Atuagagdliutit - 09.03.1983, Síða 27

Kalaallit TV-at
kalaalinngorsaanerlu
Namminersomerullutik Oqartussat radiomut TV-mullu
tunngasunik oqartussaatitaanik, Jakob Janussen
oqaloqatigirminneq
Soorlu tamatta ilisimagippul nu-
natta kitaata sineriaa ataatsikkut i-
siginnaarneqarsinnaasumik TV-
Qalersimavoq siorna novemberip
aallaqqaataani.
TV ullutsinni atortui nalinginnaa-
leriartuinnartut ilagivaat. Allaat o-
Qarsinnaavugut Kalaallii-nunaanni
oajugaqartuusugut TV radioiulli na-
linginnaatigisutut isigigipput.
Maannakkuniulli ukiut amerlipput
oqallinneqartoq kalaalinngorsaane-
Som bekendt fik vi det nye såkald-
te saintidigheds-TV den 1. novem-
ber sidste år.
TV er et medie, som mere og mere
er blevet en helt almindelig del af be-
folkningen i Grønlands dagligdag.
Men der har nu snart i mange år væ-
ret en debat blandt befolkningen i
Sang om grønlandisering. Mister det-
te ord ikke en del af sin betydning,
når man som nu indfører det næsten
landsdækkende TV-system, som næ-
sten udelukkende viser, danske og
udenlandske TV-programmer?
Jakob Janussen: — Jeg mener, at
den måde, som TV kørte på, før vi
fik denne TV-system skabte stor for-
virring. Dengang var det jo reelt
ulovlige indspilninger man viste. De
var heller ikke så godt præsenteret
som de er nu. Man viste dem bare så-
dan uden videre.
Jakob Janussen har ikke selv TV
af hensyn til sine børn. Han fortæller
at han gang på gang har stødt på
folk, der bare havde fjernsynet
tændt, med lyden skruet ned, mens
de samtidig med, at de hørte radio
førte en samtale med folk der var til
stede. Man kan ikke sammenligne
fjernsynet som andet end, at kigge på
levende billeder, som dengang spille-
filmene kom hertil.
— Men der er da også kommet po-
sitive responser over de nye forhold,
f-eks. over den fine kvalitet.
I dag er der ellers ingen mangel på
tydelige tilkendegivelser, om at KNR
skal være grønlændernes eget TV.
Radiostyrelsen har besluttet, at 80
procent af hele programfladen i både
radio og TV skal være grønlandsk-
sproget.
Jakob Janussen: — Det er KNR’s
ansvar, at de udsendelser, der vises
på skærmen, skal være af så varieret
udbud som muligt.
rup nunatsinni pingaarnerusuntik
aallunniarneqalernissaa pillugu.
Oqaatsip taassuma isuntaa maan-
na uniorneqannginnerpa TV-kut aal-
lakaatinneqartartut qiviarlugit rnalu-
giniaraanni tamangajammik qallu-
naat nunanilu allat aallakaatitassior-
tartut sanaarigaat?
Jakob Janussen: — Uanga isunta-
qarpunga TV-ip siornatigut ingerlan-
neqarnera paatsoortitsisarsimassa-
soq. Taamanikkut inerteqqutaaga-
luartoq ingerlatiinnarneqarpoq.
— Jeg ved, fortsætter Janussen, at
målet for KNR skal være at skabe et
TV for grønlænderne. Men dette er
også meget, meget dyrt. Vi har sim-
pelthen ingen penge til at nå det mål,
så hurtigt som visse vil have, at vi
skal gøre.
Men vi kan vel i fremtiden vente
mange flere grønlandske udsendel-
ser?
— Det er meningen, — men det
kan ikke gå så hurtigt. 1 de kommen-
de år, bliver KNR’s budget mere og
mere forhøjet, — sat i relation til
hjemmestyrets andre økonomiske
byrder. Men det er tanken, at flere
grønlandsk-sprogede udsendelser
skal laves. Det er også meningen at
de dansk-sprogede udsendelser skal
versioneres til grønlandsk.
