Atuagagdliutit - 09.05.1984, Side 4

Brugsenimit pisiniaraanni peqatigiiffiup tunisassiaanik pisisoqartarpoq.
1963-mi inuinnaat Kalaallit Nunaanni brugseniliuteqatigiit siulliit aallarnerpaat. Pi-
siamik allanit iluanaarutigineqarnissaat perusukkunnaarsimavaat.
Pisiniarfiit namminersortunit ingerlanneqartut aammalu KGH-p pisiniarfii qallunaat
naalagaaffiannit ingerlanneqartut illuatungilerneqarput Brugseninik kalaaliinnarnit
ingerlanneqartunit.
Kalaallit Nunaanni brugseniliuteqatigiit aningaasaqamikkut imminnut napatillutik
peqatigiifliupput, ukiumoortumillu ataatsimeersuarnerit tamanut qullersaapput
Kalaallit nerisassaataat peqqinnartuupput
Tunisassiat pitsaanerpaat pissarsiarineqarnissaat taamalu inuit peqqinnartunik inuus-
suteqalernissaat anguniarlugit Brugsenit annertoqisumik suliaqarput.
Taamaammat Brugseninit aallunneqarluartut ilagaat kalaallit nerisassaataannik tuni-
niagassarsiniarneq.
Nioqqutissiortut suleqatigalugit tunisassiat nutaat pitsanngorsaavigineqartuarput, su-
kulumiinerusumik poortorlugit tunisassiallu suunerinik nalunaarsorlugit.
Pissusissamisuulertariaqarpoq — imaluunniit taamaalertariaqarluni — Brugsenimi ka-
laallit nerisassaataannik pisisinnaanissaq, soorluttaaq tikisitanik nerisassarsisoqartar-
toq.
Suleriaaseq
Kalaallit Nunaanni Brugsenit piffissaq sivitsulersoq atorlugu nammineq suleriaasissa-
minnik sanarfisimapput.
Suleriaatsimi pingaartinneqartut annerit ilagaat kalaallit nerisassaataasa annertuneru-
sumik nioqqutaalernissaannik tamaviaarullugu sulissussinissaq.
Suleriaaseq siulleq qanittukkut nuna tamakkerlugu Brugseniliuteqatigiit ataatsimeer-
suarneranni akuerineqarpoq, taannalu kalaallisut qallunaatullu saqqummersinneqa-
reerluni.
Brugsenit suleriaasiat pillugu naqitaq illit Brugseninni aasinnaavat, akeqanngilaq. 1
SuBniutisscrt
fP Arbejdsprogram
Grønlandske Brugser
gortitaqartariaqarso-
ersuisui saaffigiinnar-
Illit suleqataanerit.
Suleriaatsimut siunnersuutissaqaruit Ifaaluunniit al'
rigukku suleriaaseq siulleq najukkanni Bnigsenivit si
sinnaavatit siunnersuutinik aatsivigalugit.
perusutat siunnersuutillu sammineqarumaarput^lériaaseq tulliuttoq sanane
qaleriarpat.
Kalaallit
Når man handler i en Brugs-butik, så køber man varer af en forening.
Det var almindelige mennesker der i 1963 stiftede de første brugsforeninger1
Grønland. De ønskede ikke, at andre skulle tjene på det, de købte.
Brugsen er et rent grønlandsk alternativ til den private købmand og KGH-bm
tikker, der drives af den danske stat.
De grønlandske brugsforeninger er selvstændige økonomiske foreninger, og de"
res generalforsamlinger er højeste myndighed.
Grønlandsk mad er sund mad
Brugserne gør meget for at skaffe varer af bedste kvalitet og for at mennesker
skal leve mere sundt.
Derfor gør brugserne også meget for at skaffe grønlandske madvarer frem-
Brugserne samarbejder med producenterne om udvikling af nye produktet
bedre emballager og mærkning af vårene.
Det skal blive lige så naturligt, — eller mere naturligt — at købe grønlandsk m31'
i Brugsen, som at købe importerede madvarer.
El godt ord
for en god
grønlandsk
forretning.-
Arbejdsprogram
Brugserne i Grønland har gennem nogen tid arbejdet med udarbejdelse afslt
eget arbejdsprogram.
Et vigtigt afsnit i arbejdsprogrammet handler netop om, at øge indsatsen f°r
større brug af grønlandske madvarer.
Det første arbejdsprogram er for nylig blevet godkendt på Brugsernes landsmø-
de, og er nu trykt på begge sprog.
Du kan i den egen Brugs gratis hente Brugsens arbejdsprogram.
Din medvirken
Har du forslag til arbejdsprogrammet, eller noget du mener skal ændres i det
første program, er du meget velkommen til at aflevere dit forslag til bestyrelse°
i din lokale Brugs.
Alle ønsker og forslag vil blive behandlet når det næste arbejdsprogram sk3'
udarbejdes.
pisiniarfiutaannut
naleqanngitsumut
oqaasitsialak... Bnigsen
uagut pigaarput ejer vi sammen
4 NR. 19 1984
ATUAGAGDLIUT1T