Atuagagdliutit - 16.03.1983, Blaðsíða 32

TV i Grønland
Mandskabsmange]
og pengeproblemer
— er de to største problemer, som KNR har fået at slås med,
siden samtidigheds-TV blev indført. Det siger chefen for Kalaallit
Nunaata Radioa, Peter Frederik Rosing i dette interview
— Allerede dengang Landsrådet
besluttede, at TV skulle centralise-
res i Grønland, fik vi et lån på fire
mio kr. Dem fik vi fra Danmarks
Radios Fond.
Dengang var det klart, at pengene
ikke kunne bruges til ret meget. Det
var til distribution og kopiering af
båndene pengene skulle bruges. Og
Immiussinerit aallartinnginneranni
qullersuit inissititissapput qinngorfis-
saat aalajangersimasussaammat.
Før hver indspilning hører det også
med, at rette projektørerne til.
kopimaskinerne kostede alene en
halv million stykket.
Men sådan kom det trods alt ikke
til at gå.
I slutningen af halvfjerdserne
fandt man ud af, at Grønlands Tele-
væsens reservekanal til UHF-kæden
sagtens kunne bruges til at sende TV-
signaler med. Og beslutningen blev
taget. Grønland skulle sende TV
samtidigt til de byer, som i forvejen
havde adgang til UHF-kæden.
Fremskridt
Netop i den tid, da KNR skulle købe
de dyre maskiner, begyndte markedet
at vise bedre og billigere tilbud. Nyt
udstyr til TV-udsendelser var dukket
op. De kostede endda kun en femte-
del af de maskiner man oprindelig
havde i tankerne. Efter kort betænk-
ningstid købte man dem.
— På den måde fik vi pludselig
penge mellem hænderne, fortæller
radiofonichefen. — Vi fik råd til at
lave radiohusets koncertsal om til et
TV-studie. Vi fik råd til at købe far-
ve-TV-kameraer, tekstmaskiner,
lamper osv. Men vi fandt også ud af,
at de folk, som vi havde ansat, var alt
for få. Efter den gamle løsningsmo-
del havde vi ansat en operatør, en ser-
vicetekniker og en kontorist. Nu, da
vi havde både studie, og kunne sende
til 16 forskellige byer og bygder indså
vi, at vi manglede en del teknikere.
Men KNR kunne selv løse en del af
dette problem. Man oplærte tre af ra-
dioens egne lydteknikere som TV-
operatører. Man ansatte også en
journalist til at redigere og styre TVs
programmer og planlægning.
Nok maskiner, nul mandskab
Det er blevet et mål for KNR, at man
skal fremstille så mange grønlandsk-
sprogede TV-programmer som mu-
ligt. Hvad er Jeres muligheder i den
henseende?
— Vi kan selv lave TV-program-
mer. Problemet er, at vi ikke har
mandskab nok. Og desuden har vi
kun et produktionsanlæg. Mand-
skabsmangelen sætter jo grænser for,
hvor meget vi kan producere. Hvis vi
havde et par teknikere mere, kunne
de to tage sig af selve aftenens TV-
program-sending. De tre andre kunne
så stå for produktionen. I dag har vi
jo kun de tre TV-teknikere til at tage
sig af henholdsvis optagelser, redige-
ring og sending af programmerne.
Derfor bliver produktionstiden væ-
sentligt forkortet.
Peter Frederik Rosing mener, at
det mål, som Radiostyrelsen har be-
stemt er uoverkommeligt. (Målet for
80% dækning udelukkende med
grønlandsk-sprogede programmer).
Især nu, hvor man mangler både
mandskab og penge. Man kan nem-
Immiussat tamarmik naammassippata tullinnguuppoq katiternissaat, katiteå'
nerlu uani suliarineqartarpoq.
Når man bliver færdig med at indspille, skal båndene redigeres. Her ses Sørett
Bach i fuld sving.
lig ikke engang overkomme versione-
ring af de danske TV-programmer til
grønlandsk.
Der er ellers forskellige muligheder
for versionering. Man kan f.eks. sen-
de to aftener i træk — den ene aften
dansk og den anden grønlandsk. El-
ler man kunne versionere med to ka-
naler — som reservekanalen også giv-
er mulighed for. Men alt det, kan ik-
ke lade sig gøre. Man kan ikke skaffe
kvalificeret personale p.g.a. penge-
mangel.
Til orientering kan vi oplyse, at
KNR i alt har fået 23,7 mio kr. i dette
år, og det er både til radioens og TVs
drift.
Aftalerne
Hvordan er samarbejdet med de en-
kelte TV-foreninger?
— Vi har indgået aftaler med
FTV. De sender TV-programmer,
som de selv har lavet. Vi har faktisk
indgået to forskellige aftaler. Den ene
går ud på, at vi fra KNR kan bestille
TV-udsendelser, som de har mulig-
hed for at lave. Her er vores prisidé
50 kr. i minuttet. Vi betaler ikke alle
deres omkostninger, og det skal mere
ses som en opmuntring til dem, at
kunne lave disse programmer for os.
Den anden aftale er, at TV-
foreningerne sender deres afskrevne
lokale udsendelser til os. Herfra kan
vi redigere dem sammen, og sende
dem i samlet form. På den måde kan
folk se, hvad der foregår ude om-
kring. Disse optagelser betaler vi ikke
for — betalingen må være, at sa
mange som muligt ser dem.
Det er selvfølgelig begrænset, hv°r
mange af de 16 modtagerstationer5
TV-foreninger kan lave af egne TV'
programmer. Faktisk er der kun fire'
fem lokale TV-foreninger der er 1
stand til det. Og det er selvfølgelig de
lokalforeninger, der kommer fra cle
største byer, Nuuk, Qaqortoq, S15*'
miut og llulissat. De har til geng®J~
gjort deres erfaringer, og de har bed;
re udstyr end de fleste. KNR 1
hvert fald gøre god brug af de Pr0'
grammer, som de respektive TV'
foreninger sender til Nuuk.
KNRs intention er altså at varetage
grønlandiseringens ånd?
Utvivlsomt! Der er nogen, der si'
ger, hvorfor det så er en dansker, der
varetager driften (NB. Dette er skN'
vet inden der blev ansat en grøn'
landsk-sproget programmedarbejder-
Red.) Det har en simpel grund. Den'
gang vi opslog stillingen, var der ikke
en eneste dobbelt-sproget ansøger-
Derfor blev vi enige om, at han skul|e
køre driften. Samtidig skal han optøf'
re de journalister, der forhåbentlig
kommer til at arbejde med TV. Lige
nu har vi lige fået en ny medarbejder,
der er dobbelt-sproget. Han kommer
til at sætte skub i sagerne, men V1
venter os meget af de journalist-e|e'
ver, der bliver færdige til foråret.
Der er i øjeblikket 14 dobbeltspr0'
gede journalistelever, der er unde
uddannelse. Fem af eleverne b!ivcr
færdige til foråret.
32 NR. 11 1983
ATUAGAGDUUTIT