Atuagagdliutit - 09.03.1983, Page 33

!§umaliutersuut- Kronik
o
Åbent brev til vore
venner på baserne
asepersonalets tillidsmænd har i
orskellige henvendelser og udtalelser
remstillet sig selv som dem, der
.°mrner til at afgøre valgets udfald
en 12. april til landstingsvalget. I
en forbindelse hørte man i radioen,
at tillidsmænd har anbefalet at stem-
a"le På Atassut, Lars Chemnitz eller
^Han Idd Jensen, begge Nuuk.
Nu er det jo som bekendt en fuld-
st*ndig frivillig sag for enhver bor-
8er i dette land, hvem man vil stem-
nie På til folkevalgte pladser i dette
samfund. Men når tillidsmændene
a°enbart er begyndt på at piske stenr-
■tmgen op imod Siumut og Inuit Ata-
^at'giit, så må vi fra Siumuts side
,°mme med et par bemærkninger
nerom.
-leg går ud fra, at mange af vore
anske venner på baserne ikke har
et samme kendskab som mange an-
re> der er kommet fra Danmark og
s°m nu enten i mange år eller i en lidt
ortere tid har levet blandt os i den
®Vr'ge del af det grønlandske sam-
Ur>ds normale politiske, kulturelle og
økonomiske omgivelser. Derfor må
det være på sin plads at gøre sig
Grønlands almindelige situation klar,
før man sætter sit kryds den 12. april
fra basepersonalets side.
Jeg går også ud fra, at alle vore
danske venner på baserne er glade for
deres arbejdspladser. Vi har aldrig
anfægtet tilstedeværelsen af disse ar-
bejdspladser i vort land, da det er en
almindelig kendsgerning, at også vo-
re egne organisationer har et begrun-
det ønske om at kunne komme i be-
tragning på disse arbejdspladser.
Jeg vil i den forbindelse anmode
alle på baserne om at overveje følgen-
de ting, før de sætter deres kryds på
valgdagen:
For det føste må man ikke forven-
te, at nogen repræsentanter i Lands-
tinget — hverken fra Atassut, Siumut
eller fra Inuit Ataqatigiit vil finde på
at foreslå ophævelse af baseskatten.
Baseskatten er en del af den skat,
som vi alle i Grønland skal bidrage
med til det grønlandske samfund
undet et hjemmestyre. Pengene er
tjent i Grønland under en traktat
imellem USA og Danmark som vi
andre har lært at leve med.
løvrigt er baseskatten betydelig
mindre end den skat, som de øvrige
borgere i Grønland betaler til kom-
munerne og til landskassen. 1 betaler
18 pct skat og foruden 1 vigtut kom-
mune, der har samme pct. sont jer,
betaler alle andre kommuner i Grøn-
land mellem 21 pct. og 25 pct. af ind-
komsten. Det er allesammen bidrag
til det hjemmestyrede samfund som
det grønlandske, der i disse år i sam-
arbejde med Danmark forsøger at
lette hverdagens problemer hos den
brede befolkning heroppe. Jeres bi-
drag er en glædelig og en uundværlig
del i denne sammenhæng. Det er en
solidaritet, som I viser over for os
igennem en sådan forpligtelse som
borgere i det danske rige.
Det er nemlig sådan, at efter man-
ge års overvejelser, diskussioner og
drøftelser imellem danskere og grøn-
lændere, deres politiske repræsentan-
ter og mange andre, er det lykkedes
— igennem forhandlinger — at opnå
en enighed mellem Danmark og
Grønland, imellem landsrådet og fol-
keting, om at der skulle indføres et
hjemmestyre heroppe. Fra 1. maj
1979 har vi indført hjemmestyret he-
roppe, og jeg vil garantere jer for, at
atmosfæren og samarbejdet imellem
Danmark og Grønland aldrig har
været så god og afslappet som i disse
år — efter hjemmestyrets indførelse
Aalisartut
isumasioqati-
giisinneqartariaqarput
Aalisarneq piniarnerlu nunatsinni i-
nhussutissarsiutit pingaarnersaraat,
naalakkersuinikkullu aalajangiunne-
^arnikuuvoq uumassusillit tunngavi-
8alugit nunarput ineriartortinneqas-
sasoq.
'Jllumikkut nunatta avataani an-
ne|tuumik aalisarneqarpoq. Tassani
P'ssarsisartuupput kilisaatit anneru-
Sut> avataannilu taama annertutigisu-
ni,k aalisarneq qanoq minnerusumik
apgallatilinnut kinguneqarpa. Tassa-
ni eqqarsaatigaara minnerusunik a-
nSaIlatillit aalisarfiloqisut.
