Atuagagdliutit - 09.03.1983, Síða 31

bgiit • Kirkeside
» PeKatigmgniat«
ukiut 75-mgusavait
UvdloK autdlarnerfiat 13. marts Nungme
>nolungnartiniameKasaoK nålagiarnermut atatitdlugo
nerdliviliaKatigmgnermik kingornalo kavfisoKatigmgnermik
unavtine pekatigigfit sujugdlersåt
j* eKatigingniat« ukiunik 75-
Uv'|UISa°K saP®me martsip 13-iåne.
|, 0 °K maiungnartmiardlugo
ans.Egedep oKalugfiane Kulinut
Ka . Sianut atatitdlugo nerdlivilia-
^aiigingneKåsa«K, kingornalo i-
ail!?sar|at kavfisoKaliglsåput »Pe-
na,lS>ngniat« igdluåne. kisalo u-
n 11 ^111 arfineK mardlup KcrKanul
j^rt‘KaligingneKåsa°K Brugsen-
nunavtine peKatigigfit sujugdlerst
ilageicarmkut peKatigiglik autdla
nerneKarpoK 1908-ime Siephe
Møllerimil, Aiuagagdliuiit årKigssu
ssuioKarssuaia Lars Møllerip nukai
dliliånit. tåuna åssilialiornermik ih
niarsimavdlune Danmarkime liker
KåinersoK ukioK Kångiulingitsordlu
nit lOKuvoK sakiagdlumik. åssilialior
nermui pikorigsimaKaoK åssiliarta
liorsimavalo ABD-toiKat.
‘?S?.a >}PeKatigtngniat« autdlarmssuat Stephen Møller nulialo. tåuna erKumit-
''ortuvoK sordlo måne takuneKarsinaussoK.
(dsseK katerssugausivingmut atugkiussauvon)
a søndag den 13 marts har Grønlands ældste forening 75 års jubilæum. »Pe-
Qt'datigiinniQt(< er en kristelig forening og på billedet ser man kunsteren Ste-
p }en Møller og hans kone. Det var ham, der startede foreningen. Han var en
af Atugagdliutits navnkundige redaktør Lars Møller, der arbejdede på bla-
ae> 160 år!
1 september for 75 år siden fandt Grønlands første konference sted i Nuuk,
^angret af »Peqatigiinniat«, som også startede landets første foreningsblad.
er kom mange konebåde og kajakker fra distriktet og 600 mennesker drak
aJfe på sletten i den gamle koloni og professor Adolf Jensen fortalte om re-
altaterne af den første danske fiskeriundersøgelse ved Grønland med skibet
>>TJalfe«.
(Billedet er udlånt fra Landsmuseet)
nunavtine penatigit avis'isa sujugdlersåt sarKiimerpoK martsip 30-åne ukiut 75
matuma sujornagut. normoro sujugdleK agssangnik agd/agauvoK.
atautsimcrssuarkårneK
nunavtine aiauisimérssuarneK sujug-
dleK peKaiigingniai åndgssusimavåt.
tamåna pivoK 1908-me septemberip
sisamåne, tamånalo ima OKalugpalå-
rineKarpoK:
atautsimlvfigssap uvdlup sujuni-
nguagut siagdlilerpoK niggilerdlunilo.
ånilånganarsigaluarpordlo aggerniar-
lugssanut akornulåusasoralugo sua-
liingingmaidle savtamparip auidlar-
Kautåne inugpagssuit likiussulerér-
put. aitsåtdlo takoråneKaui umiat u-
miaussatdlunit ulivkårdluinariut Ka-
jarpagssuarnik ilagdlii Nup nunguinii
igdluglngnii nuiassui issigalugii. li-
kitissortut lovKisa 25 migssiliorpaii.
uvdlordlo låuna måne inuit kaier-
ssorsimassut 550 migssiliorpaii. uv-
dloK aiauisimivfigssaK aKaguaguu-
narioK likiussormaia sujuliglortine-
Karpui umiarssuit aulisagkanik misi-
liniariui såkulilik ikautdlugii issiging-
nåriingmatigik.
kisame uvdloK uiarKissarpui nag-
dlerpoK, silagigssuvdlo ingassagdlune
uvdloK tåuna alianaitdlisingårpå, i-
nuime takuvdlugit nalunångeKaui la-
marmik nagdliutorsiorpalugmi.
atautsimTnerpul autdlarnerparpui
uvdlåkm nal. 8 OKalugfingme Kino-
Kaiigingnermik, oKalugfigpuidlo mi-
kitångiisoK inungnik ulivkårdluinar-
poK. nalunaeKiitaK 9-ngormai inug-
pagssuii iliniarfigssup eKaersårt'igiå-
nut kalerssuput, tåssanime atautsimi-
sagavia.
atauisimlnerup ingerdlanera peKa-
ligingniatdlo sujunertåt erKariorsi-
nardlugii agdlauiigissaK nangigpoK:
natårnarpagssuit
»laimanisaoK atautsiminiviinut nå-
pert ut umik nuånersumigdlo OKalug-
tuneKarpugut, tåssa aussaK måna nu-
navta aulisagainik misiliariordlutik
Tjalfimik angalassui sujuligiaissuaia
misigissamingnik OKalutungmaiigut
provsie nugterissoralugo. natårnå-
ngOK najugaviai navssårål samaner-
ssuaK ikangnerssup avaiåne. låssani-
goK amerdlasorssupui périisinauna-
tigdlo. KaleragdliiaøK KujanaKissu-
mik navssårfigisimavaii. låukua erni-
ssarfiai Kujatåia avatånitOK ilisima-
lersimavåi OKayiigisinaus dlugulo Ka-
leragdlii nunavtine nunguneKarna-
viångitsut Kanordlunu piniaraluaråi-
ne. sårugdlmgOK sule iluamik OKauti-
gisinåungilai najugarpiåinik ernissar-
finigdlo sule navssåKånginame. ug-
katdle amerdlåssusé tupigusutigai. ta-
måko OKautigeréramigit naggatågut
uparuartorpå ilumut kalåtdlit sulinia-
lerunik suliagssaileKisångitsut imartik
pisorssungmat.
inuit anitsiaratdlarérmata kingor-
nagut lusarnåriineKarput sujugdler-
mik ajoKtiigssai ilåinik agissat sisa-
mautitdlugit agiartunit. kingornagut-
dlo méiKttt atuartul erinarssortine-
Karput iliniarfigssuarme iliniartitsi-
ssumit Jonathan Petersenimit. mé-
rarpalugtut ingilerpalugtutdlo tusar-
ningåramik iliingunarput agdlåt. ki-
salo ajoKuigssarpagssuit Kimagianu-
nik erinarssorput eKaersårteråungit-
sok nipimingnik uli\ kårdlugo. ki-
ngorna inugpagssuit silame Såmuelip
narssautåne kavtlsuput«.
nunavtine atautsimérssuarneK su-
jugdleK ukiut 75-it matuma sujorna-
gut pissoK ilåtigut taima eiKartorne-
KarpoK. »PeKaiigingniai« pilertoKi-
ssumik nunarpui tamåkerdlugo sia-
ruarput, tåukuputdlo peKatigit attta-
gagssiånik sttjugdlermik sarKitmersit-
sissut. »EKérsautinguii« matsime
1908 sarKumerKtirput, ttkiorpag-
ssuarnilo sinerissame atuagagssaKar-
niarnermut tapertausdluarsimavdlu-
tik.
.hilut
A.IUAGAGDLIUTIX
NR. 10 1983 31