fuldt
indbetalt, fordelt i anparter på 500 kr. eller
multipla heraf. Hvert anpartsbelob på 500
kr. giver 1 stemme. Der gælder indskrænk-
ninger i anparternes omsættelighed, jfr. ved-
tægternes § 7. Bekendtgørelse til anpartsha-
verne sker ved anbefalet brev, telegram eller
telex. Stiftere er: Fiskeskipper Willy Enok
Paulus Rosing, Imeqvej 490/7, Fiskeskipper
Pavia Hans Mika Sivert Rosing, Niels Lyn-
gesvej 500/16, Fisker Jens Hendrik Ezekias
Lars Rosing, Ivigssuit 366, Fisker Rasmus
Larserak Jakob Salomon Rosing, Plateauet
661/203, alle af Sukkertoppen, Grønland.
Bestyrelse: Nævnte Willy Enok Paulus Ro-
sing, Pavia Hans Mika Sivert Rosing, Jens
Hendrik Ezekias Lars Rosing, Rasmus Lar-
serak Jakob Salomon Rosing. Direktion:
Nævnte Pavia Hans Mika Sivert Rosing.
Selskabet tegnes af et medlem af bestyrelsen
i forening med en direktør eller af den samle-
de bestyrelse. Selskabets revisor: »K. G.
JENSEN REVISIONSAKTIESELSKAB
GRØNLAND«, Postbox 319, Godthåb,
Grønland. Selskabets regnskabsår er kalen-
deråret. Første regnskabsperiode: 16. no-
vember 1981 -31. december 1982.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 25. januar 1983
Kalaallit Nunaat aalisakkanik akileraaruteqanngitsunik EFimut nioqquteqarsinnaajuaannassappat, tyskit kilisaataat
Kalaallit Nunaata imartaanut isersinnaatitaajuaannartariaqarput, Efimi atorfikkaat ilaat AG-mut oqarpoq. Aajuna
kilisaat »Julius Pickenpack« Hamburgimi laleqqasoq.
Vesttyske trawlere må fortsat sikres adgang til grønlandske farvande, hvis Grønland skal have toldfrihed for sin fi-
skeeksport til EF, siger en højtstående EF-kilde til AG. Her er det trawleren »Julius Pickenpack«, der ligger ved kaj
i Hamburg.
ATUAGAGDLIUTIT
27