Atuagagdliutit - 09.05.1984, Qupperneq 28

Sprogbrug påtalt
af politidirektør
Efter folketingsmedlem Jørgen
Lenger (VS) har stillet spørgsmål til
den konservative justitsminister E-
rik Ninn-Hansen og bedt ham tage
skridt til at hindre politiets anven-
delse af såkaldte »eskimo-lister«,
»som antyder et noget særpræget
menneskesyn hos politiet«, oplyser
justitsministeren, at Københavns
politidirektør har oplyst, at den an-
vendte sprogbrug i den pågældende
liste er blevet påtalt, og at der er ta-
get skridt til at sikre, at gentagelser
ikke finder sted.
I sit svar oplyser Erik Ninn-Han-
sen videre, at politidirektøren i Kø-
benhavn over for justitsministeriet
har oplyst, at man den 10. april —
samme dag som Ekstra Bladet om-
talte eksistensen af de omtalte lister
— foretog en undersøgelse af sa-
gen.
— Det fremgår heraf, at den på-
gældende liste blev udfærdiget af
praktiske grunde i forbindelse med
forkyndelse af stævninger m.v. Li-
sten var til internt brug for det vagt-
havende personale på politistatio-
nen på Hørhusvej, hvortil der ind-
bringes en del personer også af
grønlandsk afstamning til detenti-
onsanbringelse, siges det videre, li-
gesom justitsministeren oplyser, at
justitsministeriet derfor ikke me-
ner, at der er baggrund for at fore-
tage videre i sagen. lod-
Kinguartitsineq
ajuusaarnartoq
— Isumalluutivut inooqatigiinnut tamanut
agguataartariaqarpavut, Preben Lange oqarpoq
Inatsisartuni folketingimilu ilaa-
sortap Preben Langep Siumumeer-
sup ajuusaarutigaa Aasianni Ka-
ngaatsiamilu suliffissuassat sana-
neqarnissaat Kalaallit Nunaanni
naalakkersuinikkut pissutsinik tun-
ngaveqartunik kinguartinneqarsi-
mammata qaquguunersumut.
Peqatigitillugulu Qasigianngua-
ni Ilulissanilu kommunalbestyrelsit
suliffissuassanut taakkununnga i-
summiussimasaat paasilluarsin-
naanerarpai. — Qularnanngitsu-
mik namminneq illoqarfimmi inuu-
tissarsiornikkut ineriartorneq ernu-
matsaassimassavaat.
— Isumaqarpungali annilaanga-
nissamut pissutissaqanngitsoq, na-
ngippoq. Aalisartut illoqarfinni
taakkunaneersut Aasiannut tunisi-
sassagaluarpataluunniit naatsor-
Beklagelig
Lands- og folketingsmedlem Pre-
ben Lange, Siumut, beklager, at de
kommende fabrikker i Aasiaat og
Kangaatsiaq er blevet udskudt på
ubestemt tid på grund af den øje-
blikkelige politiske situation i
Grønland.
Han siger samtidig, at det er for-
ståeligt nok, at kommunalbestyrel-
serne i Qasigiannguit og Ilulissat
har reageret imod beslutningen om
at etablere disse anlæg. — For-
mentlig fordi de har været bange
for erhvervsudviklingen i deres
egne byer.
— Men der er efter min mening
ingen grund til panik, tilføjer han.
Selv om fiskerne fra disse byer må-
ske vil indhandle i Aasiat. Man må
suutigisariaqarpoq aalisartut ta-
marmik illoqarfimminni najuga-
qartuaannarumaartut taakkunani-
lu akileraartarlutik.
Diskobugtimmi qinnguani sulif-
fissuit KGH-ip kilisaataanit piler-
sorneqartarsinnaassapput taamalu
nunami suliffissaqartuaannarsin-
naassaaq.
Imminuinnarmi isumagisoqar-
sinnaanngilaq. Kalaallit Nunaanni
suliffissaqanngitsoqarnerpaaq —
illoqarfik Aasiaat — qanoq iliuuse-
qarfiginnginneqarsinnaanngilaq.
Isumalluutivut inooqatigiinnut ta-
manut agguataarneqartariaqarput,
Preben Lange inatsisartunut qiner-
sinissami Siumut sinnerlugu Qasi-
giannguani qinigassanngortittoq o-
qarpoq.
udskydelse
regne med, at alle fiskerne vil blive
boende i deres hjembyer og betale
skat til disse.
Derudover er der jo intet i vejen
for, at fabrikkerne i bunden af Di-
sko-bugten bliver forsynet med rå-
varer fra de store KGH-trawlere, og
det vil kunne sikre beskæftigelsen
på landjorden.
