Atuagagdliutit - 09.03.1983, Side 47

Qgallinneq • Debat
Helikopterit —
Grønlandsfly
jSortitarssOp nukigtussusia —
avu’nitdlo inukulunguanit KanoK
^'OffigineKarsinåunginera ukioK må-
?. kingumut maluginguarujarput.
!0rcllunerssuatalo åma sunersimå-
gUsungila silåinåkut angatdlåneK.
^arr>agInartariaKarparputdlo silåina-
su> angatdlånerup silaniit kinguar-
rneKartarnera. tåssungale akerdliu-
. Urnik teknikikut perKuteKartumik
gatdlånerit kinguarsarneKartarnere
s inukulunguane »pasisima-
aKångitsune« encarsarnartarput.
!ir.øn'a,idsfly tingmissartortitseKa-
Sigfigtut angisutut — nunane avdla-
' Unut nalerKiutdlugo — taineKarsi-
‘l|nersoK naluvara. taimatume issi-
n‘ra Kalåtdlit-nunavti'ne kisiartaung-
l; sulissussisinauneranut nalerKu-
m'k ingerdlaneKarnera — påpiala-
n®ut leknikikutdlo. — imaxa avdlå-
t."0rt'lar'aKarakiarpoK. tirigmissar-
( aåkinigingningneK — ilaussor-
U (artartumik — piumassarissat ma-
fedlugit såkortOKaoK, tamåna ernu-
manaitdlisainermik pissuteKarpoK.
isumaKarpungalo amerdlanernit isu-
maKatigineKåsavdlunga; helikopteri-
mik angalaneK teknikikut kinguar-
sarneKartariaKångitsoK. silamitdle
kinguarsarneKåsagpat Grønlandsflyp
itua uvangalo atuartugssatdlo KanoK
iliorsinåungitdluinarpugut. tåssane
takuneKarsinauvoK nunarput KanoK
angatdlånikut pilerssårusiorfigiumi-
naitsigissoK. tantånale pitsångorsaivi-
gineKarsinauvoK Grønlandsflyp itua-
ta måne inungorsimassut aperissug-
pagit: nunavse silåinå tikitip KanoK
ilinerane pitsaunertisava helikopteri-
mik angatdlavfigalugo, nunavtalo
kujatå erKarsautigalugo akineKåsa-
galuarpoK imaikånersumik: nunavta
kujatå upernåkut sikorssuatcartar-
poK, taimalo imåtignt angalaniarneK
ajornarsisitardlugo. taimåitumik heli-
kopterinik — ingminut akilersinaune-
riisagpat — kujatåne sikorssuaKarne-
rane Nungmit kujdmut ilaussunik
angatdlåssineK silåinåkut ingerdlåne-
Investeringer
i bygderne
j^ader henvisning til Jan Streits artikel »Selvmodsigelser i Siumut-partiet«,
0 ni blev bragt i A/G nr. 9 af 2. marts 1983, finder jeg det rimeligt at bringe en
5fsigt over anvendelsen af landskassens anlægsmidler i perioden 1979-1986.
j,, 0r årene 1984-86 skal understredes, at der er tale om budgetoverslag, som
ke har bindende virkning, men kan ændres af landstinget.
Investeringernes formål og størrelse
>979
*980
>981
1982
•983
>984
1985
>986
Lands- og r egion aldæk kende institutioner mili. kr. % Anlæg byerne miil. kr. % Anlæg bygderne mili. kr. %
13,7 54,2 9,2 36,3 2,4 9,5
15,1 38,4 14,7 37,4 9,5 24,2
43,9 36,6 40,0 33,4 35,9 30,0
59,8 40,9 51,6 35,3 34,9 23,9
37,6 29,3 46,0 35,9 44,7 34,8
16,1 12,1 83,1 62,3 34,2 25,6
20,5 18,7 51,9 47,4 37,1 33,9
67,1 39,3 47,7 28,0 55,8 32,7
d Perioden 1980-1982 incl. boede godt og vel 20% af befolkningen inden for
kommunale inddeling i bygderne.
k ^er, lidt firkantet betragtet, kan siges at være en samlet ramme for lands-
0assens økonomiske muligheder for investering i anlæg, er det klart, at større
Pgaver i enkelte år må medføre midlertidige reduktioner i det øvrige anlægs-
prOgram.
For byernes vedkommende har 1000-boligprogrammet således fra 1982
edfør( en forøgeise af anlægsmidlerne til »by-formål«.
ø )Ft andet eksempel er skolebyggeriet på Nugssuaq, der ligeledes medfører
®rde bevillinger i årene 1984 og 1985 under posten »anlæg byerne«.
af. 1986 forøges posten »lands- og regionaldækkende institutioner« som følge
opførelsen af en grønlandsk handelsskole,
investeringerne i bygdeskoler præger året 1983.
fr> ar denne oversigt afviger væsentligt fra Jan Streits, skyldes det først og
etnmest, at bygdeinvesteringer ikke udelukkende sker i elværker og vandfor-
sVnin
det
hk
J^gsanlæg, men rent faktisk også i sociale og kulturelle institutioner,
btumuts bygdepolitik har således mangedoblet investeringerne i bygderne og
Ses tydeligt af finansloven, at Siumut har til hensigt at fortsætte denne poli-
Jonathan Motijeldt, Siumut.
