Atuagagdliutit - 09.05.1984, Qupperneq 30

Qinersineq / Valg '84
Siumut’s finanspolitik
Af partisekretær Ole Heinrich
Siumut vil gennem sin finanspolitik styrke den
grønlandske selvstændige
politiske beslutningskompetence i alle forhold
for Grønland og dets befolkning
Siumut’s politiske målsætning er at
Grønland skal være selvfinancie-
rende på længere sigt, og at der ska-
bes økonomiske muligheder for at
sikre den enkelte borgers materielle
velfærd.
Derfor:
1. Skal hjemmestyret fortsætte
overtagelsen af beslutningskom-
petencen på sagsområder, der i
dag administreres fra Danmark.
Shimup
aningaasaqamermut
politikia
Allaaserinnittoq Ole Heinrich
Siumup aningaasaqamermut politikiani
siunertarineqartoq tassaavoq kalaallit
naalakkersuinikkut namminneq
aalajangiisinnaassusiata nakussassarneqarnissaa
Nunatsinnut inuinullu tunngasut pingaaruteqartut
tamaasa eqqarsaatigalugit
Siumup aningaasaqamermut poli-
tikkimini siunertaraa siunissami
Nunatta aningaasarsiornikkut im-
minut napatissinnaalernissaa, aam-
malu siunertarineqarluni Nunatsin-
ni inuiaqatigiit ineriartortinneqar-
neranni innuttaasut ataasiakkaat
tamarmik pissaqarniarnikkut isu-
mannaatsumik atugaqarnissaat
aningaasatigut periarfisuunniassa-
llugu.
Taamaattumik:
1. Namminersornerullutik Oqar-
tussat oqartussaaffinnik ullu-
mikkut Danmarkimiit ingerlan-
neqartunik tigooraanerat inger-
laannassaaq.
Tamanna ingerlanneqartariaqar-
poq Nunatsinni aningaasaqarniar-
nikkut allatigullu periarfissat naa-
pertorlugit. Oqartussaaffiit tigooq-
qakkat kalaallit piumasaat tunnga-
vigalugit ingerlanneqarsinnaanis-
saat aammalu sulisussanik kalaalli-
nik sulisoqarnerulernissaat qulak-
keerneqartariaqarpoq.
2. Aningaasat tungaasigut allanik
isumalluuteqarnerup oqartussa-
affinnik killiliisarnera nammi-
nersornerunermi ilisimajuarta-
riaqarpoq.
Kalaallit nammineq aalajangiisin-
naanerat nakussassassagutsigu siu-
nissaq ungasinnerusoq eqqarsaati-
galugu anguniartariaqarparput
Nunatta imminut aningaasalersu-
lernissaa.
Januarip aallaqqaataaniit EF-
imit ilaasortaajunnaarnissarput al-
loriaqqaarnerussaaq aningaasati-
gut pituttugaanerup sukanganer-
paap qasukkartinneqarnissaanut.
3. Inuussutissarsiornermi politikki
toqqammaveqartinneqartaria-
qarpoq Nunatta nammineq pi-
suussutaasa annerpaamik ilua-
qutiginiarneqarnerannik, soo-
runami pinngortitaq sianigisa-
riaqartullu allat sianigalugit.
Matumuuna eqqarsaatigineqarput
pisuussutit uumassusillit aammalu
uumaatsut kiisalu sulisussat kalaal-
lit naleqquttumik ilinniagaqarsi-
masut tamakkiisumik atorneqar-
nissaat.
4. Akissarsiaqartitsinikkut inger-
latsinermi suliniutigineqassaaq
aningaasatigut pisuussutit nali-
giinnerusumik agguarneqarnis-
saat.
Akissarsiat naligiissarneqassapput
akissarsiaqqortuut akissarsiaki-
tsullu akornanni kiisalu maani
nunaqavissut tikisitallu akornanni.
Aammattaaq isumaginninnikkut
isumannaallisaanissaq pisariaqar-
poq innuttaasut toqqissisimanartu-
mik naammaginartumillu atuga-
qarsinnaaqqullugit.
Paasissutissanik annertunerusu-
nik paasisaqarusuttut uunga allas-
sinnaapput:
Siumut, Box 357, 3900 Nuuk
Den skal ske i overensstemmelse
med Grønlands økonomiske og
øvrige muligheder og i et tempo, der
sikrer, at områdernes administrati-
on kan ske på grønlandske præmis-
ser og ved forøget anvendelse af
grønlandsk arbejdskraft.
2. Skal man erkende de begræns-
ninger i beslutningskompeten-
cen, som økonomisk afhængig-
hed medfører.
For at styrke den grønlandske be-
slutningsfrihed er det målet at gøre
Grønland selvfinancierende på
længere sigt.
Udmeldelsen af EF pr. 1.1.85 er
et første skridt i retning af at befri
sig for den mest snærende økono-
miske afhængighed.
3. Skal der føres en erhvervspolitik,
der baserer sig på den størst mu-
lige udnyttelse af Grønlands
egne ressourcer under hensynta-
gen til miljø m.v..
Der tænkes i denne forbindelse på
såvel levende som døde ressourcer
samt anvendelse af en grønlandsk
arbejdsstyrke, der er relevant ud-
dannet og i fuld beskæftigelse.
