Atuagagdliutit - 16.03.1983, Blaðsíða 19
Det er muligt
at hande lokalt
~~~ Det har Nuuk kommune bevist. Det betyder større
0niscetning og flere arbejdspladser, og det skaber trang til at
uddanne grønlandsk arbejdskraft, siger Poul Bay, lederen af
^ tuagkat og Det grønlandske Forlag
jP købe direkte fra Danmark
l„e,yt*er en nationaløkonomisk ka-
slrofe for Grønland. For mange
me„n8e kommer ud af landet på den
ade. Det er et spørgsmål, om
^ rønland rent økonomisk kan hol-
e W, at man suger så mange pen-
st ud. Men det kan |a(je sjg gøre at
0 die lokalt, hvis viljen er til ste-
e. Et eksempel herpå er Nuuk
°<nrnune. Jeg synes, at kommu-
lol!1 S*ta* roses f°r det. At handle
kalt betyder større omsætning
% flere arbejdspladser. Det skaber
I ®sa trang til at uddanne grøn-
ndsk arbejdskraft, siger Poul
lederen af Atuagkat og Det
grønlandske Forlag.
... p Det er papirvarer og kontorar-
Kler, hvor vi har ekspanderet mest,
(0rtS£etter Poul Bay. En administra-
■orisby har brug for den slags mere
sn“ andre byer af tilsvarende størrel-
• Det er et spørgsmål, om der ikke
unne være meget mere, hvis der var
n anden erhvervspolitik. Man skal
1 næsten politisk pålægge forskellige
lr>stitutioner til at købe lokalt.
^Paret kulturkassen for millioner
°ul Bay rejser hjem om kort tid ef-
yer *5 år i Nuuk. Han overtog en
lrksomhed med 4 medarbejdere og
årlig omsætning på 600.000 kr.
u er personalet mere end firedoblet
8 omsætningen er steget til 10 miil.
r- Boghandelen er i dag blandt de 10
stØrste i riget.
Det er lykkedes for Poul Bay at
°øre Det grønlandske Forlag til et
grønlandsk foretagende. På 15
, har forlagets udgivelser øget fra 5
^ogtitler til 30-35 årligt. Og forlaget
ar klaret sig uden tilskud med und-
kar ji6 *fa omgivelser af meget speciel
, Vi har sparet Grønlands kultur-
asse for flere millioner kroner, siger
°ul Bay. Jeg har prøvet på at få for-
8^1 til at klare sig selv. Men det er
en største dumhed, jeg har begået i
rønland. Derved har vi formentlig
e‘ glip af en masse tilskud, og det
n. svmrt at stå med hatten i hånden,
ticf man '*C*Ce ^ar Sj°rt het i så lang
2 ^ligere havde vi et oplag på
vi r^-^OO. Det var dengang, da der
rkelig var gang j forlaget. Og det
he v‘ ‘or at skaffe lager med
^ nblik på de kommende årgange,
j 5r 0r har vi bundet en masse penge
eft 0®e.r Pa lager. De vil komme ind
t)1 erhånden. Men det er økonomisk
Sd svært at komme over denne
kkel. De foregående 5-6 år har der
vSret
vi b eriorm dynamik i forlaget, men
]. kan ikke forvente at den aktivitet
mm er igen.'Det er blevet sværere
at‘ave bøger.
Mister lystfølelsen
— Er det ikke vanskeligt at få trykt
bøger i Grønland?
— Nu går det med meget større
hastighed end tidligere. Det er ingen
hemmelighed, at man kan trykke
bøger i Danmark billigere end i
Grønland. Der er enorme omkostnin-
ger ved at drive en erhvervsvirksom-
hed i Grønland. Somme tider river
man sig i håret, når man ser fragtom-
kostningerne. En ganske almindelig
brevordner koster således 4 kr. i
fragt. Der er derfor ikke noget at sige
til, at der er prisforskel i Danmark og
Grønland.
— Hvordan går det med at uddan-
ne grønlandsk personale?
