Atuagagdliutit - 28.03.1984, Qupperneq 14

Erhvervekronik, 28. marts 1984:
Avataq’s problemer
Andelsselskabet Avataq er gået i
betalingsstandsning, som meget vel
kan ende med en konkurs, idet gæl-
den langt overstiger værdien af ak-
tiverne, såsom varelagre, maskiner
og inventar m.v..
Mange vil nok fortolke situatio-
nen som typisk for det dystre bille-
de, der tegner sig for både fiskeri og
produktionsanlæg på hele kysten.
Ledelsen peger da også på den
strenge isvinter som hovedårsagen
til den aktuelle situation, hvor sel-
skabets gæld er mere end fordoblet
på et enkelt driftsår, og hvor drifts-
underskuddet er foruroligende tæt
på at være lig den udbetalte løn-
sum.
Dette kan imidlertid ikke være
den fulde sandhed, for ledelsen vid-
ste allerede sidste forår at virksom-
heden ville komme i problemer med
råvaretilførsler, idet bundgarnsfi-
skeriet i området er slået fejl i flere
sæsoner.
Derfor indledte Avataq og Nor-
dafar et rederisamarbejde om ind-
charteringen af færøske trawlere til
at lande torsk til anlæggene, og fik
i den anledning tildelt en kvote på
1000 tons hver. Det blev dengang
fremført, at landinger af denne
størrelse ville give de to anlæg ren-
tabel drift.
For Avataq blev det hverken til
fisk eller rentabel drift, og for Nor-
dafar blev det heller ikke til rentabel
drift, selvom dette anlæg tillige fik
tilført hovedparten af Avataq’s
trawlerlandinger. Økonomien i det
fælles rederi er der siden ikke talt
meget om, men man kunne forestil-
le sig, at der her var hjemtjent et
selvstændigt underskud i million-
klassen, selvom Landsstyret gav re-
deriet tilladelse til at indchartre
udenlandske fabrikstrawlere uden
landingspligt mod årets slutning,
blot for at rette lidt op på driften.
Om filosofien med ferskfiske-
trawlere i tilknytning til landanlæg-
gene er særligt holdbar, kan man da
også ud fra ren erfaring sætte et be-
rettiget spørgsmålstegn ved. Netop
denne struktur blev lagt til grund
ved opbygningen af statens fabrik-
ker og trawlerflåde, og som be-
kendt er det ikke lykkedes på noget
tidspunkt at få balance i hverken
fabriks- eller trawlerdrift. Derfor
kan man dårligt forestille sig, at
dette skulle være vejen frem for det
grønlandske fiskerierhverv.
Avataq er et af de få landanlæg,
der har gjort et helhjertet forsøg på
at starte færdigvareproduktion, i
stedet for den traditionelle eksport
af halvfabrikata. Dette har som det
fremgår af den nuværende situati-
on, ikke i sig selv løst problemerne
om rentabel drift, muligvis fordi
færdigvareproduktion stiller sær-
ligt høje krav til produktivitet og
ensartet kvalitet.
Imidleretid kunne nøglen til løs-
ning af Avataq’s problemer godt
være, at man fremover satsede på
færdigvarer. Den samfundsøkono-
miske gevinst er oplagt, for der ska-
bes på den måde en merværdi i
Grønland, som altovervejende om-
sættes i beskæftigelse. Hvis derfor
denne produktion kunne etableres
på et sundt og rentabelt virksom-
hedsøkonomisk grundlag, ville det-
te faktisk vise vejen frem for store
dele af det grønlandske fiskerier-
hverv. Af samme årsag bør grun-
digt overvejes, om ikke hovedpar-
ten af den tildelte kvote på 2500
tons torsk kunne landes som halv-
fabrikata til videreforarbejdning,
fremfor at blive landet som fersk
fisk.
Et andet fundamentalt problem
omkring Avataq synes at være sel-
skabsformen. Den nuværende le-
delse har selv draget dette frem i ly-
set, og tilkendegivet at selskabet vil
blive søgt rekonstrueret som an-
partsselskab. Som årsag hertil er di-
rekte nævnt det aktuelle behov for
kapitaltilførsel, men det har tillige
fremgået, at man påregner at inde-
haverne af et anpartsselskab vil føle
større ansvarlighed overfor selska-
bets drift.
Dermed er der igen taget hul på
en problemstilling, som har været
til debat ved flere lejligheder, nem-
lig hvilken selskabsform der er mest
hensigtsmæssig for det grønland-
ske erhvervsliv. Situationen om-
kring Avataq skal i første omgang
have lov til at fremstå som et selv-
stændigt bidrag til debatten, ...
— men ordet er frit!
»Specculator«
TRANSPORTog
FLYTTEFIRMA
OVE BERG ApS
En stærk forbindelse - flytning
og transport.
Kontortid: 8-12 og 13-17
Tlf. 2 16 37, værksted 2 13 52,
Box 332, 3900 Nuuk.
ssevinnuDE ATOHOLUEO SAGDLinOUG'T^
inutigssarsiutilingnut
angatdlatigssarKigsoK
autdlarteriaruminartoK, autdlapatdlagtartoK.
piaréruvit Evinrude-utit piarTsaoK. autdlarasuar-
tartuinåungitsoK åmale motore ungasiliautigs-
sarkigsoK.
Evinrude inutigssarsiutilingnut atugagssiauvoK,
motoriliortartumit inutigs
sarsiutigingnigtumit
sanaussoK. tåuna ukiut
75 matuma sujornatigut
motoriliorKårpoK.
Evinrude Work-Twin
model-ine 6-10-14-25-
40-55-ine pineKarsinau-
VOK.
Kajangnaitsut, issigtune
uvdluiname ilungersuas-
sut atugagssait.
14 INUUTISSARSIORNEQ/.IOB& ERHVERV