Ukiuni kingullerni uuntasunik ilisi-
niatuut naliliisarnerat ntalillugu aali-
Sagartassat aalajangersorneqartar-
hui. Uuntasunik ilisimatuut naliliisar-
aerat apeqqusertariaqannginnerpa?
kiunimi kingullerni minnerusunik
aagallatillit aalisartarfii piniagassat
Ungaasigut allanngorsimaqaat. Sior-
,latigut aalisagarpassuusimasut ullu-
Jh'kkut suerutingajalluinnarsimallu-
'*• Isumaqanngilanga silap allan-
ngortarnera kisimi peqqutaasoq, isu-
aiaqarpungalu aalisakkat annertual-
aartumik piniapilunneqartut, — na-
anr>gilaralu minnerusunik angallatil-
11 larnanna uppernarsarsinnaagaat.
Pisariaqartutut isigaara arlaatigut
| 'uuseqartariaqartugut ilisimatuut u-
a9qiinnarnagit.
Aalisartut nunap eqqaani aalisar-
Uusut isumaqarluinnarpunga ataatsi-
meersuartinneqartariaqartut, apeq-
qullu tamanna itisuumik eqqariorne-
qartariaqartoq, ulluinnarnimi aalisar-
tut imaq suliffigaat, ilisimalluinnarlu-
gulu aalisakkat piniakkamik qanoq
ukiuni kingullerni allanngoriartorne-
rat.
Ataatsimeersuartitsinermi aamnta
allarpassuit eqqartortinneqarsinnaap-
put, soorlu aalisartut aningaasaate-
qarfeqarnissaat. Ukiuni kingullerni
pisariaqaleraluttuinnartutut isigisa-
riaqarpoq aalisartut piniartullu ani-
ngaasaateqarfeqalertariaqart ut. Ani-
ngaasat taakku atorneqartassapput
ukiut ilaanni aalisarnerliornerni. U-
anga ima eqqarsaatersuutigisarpara,
soorlu assersuutigalugu saarullik
4,50-ntik kilomut akeqarpat, taava
20-25 øre aningaasaateqarfimntut
nakkartinneqartassasoq. Imatut paa-
sillugu kilomut 20-25 øre anineaasaa-
teqarfimmut nakkartinneqareertassa-
soq. Angallamntilu inuttaasut qanoq
aaqqissuussiffigineqartassappat? —
Isuntaqarpunga aningaasaateqarfim-
miit tapisitinneqartassasut procenti-
mik aalajangersimasumik, soorlu
juullilernerani tunniunneqartartun-
ngorlugit. Inuttaasut assigiimmik ta-
pisitinneqartarnissaat eqqarsaatigine-
qarsinnaavoq.
Aamma eqqartorneqarsinnaavoq
aalisarneq qanoq ilillugu soqutiginar-
nerulersinneqarsinnaanersoq. lnuu-
suttut aalisartunngorniat tapersersor-
neqartariaqarput, soorlu angallati-
taarniarneranni. Angallatitaareerne-
risalu kingorna aamma angallamniik
qanoq aqutsisinnaanerat misissugari-
neqartariaqarpoq ingerlalluarnissaa
anguniassagaanni.
Angallatitaarniarneranni naala-
gaaffik aningaasatigut tapersiisaria-
qarpoq, soorlu angallatip tigutsisis-
saata affaa naalagaaffimntiit akiler-
neqartassasoq. Naalagaaffimmiit ta-
piissutit taarsigassaanngillat, ima
paasillugu tapiissutigineqartassappul.
(llisimaiitsissutigineqassaaq aalisa-
riutinik ntikinerusunik pisaarniartu-
nut erhvervsstøttentik taasigassarsi-
sitsisarneq Naalakkersuisuniit saaffi-
ginninneq naapertorlugu sakkukilli-
neqarsintasoq. Aaqq.)
Apeqquterpassuit amerlaqaat isu-
masioqatigiinnikkut eqqartorneqar-
sinnaasut. Isumaqarluinnarpunga aa-
lisarnerup siunissaa itinerusumik eq-
qartortariaqaripput. Oqallittariaqar-
pugut tamattanti nunatta siunissaa a-
kisussaaffigaarput. Aalisarneq nu-
natsinni suliffippassuarnik pilersitsi-
suuvoq tantattalu eqqorneqartarpu-
gut aalisarneq ingerlanerliuleraangat.
