Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 09.05.1984, Qupperneq 32

Atuagagdliutit - 09.05.1984, Qupperneq 32
Qinersineq / Valg '84 Ny rastofordning nødvendig, for et samarbejde Kampen for ejendomsretten til jor- den og undergrunden er stadig et af de vigtigste elementer i Inuit Ataqa- tigiits politik. I.A.’s deltagelse ved en evt. landsstyredannelse er betin- get af, at der startes en ny forhand- ling om en ændring af den nugæl- dende råstof-ordning. Som et grundlæggende krav ved en olie, gas og anden form for udnyttelse af råstofferne i undergrunden, er mindst 51% grønlandsk ejerskab og indflydelse. Det forudsættes endvidere, at der snarest tages skridt til uddan- nelse af grønlandsk arbejdskraft, således at kravet om 80% af ar- bejdskraften er grønlandsk kan op- fyldes. For med tiden at kunne dække Grønlands eget energibehov skal undersøgelserne af kulforekom- med IA sterne fremmes mest muligt, lige- som bynære vandkraftværkers etablering fremskyndes. I.A. stiller endvidere som en be- tingelse, at Råstof-forvaltningen hurtigst muligt overgår til fuld grønlandsk kontrol. I forbindelse med olieeftersøg- ningen på Jameson Land vil I.A. stille krav om udsættelse af den en- delige underskrivelse af koncessio- nen, således at overordentlig vigtige spørgsmål, såsom løsningen af transportproblematikken i efter- søgnings- og udvindingsfasen skal være lagt frem. En udsættelse vil endvidere give befolkningen større indsigt og mulighed for medbe- stemmelse bl.a. hvad angår den økonomiske side. Desuden stiller vi krav om, at den økologiske balance ikke forstyrres og at fangsterhver- vets muligheder under ingen om- Aatsitassatigut aaqqissuussineq nutaaq pisariaqarpoq, Inuit Ataqatigiit suleqatigineqassappata Inuit Ataqatigiit naalakkersuinik- kut anguiagaasa pingaarnerpaat ilagagaat nunamik piginnittuune- rup sorsuutigineqarnera. IA naa- lakkersuisunngortitseqataassagu- nik piumasariniarpaat aatsissarsi- ornermi inatsisip nutaamik isuma- qatigiissutiginiarneqarnissaa. Uuli- amik gassimik aatsitassanillu alla- nik iluaqutiginiarnermi minnerpaa- mik 51% Kalaallit Nunaata pigine- qarnissaa oqartussaaffeqarnissalu piumasarineqarpoq. Piumasarineqarportaaq kalaalli- nik sulisussanik ilinniartitsineq aal- lartittariaqartoq, taamaaliornik- kut ikinnerpaamik sulisut 80%-iisa kalaalliunissaat piviusunngortin- neqassammat. Piffissap ingerlanerani Kalaallit Nunaata nukissiuutitigut nammin- neq pilersulernissaa anguniarlugu aamarsuarnik piiaanissamik misis- suinerit salliutittariaqartut, taa- maatuttaaq erngup nukinganik nu- kissiorfiit inoqarfinnut qanittumi- ittut piaartumik pilersittariaqartut. IA-nit piumasarineqarportaaq aatitassarsiornermi allaffeqarfiup piaarnerpaamik kalaallinit oqar- tussaaffigineqarnissaa. Jameson Landimi uuliamik ujar- lernermut atatillugu atsioqatigiin- nissap kinguartinneqarnissaa piu- masarineqarpoq, taamaaliornik- kut apeqqutit pingaaruteqarluin- nartut, soorlu ujaarlernermi piiaa- nermilu angallassinerit nassatari- sinnaasai saqqummiunneqareersi- manissaat. Kinguartitsinerup nas- satarissavaattaaq innuttaasut paa- sisaqarnerunissaat aningaasarsior- nermilu aaqqissuussinikkut aalaja- ngeeqataalerulernissaat. Piumasarineqarportaaq avata- ngiisit innarlerneqanngilluinnar- nissaat qulakkeerneqarsimassasoq, piniartullu inuussutissarsiornerat akornusersorneqannginnissaat. Aammattaaq kommunit nunatta avannaarpiaani tunumilu killeqar- fii aaqqiivigineqareersimassasut. Uranimik ujarlernermut tunnga- tillugu kissaatigaarput uranip at- torneqanngilluinnarnissaa nuna- miiginnarlunilu. Ullumikkut aatsi- tassarsiornerni pioreersuni iluaqu- tiginnittut nutaamik aatsitassanut inatsimmik aaqqissuussinermut ilanngunneqassasut Kalaallit Nu- naata aningaasanik amerlanerusu- nik pissarsiaqarnissa anguniarlugu. stændigheder forringes. Herudover skal kommunegrænsedragningen i Nord og Østgrønland være løst. M.h.t. uranundersøgelserne øn- sker vi, at det en gang for alle be- sluttes at uranen skal forblive hvor den er. Og for så vidt angår de eksi- sterende minevirksomheder forud- sætter vi, at deres forhold