Atuagagdliutit - 16.02.1983, Síða 8

Aput sisoormat
sakkutuut pingasut
ajunaarput
Aputip masattup tonsinik arlalinnik oqimaassusillip illu,
ajunaartut siniffigisaat eqqorpaa
Sakkutuut pingasut, sakkutooqar-
fimmi Kangilinnguanniittuini, sa-
paatip akunnerani kingullermi a-
taasinngormat apuinmit sisoorl'igi-
neqarlulik ajunaartut, tusaasaasa
kingullcrsaraat qatittuarpalussuaq
qasinngorpallassuarlu.
Nalunaaqutaq arfineq-marlunngu-
livissorlu, aput sialummit masattuin-
narsuaq tonserpassuarnik oqimaas-
susilik sakkutooqarfiup qulaani qaq-
qamit »Bratten«-imiit sisoortorsuan-
ngorpoq. Illu siniffigisartik aputip si-
soortup eqqormagu sakkutuut pinga-
sut ikku qanoriliorfissaqanngilluin-
narput.
Ajunaartut tassaapput 20-inik u-
kiulik overkonstabel Martin Thor
Larsen, 26-inik ukiulik overkonstabel
Knud Estrup 21-inillu ukiulik konsta-
bel Jan Krogh Mogensen. Apummit
matuugaallutik ajunaarput.
Allat qulingiluat aqqunartiterput
qerutsiterlutillu. Taakku ilaat marluk
Danmarkimut misissortikkiartorput.
Ajunaarnerup kingorna angutit
70-it piaartumik annaassiniartinneqa-
lerput. Nalunaaquttallu akunneri pi-
ngasut qaangiummata ajunaartoq ki-
ngulleq nassaarineqarpoq.
Tre marinesoldater
dræbt af sneskred
Flere tons tung, vandmættet tøsne gik tværs gennem to
indkvarteringsbygninger, hvor de dræbte lå og sov
En dyb brummen og et brag var de
sidste lyde, som tre konstabler på
flådestation Grønnedal nåede at
opfatte, før de mandag morgen i
sidste uge blev dræbt af en lavine.
Klokken var ét minut i syv, da
mange tons tung, vandmættet tøsne
pludselig skred ned fra det 300 meter
høje fjeld »Bratten« umiddelbart bag
llådestationen. De tre marinesoldater
havde ikke en chance, da lavinen gik
tværs gennem den bygning, hvor de
endnu lå i deres køjer.
De dræbte er den 20-årige over-
konstabel Martin Thor Larsen, den
26-årige overkonstabel Knud Estrup
og den 21-årige konstabel Jan Krogh
Mogensen. De blev dels klemt ihjel,
dels kvalt og druknet af snemasserne.
Ni andre fik lettere knubs og kul-
deskader. Heraf blev to sendt til Dan-
mark til observation.
Efter ulykken blev 70 mand straks
sat ind i redningsarbejdet. Efter tre ti-
mer blev den sidste af de omkomne
fundet.
Forebyggelse
Personale fra Forsvarets Bygningstje-
neste tog straks til Grønnedal for at
se på skaderne. De skal nu udarbejde
planer for, hvordan en lignende ulyk-
ke kan undgås i fremtiden.
Næstkommanderende ved Grøn-
lands Kommando, oberstløjtnant H.
O. Feldstedt, mener, at der eventuelt
kan blive tale om at bygge en vold, el-
ler at genopføre bygningerne på et
mere sikkert sted. Men hvad man end
beslutter sig for, kan arbejdet ikke gå
i gang før til sommer.
De to beskadigede bygninger er
rømmet og beboerne — 29 konstab-
ler — indkvarteret i nogle barakker,
som kun benyttes om sommeren af
håndværkere fra Forsvarets Byg-
ningstjeneste. Mange af konstablerne
har mistet store værdier i form af
stereo-anlæg, pladesamlinger og an-
dre effekter, som skal forsøde tilvæ-
relsen på den ensomt beliggende flå-
destation.
Selve bygningerne står næppe til at
redde, mener oberstløjtnant Feld-
stedt. De blev opført for kun tre-fire
år siden. Byggematerialet er gasbeton
beklædt med aluminium. De rumme-
de 32 enkeltværelser, der hver var ud-
styret med bad.
Tøbrud
Årsagen til lavinen menes at være det
forårsagtige tøbrud søndag og man-
dag i sidste uge. Ved Grønnedal nåe-
de temperaturen op på omkring 10
graders varme. Den deraf følgende
store mængde smeltevand har for-
mentlig skyllet snemasserne ned fra
fjeldet.