— Hvis man vil skabe et grøn-
landsk Grønland, har man i øjeblik-
ket ikke tid til at vente på de grøn-
landske medarbejdere, som skulle
uddannes. Men i Atuagkat prøver vi
på at trække grønlandske medarbej-
dere ind i udviklingen. Det koster
selvfølgelig noget. Grønlænderne har
jo ikke de samme traditioner for at
være handelsfolk og være i servicefa-
gene som danskerne.
Men noget af det farligste, man
kan blive i Grønland er at blive for
professionel. Lige så snart, man bli-
ver det, tager omgivelserne afstand
fra een. Men bliver bange og siger:
Nej, tak, det er ikke noget for os. Vi
vil have den bløde mellemvare. Den
kan vi gennemskue.
— Der er stor forskel på det Grøn-
land, du kom til og det, du nu forla-
der?
— Det var en stor kontrast at kom-
me til Grønland i 1968. I dag er kon-
trasten ikke så stor. Samfundet var i
den grad pumpet med penge, at man
havde penge til at drukne sin sorg. I
dag er det væsentlig barskere. Det er
kroner og ører, det drejer sig om. Der
er for megen ræs i dag, men på de
forkerte steder. Det lovgivningsmæs-
sige og det administrative har taget
overhånd i forhold til lystfølelsen til
at have med sit job at gøre. Jeg tror
ikke, der er ret mange, der føler, at
de har en kommune, der er til for
dem, siger Poul Bay. Julut
Atuagagdliut
atuagagssiauvoK
angerdlarsimavfingne
tamangajangne
atuarneKartartOK
neKerorut
Atuagagdliutine neKeroniteicarit - akilersmauvoK
LANDSBRUGS-
LOTTERIET
NY SERIE BEGYNQER NU ! !
VIL DE VÆRE MED, ER DE VELKOMMEN 1 1
Største gevinst er på kr. 500.000,00, mindste på kr. 160,00 —
Der er ialt 42.601 gevinster i en serie med en samlet værdi af:
1/1 ÅRLIGTOVER KR. 27.000.000,00
Prisen på lodsedlerne er kr. 110,00 for V\ seddel pr. serie (6
mdr.) og kr. 56,80 for Zi seddel. (Halv seddel giver halv ge-
vinst). Gevinstfortegnelse sendes efter hver trækning mod kr.
15,00 til omkostninger.
BESTILLINGSSEDDEL:
Vil De sende mig.................................. 'A seddel
Vil De sende mig.................................. Vi seddel
samt gevinstlister kr. 15,00
Sedlerne vil blive Dem tilsendt pr. efterkrav + porto kr. 10,00.
Navn:Stilling:
Adresse:
séria nutåx mana autdlartipox ! ! !
pexataorusugkuvit, tikitdluarit! ! !
erxugagssat angnerssåt 500.000,00 kr-nik nalexarpoK ming-
nerssatdlo 160,00 kr-nik — erxugagssat katitdlutik 42.601-
uput sériame atautsime tamåkTssumigdlo naleicardlutik:
27.000.000,00 kr-it sivnerdlugit! ! !
agdlagartax erxuiniut 'A akexarpox 110,00 kr., V2-I0 56,80 kr-
nik. (agdlagartax ’/2-iussoK Kerxinarmik erKuissutaussarpox).
erxuissut agdlagartåt makitserérnerit tamaisa nagsiuneicåsaoK.
nagsiussinerme atuagkat 15,00 kr-nik akilerneicarpata.
agdlagartax agdlagtitagssat:
nagsinga............................. agdlagartanik !/i-nik
nagsinga............................. agdlagartanik ‘/2-nik
ama erxuissut agdlagartanik 15,00 kr-lingmik
agdlagartat ilingnut nagsiunexåsåput tigunerine akiligagssatut
+ nagsiunerine akiliut 10,00 kr.
atex: sussusex
sumivfik:
Frimodt Matzen
Grønlandsafdelingen
BÅSTRUPVEJ 429 . 3480 FREDENSBORG
NR. 11 1983 19