kommer ind under en ny råstof-ordning, så- ledes at Grønland får mere ud af den økonomiske gevinst. Hvorfor væltede I.A. landsstyret? Ved valget til landstinget i 1983 fik ingen af de store partier flertal, (idet de hver fik 12 mandater ind), hvorefter INUIT ATAQATIGIIT ved en overenskomst med Siumut skaffede dem flertal med sine to mandater. Overenskomsten med Siumut indeholdt flere ting, men vigtigst var aftalen om at arbejde sammen og i enighed for at komme ud af EF. Siumuts aftale med EF ødelagde samarbejdet! Samarbejdet haltede allerede i star- I spørgsmålet om olieefterforsk- ning i østgrønland ignorerede Su*' mut sin samarbejdspartner og aC' cepterede sammen med Atassu' principielt olieudvinding. Dette skete på trods af Scoresby- sundbefolkningens store betænke- ligheder og modstand mod at iserl på Hurry Fjord, som er deres Prl' mære fangstområde, skulle gen' nemsejles med isbrydende skibe- Dette er et spørgsmål som endnu ik- ke er afklaret. INUIT ATAQATIGIIT har 1 landstinget, allerede i starten af f°r" handlingerne med EF, flere gange påpeget, at ANISA’s grundlag f°r udmeldelsesforhandlingerne: øn' sket om en OLT-ordning, ikke skul- le være adgangsgivende for EF’s fi- skeri i de grønlandske farvande. Med tiden blev det klart, at SiU' mut heller ikke i dette spørgsmål- agtede at støtte sig eller lytte til Inu'l Ataqatigiit. På trods af vores modstand gav de 140.000 tons fisk til EF. Sooq IA naalakkersui- sil nik uppititsiva? Naluneqanngitsutut 1983-imi qi- nersinermi landstingimi partiit a- ngisuut arlaannaalluunniit amerla- nerussuteqanngitsoorpoq, taamaa- sillunilu IA isumaqatigiissuteqar- nikkut Siumut ikinnerussuteqara- luartoq amerlanerussuserpaa (A- tassut 12. Siumut 12 + IA2 = 14). Siumumik isumaqatigiissut naalak- kersuinikkut assigiinngitsutigut tunngaveqarput pingaarnerpaa- vorli EF-imit aniniarnermut tun- ngatillugu suleqatigiinnissaq, apeq- qummilu tassani isumaqatigiittuar- nissaq. Siumup EF-imi isumaqatigiis- sutaata suleqatigiinneq aserorpaa Suleqatigiinneq assigiinngitsutigut aallaqqaataanili tusialerpoq. Siul- lermik Tunumi uuliasiornissamut tunngatillugu Siumup suleqatigisa- ni tusarnaanngilluinnarpaa, Atas- sullu peqatigalugu uuliasiornissaq tunngaviatigut akueraat, naak pi- niartut Illoqqortoormiuni aarleq- qutaat tassa kangerlussuup sikuk- kut piniarfioqisup aserorterneqar- nissaanut tunngasut suli aaqqinne- qanngikkaluartut. EF-imut isumaqatigiissuteqar- niarnermi IA aallaqqaataaniilli landstingimi oqaaseqaqqaarnermi- ni pingaartillugu taakkartortarsi- mavaa ANISA-p tunngavia tassaa- soq: OLT-mik aaqqissuussineq naapertorlugu isumaqatigiissute- qarnerup EF-ikkormiut aalisarsin- naalissutigissanngikkaat. Piffissal- li ingerlanerani malunnarsivoq Siu- mup suleqatigisani IA, tassuunak kut naatsorsuutiginianngikkaa. Aalisakkanik killiliivoq Akerliunerput tusareeraluarlug1* aalisakkat 140.000 tons sinnerlug1 EF-ermiunut tunniuppaat. Taa maaliornermikkut nunatsinni aal sarnikkut piorsaanissaagaluaq aj° quserujussuarlugu. IA-p aalaj3 ngiussani aaliangiusimajuaramiu Siumup EF-imut isumaqatigiis^ taa naaggaarpaat, landstingimi1 Siumup naalakkersuisuuinnarn1* saa tatigiunnaaramiuk Atassuti* kullu uppititsipput. Apeqqullu taa ma annertutigisoq qinersisartunu aalajangiiffigeqqullugu, IA-p k'f saatigisani anguvaa, tassa qinerS! neq, naak Atassutikkut IA ikiort1 serigaluaqigaat naalakkersuisun ngorumallutik. Suleqatigiinneq timitalimmik inatsisartuni pilertariaqarpoq Maanna pissutsit nalunngilagut 1 maattut ilimanartoqanngilluinnat toq partiit arlaannaalluunniit ina sisartuni amerlanerussuteqaru maartoq. Taamaattumik inuit ata qatigiit qinersereernerup kingorn Atassummit Siumumillu saaffig1^ neqanngitsoornavianngillat, taak" kumi partiit annerit imminnut sa perluinnarput suleqatigiissinnaa natillu. IA suleqatigineqassag1111 partiitut ataqqineqartariaqarp°q’ suleqatitullu pissusissamisoortn mik suleqatigineqartariaqarlun1' Kisermaassiniaannartunik suled3 teqarusunngilagut, ataqqeqatign11' nerli pisariaqarpoq. 32 NR. 19 1984 ATUAGAGDLIUT1T

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.