Atuagagdliutit - 09.03.1983, Side 14

Tamassa aningaasaa-
jaatigisartakkavut
Kalaallit Nunaanni akinik misissuinerup takutippaa, kiassaatissat,
qaammaqqutissat angallassinerlu ukiup kingulliup ingerlanerani
akitsomerpaasimasut
Kiassaatissat, qaammaqqutissat a-
ngallassinerlu nunatsinni ilaquta-
riinnut aningaasaajaataanerpaa-
sarput. Taakku ukiup kingulliup i-
ngerlanerani akitsornerpaasimap-
put. Imaappoq aningaasaajaalaa-
nerpaareersut akitsornerpaasi-
mapput.
Pissutsit tamakku Kalaallit Nu-
naanni akinik misissuinerup, Dan-
markimi Naatsorsueqqissaartarfiup
akissarsianik iluarsiinissaq pillugu su-
liarisimassaani takuneqarsinnaapput.
Naluneqanngitsutut akinik misis-
suinikkut akitsuutisiat portionit sisa-
mat tunniunneqartussanngorput. A-
Nioqqutissat aamma sullissinerit Varegrupper og tjenesteydelser Januar 1982 Januar 1983 Januar 1982-imiit januar 1983-imut qaffannerat procentinngorlugu Procentvis stigning fra januar 1982 til januar 1983
Najugaq/Bolig 108 119 + 11 = 10,1%
Kiassarneq qulliillu/ Brændsel og belysning 117 154 + 37 = 31,6%
Nerisassat/ Fødevarer 117 130 + 13 = 11,1%
Imigassat/Drikkevarer 118 134 + 16 = 13,5%
Allani nerisat/ Fortæring ude 112 122 + 10 = 8,9%
Tupat/Tobaksvarer 109 116 + 7= 6,4%
Atisat/Beklædning 112 122 + 10 = 8,9%
Isikkatigut atukkat/ Fodtøj 114 129 + 15 = 13,1%
Errorsineq eqqiaanerlu/ Vask og rengøring 112 129 + 17 = 15,1%
Pequtit illumilu atortut/ Møbler og husgeråd 113 125 + 12 = 10,6%
Inummut atortut/ Personlig pleje 117 125 + 8 = 6,8%
Atassuteqaqatigiinneq/ Kommunikation 116 124 + 8= 6,8%
Sulinngiffeqarneq/Ferie 113 126 + 13 = 11,5%
Aallaaniarneq, piniarneq aalisarnerlu/ Jagt, fangst, fiskeri 120 135 + 15 = 12,5%
Sunngiffimmi sammisatallat/ Anden friridsbeskæft 111 126 + 15 = 13,5%
Angallassineq/Transport.... 117 138 + 21 = 17,9%
Allat/Diverse 113 120 + 7= 6,1%
Atukkat tamarmik/ Forbrug ialt 114,7 128,6 + 13,9 = 12,1%
Tabelimi tassani takuneqarsinnaavoq Kalaallit Nunaanni akit ukiumi
ataatsimi ineriartorsimanerat, tassalu 1982-imi januarip aallaqqaataa-
niit 1983-imi januarip aallaqqaataani akit naatsorsorneqarfigisaannut.
Immikkoortumi siullermi nioqqutissat sullissinerillu assigiinngitsut ka-
tillugit 17-it allattorneqarsimapput. Immikkoortumi 2-mi 3-milu takus-
saapput akit procentinngorneri januar 1982 aamma januar 1983-imi.
Immikkoortup kingulliup kingornatigut takuneqarsinnaavoq, qaffa-
riaat procentinngorlugu qanoq atsiginersoq aammalu piffissat taakku
marluk akornanni qaffariaat qanoq atsiginersoq.
Denne tabel viser udviklingen i forbrugerpristallet i Grønland over en
periode på et år, nemlig fra 1. januar 1982 til det pristal, der er udregnet
pr. 1. januar 1983. I første kolonne er opført i ah !7 grupper af varer
og tjenesteydelser. Kolonne 2 og 3 viser pristalspointene for henholdsvis
januar 1982 og januar 1983. Sidste kolonne viser derefter, hvor mange
point stigningen har andraget samt hvor mange procents stigning der er
tale om mellem de to tidspunkter.
ningaasat taakku aprilip aallaqqaa-
taani tunniunneqartussaapput, piffis-
sarlu tamakkerlugu sulisartunut
1983-ip naajartorneranit akissarsiati-
gut 3.120 kr-inik qaffaataassallutik.
Annerpaalluni 31,6 pct
Ikummatissat qaammaqqutissallu a-
kii uuliap akitsoraluttuinnarnera ilu-
tigalugu Kalaallit Nunaanni rekordi-
liisimapput.
1982-imi januarimiit 1983-imi jan-
uarimut taakku akitsuutit pointiinik
37-inik qaffassimapput. Taannalu
naapertuuppoq 31,6 procentimik a-
kitsornermut.
Malinnaalluavipput angallassiner-
mi akit akitsuutit pointiinik 21-inik
qaffassimasut, 17,9 procentimik akit-
sornermut naapertuuttumik.
