Atuagagdliutit - 09.05.1984, Qupperneq 32

Qinersineq / Valg '84
Ny rastofordning
nødvendig, for et
samarbejde
Kampen for ejendomsretten til jor-
den og undergrunden er stadig et af
de vigtigste elementer i Inuit Ataqa-
tigiits politik. I.A.’s deltagelse ved
en evt. landsstyredannelse er betin-
get af, at der startes en ny forhand-
ling om en ændring af den nugæl-
dende råstof-ordning. Som et
grundlæggende krav ved en olie,
gas og anden form for udnyttelse af
råstofferne i undergrunden, er
mindst 51% grønlandsk ejerskab
og indflydelse.
Det forudsættes endvidere, at
der snarest tages skridt til uddan-
nelse af grønlandsk arbejdskraft,
således at kravet om 80% af ar-
bejdskraften er grønlandsk kan op-
fyldes.
For med tiden at kunne dække
Grønlands eget energibehov skal
undersøgelserne af kulforekom-
med IA
sterne fremmes mest muligt, lige-
som bynære vandkraftværkers
etablering fremskyndes.
I.A. stiller endvidere som en be-
tingelse, at Råstof-forvaltningen
hurtigst muligt overgår til fuld
grønlandsk kontrol.
I forbindelse med olieeftersøg-
ningen på Jameson Land vil I.A.
stille krav om udsættelse af den en-
delige underskrivelse af koncessio-
nen, således at overordentlig vigtige
spørgsmål, såsom løsningen af
transportproblematikken i efter-
søgnings- og udvindingsfasen skal
være lagt frem. En udsættelse vil
endvidere give befolkningen større
indsigt og mulighed for medbe-
stemmelse bl.a. hvad angår den
økonomiske side. Desuden stiller vi
krav om, at den økologiske balance
ikke forstyrres og at fangsterhver-
vets muligheder under ingen om-
Aatsitassatigut
aaqqissuussineq
nutaaq pisariaqarpoq,
Inuit Ataqatigiit
suleqatigineqassappata
Inuit Ataqatigiit naalakkersuinik-
kut anguiagaasa pingaarnerpaat
ilagagaat nunamik piginnittuune-
rup sorsuutigineqarnera. IA naa-
lakkersuisunngortitseqataassagu-
nik piumasariniarpaat aatsissarsi-
ornermi inatsisip nutaamik isuma-
qatigiissutiginiarneqarnissaa. Uuli-
amik gassimik aatsitassanillu alla-
nik iluaqutiginiarnermi minnerpaa-
mik 51% Kalaallit Nunaata pigine-
qarnissaa oqartussaaffeqarnissalu
piumasarineqarpoq.
Piumasarineqarportaaq kalaalli-
nik sulisussanik ilinniartitsineq aal-
lartittariaqartoq, taamaaliornik-
kut ikinnerpaamik sulisut 80%-iisa
kalaalliunissaat piviusunngortin-
neqassammat.
Piffissap ingerlanerani Kalaallit
Nunaata nukissiuutitigut nammin-
neq pilersulernissaa anguniarlugu
aamarsuarnik piiaanissamik misis-
suinerit salliutittariaqartut, taa-
maatuttaaq erngup nukinganik nu-
kissiorfiit inoqarfinnut qanittumi-
ittut piaartumik pilersittariaqartut.
IA-nit piumasarineqarportaaq
aatitassarsiornermi allaffeqarfiup
piaarnerpaamik kalaallinit oqar-
tussaaffigineqarnissaa.
Jameson Landimi uuliamik ujar-
lernermut atatillugu atsioqatigiin-
nissap kinguartinneqarnissaa piu-
masarineqarpoq, taamaaliornik-
kut apeqqutit pingaaruteqarluin-
nartut, soorlu ujaarlernermi piiaa-
nermilu angallassinerit nassatari-
sinnaasai saqqummiunneqareersi-
manissaat. Kinguartitsinerup nas-
satarissavaattaaq innuttaasut paa-
sisaqarnerunissaat aningaasarsior-
nermilu aaqqissuussinikkut aalaja-
ngeeqataalerulernissaat.
Piumasarineqarportaaq avata-
ngiisit innarlerneqanngilluinnar-
nissaat qulakkeerneqarsimassasoq,
piniartullu inuussutissarsiornerat
akornusersorneqannginnissaat.
Aammattaaq kommunit nunatta
avannaarpiaani tunumilu killeqar-
fii aaqqiivigineqareersimassasut.
Uranimik ujarlernermut tunnga-
tillugu kissaatigaarput uranip at-
torneqanngilluinnarnissaa nuna-
miiginnarlunilu. Ullumikkut aatsi-
tassarsiornerni pioreersuni iluaqu-
tiginnittut nutaamik aatsitassanut
inatsimmik aaqqissuussinermut
ilanngunneqassasut Kalaallit Nu-
naata aningaasanik amerlanerusu-
nik pissarsiaqarnissa anguniarlugu.
stændigheder forringes. Herudover
skal kommunegrænsedragningen i
Nord og Østgrønland være løst.
M.h.t. uranundersøgelserne øn-
sker vi, at det en gang for alle be-
sluttes at uranen skal forblive hvor
den er. Og for så vidt angår de eksi-
sterende minevirksomheder forud-
sætter vi, at deres forhold kommer
ind under en ny råstof-ordning, så-
ledes at Grønland får mere ud af
den økonomiske gevinst.
Hvorfor væltede I.A. landsstyret?