4. Skal der indkomstpolitisk arbej-
des mod en mere ligelig forde-
ling af de økonomiske ressour-
cer.
Der skal ske en indkomstudjæv-
ning mellem højt- og lavtlønnede og
mellem hjemmehørende og tilkald-
te, samt at der socialt set udspæn-
des et sikkerhedsnet, som sikrer det
enkelte individ tryghed og en accep-
tabel levestandard.
Yderligere oplysninger:
Siumut, Box 357, 3900 Nuuk.
Siumumit qinigassan-
ngortittoq tunuartoq
Upernaviup borgmesteria Vilhelm
Kristiansen, Siumup inatsisartunut
qinigassanngortitaani qanittukkut
AG-mi saqqummiunneqartuni ilaa-
soq, nalunaarpoq qinigassanngor-
tinngiinnarniarluni.
Siumumit tusagassiorfinnut na-
lunaarut naapertorlugu Vilhelm
Kristiasenip taamaatiinnarnermi-
nut pissutaatippaa »Upernavimmi
Atassutip qinigassanngortitai su-
sunneqanngimmata, taamalu
Upernaviup kommuneani Siumut
isertitaqareersutut oqaatigisariaqa-
lerluni«.
Siumut-kandidat
trækker sig ud
Borgmester Vilhelm Kristiansen,
der figurerede i Siumuts opstillings-
liste, som AG offentliggjorde for
nylig, har trukket sig tilbage som
landstingskandidat i Upernavik
valgkreds.
Vilhelm Kristiansen begrunder
dette ifølge pressemeddelelse fra Si-
umut med, »at der ikke rigtigt er bid
i Atassuts kandidater i Upernavik,
og derfor er afgjort på forhånd, at
Siumut får kredsmandatet i Uper-
navik.
Flere
trawlere!
I EF-overenskomsten har Siumut'
regeringen overladt 12.000 tom
torsk i Vestkysten og 11.500 tons >
Østkysten til tyskerne.
Det er tvingende nødvendigt, ®
udvikle det grønlandske fiskerflåd
således, at de kvoter kunne fangfs
af grønlænderne — og jo før J®
bedre. Skal man komme så vidt,s
er det nødvendigt, at der skaffes ne'
re grønlandskejede trawlere. M®3
må snarest se at komme bort fra, 3
overlade nogle af kvoterne til fren1'
mede fiskeskibe.
Forudsætningen for dette er, ®
erhvervsstøtten er med til at finansi
ere nyanskaffelser, og det er me
andre ord nødvendigt, at ESU b®
ver mere imødekommende til ®
give lån til disse fiskefartøjer. De®,
vil Atåssut arbejde videre på, ogs®
efter valget.
Forbud mod fiskeri
Forbud mod fiskeri i nogle af ba®
kerne på vestkysten under yngletl"
den har under landsrådet være
fremsat flere gange, også eft®
landstingets inførelse, men hid"
uden resultat. ,
Nu er det ikke for tidligt, at in®
føre forbud i visse fiskebanker, f?r
bud for fiskeri under ynglepar10
den. j
Sådan en løsning har altid være1
fiskeriorganisationernes interesse’
d.v.s. fra visse lokale foreninger °*
KNAPK, og er det stadig.
Lad os dog nu — fiskeriorganis®
tioner, fiskeribiologer og politiks®
i fællesskab for alvor arbejde sat®
men om for at finde løsning. , ■
Atåssut er parat til at være me®^
dette arbejde, idet sådan et forb®
kan være medvirkende til bevare
sen af torskeforekomsterne i v°‘
farvande. Niels Carlo Heilm(H,n
Officielt
Under 16. marts 1984 er der i Aktiesel'
skabs-registeret, Afdelingen for AnpafJ5'
selskaber optaget følgende nye selskab*
»transportaktieselskabet tf
21. JANUAR 1984, GODTHÅB«, bvl*
hjemsted er Godthåb kommune,
land, postadresse: Sdr. Herrnhutvej 23*
Postboks 249, 3900 Godthåb, Grønland-
Selskabets vedtægte er af 21. januar 198 •
Formålet er at drive handel, håndvask’
industri og transport. Indskudskapital6
er 30.000 kr. fuldt indbetalt, fordelt i
parter på 1.000 kr. eller multipla hera1.
Hvert anpartsbeløb på 1.000 kr. givet
stemme. Der gælder indskrænkninger i &1'
parternes omsættelighed, jfr. vedtægtef'
nes § 7. Bekendtgørelse til anpartshavern
sker ved anbefalet brev. Stiftere er: AdvO'
kat Søren Christian Simon Hempel, Sot-
Herrnhutvej 23, Postboks 249,3900Godt_
håb, Grønland. Direktion: Nævnte Sør6
Christian Simon Hempel. Selskabet tegne
af en direktør alene. Selskabets revis°j\
Schøbel & Marholt, Postboks 20, 390^
Godthåb, Grønland. Selskabets regnskab'
sår er kalenderåret. Første regnskabså
dog: 21. januar 1984—31. december 198
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 26. april 1984.
30 NR. 19 1984
ATUAGAGDLIUTIT