KartariaKarpoK, åmame sikorssua-
Karnerata nalåne kujatåne sila uneri-
simagajungneruvoK. ukioK måna Ka-
iiok åmssoKarniarnersoK agsut pisa-
nganarpoK. pingortitarssuarme aper-
KutautineKångigpat aningaussatigut
amigartornerit »ilikarsimaKissavut«
(utsiuterKi'sangmata.
leknikikutdlo pissutsit pissutigalu-
git angaidlåssiniarnerup kinguarsar-
neKariarnera ingerdlaiseKatigigfing-
tnut akisussåsaKaoK. ilaussugssanut-
dlo KuernardluinariarpoK silagig-
ssuaK autdlarneK ajulerdlune.
leknikikutdlo ajoKutcKarneK pi-
ssutigerpiardlugo arfiningornerme
29. januar 1983 Pflmiunul helikopte-
re ingerdlassugssaugaluaK laimain'ne-
KarpoK. aKaguanut sapåmut 30. ja-
nuar kinguarlineKardlune. NungmTt-
dlo auldlartugssångortOK påsineKar-
poK sule teknikikut ajoKuteKarioK.
ilaussugssatdlo nalunaerfigineKarput
aitsåt mardlungornerme 1. februar
Påmiuliarsinaussut helikopterip ator-
neKartugssap motoriminik ajoKute-
Karnera pissutigalugo.
tamåna ilaussugssamut ilaKutau-
ssunutdlo (orningneKartugssanut) kT-
manångitdluinarpoK. pisimassup lai-
måitup aperKutit måko sarKumersi-
pai:
Grønlandslly Kavsinik helikoptere-
Karpa, uvdlume 31. januar 1983-
ime?
Grønlandsfly Kavsinik sulissoKar-
pa?
sut tungavigalugit Grønlandsllyp
tingmivfigssat aulajangerssortarpai?
ilaussugssaK atauslnavik pTnardlu-
go — ilaussuinaK — Grønlandsllyp
tingmissartussisinauva — uvdloK au-
lajangersimassoK tingmivfigssaK rna-
ligdlugo?
imalumt ilaussugssanik amerdlane-
russunik utarKencåsava?
Grønlandsfly periarfigssaKarpa
TV atordlugo autdlakåtitagssiusav-
dltine tingmissartortitseKatigigfiup
Grønlandsllyp uvdluinarne ingerdlå-
neKarnera, teknikikut ingerdlatsine-
rup taimatutdlo ernumanaitdlisai-
niarneK sitdlimavfiginiardliigo sut
måligtarineKartarnersut pivdlugit?
»issigingnårtuinauvdlune« alaitsi-
nåunartaKaut avdlat kuiiok ingerdla-
nersut. TV atordlugo Grønlandsllyp
ingerdlaneKarnera påsisitsiniutigine-
Kartugpat amerdlaKissugut Grøn-
landsllymut KanoK isumaKarnerput
avdlångortineKåsagaluarpoK.
ingerdlåneKartup teknikikut Ka-
uok imåinåungitsigissortaKartigine-
ra, Kanordlo ilaussunik angatdlåssi-
nerme piumassarissat såkortutigissut
— imaKa ilait nunavtinut nalerKuti-
ngitsut?
kalalcKarpoK — iliniarsimångika-
luanunik — autdlakåtitagssiuinigssa-
mut ajukunångitdluinariunik, åma
Grønlandsfly kalåtdlinik sulissoKar-
poK navsuiaivdluarsinaussunik. ima-
Kamiåsit åma akigssakasé — laima
sipårniarneK neKitauvdluartartigi-
SSOK.
atale Kutdliunerussunit lusalåriarta
ingerdlatap angnertOKissup uvdliii-
narne ingerdlaneKarnera pivdlugo.
inukulungussugut påsingnigtauserput
issigingnigtauserputdlo pitsaunerulå-
lerniåsaoK.
Kiijarérdlunga -la. inuvdluaritse.
Steen li. Hlund, Pdiniiii.
Grønlands Hjemmestyre
Bygge- og anlægsskolen i Sisisimiut/Holsteinsborg
søger
Skibstømrerfaglærer
Undervisningen i skibstømrerfaget under EFG-uddannelserne
omfatter den faglige undervisning i basisåret og 2. del.
Kvalifikationskrav:
Udover god almen viden kræves svendebrev som skibstøm-
rer og mindst 5 års erhvervserfaring er ønskelig, men kræves
ikke. Stillingen aflønnes med et vederlag svarende til den
grønlandske tjenestemandsi' js lønramme 13/21/23, pt. be-
gyndelsesløn kr. 103.299,82 slutløn kr. 138.822,17 hvortil
kommer et særligt tillæg på kr. 5.030,00 grundbeløb årligt.
Til ikke-hjemmehørende ydes fratrædelsesgodtgørelse efter
de for tjenestemænd i Grønland gældende regler, pt. kr.
1.310,00 pr. md. hvorefter udbetaling kan finde sted efter 8
års tjeneste eller ved afgang inden 8 års tjeneste, såfremt
den pågældende er udrejst fra Grønland.
Der vil være mulighed for pensionsordning.
Der stilles familiebolig til rådighed for hvilken der svares bo-
ligbidrag/husleje efter gældende regler. Endvidere ydes der til
ikke-hjemmehørende frirejse til — og efter mindst 2 års tjene-
ste — fra Grønland. Herudover ydes årlige feriefrirejser efter
de for tjenestemænd i Grønland gældende regler.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander
Søren Mårtens tlf. 1 44 88.
Skriftlig ansøgning bilagt relevante eksamensbeviser arbejds-
giverudtalelser bedes fremsendt senest d. 27. marts 1983 til:
Bygge- og anlægsskolen i Grønland
Postbox 1001 . 3911 Holsteinsborg
&TUAGAGDUUTIT
NR. 10 1983 47