Atuagagdliutit - 09.03.1983, Qupperneq 12
Chill-skala-mik taaneqartartoq taama isikkoqarpoq. Qeqqaniittut soqutiginar-
nersaapput. Issip 30 gradiniit 60 gradit tungaannut sunniisarneranut tunnga-
soq. Anorlerluartillugu qerussortoqarsinnaavoq minus 10 gradilluunniit mis-
saannaannik issikkaluartumi.
Således ser den såkaldte chili-skala ud. Midterfeltet er det mest interessante.
Det går fra cirka 30 tit cirka 60 grader kuldepåvirkning. Med tilstrækkelig vind
kan det altså give forfrysninger ved en temperatur på kun godt 10 minusgra-
der.
Atuagagdliutine neKerdruteiiarit - akilersinauvoK
Issi anorilu ataatsimut
ulorianartuupput
Qerunnissaq mianersorftgalugu
ilimanarnerujussuanngortarpoq
Ulluni makkunani nakorsat tama-
ngajammik qerussimasunik pas-
sussisarput. Issinnerujussuanit i-
nuppassuit pakasarneqartarput,
pingaartumillu aalisartut assam-
mikkut qerissorsimasut suliarine-
qartariaqalersarput, nunamili
aamma ajuloortoqarsinnaasar-
poq.
Qeruttoqartarneranut peqqutaasut
ilagisarpaat issip anorrillu ataatsi-
moornerisa issip sunniisinnaanera
naatsorsoruminaallisittarmassuk.
Minus 30 gradit missannik issitsil-
lugu ameq minuttiunngitsumulluun-
niit qerussinnaalersarpoq, qeruttoor-
sinnaanerlu ilimanartorujussuan-
ngortarluni. Issi 60 gradip missaanii-
lerpat qaangerpaguluunniit silamiin-
nissaq ulorianarsisarpoq. Taama is-
sitsigitillugu erngiinnarluinnaq qerut-
toqarsinnaalersarpoq.
Anorrip sunniinera
Soorunalimi anorlinngikkaluartumi-
luunnii! issittarpoq. Anorlertilluguli
issi allanngortarpoq, ammip illersor-
neqanngitsup nillorsarneqartarnera
anori sakkortusiartortillugu alliartor-
tarpoq.
Taamaattumik ameq illersorne-
qanngitsoq minus 60 gradit tikillugit
nillissuseqalerluarsinnaasarpoq, naak
Anorlertillugu qerunnissaq
issisiut soorlu assersuutigalugu minus
30 gradiinnarmiikkaluartoq.
Taama pisoqarsinnaasarpoq 10 se-
kundmeterinik sakkortussusilimmik
anorleraangat. Taama pisoqartillugm
30 gradinik issittumi anorsarissunii,
ameq minus 57 gradit tikillugit nillor-
tinneqarsinnaasarpoq.
Chili-skala
Allaammi eqqorluinnartunik naat-
sorsuusiortoqarsimavoq, nillissuseq
aalajangersimasoq anorrip sakkor-
tussusiani aalajangersimasumi qanoq
atsigisumik nillusaasarnersoq.
Soorlumi aallarpassuarni taamaat-
toq — tamatumanissaaq amerika-
miut naatsorsuisuusimapput, tabel-
imik »chill-Skala«-mik taasaminnik
imaappoq »nillusartarnermut skala«-
Amerikamiut Thule Air-Base-miit-
tut skala taanna najoqqutaralugu su-
lisarput, qerruttooratarsinnaaneq pis-
sutigalugu sulisut illup iluaniiginnar-
nissaat peqqussutiginialeraangamik-
ku.
Nuuk kommuneani sulisut aviisee-
ranni suleqataasut amerikamiut naat-
sorsuusiaat taakku pissarsiarisima-
vaat, uagullu taakku alakkallatsiarsi-
mavavut taamaalillutalu issip/anor-
rip akuleriittarnerisa sunniutaat saq-
qummiussinnaalerlugit.
Kulde og blæst en
farlig kombination
Pas på med forfrysninger — Kuldevirkningen på ubeskyttet hud
kan mangedobles af blæsten
Lægerne på sygehusene i stort set he-
le landet har i denne tid meget at gøre
med behandlingen af forfrysninger.
Det ekstremt kolde vejr har overra-
sket mange, blandt andet fiskere,
som har måtte behandles for frost i
hænderne og fingrene, men også på
landjorden kan det gå galt.
Når det går galt, hænger det tit
sammen med, at folk undervurderer
vindens forstærkende virkning i for-
bindelse med lave kuldegrader.
Omkring de 30 minusgrader ind-
træffer den situation, hvor huden
kan fryse inden for et minut, og der
er således stor fare for forfrysninger.
Kommer man op i nærheden eller
over de 60 minusgrader, er det fak-
tisk livsfarligt at bevæge sig ude. For-
frysningerne kommer ved så lave
temperaturer øjeblikkeligt.
Vindens virkning
Nu er frostgrader ved vindstille en
ting. Når der er vind, skifter frosten
faktisk karakter, og den faktiske af-
køling af ubeskyttet hud stiger med
vindstyrken.
Derfor kan man udmærket kom-
me ud for, at huden køles ned til mi-
nus 60 grader, selv om termometret
kun viser for eksempel 30 minusgra-
der.
Forudsætningen er, at det blæser
10 sekundmeter. 1 denne situation, 30
graders frost ved frisk vind, nedkøles
huden til et sted omkring de 57 mi-
nusgrader.
Chili-skalaen
Der er faktisk lavet ganske nøjagtige
udregninger over, hvad en bestemt
kuldegrad betyder af nedkøling ved
bestemte vindstyrker.
Det er — som så meget andet —
amerikanerne, der har sat beregnin-
gerne i system, og den tabel, der er
udarbejdet, kaldes »Chili-skalaen«,
som betyder »afkølings-skalaen«.
Amerikanerne på Thule Air Base
opererer efter denne skala, når man
beslutter sig til at holde personellet in-
de på grund af fare for forfrysninger.
Medarbejderne ved Nuuk kommu-
nes personaleblad har fået fat i ame-
rikanernes udregninger, og vi har kig-
get dem over skulderen, så vi nu også
kan offentliggøre virkningerne af
kombinationen frost/vind. p.
ATUAGAGDUimT
12 NR. 10 1983