Kisitsisit tamaasa eqqarsaatigissa-
gaanni, nioqqutissat sullissinerillu, a-
kinik naatsorsuinermi tunngavigine-
qartartut, akii agguaqatigiissillugu
12,1 procentimik qaffassimapput.
Danmarkimit akitsornerupput
Danmarkimi naatsorsueqqissaartar-
fik taamatuttaaq Danmarkimi naat-
sorsuisarpoq, taamaattumik imaa-
liinnarluni sanilliussineq ajornartan-
ngilaq.
Tassani takuneqarsinnaavoq, atui-
sartut aningaasartuutaat taamalu t-
nuuniarnermi aningaasartuutit Ka-
laallit Nunaanni qaffassimanerusut,
Danmarkimi qaffassimanerminnin-
ngarnit.
Nunatsinni akit januar 1982-imiit
januar 1983-imut 12,1 procentimik
qaffassimasut, taakkorpiaat Dan-
markimi 9,1 procentiinnarmik qaf-
fassimapput. Imaappoq 3 procent-
imik minnerusumik.
Kalaallit Nunaanni akit akissar-
siallu iluarsiissutissaat naatsorsorne-
qartarpoq ukiumut marloriarluni
nioqqutissat aalajangersimasut 600-it
missigisaasa akii tunngavigalugit.
Nioqqutissallu ataasiakkaat qanoq
pingaartigissusilersorneqarnissaat aa-
lajangersarneqarsimavoq pisisartunik
misissuineq, Danmarkimi Naatsor-
sueqqissaartarfiup nunatsinni 1977-
imi 78-imilu ingerlassimasaa tunnga-
vigalugu.
P■
Her er det, vi
bruger pengene
Forbrugerpristallet for Grønland viser, at brændsel, belysning og
transport er steget mest inden for det sidste år
Det er posterne brændsel, belys-
ning og transport, der sluger mest
af familiebudgetterne her i landet.
Det er samtidig disse tre områder,
der inden for det seneste år har
haft de største stigninger. De i for-
vejen store poster er altså dem, der
er blevet endnu større.
Disse kendsgerninger fremgår af
det grønlandske forbrugerpristal,
som Danmarks Statistik offentliggør
samtidig med det lønregulerende pris-
tal.
Som allerede nævnt har det lønre-
gulerende pristal udløst fire dyrtids-
portioner. Disse penge kommer til
udbetaling fra den 1. april, og for
fuldtidsansatte betyder det en lønstig-
ning i resten af 1983 på 3.120 kroner.
Rekord på 31,6 pct.
Posten brændsel og belysning har un-
der indtryk af olieprisernes fortsatte
himmelfugt slået absolut grønlands-
rekord i prisstigning.
Fra januar 1982 til januar 1983
steg denne post med 37 pristalspoint.
Det svarer til en stigning på hele 31,6
procent.
Som en flot nummer to kommer
transportudgifterne ind med stignin-
ger på 21 pristalspoint, hvilket svarer
til 17,9 procent.
Alt ialt viser forbrugerpristallet, at
det er blevet gennemsnitligt 12,1 pro-
cent dyrere at købe de varegrupper og
tjenesteydelser, der er omfattet af
forbrugerpristallet.
Stærkere end i Danmark
Danmarks Statistik udregner helt til-
svarende tal for prisudviklingen i
Danmark, og der er derfor mulighed
for umiddelbart at sammenligne ud-
viklingen.
Det ses her, at forbrugerpristallet
og dermed leveomkostningerne er
steget noget mere i Grønland, end til-
fældet var i Danmark.
Medens forbrugerpristallet her i
landet indet for året fra januar 1982
til januar 1983 er steget med 12,1 pro-
cent, har den tilsvarende stigning i
Danmark kun været på 9,1 procent.
Altså tre procent lavere.
Såvel forbrugerpristallet som det
lønregulerende pristal for Grønland
udregnes to gange årligt for ca. 600
repræsentantvarers vedkommede.
Vægtgrundlaget for de enkelte va-
regrupper er fastlagt ud fra en for-
brugerundersøgelse, som Danmarks
Statistik foretog her i landet i årene
1977 og 78. p.
Officielt
Under 28. januar 1983 er der i Aktieselskabs-
registeret, Afdelingen for Anpartsselskaber,
optaget følgende ændringer vedrørende
»CHRISTIANSHÅB AUTOSERVICE
ApS« af Christianshåb:
Carl Christian Bagge Kolding, Gynther
Hansen, Marianne Lisa Meldal er udtrådt
af, og Poul Henrik Rasmussen, Mina Mar-
grethe Amauterput Rasmussen, Ludvig Pe-
ter Holm, alle af Box 46, Christianshåb,
Grønland, er indtrådt i bestyrelsen, Carl
Christian Bagge Kolding er tillige udtrådt af,
og nævnte Poul Henrik Rasmussen er ind-
trådt i direktionen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 24. februar 1983
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
14 NR. 10 1983
ATUAGAGDUUTIT