Atuagagdliutit - 09.03.1983, Side 23

Akissarsiakinnerit
pingaamerutillugit
SlKp pilersaarutaani 11-inik immikkoortulimmi nunaqavissut
°kissarsiaasa naligiissaariartuaartinneqamissaat
Pfigaarnersaatinneqarpoq aalisakkanillu su/iffissuit
omerlanerusunik sulisoqartarnissaat piumasarineqarluni
^ulinermik inuutissarsiuteqartut
Kattuffiata SIKp piumasaqaatimi-
n'. Pisortal Isumaqatiginninniar-
tittagaannut nassiussamini, akis-
sarsiallu pillugit isumaqatiginniar-
j'jssani tunngavigineqarlussani, a-
hissarsiakinnerpaat pingaarner-
Paatissimavai. Normumi kingul-
lcrmi procentinngorneri ilanngup-
Pavut, maannalu pilersaarut 11-
lnik immikkoortulik tamakkerlu-
8a ilannguiissavarpul.
Immikoortut makkuupput:
O Akissarsiat minnerpaat qaffat-
jariaqarput. Akissarsiat naleerukka-
htuttuinnarsimapput. Suut tamarmik
akii qaffakkaluttuinnarput, koruuni-
lu qangatut naieqartigiunnaarpoq. A-
kitsuutinut lapisiaasartoq naammaq-
qajanngilaq.
2) Aaiisakkanik suliffissuarni ak-
kordernermi nalunaaquttap akunner-
musiaasartoq, ullumikkut 37,35 kr-
iusoq, qaffaqquneqarpoq 44 kr-it
missaanniilersillugu, aaiisakkanik su-
liffissuarni akkordertilluni akissar-
siaasartoq, akkordernermi akissarsiat
minnersarilissammassuk.
3) Akissarsiat pillugit isumaqati-
giissutini tapisiat assigiinngitsut na-
leqqussarneqartariaqarput, kinguller-
De laveste lønninger
har højeste prioritet
SlKs Il-punkts program satser også på bedre muligheder for
hkal lønglidning og kræver højere beskæftigelsesgrad i
■fiskeindustrien
J-Ønmodtagerorganisationen SIK
|lar prioriteret de laveste ind-
komstgrupper højst i de krav, der
nu er fremsendt til Det offentlige
^ftalenævn, og som danner ud-
gangspunktet for SIK’s holdning i
JJe kommende overenskomstfor-
handlinger. I sidste udgave bragte
N| procenterne, og her bringer vi
Pu 11-punkts programmet i sin
helhed.
Punkterne er følgende:
1) Hævning af de laveste lønnin-
ger. Lønningerne er udhulet. Priserne
er På alle områder stigende, og kro-
gen har ikke den værdi, den tidligere
har haft. Dyrtidsreguleringen slår slet
ikke til.
2) Mindstelønnen ved akkordar-
bejde i fiskeindustrien, der i dag er på
^2.35 kroner, kræves forhøjet til cir-
ka 44 kroner, så akkordbasis i fiske-
industrien er det mindste, man kan
have, når man arbejder på akkord.
3) Der skal gennemføres en juste-
Phg af de forskellige tillæg i overens-
komsterne, da de ikke blev justeret
yed de sidste overenskomstforhand-
linger.
4) Løn under sygdom til de time-
Ønnede skal fordobles.
5) Ferien skal forlænges med en
hge til fem, og feriegodtgørelsen skal
forhøjes fra de nuværende 10 procent
t]' '2,5 procent.
6) Arbejdsgivernes bidrag til SIK’s
oplysnings- og uddannelsesfond skal
forhøjes fra 17 til 25 øre pr. præsteret
arbejdstime.
2) Barselsorlovsperioden skal for-
længes fra 14 til 26 uger.
8) Den faste kerne i fiskeindustrien
skal sikres en fast tilknytning til ar-
bejdspladsen ved overgang til måned-
vis aflønning.
9) Administrationen af feriepenge-
ne skal overgå fra arbejdsgiverne til
SIK, så arbejdsgiverne ikke mere får
renteindtægten ved de optjente ferie-
penge.