Endvidere mener jeg, at man ikke
kan være sig selv nok. Det vil sige,
at vi ikke fortsat kan være tilskuere
til, at den største arbejdsløshed i
Grønland — nærmere betegnet i
Aasiat — ikke bliver løst. Vores res-
sourcer må fordeles til hele samfun-
det, slutter Preben Lange, der til det
kommende landstingsvalg er opstil-
let for Siumut i Qasigiannguit.
lod-
Qanga ullut nuan nersut ITSUARTORFIK
llumut tusartakkatsitut nuannertigisima-
nerlutik (1). Ukiut 150-it missaat qaa-
ngiupput suliffissuaqarfissuit pilersiortor-
neqalermata, kissarsuussuisalu aamar-
suartortuusut pujoortuarnerisa silaannaq
aamarsuit isserannik svovlimik akoqaqi-
sumik akoqarlualersippaat (2). Aqqusi-
nerni eqqakkat kuuffiisa sumullu tamaa-
nga eqqagarpassuit aqqusinerni amitsuni
silaannaq tipittorsuanngortippaat (3). I-
nuiannaat imertartarfii tatsinit qanittuniit-
tunit imilersorneqarput sullullit perujoqa-
qisut aqqutigalugit (4). Teriarsuit nap-
paatinmik tunillaasuisuusut ajoqutaa-
qaat. Nappaalanersuaqartarneratigullu i-
nuppassuit toqorartarput (5). Nappaatit
nalinginnaanerpaagaluilluunniit akiuus-
sutissaqarfigineqanngillat. Uummatikkut
taqqatigullu nappaatit kræftilu atugaa-
qaat — innuttaasulluagguaqatigiissillugu
35-iinnarnik ukioqalersarput. Amerla-
suukkuutaanik nioqqutissiortoqartaler-
mat assassornermik ilinniarsimasorpas-
suit suliffissaarupput piitsuungaalerlutillu
(6). Suliffissuarni arnat meeqqallu suliso-
rineqamerusarput. Inuit qanoq piumaar-
nerlutik nalugaluarlugu Amerikamut nu-
nasiartortalerput allallu imigassamut nak-
kaakkiartuinnarput. Tillinniartarneq an-
nersaasarnerlu atugaajartuinnarput (7).
Pujortartarneq atugaangaalermat allaat
illoqarfiit ilaasa qorsooqqinnersaani pu-
jortarnissaq inerteqqutaasalerpoq. Inuu-
suttut suliffissuarnik piorsaajuarnermut
iluanaarniarumanermullu akerliusaler-
put. Pigisanik pingaartitsinersuaq akior-
niarlugu allanik periarfissarsiortalerput —
nunani kangillemi pissutsit upperuttillu
samminiagaasalerput — grækerit nu-
naanni, Polenimi Amerikamilu Kujallermi
kiffaanngissusermik pingaartitsineq ma-
lunnarsiartuinnalerpoq. Eqqumiitsulior-
tut opiumimik ikiaroorniuteqartarnerat
malunnarsiartuinnarpoq, ikittuunngitsul-
lu illoqarfinniit aallagartalerput. Ukiut ta-
makku ataatsimut »Romantikens tidsal-
der«-imik taaneqartarput.
Oqaatsinik atuineq
politidirektørimit
uparuarneqartoq
Taaguummik »Eskimo-liste«-mik atuisimaneq
Københavnimi politidirektøriusup
uparuartariaqarsimavaa
Folketingimi ilaasortaq Jørgen Le-
nger (VS) konservativit inatsisinik
atortitsinermut ministeriutitaannut
Erik Ninn-Hansenimut apeqqute-
qareersorlu taaguummik »eski-
mo-liste«-imik atuisimaneq »poli-
tiit inunnik allatorluinnaq isiginnit-
tarnerannut« ersiutaasumik atuisi-
maneq qanoq iliuuseqarfigeqqullu-
gu, inatsisinik atortitsinermut mi-
nisteri nalunaarpoq Københavnimi
politidirektøriusup allattuiffinni
taakkunani taaguutip taassumap a-
torneqarsimanera uparuarsimagaa
aammalu taamatut pisoqaqqin-
nginnissaa qularnaarniarsimagaa.
Erik Ninn-Hansen akissummini
ilaatigut oqarpoq, Københavnimi
politidirektøriusup Inatsisinik A-
tortitsinermut ministereqarfimmut
oqaatigisimagaa aprilip ulluisa qu-
linganni — tassa allattuiffiit pine-
qartut Ekstra Blademi allaaserine-
qarnerat nalerorlugu — tamanna
pillugu misissuisoqarsimasoq.
— Paasineqarsimavoq allattuif-
fiit pineqartut sulianik pisariillisaa-
niarneq pissutigalugu allanneqar-
tarsimasut eqqartuussassanngortit-
sinernik assigisaannillu allattuiner-
mut atatillugit, allattuiffiillu taak-
ku taamaallaat politeeqarfimmi
Hørhusvejimiittumi, ilaatigut ka-
laallit isertinneqarfigisartagaanni
sulisunit pigaartuusunit atorneqar-
tarsimasut, inatsisinillu atortitsi-
nermut ministeri oqarpoq Inatsisi-
nik Atortitsinermut ministereqar-
fimmi isumaqartoqartoq suliassaq
taamaalilluni naammassineqartoq
annerusumillu qanoq iliuuseqarto-
qartariaqanngitsoq.
28 NR. 19 1984
ATUAGAQDLIUT1T