Grønnedal har ikke tidligere været
ramt af sneskred. Derimod har flåde-
stationen været udsat for, at taget er
blæst af bygninger i forbindelse med
stedets kraftige sydøster, der kan nå
en vindstyrke på mere end 200 km i
timen.
Flådestatioenn har et militært per-
sonale på ca. 100. Grønnedals hoved-
formål er at være base for fiskeriin-
spektionen og søredningstjenesten.
solsi
Pinaveersaartitsineq
lllersornissamut qullersaqarfiup sa-
naaartortitsisarfianeersut erngerlutik
Kangilinngualiarput ajoqusikkat ta-
kusarlugit. Taakku maanna pilersaa-
rusiorniassapput taamatut ajunaarto-
qaqqissinnaanera pinngitsoorniarlu-
gu.
Kalaallit Nunaanni sakkutooqar-
fiup qullersaata tullia oberstløjtnant
H. O. Felstedt, isumaqarpoq, iinrna-
qa ungaluliortoqarsinnaassasoq ima-
luunniit illut isumannaannerusukkut
sanaqqinneqarsinnaassasut. Qanor-
luunniilli aalajangertoqaraluarpat sa-
naassat aasartinnagu aallartinneqar-
sinnaassanngillat.
lilut ajoqusertut najugarineqarun-
naarput najugaqartullu — sakkutuut
29-it — barakkinut, lllersornissamut
qullersaqarfiup sanaartortitsisarfia-
neersut aasaanerani atortagaannut,
nutsertinneqarput. Sakkutuut ilar-
passui annaasaqarsimaqaat, soorlu
stereoanlægit, nuutit allallu, sakku-
tooqarfimmi taama avinngarusimati-
gisumi amigaataasinnaasut.
Oberstløjtnant Feldstedt isumaqar-
poq illut sanaqqinneqarsinnaassan-
ngitsut. Ukiunik pingasuinnarnik si-
samaannarnilluunniit pisoqaassuse-
qarput. Gasbetoniupput aluminiu-
mik qallikkat. 32-nik ataasiuttarissa-
nik initaqarput, tamarmik immikkut
uffartarfilinnik.
Issangiaq
Aputip sisuulerneranut pissutaasori-
neqarpoq sapaatip akunnerani ki-
ngullermi sapaammi ataasinngornik-
kullu issangiarsimanera. Kangilin-
nguani qulit missaannik kissakka-
luarpoq. Tamatumalu kingunerisaa-
nik aputip qaqqaniittup aannerata a-
put sisuulersissimagunarpaa.
Siornatigut Kangilinnguani apum-
mik sisoortoqarsimanngilaq. Akut-
tunngitsumilli sakkutooqarfimmi qa-
lianik tingittoqartarpoq, kangisim-
mik anorersuaq nalunaaquttap akun-
neranut 200 km-inik sukkassuseqa-
lersinnaasarmat.
Sakkutooqarfimmi sakkutuut 100-
it missiliorpaat. Kangilinnguit siuner-
taata pingaarnersaraat aalisarnermik
nakkutilliisoqarfiunissaq immakkul-
lu annaassiniartartoqarfiunissaq.
Isumaqatiginninniartartut pisortartaartul. Pisortat isumaqatigin-
ninniartittagaasa allaffeqarfianni pisortaq Niels Mølgaard (assimi)
qammatini imrluunngitsiiniluunniit sulereerluni tunuarpoq. Tamanna
pivoq oqaatigineqartutut »ataatsimoortumik isumaqatigiissuteqareer-
nikkut«. Taarsiullugulu qinerneqarpoq inatsisileritooq 44-inik ukiulik
Ole Olesen. Ole Olesen Gladsaxemi vicedirektøriusimavoq, Kalaallit
Nunaannulli ministereqarfimmi ukiuni 14-ini sulisimalluni, 1980-ip lu-
ngaanut tassaniissimagami. Allaffeqarfiup pisortartaava sulilerpoq
SIK-rnik isumaqatiginninniarnerit nutaat ingerlareersullu.
Aftalenævnet skifter leder. Del offentlige Aftalenævns sekretariats-
chef Niels Møtgaard (billedet) er fratrådt efter mindre end to måneder
på posten. Det sker efter »fælles overenskomst«.. I stedet er udpeget den
44-årige cand.polit. Ole Olesen, der bliver den fjerde mand i stillingen
på kun tå år. Ole Olesen kommer fra en stilling som vicedirektør i Glad-
saxe, men har 14 års erfaring fra Ministeriet for Grønland, h vor han ar-
bejdede indtil 1980. Den nye sekretariatschef tiltræder midt i forhand-
lingerne om ny overenskomst med SIK. (Alfa Foto)
8
ATUAGAGDIJUTIT