Atuagagdliutit - 09.05.1984, Qupperneq 31

Qinersineq / Valg '84
Kilisaatit suli
Piorsarneqarlit
Ep.
'*nut aalisarnikkut isumaqati-
ssummi EF-p pisassaanut ilan-
12 r!ineclars*rnapput saarulliit
T,’1 , tor>sit kitaata aalisarfiinit,
nullu aalisarfiinit 11.500 tonsit.
lis aai[ulliit tamakkua kalaallit aa-
sin rtU’n't Piaartumik pisarineqar-
■j- naalernissaat angusariaqarpoq.
lit m vnna an8uneqassappat kalaal-
sa a.lsartu’ suli kilisaatitigut pior-
lat& lK-n.ecIartar'aflarPut- Nunat al-
ne *~saataannit atorniaqattaar-
ton P*sassatta pisariniarnerinut
MQammavigiunnaarlugu.
ne aamatut kilisaatinik piorsaa-
Q mgerlaqqissappat pisariaqar-
fi q lnuutissarsiutitigut tapersiisar-
ernP ESU-p aningaasalersuinera,
m jatlguiiu oqilisaassiniarnera am-
mneqarneroqqilernissaa. Ta-
qinnaa Atåssutip suleqataaffigeq-
U’arpaa, aamma qinersereerner-
naftuHii* suffinerisa
in„aann* kilisaffigeqqusaa-
^naaraUartarnissaa
kir annprsu>t avatitsinniittut ilaasa
ni 1Sa^figeqqusaajunnaarallartar-
Saat Landsråditoqqat nalaannili
siunnersuutigineqartarsimavoq,
aammalumi Landstingip atuutile-
reerneratigut, sulili piviusunngor-
tinneqarsimanani.
Maannakkut saarulliit immatsin-
ni siunissami isumalluutigiuassa-
gutsigit saneqqunneqarsinnaajun-
naarpoq ikkannersuit saarulliit suf-
fisarfigisaasa ilaasa piffissat ilaan-
ni kilisaffigeqqusaajunnaarallar-
tarnissaat peqqussusiornikkut pe-
riarfississallugu.
Taamatut periarfissiinissaq nu-
natsinni aalisartut peqatigiiffiisa
nunaqarfikkuutaartut ilaannit
KNAPK-millu soqutigineqartuar-
simavoq.
Atagu eqqarsaat taanna aalisar-
nikkut kattuffiit, aalisakkanik ilisi-
matuut maanilu naalakkersuinermi
suliaqartut pimoorullugu suleqati-
giinnitsigut aqqutissarsiorniarti-
gut.
Tamatumani suliassami Atåssut
suleqataajumavoq immatta saarul-
leqartuaannarnissaanut isuman-
naallisaatit malunnartut ilagisus-
saammassuk.
Niels Carlo Heilmann
KGH-p avammut niu-
vernermut tunisassior-
lermullu immikkoor-
tortaqarfiata
tiguneqarnissaa.
l9o^
qineqqusaarnermi ATAS-
vam oqartuars*rnav°q KGH-p a-
nern?1?1 n’uvernermut tunisassior-
8un'. U 'mmikkoortoqarfiisa ti-
So ls.saat nukingiuttariaqanngit-
suli leus‘neruP kingunerisinnaasa:
tinn ^rsar*ssuniik takussutissaqar-
.q'Hnntsigilluunniit.
liun — tigusinissap ullu-
qaa,nCqarfi8isirnasaata tungaanui
ran .matn arfiniliinnanngorne
man! ATASSUT-ip isummersi
m a 1. !n 1 suli aalajangiusimava;
^ u Pissutigalugit:
m '.^ntlaaqtitaasut landstingi-
tak Uunj1nrnm* ilaasortat suli
js Ussutissinneqarsimanngillat
maqatigiinniarnerit qanoq i-
Serlasimanersut.
kaKornmuunit inuillu ataasiak-
raat sunniuteqaqataasinnaane-
ttlannUq talcussutissinneqarsi-
^ Aningaasaliisarfissatut A-
TASSUT-ip landstingimi oqal-
lisissiaa KGH-p immikkoortui-
sa tiguneqarnissaanni atorne-
qarsinnaagaluartoq suli atorne-
qarsinnaasunngorlugu suliari-
neqarsimanngilaq.
ATASSUT-ip nalunngilluinnar-
paa KGH-p nunaqatigiinni qitiul-
luinnartumik inissisimanera — pi-
ngaartumik inuussutissaqarniar-
neq eqqarsaatigalugu. Taamaattu-
mik immikkoortuisa tiguneqarnis-
saannut atasumik kommuunit tu-
sarniaavigeqqaartariaqarput peqa-
taatinneqartariaqarlutillu.
EF-mik isumaqatiginninniarsi-
maneq eqqaamallugu akunnattuu-
gassutissarpassuaqarpugut isuma-
qatigiinniarnerit qanoq ilusilerne-
qarsimanerat paaseqqaartinnagu.
Qulakkeeqqaartariaqarparput
KGH-p tiguneqarnissaa asuli artor-
siiginnartussaanngitsoq.
Daniel Skifte
Spirituspolitik
Det er ATASSUTS politik, at folk
ikke skal berøves deres personlige
frihed til at leve, som de vil. Men
spiritus er blevet et altoverskyggen-
de problem i samfundet, hvorfor
der skal indføres en begrænsning af
forbruget for at kunne sikre børne-
ne og unge en maksimal udvikling
til sunde og harmoniske menne-
sker.
