Atuagagdliutit - 20.04.1983, Blaðsíða 7

nu n arp ut atautsimut
Kinershingordle
7~ sumaKarpunga tauna sujunerfigissariaKarigput
Qncis tinge nunarput tamåkerdlugo sulingmat, Lars
chemnitz OKarpoK
’iaiiiinunåkut ama Kinersinerme
v rs 9*lcmn'tz laiguneKarnerpau-
,ajK s«rdlo 1979-ime kinersinerme
»"aisimassoK. (ainekarnerpåp
to c mnit ,assa Partékatiminit Ot-
U| »‘eenholdtimit 858-inik amer-
ssu<'eri'SSUnik tainekarpok. Atå-
n !nana nunavtine partinit ang-
a rPang°rp°K Siumumit 1060-inik
d| lcrt|lanerussunik tunulekutakar-
liD n.e; •aimåikaluartordle Atåssu-
P Siumuvdlo isertitait amerdla-
‘*,l8tgdlm'narput.
i|- ~~ *-ars Chemnitz, taimatut inineK
^nut KanoK misingnarpa?
n„ ~~ agsorujugssuaK nukigdlå-
kisi ’lai tU'tUt OKautigissariaKarpoK,
jn ,ne tassa måssåkut Kinersinermik
sit nåpertordlugo avdlatut iliorto-
KarsinåungilaK.
naPer(uivdluarnek angnek
„a avangnarpasingnerussune naju-
rat - K'ners>nerisa naleKarnerune-
naPertuivdluarnertut taimåituar-
§ssatutdlo issigaiuk?
kinT uysuna nåpertuivdluarneK i-
tari nisSUteKartut ama ilautitakar-
aKarmata. nåpertuivdluarnerdle
ssis nerUSS°K an8uneKasagpat iciner-
'tier HI K°rtUnerussunc ilaussortat a_
dlat . lssariaKåsåput. tauvalo inger-
, sinerme aningaussartutit amer-
dlavatdlålisåput.
rd °Kaul'8>savarale sujunersutigisi-
kiner Uaravt'§° nunavta atautsimut
tikQr IVineorll’ncKarsinauniPsa- Par'
UikufartUrn'ngrne KinigaSssang°rdtst‘
dliu KuktkérneKarsinauvoK avat-
ssåt erussut ama autdlartitakarnig-
tai^assukut Kinersinerme 80-Inarnik
SiumKarcllune landstingimut isertoK
ukut nålagkersuissungortitsisag-
pata 2500-nit taineKartumit OKausig-
ssaKarnerulisaoK. tamåna inuit ta-
marmik pisinautitauneranut demo-
kratinut sanigdliutdlugo tugdluångi-
laK. taimaingmat isumaKarpunga su-
junerfigissariaKarigput nunavta a-
tautsimut Kinersivingortinigsså. fol-
ketingimut Kinersinerme taimåipoK.
måna igpingnartoKartingilarput Dis-
kobugtime Kinigkat mardluk folke-
tingimut ilaussortaungmata.
ingmikorutaussut
— Kinersinerup unuåne Jonathan
Motzfeldt OKarpoK påsigine Atåssut
partinit angnerpångortOK tamånalo
sanerKutinarneKarsinåungitsoK. isu-
maKatigingniåsaguvse sut ingmikoru-
tigaisigik?
— Inuit Atakatigit sarKumiutua-
gåt aningaussarsianeortunerussut
angnerussumik akilerårtarnigssåt tu-
ngaviatigut isumaKatigingilarput pi-
ssariuvatdlårtumik ingerdlåneKå-
sangmat, aulajangivfigisinåungilar-
putdlo påsissutigssat nåmagtut pigi-
lersinagit. igpigårput inutigssarsior-
nerup Kitiussumik pitugsimavatdlår-
tumik ingerdlåneKarnera piumassa-
Kautigårputdlo kommunit angneru-
ssumik OKausigssaKalernigssåt. åma
isumaKarpugut nunaKarfingnut isor-
dliunerussunutdlo nålagkersuissoK
pingikaluardlugo agdiagtOKarfia ata-
tinardlugo ingerdlatsissoKarsinau-
SSOK.
— atautsimortumik nålagkersui-
ssoKalernigssamut periarfigssat Ka-
noK angnertutigaut?
— isumaKarpunga tamåna aitsåt
aulajangerneKarsinaussoK atautsiml-
nerup autdlartilernerane. måssåkut
ilaussortångorsimassut sujulerssui-
ssuneritdlo isumasioKatigigtariaKar-
SllQsiinnemr,'!z rc,dioavisinmt OKarpoK nangmineK ajugaussugame nålagker-
ikung^nitsiniarnenne atautsiméKatigmgnerit ingerdlåtariaKarine. sapåtip
tylle, ane Uvane Atåssut Siumumul tuniussaKåsaoK isumaKatigfngniutigssa-
C/7
kincin,. e'"n'lz sagde til radioavisen, at han som sejreherre burde føre for-
tyed erne 0,n dannelsen af den nye regering. I denne uge kommer Atåssut
J behandlingsoplæg ti/Siumut.
put. eneortusångilaK Atåssutip for-
retningsudvalgia kisime aulajangi-
ssugpat.
kinerserkingnek
— isumaKatigingniarnerit ajalussusa-
galuarpata KanoK pissoKåsava?