Da jeg snakkede med Radiostyrel-
sens formand, Magnus Larsen, oply-
ste han mig, at man på KNR mangle-
de præcis 1,5 mio kr. Hvor meget har
KNR fået til rådighed?
— I dag stilles radioens og TV’s
udgifter under et. Sidste år fik KNR
lidt over 21,4 mio kr. Næste år er
budgettet på 23,7 ntio kr., og i de
kommende år, bliver budgettet for-
højet lidt efter lidt.
Man må også tage hensyn til, at ra-
dioen ikke får alt for meget konkur-
rence fra TVet, fortæller Jakob Ja-
nussen videre. — Der skal ihvertfald
være en vis respekt de to medier imel-
lem og et vis samarbejde. Det har Ra-
diostyrelsen også understreget.
— Men på grund af manglende
kapacitet har det altså ikke været mu-
ligt. Del har ikke været muligt at
overholde beslutningen om 80/20
procents fordeling af program fladen.
For det er jo ikke alene dyrt, men og-
så svært, at lave ordentlige TV-
programmer.
Maannakkutullu pitsaatigisumik pia-
reersarneqarneq ajorlutik. Takutiin-
narneqartarput.
Jakob Janussen nammineq isigin-
naaruteqanngilaq, meeqqanigooq al-
liartortillugit taamaattumik sunner-
neqassanngimntata. Oaluttuarpoq
qasseeriarluni inunnik naapitaqartar-
simalluni fjernsynertik isiginnaajuti-
galugu nipaarutsillugu radio tusar-
naajutigalugu inunnik oqaloqateqar-
tunik. Taantatut atuineq allamut as-
sersuussassaanngilaq assilissanik sar-
suatitsinermik.
— Kisiannili aamma TV pillugu
pissutsinnut nutaanut iluarisimaarin-
nittunik lusarfigisaqartarpugut, soor-
lu assersuutigalugu assilissat pitsan-
ngorsimaneranui.
Ulluntikkut antigaataanngeqaaq
erseqqissuntik oqartoqartarneq Ka-
laallit Nunaanni TV-ntik aaqqissuus-
sineq kalaallit pigissagaat. Radiomik
siulersuisut (Radiostyrelse) aalaja-
ngiinikuuvoq radiomi TV-milu aalla-
kaatinneqartartut 80 procentii kalaal-
lisuujussasut.
Jakob Janussen: — Kalaallit Nu-
naata Radioata akisussaaffigivaa aal-
lakaatitassiat TV-kut takutinneqartut
sapinngisamik assigiinnginniartuus-
sasut.
— Nalunngilara KNR-ip siunerta-
rigaa TV-mik pilersitsiniassalluni ka-
laallit TV-saannik. Kisiannili tantatu-
nta anguniarnissaa akisoorujussuu-
voq. Anguniakkap taassuma angu-
nissaanut ntaannakkut periarfissa-
qanngilagut akissaqarnatalu.
Siunissamili kalaallisut aaliakaati-
tassiat amerliartussappat?
— Tamanna siunertaavoq. Kisian-
nili imatorsuaq sukkatigisinnaanngi-
laq. Ukiuni tulliuttuni KNR-ip ani-
ngaasartuutissai amerliartuaartinne-
qassapput, — Namminersornerullu-
tik Oqartussat aningaasartuulaanul
allanut naleqqiullugit. Kisianni piler-
saarutinut ilaavoq aallakaatitassiat
kalaallisuut suliariartuaarneqassasut.
Aamma pilersaarutaavoq qallunaat
aallakaatitassiaat kalaallisuunngor-
tinniarlugit, soorlu oqaasertalersorlu-
git-
Radiostyrelsep siulittaasua Mag-
nus Larsen oqaloqatigigakku oqar-
poq Kalaallit Nunaata Radioata 1,5
mio kr.-nit antigaatigigai. KNR ani-
ngaasanik qassinik pissaqartitaava?
