Atuagagdliutit - 16.02.1983, Side 19

Paasil lu arpassi,
kisianni
ikiorusunngilassi
Europami pinngortitamik illersuiniaqatigiit kalaallinut puisit amii
pillugit paasisitsiniaasunut tapersersuilluarput, kisianni
hollandimiut nangaasorujussuupput
Hollandip sineriaani isorartunnge-
qisumi puisit 50-it ullumi uuma-
suupput. Amerlanerujussuusima-
galuarput, kisiannili pinngortita-
mik mingutsitsincq liollandimiullu
14 millioniusut puisinik ikilisaan-
ngitsoorneq sapersimapput.
Taama pingortitap ajuusaarnaqi-
sumik akornusersorneqalersimanera
ullumikkut amerlasuunit ilerasuutigi-
neqarpoq. Hollandimi pinngortita-
mik illersuiniaqatigiit ilungersorluin-
narput. Nunani tamalaani pinngorti-
tamik illersuiniaqatigiiffiup green-
peacep sinniisui Europami kalaallit
paasisitsiniaallutik angalanerminni
naapittagaat allat tamarmik taperser-
suinerminnik ersersitsisarput. Kisian-
nili Hollandimi greenpeace erseqqi-
vinngitsumik marloqiusamillu isuma-
qarpoq.
— Kalaallit qanoq atugaqarnerat
paasilluarparput. Kisiannili puisit a-
miisa niuérniutigineqarnerat taperser-
sorsinnaanngilarput, Hollandimi
greenpeaeep sinnisua oqarpoq.
Paasivarput, kisianni...
Haag-imi aviisiliortunik katersortitsi-
nermi Hollandimi greenpeaeep sinnii-
sorisaa tassaavoq Lies Vedder. Taan-
na AG-mut oqarpoq hollandimiut
greenpeaeeata isumaa nunani allani
greenpeacet isumaannit allaanerun-
nginnerarlugu.
— Kalaallit-nunaat tapersersorpar-
put. Kalaallit piniartut qanoq atuga-
qarnerat paasivarput. Kisiannili iliuu-
seqarluta tapersersuinianngilagut. 1-
sumaqarpunga tamanna navianarto-
rujussuusoq, tassami annilaanngati-
gigakku kalaallit puisinniarnertik an-
Vi forstår jeres
situation, men ...
De europæiske miljøorganisationer har en positiv holdning til den
grønlandske sælskindskampagne, men den hollandske
miljøbevægelse har en vaklende holdning
På Hollands lille kyststrækning lever
i dag 50 sæler. Der har været mange,
mange flere. Forureningen i naturen
og de 14 millioner indbyggere i Hol-
land kunne ikke lade sælbestanden
være i fred.
Den yderst dårlige samvittighed
ved at have forvoldt naturen skade
har gjort, at der i dag findes en yderst
ivrig miljøbevægelse i Holland. Alle
andre repræsentanter for den interna-
tionale miljø-organisation Greenpea-
ce, som den grønlandske sælskind-
skampagne havde mødt i Europa,
var meget positive overfor den grøn-
landske sag. Greenpeace i Holland
havde en vaklende holdning.
— Vi forstår grønlændernes situa-
tion. Men vi kan ikke støtte handel
med sælskind, sagde repræsentanten
for den hollandske Greenpeace.
Vi forstår, men. . .
Det var Lies Vedder, der repræsente-
rede den hollandske Greenpeace i
pressekonferencen i Haag. Hun sag-
de til AG, at den hollandske Green-
peace’s mening ikke var forskellig fra
Greenpeace i andre lande.
— Vi støtter Grønland. Vi forstår
de grønlandske sælfangeres situation.
Men vi vil ikke aktionere for det. Jeg
tror, det er meget farligt, fordi jeg er
bange for, at grønlænderne vil op-
trappe deres sælfangst meget. Jeg
mener, at for eksempel antallet af
klapmydser i Grønland er så reduce-
ret — selvom man siger, at alle sælar-
ter, man i Grønland driver fangst på,
ikke er truede — at grønlænderne må
respektere det, sagde Lies Vedder.
Forståelse og højere priser
Uusaqqak Qujaakitsoq understrege-
de ved pressekonferencen, at fanger-
ne i Grønland ikke er ude på at drive
overfangst. — Målet er ikke en stor-
stilet fangst. Målet er omverdenens
fortåelse og højere sælskindspriser,
sagde han.
1 pressekonferencerne målte den
grønlandske delegation tage sammen-
ligninger i brug for at gøre situatio-
nen mere forståelig for dc tvivlende
tilhørere:
— Et liv er et liv, uanset om det er
burhøns eller sæler, det drejer sig om.
Vi værdsætter og respekterer hollæn-
dernes miljøbevidsthed, og vi ønsker,
at hollænderne respekterer den grøn-
landske fangerkultur, sagde Jona-
than Motzfeldt i Haag. s.
Jonathan Motzfeldtip ambassadør Hans Tabor, OECD, nulialu Parisimiin-
nerminni assiliseqatigisimagai.
Jonathan Motzfeldt med ambassadør Hans Tabor, OECD, og frue under
besøget i Paris. (Foto: Anne Bang)
nertoorujussuanngortissagaat. Isu-
maqarpunga soorlu Kalaallit-nu-
naanni natsersuit ima i kil isi matiglsut
kalaallinit tamanna mianerineqarta-
riaqarluni, naak oqartoqartaraluar-
toq puisit Kalaallit-nunaanni piniar-
neqartartut tamarmik nungutaanis-
saannik aarlerinartoqanngitsut, Lies
oqarpoq.
Paasimiinncq akillu
qaffasinnerusut
Aviisiliortunik katersortitsinermi Uu-
saqqak Qujaakitsoq erseqqissaavoq
Kalaallit-nunaanni piniapiiunnissa-
rnik siunertaqanngimmata. — Inga-
sassuarmik piniarnissaq siunertarin-
ngilarpul. Siunertarput tassaavoq a-
vatitsinnit paasineqarnissarput puisil-
lu amiisa akigissaarnerulernissaat,
Uusaqqak oqarpoq.
Aviisiliortut katersortinneqartar-
neranni nalornisoortut paasitilluarne-
rujumallugit kalaallit paasisitsiniaa-
sut ilaatigut assersuutissanik sanil-
liunneqarsinnaasttnik ujarlertariaqar-
tarput:
— Uumasoq uumasuuvoq, kukku-
kooq inissiami tattorliuunnaqisumi
uumasuutitaq imaluunniit puisi. Hol-
landimiut pinngortitamik illersucru-
sunnerat qujamasuutigalugulu ataq-
qivarput, kissaatigaarpullu kalaallit
piniartut kulturiat hollandimiunit a-
taqqineqassasoq, Jonathan Motz-
feldt Haag-imi oqarpoq. s.
Kalaallimerngit siornatigut taama itlinnartigisumik sassaa/liutigineqarnikuu-
nertutik? Puisit neqaat mattaallu Parisimi sassaalliutigineqarnialermata iga-
sut franskiusut tunuarsimaarsimanngillat.
Mon grønlandsk mad nogensinde har været anrettet så fint? De franske
kokke i Paris gik til sagen, da sælkød og mattak skulle anrettes.
(Foto: Anne Bang)
GRØN LANDS POSTEN
ATUAGAGDLIUTIT
19