10) Der skal sikres muligheder for
lokal lønglidning, idet de lokale afde-
linger af SIK får større kompetance
til al forhandle visse tillæg til lønnen.
11) Arbejdstiden skal nedsættes til
35 timer ugentligt med fuld lønkom-
pensation som et bidrag til løsning af
arbejdsløsheden.
Højere beskæftigelsesgrad
Når SIK går til forhandlingsbordet,
vil et argumenterne for de krævede
forbedringer være den lave beskæfti-
gelsesgrad, som især gør sig gælden-
de i fiskeindustrien. Og her er det at-
ter de i forvejen svage områder, nem-
lig yderdistrikter og fangerområder,
der er ramt hårdest.
Normalt fuldtidsarbejde omfatter
2.080 timer på et år, men SIK’s un-
dersøgelser viser, at mange arbejdere
i fiskeindustrien kun har omkring 600
til 800 timers arbejde på årsbasis.
Det er hovedsageligt de ufaglærte,
der er ramt af denne problematik, og
blandt dem er det som nævnt fiske-
industriarbejderne, der har det hår-
dest.
Der er cirka 2.000 SlK-ntedlemmer
beskæftiget inden for fiskeindustrien.
SIK’s overenskomstforhandlinger
omfatter totalt cirka 6.500 arbejdere.
P-
mik isumaqatigiinniarnerni naleqqus-
sarneqarsimannginnamik.
4) Nalunaaquttap akunnermusial-
lit napparsimanersiutaat marloriaa-
tinngortariaqarput.
5) Feriartarneq sapaatip akunnera-
nik sivitsortariaqarpoq sapaatit a-
kunneri tallimanngortillugit, feriar-
nermilu akissarsiat ntaannakkut 10
procentiusut 12,5 procentimut qaf-
fattariaqarput.
6) SIKp paasisitsiniaanerntut ilin-
niartitaanermullu aningaasaateqar-
fianut sulisitsisut tapiissutigisartagaat
nalunaaquttap akunneranut suliffiu-
surnut ataatsimut ntaannakkut 17
øre-usoq 25 øre-mut qaffattariaqar-
poq.
7) Erninermi sulinngiffeqartarneq
sapaatit akunneri 14-iusut 26-inut
qaffattariaqarput.
8) Aaiisakkanik suliffissuarni aala-
jangersuntik sulisorineqartul aalaja-
ngersimanerulersitlariaqarput qaant-
mammusiaqalernissamut ikaarsaa-
riaataasumik.
9) Feriarnermi akissarsiat sulisitsi-
sunit nakkutigineqarunnaarlutik S1K-
mit nakkutigineqalersariaqarput, fe-
riarnersiutisiassat erniaat sulisitsisut i-
luanaarutigisarunnaassammatigik.
10) Illoqarfinni ataasiakkaani akis-
sarsianik naligiissitsiartuaartoqarsin-
naalersariaqarpoq, illoqarfinni SIKp
immikkoortuisa namntinneerlutik ta-
pisiat ilaat pillugit isumaqatiginnin-
niarsinnaalernerisigut.
11) Sapaatip akunneranut nalu-
naaquttat akunneri suliffiusut 35-inut
ikilineqartariaqarput akissarsianut i-
kilissutaanngitsumik suliffissaaleqi-
nermilli akiuiniutaasumik.
Sulisorineqartartut amerlisaria-
qarput.
SIKp isuntaqatiginninnialeruni piu-
masariniagaasa ilagaat, sulisorine-
qartartut amerlinissaat, pingaartu-
ntik aaiisakkanik suliffissuit eqqar-
saatigalugit. Tassani aasiit ajornar-
torsiorneroreersut eqqorneqanarma-
ta, tassalu avinngarusimanerusut pi-
niartoqarfiillu.
