Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 16.03.1983, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 16.03.1983, Blaðsíða 19
Det er muligt at hande lokalt ~~~ Det har Nuuk kommune bevist. Det betyder større 0niscetning og flere arbejdspladser, og det skaber trang til at uddanne grønlandsk arbejdskraft, siger Poul Bay, lederen af ^ tuagkat og Det grønlandske Forlag jP købe direkte fra Danmark l„e,yt*er en nationaløkonomisk ka- slrofe for Grønland. For mange me„n8e kommer ud af landet på den ade. Det er et spørgsmål, om ^ rønland rent økonomisk kan hol- e W, at man suger så mange pen- st ud. Men det kan |a(je sjg gøre at 0 die lokalt, hvis viljen er til ste- e. Et eksempel herpå er Nuuk °<nrnune. Jeg synes, at kommu- lol!1 S*ta* roses f°r det. At handle kalt betyder større omsætning % flere arbejdspladser. Det skaber I ®sa trang til at uddanne grøn- ndsk arbejdskraft, siger Poul lederen af Atuagkat og Det grønlandske Forlag. ... p Det er papirvarer og kontorar- Kler, hvor vi har ekspanderet mest, (0rtS£etter Poul Bay. En administra- ■orisby har brug for den slags mere sn“ andre byer af tilsvarende størrel- • Det er et spørgsmål, om der ikke unne være meget mere, hvis der var n anden erhvervspolitik. Man skal 1 næsten politisk pålægge forskellige lr>stitutioner til at købe lokalt. ^Paret kulturkassen for millioner °ul Bay rejser hjem om kort tid ef- yer *5 år i Nuuk. Han overtog en lrksomhed med 4 medarbejdere og årlig omsætning på 600.000 kr. u er personalet mere end firedoblet 8 omsætningen er steget til 10 miil. r- Boghandelen er i dag blandt de 10 stØrste i riget. Det er lykkedes for Poul Bay at °øre Det grønlandske Forlag til et grønlandsk foretagende. På 15 , har forlagets udgivelser øget fra 5 ^ogtitler til 30-35 årligt. Og forlaget ar klaret sig uden tilskud med und- kar ji6 *fa omgivelser af meget speciel , Vi har sparet Grønlands kultur- asse for flere millioner kroner, siger °ul Bay. Jeg har prøvet på at få for- 8^1 til at klare sig selv. Men det er en største dumhed, jeg har begået i rønland. Derved har vi formentlig e‘ glip af en masse tilskud, og det n. svmrt at stå med hatten i hånden, ticf man '*C*Ce ^ar Sj°rt het i så lang 2 ^ligere havde vi et oplag på vi r^-^OO. Det var dengang, da der rkelig var gang j forlaget. Og det he v‘ ‘or at skaffe lager med ^ nblik på de kommende årgange, j 5r 0r har vi bundet en masse penge eft 0®e.r Pa lager. De vil komme ind t)1 erhånden. Men det er økonomisk Sd svært at komme over denne kkel. De foregående 5-6 år har der vSret vi b eriorm dynamik i forlaget, men ]. kan ikke forvente at den aktivitet mm er igen.'Det er blevet sværere at‘ave bøger. Mister lystfølelsen — Er det ikke vanskeligt at få trykt bøger i Grønland? — Nu går det med meget større hastighed end tidligere. Det er ingen hemmelighed, at man kan trykke bøger i Danmark billigere end i Grønland. Der er enorme omkostnin- ger ved at drive en erhvervsvirksom- hed i Grønland. Somme tider river man sig i håret, når man ser fragtom- kostningerne. En ganske almindelig brevordner koster således 4 kr. i fragt. Der er derfor ikke noget at sige til, at der er prisforskel i Danmark og Grønland. — Hvordan går det med at uddan- ne grønlandsk personale? — Hvis man vil skabe et grøn- landsk Grønland, har man i øjeblik- ket ikke tid til at vente på de grøn- landske medarbejdere, som skulle uddannes. Men i Atuagkat prøver vi på at trække grønlandske medarbej- dere ind i udviklingen. Det koster selvfølgelig noget. Grønlænderne har jo ikke de samme traditioner for at være handelsfolk og være i servicefa- gene som danskerne. Men noget af det farligste, man kan blive i Grønland er at blive for professionel. Lige så snart, man bli- ver det, tager omgivelserne afstand fra een. Men bliver bange og siger: Nej, tak, det er ikke noget for os. Vi vil have den bløde mellemvare. Den kan vi gennemskue. — Der er stor forskel på det Grøn- land, du kom til og det, du nu forla- der? — Det var en stor kontrast at kom- me til Grønland i 1968. I dag er kon- trasten ikke så stor. Samfundet var i den grad pumpet med penge, at man havde penge til at drukne sin sorg. I dag er det væsentlig barskere. Det er kroner og ører, det drejer sig om. Der er for megen ræs i dag, men på de forkerte steder. Det lovgivningsmæs- sige og det administrative har taget overhånd i forhold til lystfølelsen til at have med sit job at gøre. Jeg tror ikke, der er ret mange, der føler, at de har en kommune, der er til for dem, siger Poul Bay. Julut Atuagagdliut atuagagssiauvoK angerdlarsimavfingne tamangajangne atuarneKartartOK neKerorut Atuagagdliutine neKeroniteicarit - akilersmauvoK LANDSBRUGS- LOTTERIET NY SERIE BEGYNQER NU ! ! VIL DE VÆRE MED, ER DE VELKOMMEN 1 1 Største gevinst er på kr. 500.000,00, mindste på kr. 160,00 — Der er ialt 42.601 gevinster i en serie med en samlet værdi af: 1/1 ÅRLIGTOVER KR. 27.000.000,00 Prisen på lodsedlerne er kr. 110,00 for V\ seddel pr. serie (6 mdr.) og kr. 56,80 for Zi seddel. (Halv seddel giver halv ge- vinst). Gevinstfortegnelse sendes efter hver trækning mod kr. 15,00 til omkostninger. BESTILLINGSSEDDEL: Vil De sende mig.................................. 'A seddel Vil De sende mig.................................. Vi seddel samt gevinstlister kr. 15,00 Sedlerne vil blive Dem tilsendt pr. efterkrav + porto kr. 10,00. Navn:Stilling: Adresse: séria nutåx mana autdlartipox ! ! ! pexataorusugkuvit, tikitdluarit! ! ! erxugagssat angnerssåt 500.000,00 kr-nik nalexarpoK ming- nerssatdlo 160,00 kr-nik — erxugagssat katitdlutik 42.601- uput sériame atautsime tamåkTssumigdlo naleicardlutik: 27.000.000,00 kr-it sivnerdlugit! ! ! agdlagartax erxuiniut 'A akexarpox 110,00 kr., V2-I0 56,80 kr- nik. (agdlagartax ’/2-iussoK Kerxinarmik erKuissutaussarpox). erxuissut agdlagartåt makitserérnerit tamaisa nagsiuneicåsaoK. nagsiussinerme atuagkat 15,00 kr-nik akilerneicarpata. agdlagartax agdlagtitagssat: nagsinga............................. agdlagartanik !/i-nik nagsinga............................. agdlagartanik ‘/2-nik ama erxuissut agdlagartanik 15,00 kr-lingmik agdlagartat ilingnut nagsiunexåsåput tigunerine akiligagssatut + nagsiunerine akiliut 10,00 kr. atex: sussusex sumivfik: Frimodt Matzen Grønlandsafdelingen BÅSTRUPVEJ 429 . 3480 FREDENSBORG NR. 11 1983 19
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.