Atuagagdliutit - 26.10.1983, Blaðsíða 56
POSTBESØRGET AVIS
STATSBIBLIOTEKET
UNIVERSITETSPARKEN
8000 ÅRHUS C
nunavtine avisit sujugdlersåt — Grønlands første avis
Labradorimut
atuartitsiartortut
Kalaallit ilinniartitsisut marluk Ivalo Egede aamma Elisa
Petersen Labradorimut aallarput Nainime
atuartitsissallutik
Taama angalatitsineq Inuit Kattuf-
fiata kulturimut, oqaatsinut atuar-
titaanermullu ataatsimiititaliaata
aammalu Namminersornerullutik
Oqartussat suleqatigiinnerisigut
piviusunngortinneqarpoq. Nam-
minersornerullutik oqartussat a-
ngalaneq akilerpaat, LIA-llu naju-
gaqarnerat akilissallugu.
Labradorimi illoqarfiit anner-
saanniissapput, Nain-imi. Nain
940-nik inoqarpoq, aalisakkanillu
suliffissuaqarfiulluni.
Alaskamit Sisimiunukurtuqassooq
Ukiormanna siullermeertumik Ala-
skamit Sisimiuni Kn. Rasmussen-ip
Højskolianut atuariartortoqasso-
oq. Taama nalunaarpoq Hjalmar
Dahl, Inuit Kattuffiannit. Siornati-
gut Canadamit nunatsinnut atuari-
artortoqartarsimavoq, aammalu
kalaallinik Alaska-miittoqartarsi-
Dette arrangement blev til ved sam-
arbejde mellem udvalget for sprog-
kultur og undervisning under ICC
og Hjemmestyret, både KUD og
Erhvervsdirektoratet. Hjemmesty-
ret betaler rejsen, mens opholdet
betales af LIA. Opholdet vil have
base i Nain, som er den største by i
Labrador med 940 indbyggere.
Man lever af fiskeri og fangst og der
er fabrik, hvor der arbejdes med ør-
red, laks torsk og kammuslinger.
Fra Alaska til Sisimiut
For første gang kommer der en re-
præsentant fra Alaska på udveks-
ling til Sisimiut i år. Der har før væ-
ret udveksling mellem Canada og
Grønland, og der var tre lærere i
Barrow, Alaska herfra sidste år, si-
ger Hjalmar Dahl fra ICC.
I forbindelse med den nuværen-
de Canada-tur har man oprindeligt
tænkt på Inuit Cultural Institute, i
Nordvest territoriet. Men det måtte
man gå bort fra igen. Der er imid-
lertid flere kulturelle højskoler i
Ganada. Desuden ser man gerne i
ICC at man i Canada og Alaska
Elisa Petersen.
etablerer lignende samarbejde mel-
lem de politiske organer og ICC’s
komite, som man nu har fået skabt
her i Grønland, siger Hjalmar
Dahl.
Ivalo Egede.
malluni, soorlu siorna Utqiarvik-
miittoqarsimavoq ilinniartitsisunik
pingasunik. Siullermilli tassa Ala-
skamiunik nunatsinnukartoqasso-
oq atuariartortumik.
Ilisimatusarfiit paarlaattarnerlu
Canadaliartitsiniarnermi siuller-
mik tunaartarineqarsimagaluar-
poq Inuit Cultural Institute, Ka-
ngerlinermi Canadap qeqqatu-
ngaani inissisimasoq. Tamannali
ajornarallarsimavoq. Hjalmar
Dahl oqaluttuarpoq Canadami
Saqqami
nioqqutissiorfik
Saqqap aalisakkanut neqinullu nioq-
qutissiorfittaassaa ukiap ingerlanera-
ni inerneqassangatinneqarpoq. 1,8
mio. kr-inik akeqarsimavoq, qeritit-
siveqarlunilu, taamalu aamma qeri-
terisinnaassalluni.