— avdlatut ajornartumik ig-
dlua’tungiutuginåsaugut. isumaKar-
pungale OKausigssaKaKataunerput
angnertunerulersineKarsinaussoK
måssåkut Atåssutip Siumuvdlo ilau-
ssortai naligilersimangmata. årdler-
KutigissariaKartordle tåssa aulajangi-
niarnerne Siumukut Inuit AtaKatigit-
dlo mardluvdlutik taissinermikut tu-
nuartituarsinaugåtigut.
isumaKarpungale inuit tamarmik
OKausigssaKaKataunerat tungaviga-
lugo issigingingitsussårneKarsinåu-
ngitsoK parté taineKarnerpaussoK su-
miginardlugo aulajangtneKartåsag-
pat. tamåna såkortunerussumik ma-
lungniutalisaoK inuit amerdlatigissut
piumassaraluånik tunuartitsinertut.
— nålagkersuissut tunuartineKar-
sinåungitdlat taissinermilunlt ikingne-
rugaluarunik.
— isumaKarpunga tamåna ukior-
pagssuarne atuinarsinåungitsoK. Ka-
nitdlagtortariaKarparput Savaling-
miune periausiussoK inatsissartut au-
lajangissarnerat KinersencigtariaKa-
lernermik. tamåna sujunigssame atu-
lertariaKarsoråra, pisinauvordlo Ki-
nersinermik inatsisip avdlångortine-
ratigut, Lars Chemnitz OKarpoK.
Jiilut.
Gør Grønland til
een valgkreds
— Jeg tror, at man skal stile mod det. Landstinget
arbejder jo for hele landet, siger Lars Chemnitz
Den største stemmesluger ved dette
valg er Lars Chemnitz. Det er for
anden gang, han præsterede dette
kunststykke. Han fik 858 flere
stemmer end sin nærmeste kon-
kurrent, partikammeraten Otto
Steenholdt. Atåssut er i dag lan-
dets største parti med 1060 flere
stemmer bag sig end Siumut. Men
tiltrods herfor fik de to partier
samme antal mandater.
— Lars Chemnitz, er du ikke util-
freds med en sådan fordeling af man-
daterne?
— Jo, men der er ikke noget at gø-
re ved det. Sådan siger valgloven.
Større retfærdighed
— Er det retfærdigt, at nordlige
stemmer vejer tungere end andre, og
skal den ordning gælde i al fremtid?
— Den er retfærdig på den måde,
at mindretallet også skal have en re-
præsentant. Men skal man opnå en
større retfærdighed, skal man øge
mandaterne i de folkerige kredse. Og
det vil betyde, at udgifterne til land-
stingets drift bliver for mange.
Men jeg kan sige, at vi i sin tid
foreslog, at man gjorde hele landet til
een valgkreds. Nu da vi har indført
partisystemet er der ikke mere i vejen
for, at det kan praktiseres.
Den nuværende ordning begunsti-
ger yderdistrikterne meget. Et enkelt
mandat kostede ved dette valg 80
stemmer. Hvis Siumut danner lands-
styre, får dette mandat langt større
indflydelse end Atåssut medlemmet,
der fik 2500 stemmer. Det harmone-
rer ikke med de demokratiske prin-
cipper. Derfor synes jeg, at vi må stile
imod at gøre hele landet til een valg-
kreds. Den ordning gælder allerede
for folketingets vedkommende. 1 dag
synes vi, det er i orden, at begge fol-
ketingsmedlemmer er valgt i Disko-
bugten.
Afvigende synspunkter
— På valgnatten sagde Jonathan
Motzfeldt, at han erkender, at Atå-
ssut nu er det største parti, og at man
ikke længere kan komme uden om
partiet. Hvilke punkter skal man
blive enige om for al danne en koali-
sionsregering?
— Vi er i princippet imod en prog-
ressiv beskatning. Administrationen
bliver for dyr. Vi kan ikke tage stil-
ling til den, før vi får fyldestgørende
oplysninger om den. Vi synes ikke
om en alt for centraliseret erhverv-
spolitik og vi kræver, at kommuner-
ne får større kompetence. Vi mener
også, at man kan nedlægge posten
som landsstyremand for bygder- og
yderdistrikter men beholde sekretari-
atet.
— Hvor store er chancerne for en
koalisionsregering?
— Det kan ikke besvares før det
nye landstings samling. Vore nye
medlemmer og hovedbestyrelsen må
rådføre sig med hinanden. Det vil ik-
ke være rigtigt, hvis partiets forret-
ningsudvalg alene træffer afgørelsen.
Udskrivning af valg
— Hvad sker der, hvis forhandlinger-
ne bryder sammen?
— Så er der ikke andet at gøre for
Atåssut end at genoptage rollen som
oppositionsparti. Men jeg tror, at vor
indflydelse bliver større, da vi nu har
lige mange mandater. Men man må
frygte, at vi altid kommer i mindre-
tal, hvis Siumut skal stemme sammen
med LA.
Men jeg håber, at vælgerne vil
lægge mærke til, hvis der skal træffes
afgørelser hen over hovedet på det
største parti. Jeg håber, at folk vil op-
fatte det som afvisning af mange væl-
geres vilje.
— Landsstyret kan ikke gå af, selv
om det kommer i mindretal.
— Jeg tror, at den ordning ikke
kan bestå i mange år. Vi må stile
imod den færøske ordning. Hos dem
bestemmer landstinget om der skal
udskrives valg. En sådan ordning kan
komme til at gælde i Grønland ved at
ændre valgloven, siger Lars Chem-
nitz. JCdut
A.TUAG AGtD LIUTIT
NR. 16 1983 7