Nunantimi peqqarniitsumi inuuvu-
gut alianaatsorsuarmilu, anguniana-
riaqarparpullu nuna siuaasatta qiner-
simasaat pilluarlutillu ilunngersorlu-
tillu inuuniarftgisimasaat ingerlateq-
qissallugu akisussaavugut. Inuusut-
tuugutta utoqqaagutta aalisartuugut-
ta piniartuugutta atorfiliugutta ilin-
niartuugutta tamatta soqutigisarput
ataasiuvoq, tassa nunatta inuutissar-
siutaasa pingaarnersaat illersortuas-
sallutigu.
Arne Ib Nielsen, Århus.
— på trods af emner, som vi stadig-
væk ønsker at drøfte nærmere med
rigsmyndighederne. Denne positive
udvikling har Siumut-partiet påtaget
sig som en af sine pligter at videreud-
vikle. Det er en udvikling, som den
fleste danske partier i folketinget støt-
ter — bortset fra Venstresocialisterne
og Fremskridtspartiet. Og den tvær-
politiske holdning til hjemmestyret,
ønsker vi fra Siuntut’s side at fasthol-
de.
Derfor man man ikke uden videre
identificere os med de danske partier.
Siumut-partiet er det grønlandske
parti, der har kæmpet for at få Grøn-
land ud af EF er lige så meget en rea-
litet, sont man kender vore stand-
punkter herom. Men at vi også øn-
sker et nærmere samarbejde med EF
efter udmeldelsen igennem en OLT-
ordning slår vi også fast ved. At, der
skal være plads for os allesammen i
Grønland — både danskere og grøn-
lændere — står vi også fast ved, men
at vi allesammen må underkaste os
dette lands love siger sig selv, såvel
som vi skal respektere de danske
love, når vi lander i Kastrup. Målet
for os i Siumut er, at vi i fællesskab
skal gøre Grønland til et godt hjem
for os allesammen.
Igennem et velovervejet og fornuf-
tigt samarbejde, må vi i fællesskab
finde en melodi til en god sameksi-
stens imellem basepersonalet og re-
sten af Grønland. Igennem vedtagel-
sen af den nye valglov har vi givet jer
mulighed for — sammen med os —
at videreudvikle det grønlandske
samfund til et demokratisk samfund,
hvor hver af os skal få lov til at ud-
vikle sig til sin plads i samfundet —
uanset race, tro eller køn. Derfor me-
ner jeg, at eenøjede skattepolitiske
overvejelser ikke er tilstrækkeligt til
at afvise Siumut’s godt startede poli-
tik under et hjemmestyre, der funge-
rer godt — også efter den 12. april.
Jeg vil bede vore danske venner på
baserne om at tage disse bemærknin-
ger med før afstemningen.
Med venlig hilsen
Jonathan Motzfeldi
Formanden for Siumut-partiet
Officielt
Under 25. januar 1983 er der i Aktieselskabs-
registeret, Afdelingen for Anpartsselskaber,
optaget følgende ændringer vedrørende
»EGEDESMINDE VVS- OG SMEDE-
FORRETNING, IB JULIUS PETERSEN,
ApS« af Egedsminde:
Fuldmægtig Jan Eliot Son Jensen (for-
mand), Skolevej 12/103, assistent Emil Peter
Rosing Apollo Lennen, Hovedvejen 89,
fuldmægtig Jens Karl Esaias Berthelsen,
Benhelsensvej 25, alle af Holsteinsborg,
Grønland er indtrådt i bestyrelsen. Ib Julius
Petersen er fratrådt som, og nævnte Emil
Peter Rosing Apollo Lennen er indtrådt i di-
rektionen. De Forenede Revisionsfirmaer er
fratrådt som, og »REVISIONSFIRMAET
SONNY SALOMONSEN ApS«, Box 1003,
Holsteinsborg, Grønland er valgt til selska-
bets revisor. Under 11. april 1981 og 1. juni
1982 er selskabets vedtægter ændret. Selska-
bets navn er: »1NTERTRADE S1SIMIUT
ApS«. Selskabets hjemsted er Holsteinsborg
kommune, postadr. Box 256, Holsteinsborg,
Grønland. Selskabets formål er at drive han-
del, agentur samt dermed i forbindelse ståen-
de virksomhed. Selskabet tegnes af bestyrel-
sens formand alene eller af en direktør alene
eller af den samlede bestyrelse.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 24. februar 1983
ATUAGAGDUUTIT
NR. 10 1983 33