PiginneqatigiifFik »Vaigat« sana-
titsisuusoq atulerniariarpallu nioq-
qutissiai nioqqutigineqalersinnaas-
sapput. Sanaartukkamut aningaa-
sartuutit 7114 procentii Namminer-
sornerullutik Oqartussanit akilerne-
qarsimapput. »Vaigat«-ip nammi-
neq 2'A procentit akilerpai sinnerilu
kommunep akilerlugit.
Produktionsanlæg i Saqqaq
Saqqaqs nye produktionsanlæg til
fisk og kød forventes at blive færdigt
til efteråret. Det koster 1,8 millioner
kroner og indeholder frysekapacitet,
således at det kan tage imod råvarer
hele året.
Det er andelsforeningen »Vaigat«,
der står for anlægget og som skal sør-
ge for, at produktionen kommer
igang og at produkterne kan afsæt-
tes. Hjemmestyret betaler 71 1/4 pro-
cent af udgifterne til anlægget. »Vai-
gat« skal selv betale 2'A procent og
kommunen betaler resten.
pk.
Ny kirke i Qaarsut
Befolkningen i Qaarsut ønsker sig
en ny kirke i stedet for det nuværen-
de skolekapel. Landstingsmedlem
Pavia Nielsen har nu fremlagt øn-
sket i Landstinget, og det vil indgå i
de kommende drøftelser i finansud-
valget forud for anden behandling
af finanslovsforslaget for 1984.
Både Siumut og Atassut stiller sig
positivt til tanken. For Inuit Ataqa-
tigiits vedkommende ønsker man
en samlet vurdering af behov for
kirkebyggeri i alle kommuner, ind-
en man tager stilling.
— Vi ser lyst på fremtiden for vo-
Atuagagdliutine
neKerorut pitsaussumik
sukasumigdlo takuneKartarpoK
Alaskamilu ICC-p kulturimut atu-
artitsinermut oqaatsinullu ataatsi'
miititaliaata naalakkersuisunik
(oqartussaasunik) suleqateqarniS'
saat anguniarneqartoq, soorlu nu-
natsinni taamaalersimasoq. Labra-
dorimi ilisimatusarfik ateqarpoQ
Toornaarsuk, Quebec-ip avannaa-
ni avataq. Alaskamissaaq ilisima-
tusarfiit arlaqarput. Naggueqatigif
tassuunattaaq ilisariinnissaat angU'
niarneqarpoq. Elisa Ivalulu inger-
lalluarilittoq Labradorimit tusar-
tarnissaq qilanaarnaqaaq. -inna
res bygd og håber, at ønsket om en
ny, smuk kirke kan realiseres inden
for de nærmeste år, hedder det fr®
menighedsrepræsentationen 1
Qaarsut. p-
Saqqarmiortaartoq
Ukiorpassuarni Narsami juu-
muujusimasoq Laura Sebulon-
sen septemberip 14-ani saqqar-
miumik nersornaatisivoq.
Laavara Qaqortumi ukiuni
marlunni ilinniartooreerluni
1934-mi Narsami juumuun-
ngorsimavoq, juumuutullu a-
torfeqarsimalluni soraarnin-
ngornissani tikillugu. Taamani
nakorsaqarsimanngilaq ikiorte-
qarsimananiluunniit. Ulloq
manna tikillugu Lauvara suli su-
lisarpoq. Narsami Henrik
Lundip katersugaasiviani. Laa-
vara 70-inik ukioqarpoq.
Fortjenstmedalje
Den 14. september fik Laura Se-
bulonsen Narsaq tildelt den
kongelige fortjenstmedalje af
anden grad med krone.
Laura er udlært som jorde-
moder i 1934 efter en toårig ud-
dannelse i Qaqortoq. Siden har
hun været jordmoder i Narsaq
indtil hun blev pensioneret. Der
var dengang ingen læge eller sy-
geplejerske. Laura arbejder nu i
Henrik Lunds museum i Nar-
saq. Hun er 70 år.
TU Labrador for at
undervise
To grønlandske lærerinder Ivalo Egede og Elisa
Petersen er rejst til Labrador for at undervise på skolen
i Nain.