— Ullumikkut radiop TV-llu ani-
ngaasartuutai ataatsimut naatsorsuu-
siorneqartarput Siorna KNR 21,4
mio kr.-nik aningaasassaqaninneqar-
poq. Ukioq manna aningaasat 23,7
ntio kr.-nik amerlassuseqarput. U-
kiuni tulliuttuni aningaasat amerliar-
luaarusaartinneqassapput.
Kisianni aamma sianigisariaqar-
poq radio TV-minngaanniit unam-
millerneqarpallaannginnissaa, Jakob
Janussen nangippoq. — Tusagassior-
fiit taakku marluk akornanni ataqqe-
qatigiinneqartariaqarpoq, suleqati-
giinneqartariaqarlunilu. Tamanna
Radiostyrelse aamma erseqqissarni-
kuuvaa.
— Kisianni sulisuusakinneq patsi-
sigalugu tamanna piviusunngortin-
neqarsinnaasimanngilaq. Aalajangii-
neq aallakaatitassiat 80/20 procent-
intik agguataarncqarnissaat (kalaaili-
sut/qallunaatut) piviusunngunngilaq.
Akisuuinnaananinti aamma TV-kut
aallakaatitaliornissaq pitsaasunik a-
jornakusoornarpoq, Jakob Janussen
naggasiivoq.
Jakob Janussen, Radiomut TV-mul-
lu apeqqutinut akisussaasuulitaq.
Jakob Janussen, Hjemmestyrets
sagsbehandler vedrørende radio og
TV.
Qallunaanit naamik
— Qallunaat ersarissumik naaggaas-
samaarput nunarput EF-miit anis-
sappat Belgiap nunatta inigissa Finn
Lyngemit ligummineqartoq piniarsa-
rilissagaluarpagu. Tusaamasat malil-
lugit Belgiap EF-parlamentimi sin-
niisoqassutsini amerlinialersaarpaa
25-nik sinniisoqalerniarluni Hol-
landitut. Eva Gredal soeialdemokra-
tineersoq oqarpoq Qallunaat-nunaat
inunneqassanngit soq.
KLART DANSK NEJ:
Det vliver et klart nej fra dansk si-
de, hvis Belgien efter en eventuel
grønlandsk udtræden af Fællesmar-
kedet skulle gøre krav på at overta-
ge det mandat, der nu indehaves af
Finn Lynge. Der er på ny opstået
forlydender om, at Belgien skulle
være interesseret i at øge sin egen
repræsentation i EF-parlameniet til
25, så det kommer på hojde med
Holland. Eva Gredal (S) siger, at
Danmark har 16 medlemmer i par-
lamantet, og derved bliver det.
Ruger M-14, eqittaannartagaq 223 R.
95 cm-inik takiss. 3 kg,
tallimanik immersartoq,
qemertoq......................kr. 3.450,-
Sisak manngertomertanngitsoq . kr. 3.750,-
Garand Ml, eqittaannartagaq 30-06,
ajunngivissoq.................kr. 1.850,-
Svensk Mauser
6,5 x 55, soorlu nutaaq......kr. 640,-
3006 pequtisat sinneruttut 1080 stk. karsi-
mik qisummik puullit, ataas. kr. 1,80 +
nassiunnerat piaartumik piumagaanni siu-
mut.............................. 500 kr.
Aimpoint qinngutitaq elektroniskiusoq
periamiak kanut aalasunut pitsak.
Sunulluunniit ikkussinnaasoq . . kr. 1.280,-
Pisissit piniutit atortussaallu assigiinngitsor-
passuit.
Aallaaniat savfi amerlasuut makkussut Pu-
ma, Buck, Gerber, Smith & Wesson, Proe-
ning, Kershaw, Western aamma Schrade.
ARMS GALLERY,
Nyborgade26,1203 Købenkavn K.
Ammasarfii: 10-17.30
Tlf. )1-11 83 38/ 15 83 38
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersthauvoK
Det Grønlandske TV
og grønlandiseringen
En samtale med hjemmestyrets sagsbehandler vedrørende radio
og TV i Grønland, Jakob Janussen
ATUAGAGDLIUTIT nr. io 1983 27