Piffissaq tantakkerlugu sulisarner-
mi ukiumut nalunaaquttat akunneri
2.080-it suliffigineqartarput, SIK-lli
ntisissuinerisigut takuneqarsinnaavoq
aalisakkerivinni sulisut ilarpassui u-
kiuntui nalunaaquttat akunneri 600-
iinnarni 800-iinnarniluunniit sulisarsi-
ntasut.
Pingaartuntik suliantik ilinniaga-
qarsimanngitsut ajornartorsiummit
tamatumannga eqqorneqartarpui, ta-
makkunanilu oqaatigineqareersutut
aaiisakkanik suliffissuarni sulisut eq-
qorneqarnerpaasarput.
SlK-mi ilaasortat 2.000-it missaat
aaiisakkanik suliffissuarni sulisorine-
qarput. SIKp isumaqatiginninniarnis-
saani pineqassapput sulisartut katillu-
git 6.500-it missaat.
Timmisartut sermimit
qaqinniarpaat
Amerikamiut timmisartui arfmeq-pingasut sorsunnersuarmit
kingullermeersut ukiut 40-it qaangiutereersullu sermersuarmi 13
meteritut itissusilimmiilereersut qaqinniarneqalerput
Timmisartut sorsuutit arfineq-pi-
ngasut taakkua 1942 Maninimiit
aallarput timmisartortartunit 25-
init ingerlanncqarlutik iligiit sak-
kutuuinut Tuluit-Nunaanniittunut
atortussanik pajullutik.
Ingerlanerminni sila pillugu nalu-
naarutinik eqqunngitsunik nalunaar-
figineqartarput lyskit sakkutuuinit
imarsiortuneersuusorineqartunik.
Tunu qulaatilerlugulu orsussaarut-
toorput sermersuarmullu nunniinnar-
tariaqalerlutik. Tinimisartoriartut 25-
it ajoqusertoqanngillat, kilonteterilli
25-it pisoreerlutillu aatsaat qallunaat
qimusserlutik alapernaarsuisuinit
nassaarineqarlutik. Sumiissusertik
nalulersimagaat.
Amerikamioq tintmisartortartoq
40-inik ukiulik, Russell Rajani aasaru
juninti nunatsinnukassaaq ilisintasas-
sarsiortunut siulersortaalluni. Timmi-
sartut arfineq-pingasul taakku nas-
saariniassallugit.
Naatsorsuutigaa timmisartut nas-
saarilertorsinnaajumaarlugit. Radarit
atortorissaarutillu allat elektroniskiu-
sut atorlugit ujaasissapput. Nassaare-
reerpatigik suliassaat ajornakusoor-
nerusoq tullinnguutissaaq, tassalu
timmisartunik qaqitsiniarnissaq.
Timmisartununi maanna sermip
aputillu iluanni 13 meteritut itissusi-
limmiipput.
Angalanerat tupanik nioqqutis-
siorfissuarmit akilerneqassaaq. Ame-
rikamiut timmisartui sorsuutit arfi-
neq-pingasul taakku qaqinneqassaga-
luarpata ilisimaneqarlualernissartik
naatsorsuutigaai.
Sisorartartut
majuutitittaataat
aserortoq
Nuummi sisorartartut majuutiiiiiaa-
taat qanittukkut apuiip sisoornera-
nit aserorneqarpoq. lilu innaallagis-
samik pilersuiffik timmisartut mit-
tarfianni timmisartunik isertitsisar-
fiup lungaanut 250 meteril missaan-
nik ingerlanneqarpoq. Innaallagis-
sallu aqqutat tamarmik kinorarne-
qarput.
Kommunep, sisorartartut majutt-
titittaataannik piginnit t iinstip ma-
juutitiiiaat piaartumik iluarsaatitin-
niarpaa, naatsorsuutigineqarporlu
sapaatip akunnerata naanerani tul-
lermi atoqqilersinnaajumaartoq.
lilu aserortoq pinnagu nutaamik
GTO-ntiit attartorniarneqarpoq.
Taannalu Grønlandsflyp helikopte-
riutaasa ilaannit timmissullugu ag-
giunneqassaaq.
ATUAGAGJDLIUTIT
NR. 10 1983 23