Det er børnene og unge i dag, der
skal videreføre vores kulturarv og
bygge videre på det hjemmestyre,
som vi har fået her i Grønland.
Derfor må vi give dem en stabil
og tryg tilværelse, og det kan kun
ske ved, at vi indfører rationering
suppleret ved en fortsat holdnings-
ændrende kampagne og undervis-
ning i skolene, samt vi voksne til
stadighed viser, at man kan bruge
spiritus på en fornuftig måde. EK-
SEMPLETS magt er stor! Når først
spiritusforbruget er bragt ned, kan
vi med held begynde at løse alle an-
dre problemer, som igen betyder
mindre spiritusforbrug.
ATASSUT må klart erkende, at
forbruget skal begrænses. Derfor
vil ATASSUT seriøst undersøge et
forslag fra en Atåssut politiker til
forårssamlingen i maj 1984 om en
slags færøordning eller genindfø-
relse af det gamle pointsystem.
VIGTIGST AF ALT ER, AT VI
HURTIGST MULIGT FAR BE-
GRÆNSET FORBRUGET FOR
BØRNENES OG UNGES SKYLD,
MEN OGSÅ FOR ERHVERVETS
OG DERMED SAMFUNDETS
SKYLD!
ArKalo Abeisen
Imigassaq pillugu
politikki:
Atassutip politikkeraa inuit ataa-
siakkaat qanoq namminneq aalaja-
ngikkaminnik inoorusunnerannik
arsaarneqassanngitsut. Kisiannili i-
migassaq ajornartorsiut ima atsigi-
lersimavoq meeqqat inuusuttuaq-
qallu inuttut peqqissutut toqqissisi-
masutullu inerissappata imigassa-
mik atuineq millisinneqartariaqar-
luni.
Ullumiuna meerartatta inuusut-
tortattalu kulturi kingornussarput
ingerlateqqittussaagaat, taamatul-
lu namminersornerulernerput ine-
risikkiartorlugu.
Taamaattumillu aalajaatsumik
toqqissisimasumillu inuunissaan-
nut periarfissittariaqarpavut, ta-
mannalu aatsaat pisinnaavoq imi-
gassap killilersorneqalerneratigut
tassungalu tapertaliullugu imigas-
samik isiginninnerup allanngortik-
kiartornissaa paasisitsiniaanikkut
atuarfinnilu annerusumik sammi-
neqarneratigut ingerlatsisoqas-
saaq. Pingaartorujussuuvortaaq
uagut inersimasut imigassap killi-
limmik atorneqarsinnaaneranik ta-
kutitsinissarput, assissanimmi ta-
kutitsineq sunniuteqartartorujus-
suuvoq. Imigassamillu atuineq mil-
lisinneqareerpat aatsaat ajornar-
torsiutit allat aaqqinnialersinnaa-
vavut, tamannalu kinguneqaqqik-
kumaarpoq suli imigassap annikin-
nerusumik atorneqarneralernera-
nik.
ATASSUT-ip qularnaatsumik
paasivaa imigassamik atuinerup
millisinneqartariaqarnera. Taa-
maattumillu inatsisartut upernaa-
mut 1984-mi ataatsimiinnissaannut
Atassutip ilaasortaasa ilaata siun-
nersuutaa Savalimmiuni aaqqis-
suussinermut eqqaanartumik nu-
natsinni killilersuisoqalernissaanik
peqqissaartumik misissorniarpar-
put, tassungalu ilanngulluguttaaq
pointeqarnerup eqquteqqinneqar-
sinnaanera.
Tamannali pingaarnerpaavoq i-
migassamik atuinerup millisinne-
qarnissaa meeqqat inuusuttuaqqal-
lu pillugit, aammattaarli inuutis-
sarsiutit taamatullu inuiaqatigiit
Kalaallit pillugit!
ArKalo Abeisen
Tom Høyem
i Tasiilaq
Ministeren for Grønland, Tom Hø-
yem aflagde et besøg i Tasiilaq
umiddelbart efter besøget i Nord-
østgrønland, hvor nedlæggelsen af
flyvepladsen Mesters Vig var på
programmet. Han ankom med sin
sekretær Poul Henrik Sørensen,
chef for råstof-forvaltningen Gert
Vigh og Bruno Jensen fra Rigsom-
budet i onsdags til Tasiilaq.
Om torsdagen var der møde med
en del af kommunalbestyrelsen, der
var besøg på børnehjemmet, alder-
domshjemmet, sygehuset m.m.
Fredag fik ministeren lejlighed til
at køre turen med hundeslæde. Han
kørte til Ikkaddeq og turen varede
to timer i hver retning. Besøg til
bygderne Diilerilaaq og Kuummi-
ut, som skulle være afviklet i lør-
dags blev aflyst på grund af dårligt
vejr. I søndags var det meningen, at
han skulle tilbage til København,
men også dårligt vejr var en for-
hindring. I stedet blev der lavet et
halv-andet times interview i det lo-
kale TV, og den blev afviklet i begge
sprog.
Ved redaktionens slutning var
ministeren ikke rejst fra Tasiilaq
endnu. En nærmere beretning fra
besøget vil blive præsenteret i næste
uges avis.
Roland Thomsen/-ik.
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 19 1984 31