Ved valget til landstinget i 1983 fik
ingen af de store partier flertal,
(idet de hver fik 12 mandater ind),
hvorefter INUIT ATAQATIGIIT
ved en overenskomst med Siumut
skaffede dem flertal med sine to
mandater.
Overenskomsten med Siumut
indeholdt flere ting, men vigtigst
var aftalen om at arbejde sammen
og i enighed for at komme ud af EF.
Siumuts aftale med EF ødelagde
samarbejdet!
Samarbejdet haltede allerede i star-
I spørgsmålet om olieefterforsk-
ning i østgrønland ignorerede Su*'
mut sin samarbejdspartner og aC'
cepterede sammen med Atassu'
principielt olieudvinding.
Dette skete på trods af Scoresby-
sundbefolkningens store betænke-
ligheder og modstand mod at iserl
på Hurry Fjord, som er deres Prl'
mære fangstområde, skulle gen'
nemsejles med isbrydende skibe-
Dette er et spørgsmål som endnu ik-
ke er afklaret.
INUIT ATAQATIGIIT har 1
landstinget, allerede i starten af f°r"
handlingerne med EF, flere gange
påpeget, at ANISA’s grundlag f°r
udmeldelsesforhandlingerne: øn'
sket om en OLT-ordning, ikke skul-
le være adgangsgivende for EF’s fi-
skeri i de grønlandske farvande.
Med tiden blev det klart, at SiU'
mut heller ikke i dette spørgsmål-
agtede at støtte sig eller lytte til Inu'l
Ataqatigiit.
På trods af vores modstand gav
de 140.000 tons fisk til EF.
Sooq IA naalakkersui-
sil nik uppititsiva?
Naluneqanngitsutut 1983-imi qi-
nersinermi landstingimi partiit a-
ngisuut arlaannaalluunniit amerla-
nerussuteqanngitsoorpoq, taamaa-
sillunilu IA isumaqatigiissuteqar-
nikkut Siumut ikinnerussuteqara-
luartoq amerlanerussuserpaa (A-
tassut 12. Siumut 12 + IA2 = 14).
Siumumik isumaqatigiissut naalak-
kersuinikkut assigiinngitsutigut
tunngaveqarput pingaarnerpaa-
vorli EF-imit aniniarnermut tun-
ngatillugu suleqatigiinnissaq, apeq-
qummilu tassani isumaqatigiittuar-
nissaq.
Siumup EF-imi isumaqatigiis-
sutaata suleqatigiinneq aserorpaa
Suleqatigiinneq assigiinngitsutigut
aallaqqaataanili tusialerpoq. Siul-
lermik Tunumi uuliasiornissamut
tunngatillugu Siumup suleqatigisa-
ni tusarnaanngilluinnarpaa, Atas-
sullu peqatigalugu uuliasiornissaq
tunngaviatigut akueraat, naak pi-
niartut Illoqqortoormiuni aarleq-
qutaat tassa kangerlussuup sikuk-
kut piniarfioqisup aserorterneqar-
nissaanut tunngasut suli aaqqinne-
qanngikkaluartut.
EF-imut isumaqatigiissuteqar-
niarnermi IA aallaqqaataaniilli
landstingimi oqaaseqaqqaarnermi-
ni pingaartillugu taakkartortarsi-
mavaa ANISA-p tunngavia tassaa-
soq: OLT-mik aaqqissuussineq
naapertorlugu isumaqatigiissute-
qarnerup EF-ikkormiut aalisarsin-
naalissutigissanngikkaat. Piffissal-
li ingerlanerani malunnarsivoq Siu-
mup suleqatigisani IA, tassuunak
kut naatsorsuutiginianngikkaa.
Aalisakkanik killiliivoq
Akerliunerput tusareeraluarlug1*
aalisakkat 140.000 tons sinnerlug1
EF-ermiunut tunniuppaat. Taa
maaliornermikkut nunatsinni aal
sarnikkut piorsaanissaagaluaq aj°
quserujussuarlugu. IA-p aalaj3
ngiussani aaliangiusimajuaramiu
Siumup EF-imut isumaqatigiis^
taa naaggaarpaat, landstingimi1
Siumup naalakkersuisuuinnarn1*
saa tatigiunnaaramiuk Atassuti*
kullu uppititsipput. Apeqqullu taa
ma annertutigisoq qinersisartunu
aalajangiiffigeqqullugu, IA-p k'f
saatigisani anguvaa, tassa qinerS!
neq, naak Atassutikkut IA ikiort1
serigaluaqigaat naalakkersuisun
ngorumallutik.
Suleqatigiinneq timitalimmik
inatsisartuni pilertariaqarpoq
Maanna pissutsit nalunngilagut 1
maattut ilimanartoqanngilluinnat
toq partiit arlaannaalluunniit ina
sisartuni amerlanerussuteqaru
maartoq. Taamaattumik inuit ata
qatigiit qinersereernerup kingorn
Atassummit Siumumillu saaffig1^
neqanngitsoornavianngillat, taak"
kumi partiit annerit imminnut sa
perluinnarput suleqatigiissinnaa
natillu. IA suleqatigineqassag1111
partiitut ataqqineqartariaqarp°q’
suleqatitullu pissusissamisoortn
mik suleqatigineqartariaqarlun1'
Kisermaassiniaannartunik suled3
teqarusunngilagut, ataqqeqatign11'
nerli pisariaqarpoq.
32 NR. 19 1984
ATUAGAGDLIUT1T